Indholdsfortegnelse
54 relationer: Augsburg, Basel, Bådsmandsstrædes Kaserne, Bremen, Christiania, Den preussisk-østrigske krig, Det nordtyske forbund, Det tysk-romerske Rige, Det Tyske Forbund, Eisenstadt, Fastlandsspærringen, Folkeforbundet, Frankfurt am Main, Fristaden Danzig, Fristaden Kraków, Galicien (Centraleuropa), Hamborg, Hanseforbundet, Köln, København, Kejser, Kongeriget Bayern, Kraków, Lübeck, Mainz, Middelalderen, Napoleon 1. af Frankrig, Nürnberg, Preussen, Rhinforbundet, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Slesvig-Holsten, Soest, Sopron, Speyer, Strasbourg, Tyske Rige, Ungarn, Wienerkongressen, Worms, 1462, 1805, 1806, 1810, 1815, 1846, 1866, 1871, 1920, 1937, ... Expand indeks (4 mere) »
Augsburg
Augsburg er en by i den tyske delstat Bayern, grundlagt af romerne i år 15 f.Kr. under navnet Augusta Vindelicorum.
Basel
Basels karakteristiske røde rådhus Basel (Bâle; italiensk og Basilea; Basle eller Basel) er Schweiz' tredjestørste by med indbyggere, mens byen har 690.000, hvis man medregner forstæder.
Bådsmandsstrædes Kaserne
Bådsmandsstrædes Kaserne kort tid efter opførelsen Bådsmandsstrædes Kaserne eller Prinsessegades Kaserne var en kaserne fra 1836 i Bådmandsstræde på Christianshavn.
Se Fristad og Bådsmandsstrædes Kaserne
Bremen
Bremen er en by i det nordvestlige Tyskland med indbyggere.
Christiania
Vor Frelsers Kirke, september 2003 Christiania Downtown Map Christiania (også kaldet Fristaden eller bare Staden) er et område i bydelen Christianshavn i København på øen Amager i Københavns Kommune med et areal på ca.
Den preussisk-østrigske krig
Fredrik Karl kommanderer preussiske tropper som begejstret vinker til ham Den preussisk-østrigske krig, den tysk-tyske krig, den tyske borgerkrig, samlingskrigen eller syvugerskrigen var en krig i 1866 mellem kejserriget Østrig og kongeriget Preussen om lederskabet i Det tyske forbund.
Se Fristad og Den preussisk-østrigske krig
Det nordtyske forbund
Det nordtyske forbund (Norddeutscher Bund) var en union af tyske stater, som eksisterede fra 1867 med opløsningen af det Tyske forbund til den tyske rigsgrundlæggelse i 71.
Se Fristad og Det nordtyske forbund
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Fristad og Det tysk-romerske Rige
Det Tyske Forbund
Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).
Se Fristad og Det Tyske Forbund
Eisenstadt
Eisenstadt er hovedstad i den østrigske delstat Burgenland.
Fastlandsspærringen
Fastlandsspærringen var den økonomiske blokade, som Napoleon indførte den 21. november 1806, mens han var i Berlin.
Se Fristad og Fastlandsspærringen
Folkeforbundet
Palais des Nations i Genève var Folkeforbundets hovedkontor. USAs præsident Woodrow Wilson bliver regnet som Folkeforbundets ophavsmand. Folkeforbundets forsamling i Geneve i marts 1926. Folkeforbundet, eller Folkenes Forbund (League of Nations), var en international organisation, som blev grundlagt 25.
Frankfurt am Main
Frankfurt am Main, almindeligt kendt blot som Frankfurt, er den største by i den tyske delstat Hessen og den femtestørste by i Tyskland med et indbyggertal på indbyggere.
Se Fristad og Frankfurt am Main
Fristaden Danzig
Fristaden Danzig (Gdańsk) (Wolne Miasto Gdańsk, Freie Stadt Danzig) var en fristat i Centraleuropa mellem den polske provins Pommerellen og den tyske provins Østpreussen.
Se Fristad og Fristaden Danzig
Fristaden Kraków
Fristaden Kraków (Wolne Miasto Kraków, formelt Den frie, selvstændige og strikt neutrale by Kraków med dets territorium (polsk: Wolne, Niepodległe i Ściśle Neutralne Miasto Kraków z Okręgiem)) var en bystat i Centraleuropa mellem det russiske Kongeriget Polen, det østrig-ungarske Kongeriget Galicien og det preussiske Øvre Schlesien.
Se Fristad og Fristaden Kraków
Galicien (Centraleuropa)
Galiciens beliggenhed i Europa. Byen Stanisławów (nu Ivano-Frankivsk) i det østlige Galicien. Galiciens administrative opdeling omkring 1914. Galicien (Galicja; Galizien; Gácsország) er en historisk region i det østlige Centraleuropa, i dag delt mellem Polen og Ukraine.
Se Fristad og Galicien (Centraleuropa)
Hamborg
Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.
Hanseforbundet
Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.
Köln
Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Kongeriget Bayern
Kongeriget Bayern (tysk: Königreich Bayern) var en tysk stat, som eksisterede fra 1806 til opløsningen af monarkierne i 1918.
Se Fristad og Kongeriget Bayern
Kraków
Udsigt over Kraków fra Wawel. Kraków er en storby i den sydlige del af Polen.
Lübeck
Lübecks bymidte set mod SSV. Lübeck eller Lybæk er en gammel hansestad i det nordlige Tyskland, beliggende cirka 15 kilometer syd for Østersøen ved floden Trave.
Mainz
Mainz er en tysk by med 199.752 (2009) indbyggere.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Se Fristad og Napoleon 1. af Frankrig
Nürnberg
Nürnberg er den næststørste by i den tyske delstat Bayern, efter hovedstaden München.
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Rhinforbundet
Rhinforbundet eksisterede fra 1806 til 1813. Rhinforbundet (Rheinbund, Confédération du Rhin) var et forbund af tyske fyrstedømmer, som var trådt ud af det tysk-romerske rige.
Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.
Se Fristad og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Slesvig-Holsten
| navn.
Soest
Store kirke i den gamle bydel. Soest er en by og kommune i Nederlandene og ligger i provinsen Utrecht.
Sopron
Sopron (tidligere også kendt under det tyske navn Ödenburg) er en by i det nordvestlige hjørne af Ungarn med indbyggere.
Speyer
Speyer er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz; den ligger ved floden Rhinen og har ca 50 000 indbyggere.
Strasbourg
Strasbourg (tysk: Straßburg) er hovedstad og vigtigste by i Alsaceprovincen i det nordøstlige Frankrig, tæt på grænsen til Tyskland (Baden-Württemberg).
Tyske Rige
Det Tyske Rige var den betegnelse man som oftest brugte om Det tyske kejserrige, der eksisterede fra 1871 til 1918.
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Wienerkongressen
Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.
Se Fristad og Wienerkongressen
Worms
Worms er en by i Tyskland.
1462
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1462 (tal).
1805
Året 1805 startede på en tirsdag.
1806
Året 1806 startede på en onsdag.
1810
Året 1810 startede på en mandag.
1815
Året 1815 startede på en søndag.
1846
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1846 (tal).
1866
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).
1871
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1871 (tal).
1920
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1920 (tal).
1937
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1937 (tal).
1939
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1939 (tal).
1970
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1970 (tal).
2. verdenskrig
2.
8. juni
8.