Indholdsfortegnelse
213 relationer: Aachen, Adolf af Nassau (tysk konge), Arnulf af Kärnten, Augsburg, August 2. af Polen, August 3. af Polen, Ærkehertugdømmet Østrig, Bamberg, Bayern, Besançon, Brandenburg-Preussen, Cheb, De burgundiske Nederlande, De Habsburgske Nederlande, Den augsburgske bekendelse, Den augsburgske religionsfred, Den Pfalziske Arvefølgekrig, Den Tyske Orden, Det tysk-romerske Rige, Drost, Erfurt, Første franske republik, Fejde, Forbundsdagen, Forchheim, Forfatning, Frankerriget, Frankfurt am Main, Frankfurterparlamentet, Frans 2. (Tysk-romerske rige), Frederik 2. (Tysk-romerske rige), Frederik Barbarossa, Freiburg im Breisgau, Fri rigsstad, Fyrstbiskop, Fyrstbispedømmet Lübeck, Germanske folkeslag, Gyldne bulle, Habsburg-Spanien, Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige), Henrik 4., tysk-romersk kejser, Henrik 5. (Tysk-romerske rige), Henrik 6. (Tysk-romerske rige), Henrik Fuglefænger, Hertug, Hertugdømmet Bayern, Hofdag, Huset Babenberg, Huset Habsburg, Huset Hannover, ... Expand indeks (163 mere) »
Aachen
thumb Aachen (Aken; Aix-la-Chapelle) er en by i delstaten Nordrhein-Westfalen i det vestlige Tyskland.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Aachen
Adolf af Nassau (tysk konge)
Adolf af Nassau (født før 1250, død 2. juli 1298) var Tysklands konge fra 1292 til 1298.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Adolf af Nassau (tysk konge)
Arnulf af Kärnten
Arnulf af Kärnten (født ca. 850, død 8. december 899) var markgreve af Kärnten (876-899) og hertug af Bayern (887-899).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Arnulf af Kärnten
Augsburg
Augsburg er en by i den tyske delstat Bayern, grundlagt af romerne i år 15 f.Kr. under navnet Augusta Vindelicorum.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Augsburg
August 2. af Polen
August 2. eller August den Stærke (August II der Starke, August II Mocny, Augustas II; 12. maj 1670 – 1. februar 1733) var kurfyrste af Sachsen under navnet Frederik August 1.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og August 2. af Polen
August 3. af Polen
August 3.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og August 3. af Polen
Ærkehertugdømmet Østrig
Ærkehertugdømmet Østrigs våbenskjold Ærkehertugdømmet Østrig (Erzherzogtum Österreich) er en betegnelse for Østrig i perioden 1453 til 1804.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Ærkehertugdømmet Østrig
Bamberg
Bamberg er en by i Franken i fristaten Bayern.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Bamberg
Bayern
Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Bayern
Besançon
Besançon er en by i det østlige Frankrig med omkring 120.000 indbyggere.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Besançon
Brandenburg-Preussen
Brandenburg-Preussen var en personalunion mellem markgrevskabet Brandenburg og hertugdømmet Preussen.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Brandenburg-Preussen
Cheb
Cheb (Eger) er den historiske hovedby i området Egerland i den vestlige udkant af Tjekkiet.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Cheb
De burgundiske Nederlande
De burgundiske Nederlande er betegnelsen på Nederlandene 1384-1482 da hertugerne af Burgund regerede.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og De burgundiske Nederlande
De Habsburgske Nederlande
De Habsburgske Nederlandene var et navn til Nederlandene i den tid hvor de var underlagt huset af Habsburg.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og De Habsburgske Nederlande
Den augsburgske bekendelse
Titelbladet fra den første latinske udgave af ''Confessio Augustana'', Wittenberg 1531 Den augsburgske bekendelse eller Confessio Augustana er et centralt luthersk bekendelsesskrift.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Den augsburgske bekendelse
Den augsburgske religionsfred
Forsiden på den Den augsburgske religionsfred Den augsburgske religionsfred var en fredsaftale, der blev indgået mellem på den ene side tilhængerne af katoliscismen og på den anden side tilhængerne af protestantismen.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Den augsburgske religionsfred
