Indholdsfortegnelse
32 relationer: Aser, Asgård, Ask og Embla, Audhumbla, Bergelmer, Bestla, Bifrost (nordisk mytologi), Borr, Buri, Ginnungagap, Hate, Jætte, Jotunheim, Liv, Midgård (nordisk mytologi), Mundilfare, Muspelheim, Niflheim, Nordisk mytologi, Nordre, Søndre, Østre og Vestre, Odin, Ragnarok, Skabelsen, Skoll, Snorri Sturluson, Surt, Verdenstræ, Vile og Ve, Yggdrasil, Ymer (nordisk mytologi), Yngre Edda, Yver.
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Aser
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Asgård
Ask og Embla
Ask og Embla på et færøsk frimærke ved Anker Eli Petersen. Ask og Embla var ifølge nordisk mytologi de to første mennesker på jorden.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Ask og Embla
Audhumbla
Audumbla, der slikker stenen Buri. Fire stråler mælk flyder fra hendes yver. Audhumbla (eller Ødhumbla) er urkoen: det første væsen i nordisk mytologi.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Audhumbla
Bergelmer
I nordisk mytologi var Bergelmer en isjætte, søn af Trudgelmer og Ymers barnebarn.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Bergelmer
Bestla
Bestla er i nordisk mytologi navnet på den kvinde, som Borr tog til hustru.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Bestla
Bifrost (nordisk mytologi)
Afbildning af Hejmdal der står foran Bifrost, (1905) af Emil Doepler. I nordisk mytologi er Bifrost (norrønt biv-röst; det bævrende vejstykke) regnbuen.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Bifrost (nordisk mytologi)
Borr
Borr, Burr (oldnord. »søn, den fødte«): Nordisk urjætte og gudernes stamfader.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Borr
Buri
Buri (oldnord. »avler, fader«): Nordisk urjætte og gudernes forfader.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Buri
Ginnungagap
Ginnungagap var i nordisk mytologi det store tomrum, der var i midten af verden, før jorden blev skabt.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Ginnungagap
Hate
Hate (Hati Hróðvitnisson) er en Jætte i ulveskikkelse, som forfølger Månen i dens bane.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Hate
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Jætte
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Jotunheim
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Liv
Midgård (nordisk mytologi)
Midgård er i nordisk mytologi menneskenes verden.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Midgård (nordisk mytologi)
Mundilfare
Mundilfare er i nordisk mytologi far til de to underskønne guder Måne og Sol.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Mundilfare
Muspelheim
Muspelheim er i nordisk mytologi en verden der findes før vores kendte verden på jorden dannes.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Muspelheim
Niflheim
Niflheim er, i nordisk mytologi, tågeverdenen; en mørk og kold region under Yggdrasils rødder.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Niflheim
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Nordisk mytologi
Nordre, Søndre, Østre og Vestre
Nordre, Søndre, Østre og Vestre (norrønt Norðri, Suðri, Austri og Vestri) er i nordisk mytologi de fire dværge som hver holder en af de fire verdenshjørner oppe af himmelbuen.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Nordre, