Indholdsfortegnelse
60 relationer: Ahrensburgkultur, Anatoliske sprog, Antropomorfisme, Archaeology, Arkæolog, Azovske Hav, Østeuropa, Balkanhalvøen, Baskerlandet, Bronzealder, Centralasien, Centraleuropa, Colin Renfrew, Cucuteni-kulturen, Den Iberiske Halvø, Det indiske subkontinent, Dialekt, Dnepr, Donau, Encyclopædia Britannica, Enkeltgravskultur, Eponym, Frederik Kortlandt, Genetik, Germanske sprog, Gravhøj, Haplogruppe, Hypotese, Indoeuropæiske sprog, Indoiranske sprog, Italiske sprog, Jamna-kulturen, Kaukasus, Kønskromosom, Keltiske sprog, Kobberalder, Kurgan, Landbrug, Magenta, Marija Gimbutas, Matriarkat, Middelhavet, Migration, Nomade, Patriarkat, Pontisk-kaspiske slette, Rhinen, Samer, Slaviske folkeslag, Steppe, ... Expand indeks (10 mere) »
- Historisk sprogforskning
- Videnskab i 1956
Ahrensburgkultur
Ahrensburgkulturen er en arkæologisk kultur, der i istidens sidste fase (ca. 10.500 f.Kr. – 9.000 f.Kr.) udøvedes i den sydlige, isfrie del af det skandinaviske område.
Se Kurgan-hypotesen og Ahrensburgkultur
Anatoliske sprog
De anatoliske sprog var en familie af sprog som taltes i Anatolien i oldtiden.
Se Kurgan-hypotesen og Anatoliske sprog
Antropomorfisme
Aesops fabel ''"Solen og Nordenvinden"'' forsøger en personificeret vind at få kappen af en rejsende. Personificering af musik'' af Antonio Franchi, ca. 1650. '' Antropomorfisme er tilskrivning af menneskelige træk, følelser eller intentioner til ikke-mennesker.
Se Kurgan-hypotesen og Antropomorfisme
Archaeology
Archaeology er et tidsskrift, der behandler mainstream arkæologi.
Se Kurgan-hypotesen og Archaeology
Arkæolog
En arkæolog beskæftiger sig med arkæologi og fortrinsvis spor efter menneskets kulturelle eller håndværksmæssige virke, alt sammen på grundlag af materielle fund.
Se Kurgan-hypotesen og Arkæolog
Azovske Hav
Det Azovske Hav.(Foto fra NASAs Terra satellit) Det Azovske Hav (Азо́вское мо́ре,; Азо́вське мо́ре,, Azaq deñizi, også kendt som Azovhavet og Azov-havet) er et indhav adskilt fra Sortehavet af Krimhalvøen.
Se Kurgan-hypotesen og Azovske Hav
Østeuropa
Sydeuropa socialistiske stater, ikke allierede med Sovjetunionen Østeuropa er den østlige del af Europa.
Se Kurgan-hypotesen og Østeuropa
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Se Kurgan-hypotesen og Balkanhalvøen
Baskerlandet
De syv regioner i Baskerlandet, med navnene på baskisk Baskerlandet eller Baskien (baskisk: Euskal Herria) er et område i Europa i det vestlige Pyrenæerne, der strækker sig over grænsen mellem Frankrig og Spanien på Atlanterhavskysten.
Se Kurgan-hypotesen og Baskerlandet
Bronzealder
Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.
Se Kurgan-hypotesen og Bronzealder
Centralasien
Centralasien er et område i Asien.
Se Kurgan-hypotesen og Centralasien
Centraleuropa
Centraleuropa opgjort i nutidige stater. Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.
Se Kurgan-hypotesen og Centraleuropa
Colin Renfrew
Colin Renfrew (født 25. juli 1937) er en engelsk arkæolog.
Se Kurgan-hypotesen og Colin Renfrew
Cucuteni-kulturen
Juergen E. Walkowitz Cucuteni-kulturen (i Rusland og Ukraine bedre kendt som Trypillian-kulturen eller Tripolje-kulturen) er en kultur fra sen neolitisk tid som blomstrede mellem 5500-2750 f.Kr.
Se Kurgan-hypotesen og Cucuteni-kulturen
Den Iberiske Halvø
Den Iberiske Halvø Den Iberiske Halvø (også kaldt Den Pyrenæiske Halvø) ligger i det sydvestligste Europa.