Den Pfalziske Arvefølgekrig
Den pfalziske Arvefølgekrig var en krig der blev udkæmpet 1688 — 1697 primært i Europa, mellem Frankrig og en europæisk koalition med bl.a. det Tysk-romerske rige, England, Spanien, Holland og Sverige.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Den Pfalziske Arvefølgekrig
Den Tyske Orden
Den Tyske Ordens våben. Marienburg (nuværende Malbork) i Polen. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre (forkortet Ordo Teutonicus, Deutscher Orden, Deutschritterorden, Deutschherrenorden eller Kreuzritterorden, Teutonic Knights, Saksa Ordu) var en hospitalsorden, stiftet i 1190.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Den Tyske Orden
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Det tysk-romerske Rige
Drost
En drost var i den tidlige middelalder en embedsmand, den øverste af kongens rådgivere, og sommetider hans stedfortræder og kunne kontrollere regnskaber og afsige domme på hans vegne.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Drost
Erfurt
Erfurt er hovedstaden i den tyske delstat Thüringen.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Erfurt
Første franske republik
Den Første franske republik (Première République, officielt République française) blev oprettet den 22.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Første franske republik
Fejde
En fejde kan henvises til.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Fejde
Forbundsdagen
Forbundsdagen eller Deutscher Bundestag er Forbundsrepublikken Tysklands parlament, som har sæde i Berlin.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Forbundsdagen
Forchheim
Forchheim er administrationsby (Kreisstadt) i Landkreises Forchheim i Regierungsbezirk Oberfranken i den tyske delstat Bayern.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Forchheim
Forfatning
Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Forfatning
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Frankerriget
Frankfurt am Main
Frankfurt am Main, almindeligt kendt blot som Frankfurt, er den største by i den tyske delstat Hessen og den femtestørste by i Tyskland med et indbyggertal på indbyggere.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Frankfurt am Main
Frankfurterparlamentet
Pauluskirken i Frankfurt Frankfurterparlamentet (tysk: Frankfurter Nationalversammlung) er det parlament, som blev samlet i forbindelse med Revolutionerne i 1848.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Frankfurterparlamentet
Frans 2. (Tysk-romerske rige)
Frans (Franz) (12. februar 1768 - 2. marts 1835) var som Frans 2. den sidste kejser af det Tysk-romerske rige fra 1792 til 1806 og som Frans 1. den første kejser af Østrig fra 1804 til 1835.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Frans 2. (Tysk-romerske rige)
Frederik 2. (Tysk-romerske rige)
Frederik den 2.'s fødsel i 1194 Frederik 2. (26. december 1194 – 13. december 1250), var en af de mest betydningsfulde tysk-romerske kejsere i Middelalderen, og han tilhørte slægten Hohenstaufen.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Frederik 2. (Tysk-romerske rige)
Frederik Barbarossa
Frederik 1.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Frederik Barbarossa
Freiburg im Breisgau
Freiburg im Breisgau (normalt bare Freiburg) er en tysk by i delstaten Baden-Württemberg.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Freiburg im Breisgau
Fri rigsstad
En fri rigsstad (tysk: Freie Reichsstadt) var en by i det Tysk-romerske rige, der hørte direkte under kejseren.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Fri rigsstad
Fyrstbiskop
rigsklostre er fremhævet med lilla farve. En fyrstbiskop (tysk: Fürstbischof) var en biskop, som samtidig var rigsfyrste med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Fyrstbiskop
Fyrstbispedømmet Lübeck
Fyrstbispedømmet Lübeck var et rigsumiddelbart fyrstbispedømme i Det Tysk-romerske rige, der lå i den nuværende tyske delstat Slesvig-Holsten.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Fyrstbispedømmet Lübeck
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Germanske folkeslag
Gyldne bulle
Karl 4.s gyldne bulle fra 1356 Gyldne bulle (latin bulla aurea) betegner i almindelighed enhver bulle, der er forsynet med hængende segl af guld.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Gyldne bulle
Habsburg-Spanien
Habsburg-Spanien er en historiografisk benævnelse for Spanien fra 1506 til 1700, hvor landet var regeret af konger fra Huset Habsburg.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Habsburg-Spanien
Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige)
Henrik 2. (6. maj 973 – 13. juli 1024 kaldet Henrik den Hellige Heinrich der Heilige) var tysk konge fra 1002 og tysk-romersk kejser fra 1014 til 1024.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige)
Henrik 4., tysk-romersk kejser
Henrik 4. (11. november 1050 i Goslar – 7. august 1106 i Liège) var tysk konge fra 1056 og tysk-romersk kejser fra 1084 til 1106.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Henrik 4., tysk-romersk kejser
Henrik 5. (Tysk-romerske rige)
Henrik 5. (11. august 1081 - 23. maj 1125) var tysk konge fra 1105 til 1125 og tysk-romersk kejser fra 1111 til 1125 som den fjerde og sidste hersker af det saliske dynasti.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Henrik 5. (Tysk-romerske rige)
Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
Liber ad honorem Augusti af Peter af Eboli, 1196 Henrik 6. af Staufer-slægten (født i november 1165 i Nijmegen, død 28. september 1197 i Messina) var fra 1169 Romernes Konge og fra 1191 kejser af det tysk-romerske rige.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
Henrik Fuglefænger
Henrik 1., kaldet Henrik Fuglefænger (Heinrich der Vogler), (876 – 2. juli 936) var østfrankisk konge 919—936 og stifter af Det saksiske Hus.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Henrik Fuglefænger
Hertug
Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Hertug
Hertugdømmet Bayern
Hertugdømmet Bayern var en tysk stat, der eksisterede fra 1180 til 1623, da den blev omdannet til Kurfyrstendømmet Bayern.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Hertugdømmet Bayern
Hofdag
En hofdag var en politisk sammenkomst af feudal karakter hvor kongen og hans fyrster mødtes for at diskutere politik.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Hofdag
Huset Babenberg
Babenberger stamtræ Huset Babenberg var en slægt i Østrig, som havde titler som markgrever og hertuger i tiden før Huset Habsburg kom til magten.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Huset Babenberg
Huset Habsburg
Huset Habsburg er et af Europas fyrstehuse.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Huset Habsburg
Huset Hannover
Huset Hannover er et tysk fyrstehus, som nedstammede fra Henrik Løve, og som regerede Braunschweig-Lüneburg (Hannover) som hertuger, kurfyrster og senere konger, og desuden Storbritannien og Irland fra Georg I, som besteg den britiske trone i 1714, til dronning Victoria, som døde i 1901.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Huset Hannover
Ingelheim am Rhein
Ingelheim am Rhein er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Ingelheim am Rhein
Johanniterordenen
Johanniterordenens våbenskjold med det kors, der i dag er generelt kendt som "malteserkorset" Johanniterordenen er en international velgørende organisation, der har eksisteret siden 1100-tallet, og hvis erklærede formål er at hjælpe de syge og de svage mennesker ud fra et kristent grundlag.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Johanniterordenen
Kardinal (katolske kirke)
Kardinalernes officielle klædedragt Kardinal (af latin cardinalis: fornemst, vigtigst) er i den romersk-katolske kirke den fornemste gejstlige titel.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Kardinal (katolske kirke)
Karl 4. (Tysk-romerske rige)
Karl 4. af Luxemburg (14. maj 1316 – 29. november 1378) var Konge af Böhmen fra 1347.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Karl 4. (Tysk-romerske rige)
Karl 5. (Tysk-romerske rige)
Karl den 5. til hest. Maleri af van Dyck. Karl 5. (født 24. februar 1500, død 21. september 1558) blev født i Gent i Nederlandene som søn af Filip 1. den Smukke af Kastilien og Johanne den Vanvittige af Kastilien.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Karl 5. (Tysk-romerske rige)
