Indholdsfortegnelse
25 relationer: Akkumulator (elektrisk), Bil, Brint, Diprot syre, Elektrolyt, Forsuring, Funktionel gruppe, Hydrogenion, Ilt, Kemi, Kunstgødning, Malm, Nedbør, Råstof, Salpetersyre, Salt (kemi), Saltsyre, Spildevand, Sprængstof, Sulfat, Svovl, Svovldioxid, Syre, Syreregn, Vand.
- Brintforbindelser
- Kemisk ligevægt
- Rengøringsmidler
- Sulfater
Akkumulator (elektrisk)
En akkumulatorpakke med 4 celler anvendt til at strømforsyne en radiofjernstyringsmodtager og proportional servo. En akkumulator oplader. En elektrisk akkumulator eller et genopladeligt batteri er en transducer og et kemisk system, der kan lagre elektrisk energi som kemisk energi.
Se Svovlsyre og Akkumulator (elektrisk)
Bil
En bil (eller en automobil) er et selvkørende, motoriseret køretøj opfundet i slutningen af det 19. århundrede.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Diprot syre
En diprot syre er en syre som har to labile hydroner, dvs.
Elektrolyt
En elektrolyt er en væske, der elektrokemisk muliggør en proces, f.eks.
Forsuring
Forsuring opstår, når jord, vand eller luft udsættes for syrepåvirkning.
Funktionel gruppe
I kemi er en funktionel gruppe den del af et molekyle som bestemmer molekylets kemiske egenskaber og dermed hvilke reaktioner molekylet kan deltage i. Et molekyle kan indeholde mere end en funktionel gruppe, eller slet ingen.
Se Svovlsyre og Funktionel gruppe
Hydrogenion
Ved en hydrogenion (H+) forstås almindeligvis et hydrogenatom, der har mistet sin elektron.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kunstgødning
Kunstgødning eller handelsgødning er gødning, som er fremstillet ad kemisk vej.
Malm
Brydning af jernmalm i det vestlige Australien. Malme (af malmr) er bjergarter, der især indeholder metaller i stor mængde.
Nedbør
Nedbør måned for måned Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs.
Råstof
Et råstof er et naturligt forekommende stof, der udvindes for at udnytte det som råvarer.
Salpetersyre
Kemisk struktur af salpetersyre Salpetersyre Salpetersyre er en stærk syre; en vandklar, farveløs og stærkt ætsende væske.
Salt (kemi)
Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.
Saltsyre
Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.
Spildevand
Muret spildevandskanal i Prag (nedgravet omkring år 1900). Spildevand er brugt brugsvand fra husholdninger, industri og landbrug, når det udledes enten til kloak eller til naturen (recipient).
Sprængstof
Eksplosion forårsaget af sprængstoffer. Sprængstof er et kemisk stof (eller blanding af flere stoffer), hvis ekstremt høje forbrændingshastighed udnyttes til sprængninger.
Sulfat
Sulfat-ion Sulfat er en svovlforbindelse, hvor svovl er i sit højeste oxidationstrin (+6).
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Svovldioxid
Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af fyringsolie, kul, dieselolie og industriprocesser, der indeholder svovl.
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Syreregn
Beskrivelse af syreregn på engelsk. Syreregn er den syreholdige nedbør (pH 2) fx opstået ved vulkanudbrud eller dannet ved brug af svovlholdige brændstoffer.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Se også
Brintforbindelser
- Blåsyre
- Brintoverilte
- Fosforsyre
- Hydrogenbromid
- Hydrogenfluorid
- Phosphorundersyrling
- Salpetersyre
- Svovlbrinte
- Svovlsyre
- Svovlsyrling
- Vand
Kemisk ligevægt
- Brønsted-Lowry syre-base teori
- Buffer (kemi)
- Bufferligningen
- Dissociation (kemi)
- Hæmoglobin
- Haber-Bosch-processen
- Hydrolyse
- Ionstyrke
- Kemisk ligevægt
- Le Chateliers princip
- Ligevægtskonstant
- Opløselighedsligevægt
- PH
- PH-indikator
- Partialtryk
- Reversibel reaktion
- Svovlsyre
- Syre-basereaktion
- Syrestyrkekonstant
- Termodynamisk kredsproces
- Termodynamisk ligevægt
- Termodynamisk proces
- Van 't Hoffs ligning
Rengøringsmidler
- Ajax (rengøringsmiddel)
- Boraks
- Dettol
- Køkkenrulle
- Luftfrisker
- Natriumbisulfat
- Natriumhydroxid
- Opvaskemiddel
- Sæbe
- Skosværte
- Ståluld
- Svamp (redskab)
- Svovlsyre
- Swarfega
Sulfater
- Aluminiumsulfat
- Alun
- Ammoniumjern(III)sulfat
- Bariumsulfat
- Berylliumsulfat
- Calciumsulfat
- Kobber(I)sulfat
- Kobber(II)sulfat
- Natriumbisulfat
- Natriumsulfat
- Sulfat
- Svovlsur ammoniak
- Svovlsyre
- Zinksulfat
Også kendt som E-513, H2SO4.