Indholdsfortegnelse
67 relationer: Afhandling, Ambassadør, Annaler, Anonymitet, Austrasien, Basel, Bibliothèque nationale de France, Burgund, Burgundere, Det Byzantinske Rige, Dynasti, Eusebius af Cæsarea, Frankere, Frankerriget, Gallien, Gotere, Gregor af Tours, Guntram, Hieronymus, Hof, Ingolstadt, Isidor af Sevilla, Italien, Jøder, Karl Martell, Karolingerne, Kejser, Kolofon, Krønike, Kronologi, Langobarder, Liber historiae Francorum, Manuskript, Matthias Flacius, Merovinger, Middelalderen, Monumenta Germaniae Historica, Neustrien, Oversættelse, Paris, Pave, Pave Teodor 1., Pipin den Lille, Priamos, Region, Skabelse, Slaviske folkeslag, Theodor Mommsen, Titel (værk), Troja, ... Expand indeks (17 mere) »
Afhandling
En afhandling (af tysk: abhandlung) er en faglig eller (især) videnskabelig tekst eller artikel.
Se Fredegars krønike og Afhandling
Ambassadør
Napoleon III og hustru Eugénie de Montijo modtager Siams ambassadør på Château de Fontainebleau den 27. juni 1861, maleri af Jean-Léon Gérôme. En ambassadør er en diplomat af højeste rang, chef for en ambassade og sit lands officielle repræsentant i en anden stat.
Se Fredegars krønike og Ambassadør
Annaler
Et eksempel på udgivelsen af danske krøniker. Her første side af Lejrekrøniken udgivet af Martin Clarentius Gertz i ''Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi''. Annaler (af latin: annales.
Se Fredegars krønike og Annaler
Anonymitet
''Anonym'', statue i Budapest. Anonym er den som ikke opgiver sin identitet i en given sammenhæng (samme som engelsk "no name" og på dansk med forkortelsen nn).
Se Fredegars krønike og Anonymitet
Austrasien
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Se Fredegars krønike og Austrasien
Basel
Basels karakteristiske røde rådhus Basel (Bâle; italiensk og Basilea; Basle eller Basel) er Schweiz' tredjestørste by med indbyggere, mens byen har 690.000, hvis man medregner forstæder.
Bibliothèque nationale de France
Fra en af bibliotekets læsesale i Richelieubygningen Bibliothèque nationale de France i Paris er et af verden største biblioteker og Frankrigs nationalbibliotek.
Se Fredegars krønike og Bibliothèque nationale de France
Burgund
Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.
Se Fredegars krønike og Burgund
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Se Fredegars krønike og Burgundere
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Fredegars krønike og Det Byzantinske Rige
Dynasti
Et dynasti betegner en arvefølge af herskere som tilhører den samme familie og strækker sig over flere generationer (eksempelvis Ming-dynastiet. Et dynasti omtales i nogle tilfælde som et hus, eksempelvis Huset Habsburg el. Huset Glücksburg (som den danske regentfamilie tilhører).
Se Fredegars krønike og Dynasti
Eusebius af Cæsarea
Eusebius (eller Euseb) af Cæsarea (født ca. 260, død ca. 340) var biskop i Cæsarea Palæstina og kaldes kirkehistoriens far.
Se Fredegars krønike og Eusebius af Cæsarea
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Se Fredegars krønike og Frankere
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Se Fredegars krønike og Frankerriget
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Se Fredegars krønike og Gallien
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Se Fredegars krønike og Gotere
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Se Fredegars krønike og Gregor af Tours
Guntram
Guntram (op. 25) er en opera i tre akter af Richard Strauss til en tysk libretto skrevet af komponisten.
Se Fredegars krønike og Guntram
Hieronymus
Hieronymus malet af Peter Paul Rubens. Mester Theoderich ca. 1370. Hieronymus i ørkenen, pint af sine syner af dansende piger, malet af Francisco de Zurbarán, Rom. Hieronymus (født Eusebius Sophronius Hieronymus i 347 i Stridon ved bispesædet Aquileia i Dalmatien (det nuværende Kroatien), død 30.
Se Fredegars krønike og Hieronymus
Hof
Et hof er en regents husholdning.
Ingolstadt
Ingolstadt er en by i den tyske delstat Bayern.
Se Fredegars krønike og Ingolstadt
Isidor af Sevilla
Isidor af Sevilla eller Isidorus Hispalensis (spansk San Isidoro de Sevilla; født ca. 560, død 4. april 636) var biskop i Sevilla i mere end tre årtier, forfatter og kirkelærer.