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Karl den Store
Kasserer
En kasserer er en person, der har ansvaret for økonomien i en forening eller organisation.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Kasserer
Köln
Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Köln
Kongeriget Burgund
Kongeriget Burgund (på moderne dansk Kongeriget Bourgogne) var navnet på en række stater i Vesteuropa i Middelalderen.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Kongeriget Burgund
Kongeriget Italien
Kongeriget Italien eksisterede fra 1861, da Victor Emanuel 2. af Sardinien samlede de italienske stater til et kongerige.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Kongeriget Italien
Konrad 1. af Franken
Konrad 1.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Konrad 1. af Franken
Konstanz
Konstanz er en by i delstaten Baden-Württemberg i det sydlige Tyskland, 81.220 indbyggere (2003).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Konstanz
Kurfyrste
Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Kurfyrste
Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg
Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg udstrækning. Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg (uformelt Kurfyrstedømmet Hannover, tysk Kurfürstentum Braunschweig-Lüneburg) var det niende kurfyrstedømme i det Tysk-Romerske Rige.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg
Kurfyrstendømmet Baden
Kurfyrstendømmet Baden 1803-1945.Rød: Baden til 1803Violet: Tilføjelser i 1803Gul: Tilføjelser i 1805Grøn: Tilføjelser i 1806Blå: Tilføjelser i 1810Grå: Tilføjelser i 1819 Kurfyrstendømmet Baden blev oprettet i 1803, da markgreve Karl Frederik af Markgrevskabet Baden blev ophøjet til kurfyrste.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Kurfyrstendømmet Baden
Kurfyrstendømmet Bayern
Kurfyrstedømmet Bayern er betegnelsen for Hertugdømmet Bayern i tidsrummet fra da hertugen af Bayern blev ophøjet til Kurfyrste i 1623, til oprettelsen af Kongeriget Bayern i 1806.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Kurfyrstendømmet Bayern
Kurfyrstendømmet Hessen
Kurfyrstendømmet Hessen (Kurfürstentum Hessen), også kendt som Kurhessen, er et tidligere tysk land, der eksisterede fra 1803 til 1807 og igen fra 1814 til 1866.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Kurfyrstendømmet Hessen
Kurfyrstendømmet Köln
Kurfyrstendømmet Köln (ty.: Kurfürstentum Köln eller Kurköln) var et kirkeligt fyrstedømme i det tysk-romerske rige fra midten af 900-tallet til begyndelsen af 1800-tallet.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Kurfyrstendømmet Köln
Kurfyrstendømmet Mainz
Det kurfyrstelige slot i Mainz Kurfyrstendømmet Mainz (ty.: Kurfürstentum Mainz eller Kurmainz) var et kirkeligt fyrstedømme i det tysk-romerske rige fra midten af 900-tallet til begyndelsen af 1800-tallet.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Kurfyrstendømmet Mainz
Kurfyrstendømmet Sachsen
150px Kurfyrstendømmet Sachsen i det tysk-romerske rige. Kurfyrstendømmet Sachsen (Kursachsen, Chursachsen) var et territorium i det Tysk-Romerske Rige (Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation) Sachsen var et kurfyrstendømme frem til 1806, hvor det blev et kongedømme under kurfyrst Friedrich August III af Sachsen, som derfor bliver kaldt kong Friedrich August I af Sachsen.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Kurfyrstendømmet Sachsen
Kurfyrstendømmet Trier
Kurfyrstendømmet Trier i 1648. Kurfyrstendømmet Trier (ty.: Erzstift und Kurfürstentum Triereller Kurtrier) var et kirkeligt fyrstedømme i det tysk-romerske rige fra slutningen af 800-tallet og til begyndelsen af 1800-tallet.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Kurfyrstendømmet Trier
Kurpfalz
Kurpfalz, formelt Pfalzgrevskabet ved Rhinen (Pfalzgrafschaft bei Rhein), var en stat i Tysk-romerske rige som opstod omkring kongepaladset i Aachen som i højmiddelalderen var den lothringiske pfalzgreves sæde.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Kurpfalz
