Indholdsfortegnelse
28 relationer: Alkymi, Andreas Sigismund Marggraf, Antoine Lavoisier, Brint, Carl Wilhelm Scheele, Forbrænding, Georg Ernst Stahl, Grundstof, Guld, Henry Cavendish, Herman Boerhaave, Ilt, Iltning, Ir, Johann Joachim Becher, Kemisk forbindelse, Kemisk proces, Kul (bjergart), Kulilte, Kulsyre, Metal, Organisk stof, Oxid, Robert Boyle, Rust, Svovlsyre, Vand, Vægt (fysik).
- Forbrænding
Alkymi
''Alkymisten opdager fosfor'', maleri af Joseph Wright of Derby (1771) Alkymi (eller alkemi) er en tidlig esoterisk, videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.
Se Flogiston-teorien og Alkymi
Andreas Sigismund Marggraf
Andreas Sigismund Marggraf (født 3. marts 1709 i Berlin, død 7. august 1782 sammesteds) var en tysk kemiker.
Se Flogiston-teorien og Andreas Sigismund Marggraf
Antoine Lavoisier
Antoine Lavoisier (født 26. august 1743, død 8. maj 1794) var en fransk kemiker, der i realiteten grundlagde den moderne kemi (i modsætning til forløberen: alkymien).
Se Flogiston-teorien og Antoine Lavoisier
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Carl Wilhelm Scheele
Scheeles apotek og bolig i Köping. Carl Wilhelm Scheele (født 9. december 1742 i Stralsund, død 21. maj 1786 i Köping) var en svensk kemiker.
Se Flogiston-teorien og Carl Wilhelm Scheele
Forbrænding
Forbrænding med flammedannelse. Forbrænding kan også foregå uden flammedannelse. Forbrænding er en exoterm kemisk reaktion, hvor et stof reagerer med en oxidant, typisk med ilt (Oxygen), under varmeudvikling og omdannelsen af stoffet til et andet stof.
Se Flogiston-teorien og Forbrænding
Georg Ernst Stahl
Georg Ernst Stahl (født 22. oktober 1660, død 24. maj 1734 i Berlin) var en tysk kemiker og læge.
Se Flogiston-teorien og Georg Ernst Stahl
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Se Flogiston-teorien og Grundstof
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Henry Cavendish
Henry Cavendish (født 10. oktober 1731, død 24. februar 1810) var en britisk videnskabsmand, bedst kendt for opdagelsen af hydrogen.
Se Flogiston-teorien og Henry Cavendish
Herman Boerhaave
''Aphorismi de cognoscendis et curandis morbis'', 1728 Herman Boerhaave (født 31. december 1668, død 23. september 1738) var en hollandsk læge.
Se Flogiston-teorien og Herman Boerhaave
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Iltning
Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.
Se Flogiston-teorien og Iltning
Ir
thumb Ir opstår, når grundstoffet kobber tilføres en blanding af svovldioxid, kuldioxid og vand.
Johann Joachim Becher
Johann Joachim Becher (født 6. maj 1635, død 1682) var en tysk kemiker og læge.
Se Flogiston-teorien og Johann Joachim Becher
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Se Flogiston-teorien og Kemisk forbindelse
Kemisk proces
Kemisk proces, hvor kalium reagerer med vand i en kemisk reaktion mellem de to stoffer. En kemisk proces er en metode, hvormed et eller flere kemikalier eller kemiske blandinger ændres og omdannes til andre kemiske forbindelser.
Se Flogiston-teorien og Kemisk proces
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Se Flogiston-teorien og Kul (bjergart)
Kulilte
Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.
Se Flogiston-teorien og Kulilte
Kulsyre
Disse furer i klippen er typiske for kulsyrens nedbrydning af kalksten (karst). Kulsyre, carbonsyre, er en syre med sumformlen H2CO3.
Se Flogiston-teorien og Kulsyre
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Organisk stof
Organisk stof kan have flere betydninger.
Se Flogiston-teorien og Organisk stof
Oxid
Et oxid i form af kemisk forbindelse mellem jern og oxygen kaldes i daglig tale rust Et oxid er i uorganisk kemi en ladningsneutral, kovalent forbindelse mellem oxygen og et andet grundstof.
Robert Boyle
Robert Boyle (født 25. januar 1626, død 30. december 1691) var en irsk-engelsk filosof, kemiker og fysiker.
Se Flogiston-teorien og Robert Boyle
Rust
Rustet metalstykke Gennemtæret metal. Rust kan også være smukt! Her er en bageplade angrebet af rust (og snavs). Rust er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser af jern (Fe) og ilt (O).
Svovlsyre
Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.
Se Flogiston-teorien og Svovlsyre
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vægt (fysik)
Vægt er et flertydigt begreb. Her vejes en person på en vægt, der viser vægten på en neutronstjerne. Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et gravitationsfelt.
Se Flogiston-teorien og Vægt (fysik)
Se også
Forbrænding
- Aktiveringsenergi
- Aske (mineralsk)
- Brændværdi
- Brand
- Detonation
- Flammepunkt
- Flogiston-teorien
- Forbrænding
- Røggaseksplosion
- Reaktionsmekanisme
- Selvantændelse
- Spontan selvantændelse
Også kendt som Flogistisk kemi, Flogiston, Flogiston-theorien, Phlogiston, Phlogiston-teorien.