Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Ginnungagap

Indeks Ginnungagap

Ginnungagap var i nordisk mytologi det store tomrum, der var i midten af verden, før jorden blev skabt.

Indholdsfortegnelse

  1. 12 relationer: Audhumbla, Hvergelmer, Jætte, Muspelheim, Nidhug, Niflheim, Nordisk mytologi, Odin, Skabelsen (nordisk mytologi), Surt, Vile og Ve, Ymer (nordisk mytologi).

  2. Kaos
  3. Steder i nordisk mytologi

Audhumbla

Audumbla, der slikker stenen Buri. Fire stråler mælk flyder fra hendes yver. Audhumbla (eller Ødhumbla) er urkoen: det første væsen i nordisk mytologi.

Se Ginnungagap og Audhumbla

Hvergelmer

Hvergelmer (norrønt: Hvergelmir "bobblende, brusende kilde"Orchard (1997:93)) er i nordisk mytologi navnet på den kilde, som står ved den af Yggdrasils tre rødder som løber over Niflheim.

Se Ginnungagap og Hvergelmer

Jætte

Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.

Se Ginnungagap og Jætte

Muspelheim

Muspelheim er i nordisk mytologi en verden der findes før vores kendte verden på jorden dannes.

Se Ginnungagap og Muspelheim

Nidhug

Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.

Se Ginnungagap og Nidhug

Niflheim

Niflheim er, i nordisk mytologi, tågeverdenen; en mørk og kold region under Yggdrasils rødder.

Se Ginnungagap og Niflheim

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Se Ginnungagap og Nordisk mytologi

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Se Ginnungagap og Odin

Skabelsen (nordisk mytologi)

Skabelsen i den nordiske mytologi baseret på Snorri Sturluson's Edda: I urtidsdagene – før der endnu var nogen jord eller nogen himmel – fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap.

Se Ginnungagap og Skabelsen (nordisk mytologi)

Surt

Surt er i nordisk mytologi hersker over Muspelheim og ildjætterne.

Se Ginnungagap og Surt

Vile og Ve

Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.

Se Ginnungagap og Vile og Ve

Ymer (nordisk mytologi)

Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).

Se Ginnungagap og Ymer (nordisk mytologi)

Se også

Kaos

Steder i nordisk mytologi

Også kendt som Ginnungagab, Ginungagap.