Landefred
I de middelalderlige retssystemer var landefred (Latin: constitutio pacis, pax instituta eller pax jurata) det overenskomstmæssige afkald på en (egentlig lovfæstet) ret til at bruge magt ved gennemtvingelse af egne retskrav.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Landefred
Lindau (Bodensee)
Lindau er en by i Bayern, Tyskland.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Lindau (Bodensee)
Ludvig Barnet
Ludvig Barnet (Ludwig das Kind) (893 i Altötting i Bayern – 911) var konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 899 til 911.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Ludvig Barnet
Ludvig den Fromme
Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Ludvig den Fromme
Ludvig den Tyske
Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Ludvig den Tyske
Mainz
Mainz er en tysk by med 199.752 (2009) indbyggere.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Mainz
Markgrevskabet Brandenburg
Markgrevskabet Brandenburg (også blot: Mark Brandenburg) er et tidligere rigsumiddelbart territorium og markgrevskab i det Tysk-romerske rige og et historisk landskab i nutidens nordøstlige Tyskland og vestlige Polen.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Markgrevskabet Brandenburg
Marskal
Marskal og forkortelsen marsk er et begreb, der benyttes om flere forskellige titler i forskellige dele af samfundet.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Marskal
Martin Luther
Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Martin Luther
Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)
Maximilian 1. af Habsburg (født 22. marts 1459, død 12. januar 1519) var kejser af det tysk-romerske rige fra 1508 til 1519.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)
Mediatisering
Mediatisering er betegnelsen på processen, hvorefte en række mindre rigsumiddelbare fyrstendømmer indenfor Det tysk-romerske rige blev afskaffet, og hvor de rigsfyrstelige slægter mistede deres fyrstelige rettigheder.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Mediatisering
Merseburg
Merseburg er en by i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Merseburg
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Middelalderen
Mundskænk
Håndkoloreret daguerreotypi af Antoine Claudet En mundskænk (eller kredenser af latin, credere, at indgyde tillid) er den, der er ansat til at skænke mad og drikke for en fyrste eller anden person og smage på den inden serveringen, for at sikre at den ikke var forgiftet.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Mundskænk
Nürnberg
Nürnberg er den næststørste by i den tyske delstat Bayern, efter hovedstaden München.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Nürnberg
Nederrhinske-vestfalske Rigskreds
Kort som viser rigskredsene, som de var første del af 1500-tallet. Nederrhinske-vestfalske rigskreds er markeret med rødt. Den Nederrhinske-vestfalske Rigskreds (tysk: Der Niederrheinisch-Westfälische Reichskreis) var en rigskreds i det Tysk-Romerske Rige.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Nederrhinske-vestfalske Rigskreds
Nijmegen
Nijmegen er en kommune og by i det østlige Nederland nær den tyske grænse.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Nijmegen
Otto 3. (Tysk-romerske rige)
Otto 3. (juni/juli 980- 23. januar 1002) var tysk konge fra 983 til 1002 og tysk-romersk kejser fra 996 til 1002.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Otto 3. (Tysk-romerske rige)
Otto den Store
Otto 1., også kaldet Otto den Store (Otto der Große; 23. november 912 – 7. maj 973), var tysk-romersk konge fra 936 til 973 og den tysk-romerske kejser fra 962 til 973.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Otto den Store
Paderborn
Paderborn er en by i Tyskland i delstaten Nordrhein-Westfalen med omkring 145.000 indbyggere.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Paderborn
Pave
Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Pave
Pave Leo 3.
Pave Leo 3. (ca. 750 i Rom - 12. juni 816) var pave fra 795.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Pave Leo 3.