Se Kurgan-hypotesen og Den Iberiske Halvø
Det indiske subkontinent
Satellitbillede af subkontinentet. Det indiske subkontinent er en halvø på det eurasiske kontinent som ligger på den indiske plade og videre ud over Det Indiske Ocean.
Se Kurgan-hypotesen og Det indiske subkontinent
Dialekt
En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.
Se Kurgan-hypotesen og Dialekt
Dnepr
Dnepr (på dansk også kendt som Dnjepr; Днепр,; Дняпро,; Дніпро,, på engelsk Dnipro) er en flod i det østlige Europa.
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Encyclopædia Britannica
Titelsiden for den første udgave af Encyclopædia Britannica i 1771 (MDCCLXXI). Encyclopædia Britannica er et opslagsværk eller encyklopædi på engelsk.
Se Kurgan-hypotesen og Encyclopædia Britannica
Enkeltgravskultur
Stridsøkse fra Gotland fra sent i perioden. Enkeltgravskulturen (i Mellemeuropa ca. 2.800–2.300 f.Kr. eller: Stridsøksekultur, Corded Ware culture; SIngle Grave Culture og Schnurkeramik, ~ Båndkeramik, Stridsøkskulturen, Stridsyxekulturen) er en lang europæisk arkæologisk periode, der begynder i slutningen af yngre stenalder, blomstrer gennem kobberalderen og kulminerer i den tidlige bronzealder.
Se Kurgan-hypotesen og Enkeltgravskultur
Eponym
Et eponym er et ord som er dannet ud fra et personnavn.
Frederik Kortlandt
Frederik Herman Henri (Frits) Kortlandt (født 19. juni 1946 i Utrecht i Holland) er professor i deskriptiv og sammenlignende sprogforskning ved Universiteit Leiden.
Se Kurgan-hypotesen og Frederik Kortlandt
Genetik
Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer.
Se Kurgan-hypotesen og Genetik
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Kurgan-hypotesen og Germanske sprog
Gravhøj
Gravhøj ved Jelling Kirke. ''Tinghøjen'', en rundhøj mellem Hammershøj og Kvorning. Stengraven ''Tannenhausen'' i Østfrisland, dateret ca. 3.000 år f.Kr. ''Thoradyssen'' ved Gundsømagle, malet af A.P.
Se Kurgan-hypotesen og Gravhøj
Haplogruppe
En haplogruppe (fra ἁπλούς, haploûs, "enkel eller simpel") er en kombination af alleler på forskellige kromosomområder, som er tæt forbundne og har tendens til at blive nedarvet sammen.
Se Kurgan-hypotesen og Haplogruppe
Hypotese
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.
Se Kurgan-hypotesen og Hypotese
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Se Kurgan-hypotesen og Indoeuropæiske sprog
Indoiranske sprog
Indoiranske sprog er den mest østlige gruppe af de levende indoeuropæiske sprog.
Se Kurgan-hypotesen og Indoiranske sprog
Italiske sprog
De italiske sprog er en undergruppe af de indoeuropæiske sprog og blev som navnet antyder talt i et område, der udgør en del af det nuværende Italien.
Se Kurgan-hypotesen og Italiske sprog
Jamna-kulturen
Formodede udbredelse af Jamna-kulturen ca. 3.200-2.300 f.Kr. Jamna-kulturen i det 4. årtusind f.Kr. i Europa. Jamna-kulturen (Ямная культура,/Ямна культура fra russisk/ukrainsk яма, grube, derfor også benævnt som Grubegravskulturen eller Okkergravskulturen) er en kultur fra sen kobberalder og tidlig bronzealder, der var udbredt mellem floderne Buh i Ukraine og Dnestr i Rumænien på den Pontisk-Kaspiske slette mellem 3.500 og 2.200 f.Kr.
Se Kurgan-hypotesen og Jamna-kulturen
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Se Kurgan-hypotesen og Kaukasus
Kønskromosom
X og Y kromosom De fleste dyr og mange planter har et antal kønskromosomer.
Se Kurgan-hypotesen og Kønskromosom
Keltiske sprog
De keltiske sprogs udbredelse i Europa i dag.Inden for de indoeuropæiske sprog er de keltiske sprog nærmest beslægtet med de italiske sprog.
Se Kurgan-hypotesen og Keltiske sprog
Kobberalder
Kobberalderen, æneolitikum eller kalkolitikum er en periode mellem stenalder og bronzealder i bl.a. Egypten og store dele af Europa, men næppe i Danmark.
