Indholdsfortegnelse
53 relationer: Aarhus, Art, Asien, August, Årslev Engsø, Bebyggelse, Bidende ranunkel, Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Engforglemmigej, Europa, Februar, Fløjlsgræs, Frugt, Håret star, Himalaya, Hjerte (geometri), Jordstængel, Kærdueurt, Kronblad, Krybhvene, Lav ranunkel, Lådden dueurt, Læbeblomst-familien, Læbeblomst-ordenen, Lysesiv, Maj, Mosebunke, Næringsstof (plantenæring), Overdrev, Planter, Rødkløver, Rod (plantedel), Skovbryn, Skovhanekro, Skovlysning, Snerlepileurt, Staude, Stængel, Sumpevighedsblomst, Tiggerranunkel, Tokimbladede, Trævlerod, ... Expand indeks (3 mere) »
- Tvetand
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Asien
Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
Årslev Engsø
Årslev Engsø er en genetableret sø i Aarhus-området, beliggende ved Brabrand-Årslev i Aarhus Kommune.
Bebyggelse
Bebyggelse En bebyggelse er en samling af bygninger inden for et nærmere bestemt geografisk område.
Bidende ranunkel
Bidende ranunkel (Ranunculus acris) er en flerårig plante i ranunkel-familien.
Se Døvnælde og Bidende ranunkel
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Døvnælde og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Døvnælde og Blomstring (botanik)
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Døvnælde og Dækfrøede planter
Engforglemmigej
Engforglemmigej (Myosotis scorpioides), ofte skrevet eng-forglemmigej, er en 15-40 cm høj urt, der vokser ved søer og vandløb.
Se Døvnælde og Engforglemmigej
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Fløjlsgræs
Fløjlsgræs (Holcus lanatus) er et 20-60 cm højt græs med tueformet vækst.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Håret star
Håret Star (Carex hirta) er et 15-60 cm højt halvgræs, der vokser på overdrev, enge og langs veje.
Himalaya
Himalaya (af sanskrit: हिमालय, himālaya, sammensat af hima.
Hjerte (geometri)
Det røde hjerte forbindes med kærlighed Hjerte er en geometrisk figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad.
Se Døvnælde og Hjerte (geometri)
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Kærdueurt
Kærdueurt (Epilobium palustre), ofte skrevet kær-dueurt, er en 20-40 centimeter høj plante i natlys-familien.
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Krybhvene
Krybhvene (Agrostis stolonifera), ofte skrevet kryb-hvene, er en flerårig, urteagtig, 20-50 cm høj græsart med en tueformet og snart efter tæppedannende vækst.
Lav ranunkel
Lav ranunkel (Ranunculus repens) er en 15-35 cm høj urt, der vokser på enge, i fugtige skove og omkring bebyggelse.
Lådden dueurt
Lådden dueurt (Epilobium hirsutum), også stavet lodden dueurt, er en flerårig, 80-150 centimeter høj plante i natlys-familien.
Læbeblomst-familien
Læbeblomst-familien (Lamiaceae) er en familie med 236 slægter og flere tusinde arter.
Se Døvnælde og Læbeblomst-familien
Læbeblomst-ordenen
Læbeblomst-ordenen (Lamiales) er en orden inden for planteriget.
Se Døvnælde og Læbeblomst-ordenen
Lysesiv
Lysesiv (Juncus effusus), ofte skrevet lyse-siv, er et 50-100 cm højt halvgræs, der vokser på næringsrig bund i enge og moser.
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Mosebunke
Mosebunke (Deschampsia cespitosa), ofte skrevet mose-bunke, er et 50-150 cm høj græs, der vokser på enge, ved grøfter og i fugtig skov.
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Døvnælde og Næringsstof (plantenæring)
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rødkløver
Rødkløver med insekt. Rødkløver (Trifolium pratense), ofte skrevet rød-kløver, er en 15-50 centimeter høj og i Danmark meget almindelig urt på enge, skrænter og overdrev.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Døvnælde og Rod (plantedel)
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Skovhanekro
Skovhanekro (Galeopsis bifida), ofte skrevet skov-hanekro, er en 20-80 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Skovlysning
En kronhjort i en skovlysning En skovlysning eller lysning er en åbning i skoven.
Snerlepileurt
Snerlepileurt (Fallopia convolvulus), ofte skrevet snerle-pileurt, er en op til 1 meter lang urt, der vokser i marker, haver og på affaldspladser.
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Sumpevighedsblomst
Sumpevighedsblomst (Gnaphalium uliginosum), ofte skrevet sump-evighedsblomst, er en enårig, 5-20 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.
Se Døvnælde og Sumpevighedsblomst
Tiggerranunkel
Tiggerranunkel (Ranunculus sceleratus), ofte skrevet tigger-ranunkel, er en enårig plante i ranunkel-familien.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Tvetand
Tvetand (Lamium) er udbredt i Europa og Asien med omkring 25 arter.
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vandpileurt
Vand-Pileurt (Persicaria amphibia) er en flerårig plante af pileurt-slægten, som kan vokse både i vand og på tørt land.
Se også
Tvetand
Også kendt som Lamium album.