Personalunion
En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Personalunion
Piacenza
Piacenza er en by i Emilia-Romagna i Norditalien.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Piacenza
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Pipin den Lille
Prior
Prior er i den romersk-katolske kirke en titel for en leder af et munkekloster.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Prior
Quedlinburg
Slot Quedlinburg er en lille by i Sachsen-Anhalt i Tyskland med ca.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Quedlinburg
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Ravenna
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Reformationen
Regensburg
Regensburg er en by i Bayern, der ligger, hvor Donau løber sammen med Regen.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Regensburg
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rhinen
Rigs-Italien
Kort over Rigs-Italien i 1789. De mindste af staterne kan ikke ses på kortet. Rigs-Italien (Reichsitalien) eller Kongeriget Italien (Königreich Italien, Regnum Italiae eller Regnum Italicum) var de dele af Italien, der før 1806 hørte under det Tysk-romerske rige.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigs-Italien
Rigsdagen (Det nordtyske forbund)
Rigsdagen (tysk: Reichstag) blev etableret som parlament for Det nordtyske forbund i 1867 efter Preussisk-østrigske krig.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsdagen (Det nordtyske forbund)
Rigsdagen (Det Tyske Kejserrige)
Rigsdagen i plenum i 1889 Rigsdagen (Der Reichtag) under det tyske kejserrige fra 1871 til 1918 havde sit retslige grundlag i Tysklands forfatning af 16.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsdagen (Det Tyske Kejserrige)
Rigsdagen (Weimarrepublikken)
Rigsdagen i 1925 Rigsdagen var navnet på Weimarrepublikkens (1919 – 1933) parlament.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsdagen (Weimarrepublikken)
Rigsdagen i Worms
Luther i Worms Med Rigsdagen i Worms (tysk: Wormser Reichstag, Reichstag zu Worms) forstår man sædvanligvis rigsdagen i 1521, som endte med at Martin Luther blev erklæret fredløs.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsdagen i Worms
Rigsfyrste
Gravmæle for rigsfyrsten Johann Siebenhirter (1420–1508) En rigsfyrste (tysk Reichsfürst, latin princeps regni) var i Det tysk-romerske rige et adeligt statsoverhovede med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsfyrste
Rigsgreve
kejser Josef 2., 1785 En rigsgreve (Reichsgraf) var en standstitel gyldig i hele Det tysk-romerske rige, der enten betegnede en besidder af et rigsgrevskab (tysk: Reichsgrafschaft) eller var en æresbevisning fra den tysk-romerske kejser.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsgreve
Rigsstand
Symbolsk framstilling af rigsstænderne. Kobberstik 1606. Rigsstænder (fra tysk Reichsstände) var repræsentanterne i det tysk-romerske riges Rigsdag før 1806.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsstand
Rigsumiddelbarhed
I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsumiddelbarhed
Romernes Konge
Kongetronen i Domkirken i Aachen. Romernes Konge (Rex Romanorum) var i middelalderen en titel brugt af herskeren i det tysk-romerske rige, efter at de var kåret af kurfyrstekollegiet, men før de blev kronet til kejser af paven.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Romernes Konge
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Romerskkatolske kirke
Sachsen
Sachsen (Freistaat Sachsen, Sorbisk Swobodny stat Sakska) er en tysk delstat nord for Bøhmen (den tjekkiske republik) og ellers grænsende til Polen, Bayern, Thüringen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Sachsen
Sachsen (stammehertugdømme)
Stammehertugdømmet Saksen omkring år 1000 (bemærk den danske mark mellem Ejderen og Slien som omstridt område indtil 1020) Våbenskjold Stammehertugdømmet Sachsen eller Saksen (også kaldt Altsachsen eller Gammelsaksen) lå i Nordtyskland frem til 1180.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Sachsen (stammehertugdømme)
Saksiske krige
De saksiske krige var en serie felttog og træfninger, der foregik over 30 år fra 772, da Karl den Store første gang gik ind i Sachsen for at erobre det, og frem til 804 da det sidste oprør af germanske stammer blev knust.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Saksiske krige
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Slaviske folkeslag
Speyer
Speyer er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz; den ligger ved floden Rhinen og har ca 50 000 indbyggere.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Speyer
Stændermøde
Ved stændermøder eller stænderforsamlinger forstås i almindelighed den slags politiske forsamlinger, hvor deltagerne er organiserede efter stænder.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Stændermøde
Stormester (orden)
En stormester er den øverste leder af en frimurerorden eller ridderorden.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Stormester (orden)
Thionville
Thionville (Diddenuewen, Diedenhofen) er en by i det nordøstlige Frankrig, beliggende i regionen Grand Est, departementet Moselle.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Thionville
Tivoli (Italien)
Tivoli set fra Villa Adriana. Gustaf Wilhelm Palm, ''Udsigt mod Tivoli i Italien'', 1844, Statens Museum for Kunst. Tivoli (i antikken: Tibur) er en midtitaliensk by i regionen Lazio, omkring 20 km øst for Roms udkant.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Tivoli (Italien)
Trier
Trier er Tysklands ældste by, beliggende ved floden Mosel i delstaten Rheinland-Pfalz og i nærheden af grænsen til Luxembourg.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Trier
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Tysk (sprog)
Tysk-romersk kejser
Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Tysk-romersk kejser
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Ungarn
Verona
Verona er en italiensk by med indbyggere.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Verona
Würzburg