Se Kurgan-hypotesen og Kobberalder
Kurgan
Kurgan (Курган) er en by i Kurgan oblast i Den Russiske Føderation.
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Se Kurgan-hypotesen og Landbrug
Magenta
Magenta er en tertiærfarve, som ved additiv farveblanding fremstilles ved at blande lige mængder rødt og blåt lys.
Se Kurgan-hypotesen og Magenta
Marija Gimbutas
Marija Gimbutas (litauisk Marija Gimbutienė; født 23. januar 1921 i Vilnius, død 2. februar 1994 i Los Angeles) var en litauisk-amerikansk arkæolog, som primært er kendt for sin forskning i neolitiske og bronzealderens kulturer i ’’Gamle Europa’’, et begreb hun selv indførte.
Se Kurgan-hypotesen og Marija Gimbutas
Matriarkat
Et matriarkat er en samfundsform domineret af kvinder, hvor kvinder som gruppe har højere politiske myndighed og den højeste prestige i forhold til mænd.
Se Kurgan-hypotesen og Matriarkat
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Se Kurgan-hypotesen og Middelhavet
Migration
Migration eller folkevandring er en gruppe menneskers eller dyrs bevægelse eller flytning fra et sted til et andet, ofte over længere strækninger.
Se Kurgan-hypotesen og Migration
Nomade
Kasakhisk nomade på de russiske stepper. Foto fra omkring 1910. Nomader er en betegnelse for folkegrupper, som flytter fra sted til sted, uden at have et fast bosted.
Patriarkat
Et patriarkat er et begreb som bruges for at beskrive den kulturelle forventning om at mænd er at foretrække som overhoved og magthavere.
Se Kurgan-hypotesen og Patriarkat
Pontisk-kaspiske slette
tempererede løvskov og taigaen i nord. Den pontisk-kaspiske steppe er navnet på et vidtstrakt steppelandskab, der dækker hovedparten af området nord for Sortehavet så langt mod øst som til det Kaspiske hav, det indbefatter de centrale regioner af Ukraine, det sydvestlige Rusland, det vestlige Kasakhstan, samt dele af Moldova.
Se Kurgan-hypotesen og Pontisk-kaspiske slette
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Samer
sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Se Kurgan-hypotesen og Slaviske folkeslag
Steppe
Steppe er i almindelig tale blot et træløst landskab.
Stridsvogn
egyptisk relief) Stridsvognen er den tidligste og enkleste form for hestevogn brugt i krig og fred af mange folkeslag i antikken.
Se Kurgan-hypotesen og Stridsvogn
Tyrkiske sprog
Den tyrkiske sprogfamilie er en vidtforgrenet sprogfamilie i Europa og Asien og omfatter 40 tæt beslægtede sprog, der bliver talt af ca.
Se Kurgan-hypotesen og Tyrkiske sprog
Ukraine
Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.
Se Kurgan-hypotesen og Ukraine
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Uralbjergene
Uralbjergene Uralbjergene (Russisk: Ура́льские го́ры, Uralskiye gory) er en 2.500 km lang nord-sydgående bjergkæde i det vestlige Rusland.
Se Kurgan-hypotesen og Uralbjergene
Vestasien
Vestasien, hvor Iran er inkluderet Vestasien (også kaldet Sydvestasien og Nærøsten) er den vestligste del af Asien.
Se Kurgan-hypotesen og Vestasien
Volga
Volga (Волга) er med længden 3530 km Europas længste flod, der munder ud i det Kaspiske Hav.
Yngre stenalder
Havniveauændringer i det meste af yngre stenalder (og frem til nu). Neolitikum, bondestenalder, neolitisk tid eller yngre stenalder indtrådte med agerdyrkningen og varede i Danmark fra 3900 f.Kr.
Se Kurgan-hypotesen og Yngre stenalder
Zeus
Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.
1980'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne – 1980'erne – 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne År: 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989.
Se Kurgan-hypotesen og 1980'erne
Se også
Historisk sprogforskning
- Aflyd
- Filologi
- Germanisering
- Grammatikalisering
- Grundsprog
- Historisk lingvistik
- Indoeuropæisk urhjem
- Kronolekt
- Kurgan-hypotesen
- Låneord
- Nasalitet
- Sprogdød
- Sprogfamilie
- Sprogskifte
- Vandreord
Videnskab i 1956
- Kurgan-hypotesen
Også kendt som Kurganhypotesen.