Se Fredegars krønike og Isidor af Sevilla
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Se Fredegars krønike og Italien
Jøder
Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Se Fredegars krønike og Karl Martell
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Se Fredegars krønike og Karolingerne
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Se Fredegars krønike og Kejser
Kolofon
Kolofon (af græsk κολοφων.
Se Fredegars krønike og Kolofon
Krønike
''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.
Se Fredegars krønike og Krønike
Kronologi
Kronologi (χρόνος, chronos tid og λόγος, lógos ord, lære) ofte også tidsregning er en måde at beregne og inddele tiden på.
Se Fredegars krønike og Kronologi
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Se Fredegars krønike og Langobarder
Liber historiae Francorum
Liber historiae Francorum ("Bogen om frankernes historie") er en anonym krønike fra 700-tallet om frankernes historie.
Se Fredegars krønike og Liber historiae Francorum
Manuskript
Manuskript (latin manu scriptus, "skrevet i hånden") er et dokument; håndskrevet, skrevet på skrivemaskine eller på computer.
Se Fredegars krønike og Manuskript
Matthias Flacius
Matthias Vlacich, bedre kendt under sit latinske navn Flacius (3. marts 1520 i Albona i Istrien, hvorfor han kaldte sig Illyricus – 11. marts 1575) var en luthersk teolog.
Se Fredegars krønike og Matthias Flacius
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Se Fredegars krønike og Merovinger
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Fredegars krønike og Middelalderen
Monumenta Germaniae Historica
Monumenta Germaniae Historica (forkortet MGH i bibliografier og kildelister) er en omfattende serie af redigerede og udgivne primærkilder til studiet af Tysklands historie fra slutningen af Romerriget til omkring 1500.
Se Fredegars krønike og Monumenta Germaniae Historica
Neustrien
Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Se Fredegars krønike og Neustrien
Oversættelse
græsk. Det gjorde det muligt at læse hieroglyfferne. At oversætte er at omdanne en tekst (kildeteksten) til en anden (målteksten).
Se Fredegars krønike og Oversættelse
Paris
|navn.
Pave
Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.
Pave Teodor 1.
Teodor 1. (død 14. maj 649) var pave fra 24.
Se Fredegars krønike og Pave Teodor 1.
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store.
Se Fredegars krønike og Pipin den Lille
Priamos
Priamos bønfalder Achilles om at udlevere Hektors lig. Maleri af Alexander Andrejevitj Ivanov (1806–1858) Priamos er i græsk mytologi konge af Troja.
Se Fredegars krønike og Priamos
Region
Sydeuropa For den administrative inddeling af Danmark i regioner, se Danmarks regioner.
Se Fredegars krønike og Region
Skabelse
Skabelse betegner i mange religioner den proces, gennem hvilken verden antages at være skabt.
Se Fredegars krønike og Skabelse
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Se Fredegars krønike og Slaviske folkeslag
Theodor Mommsen
Christian Matthias Theodor Mommsen (født 30. november 1817, død 1. november 1903) var en dansk-tysk klassicist og historiker, der ofte betragtes som 1800-tallets største klassicist.
Se Fredegars krønike og Theodor Mommsen
Titel (værk)
En titel (værk) er navnet på et kunstværk, opfindelse, arbejde mv.
Se Fredegars krønike og Titel (værk)
Troja
Troja (også kaldet Ilion, Solbyen) er i græsk mytologi centrum for den trojanske krig, som det beskrives i Iliaden. Byen lå i Anatolien i det nuværende Tyrkiet, men lå under den Trojanske krig under det daværende Grækenland.
Uncial (skrift)
Eksempel på tekst skrevet med uncialer. Ved en uncialskrift forstås en håndskriftstil fra middelalderen.
Se Fredegars krønike og Uncial (skrift)
Vulgærlatin
Vulgærlatin (fra latin sermo vulgaris "almindeligt sprog") er det latinske hverdagssprog i modsætning til klassisk latin fra de antikke latinske tekster.
Se Fredegars krønike og Vulgærlatin
1579
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1579 (tal).
16. århundrede
15. århundrede – 16.
Se Fredegars krønike og 16. århundrede
1602
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1602 (tal).
1878
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1878 (tal).
1883
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1883 (tal).
1928
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1928 (tal).
1934
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1934 (tal).
1963
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1963 (tal).
4. århundrede
Det 4.
Se Fredegars krønike og 4. århundrede
591
---- Se også 591 (tal) ----.
642
---- Se også 642 (tal) ----.
658
---- Se også 658 (tal) ----.
7. århundrede
6. århundrede – 7.
Se Fredegars krønike og 7. århundrede
768
Se også 768 (tal).
9. århundrede
Århundreder: 8. århundrede – 9.
Se Fredegars krønike og 9. århundrede