Würzburg er en by ved floden Main i Franken i den tyske delstat Bayern.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Würzburg
Wenzel 4. af Luxemburg (Tysk-romerske rige)
Wenzel (tjekkisk: Václav), (født 26. februar 1361, død 16. august 1419), tilhørte Huset Luxembourg, var konge af Bøhmen fra 1378 (som Václav IV) og det tysk-romerske rige fra 1378 til 1400.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Wenzel 4. af Luxemburg (Tysk-romerske rige)
Westfalske fred
Ratificeringen af fredsaftalen i Münster, malet af Gerard ter Borch (1617-1681) Den westfalske fred er de aftaler, der kom ud af de forhandlinger, som foregik fra 15.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Westfalske fred
Worms
Worms er en by i Tyskland.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Worms
1018
---- Konge i Danmark: Det antages oftest at Harald 2. døde i 1018, men han kan ligevel godt være død ét til to år tidligere.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1018
1066
---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1066 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1066
1076
---- Konge i Danmark: Svend Estridsen 1047-1076 derefter Harald 3. Hen 1076-1080 ---- Se også 1076 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1076
1077
---- Konge i Danmark: Harald 3. Hen 1076-1080 ---- Se også 1077 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1077
1098
---- Konge i Danmark: Erik Ejegod 1095-1103 ---- Se også 1098 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1098
1105
---- Konge i Danmark: Niels 1104–1134 ---- Se også 1105 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1105
1119
---- Konge i Danmark: Niels 1104–1134 ---- Se også 1119 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1119
1147
---- Konge i Danmark: Svend 3. Grathe, Knud 5. 1146-1157, Valdemar 1. den Store 1146-1182 ---- Se også 1147 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1147
1152
---- Konge i Danmark: Svend 3. Grathe, Knud 5. 1146-1157, Valdemar 1. den Store 1146-1182 ---- Se også 1152 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1152
1157
---- Konge i Danmark: Svend 3. Grathe, Knud 5. 1146-1157, Valdemar 1. den Store 1146-1182 ---- Se også 1157 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1157
1158
---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1158 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1158
1165
---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1165 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1165
1168
---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1168 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1168
1180
---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1180 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1180
1181
---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1181 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1181
1188
---- Konge i Danmark: Knud 6. 1182-1202 ---- Se også 1188 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1188
1196
---- Konge i Danmark: Knud 6. 1182-1202 ---- Se også 1196 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1196
12. århundrede
Århundreder: 11. århundrede – 12.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 12. århundrede
1235
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 og Erik Plovpenning ---- Se også 1235 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1235
1287
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ---- Se også 1287 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1287
1338
---- Den kongeløse tid i Danmark 1332-1340 ----.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1338
1356
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340-1375 ---- Se også 1356 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1356
1379
---- Konge i Danmark: Oluf 2. 1376-1387 ---- Se også 1379 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1379
1389
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og senere formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1389 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1389
1495
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1495 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1495
1500
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1500 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1500
1505
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1505 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1505
1507
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1507 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1507
1512
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1512 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1512
1518
---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 ---- Se også 1518 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1518
1521
---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 ---- Se også 1521 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1521
1522
---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 ---- Se også 1522 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1522
1524
---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1524 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1524
1526
---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1526 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1526
1529
---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1529 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1529
1530
---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1530 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1530
1532
---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1532 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1532
1541
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1541 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1541
1542
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1542 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1542
1543
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1543 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1543
1544
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1544 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1544
1548
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1548 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1548
1555
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1555 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1555
1557
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1557 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1557
1559
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 og Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1559 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1559
1566
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 ---- Se også 1566 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1566
1567
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 ---- Se også 1567 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1567
1570
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 ---- Se også 1570 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1570
1576
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1576 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1576
1582
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1582 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1582
1594
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588 – 1648 ---- Se også 1594 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1594
1603
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1603 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1603
1608
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1608
1613
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 – Danmark i krig: Kalmarkrigen 1611-1613.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1613
754
---- Se også 754 (tal) ----.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 754
777
---- Se også 777 (tal) ----.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 777
782
---- Se også 782 (tal) ----.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 782
788
---- Se også 788 (tal) ----.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 788
799
---- Se også 799 (tal) ----.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 799
817
---- Se også 817 (tal) ----.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 817
829
----.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 829
831
---- Se også 831 (tal) ----.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 831
835
---- Se også 835 (tal) ----.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 835
838
---- Se også 838 (tal) ----.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 838
872
---- Se også 872 (tal) ----.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 872
874
---- Se også 874 (tal) ----.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 874
887
---- Se også 887 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 887
889
---- Se også 889 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 889
892
---- Se også 892 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 892
896
---- Se også 896 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 896
903
---- Se også 903 (tal), havnebus 903 ----.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 903
907
---- Se også 907 (tal) ----.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 907
911
---- ----.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 911
914
---- Se også 914 (tal) ----.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 914
926
---- Se også 926 (tal) ----.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 926
952
---- Se også 952 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 952
961
---- Se også 961 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 961
967
---- Se også 967 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 967
972
---- Se også 972 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 972
976
---- Se også 976 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 976
983
---- Se også 983 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 983
, Ingelheim am Rhein, Johanniterordenen, Kardinal (katolske kirke), Karl 4. (Tysk-romerske rige), Karl 5. (Tysk-romerske rige), Karl den Store, Kasserer, Köln, Kongeriget Burgund, Kongeriget Italien, Konrad 1. af Franken, Konstanz, Kurfyrste, Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg, Kurfyrstendømmet Baden, Kurfyrstendømmet Bayern, Kurfyrstendømmet Hessen, Kurfyrstendømmet Köln, Kurfyrstendømmet Mainz, Kurfyrstendømmet Sachsen, Kurfyrstendømmet Trier, Kurpfalz, Landefred, Lindau (Bodensee), Ludvig Barnet, Ludvig den Fromme, Ludvig den Tyske, Mainz, Markgrevskabet Brandenburg, Marskal, Martin Luther, Maximilian 1. (Tysk-romerske rige), Mediatisering, Merseburg, Middelalderen, Mundskænk, Nürnberg, Nederrhinske-vestfalske Rigskreds, Nijmegen, Otto 3. (Tysk-romerske rige), Otto den Store, Paderborn, Pave, Pave Leo 3., Personalunion, Piacenza, Pipin den Lille, Prior, Quedlinburg, Ravenna, Reformationen, Regensburg, Rhinen, Rigs-Italien, Rigsdagen (Det nordtyske forbund), Rigsdagen (Det Tyske Kejserrige), Rigsdagen (Weimarrepublikken), Rigsdagen i Worms, Rigsfyrste, Rigsgreve, Rigsstand, Rigsumiddelbarhed, Romernes Konge, Romerskkatolske kirke, Sachsen, Sachsen (stammehertugdømme), Saksiske krige, Slaviske folkeslag, Speyer, Stændermøde, Stormester (orden), Thionville, Tivoli (Italien), Trier, Tysk (sprog), Tysk-romersk kejser, Ungarn, Verona, Würzburg, Wenzel 4. af Luxemburg (Tysk-romerske rige), Westfalske fred, Worms, 1018, 1066, 1076, 1077, 1098, 1105, 1119, 1147, 1152, 1157, 1158, 1165, 1168, 1180, 1181, 1188, 1196, 12. århundrede, 1235, 1287, 1338, 1356, 1379, 1389, 1495, 1500, 1505, 1507, 1512, 1518, 1521, 1522, 1524, 1526, 1529, 1530, 1532, 1541, 1542, 1543, 1544, 1548, 1555, 1557, 1559, 1566, 1567, 1570, 1576, 1582, 1594, 1603, 1608, 1613, 754, 777, 782, 788, 799, 817, 829, 831, 835, 838, 872, 874, 887, 889, 892, 896, 903, 907, 911, 914, 926, 952, 961, 967, 972, 976, 983.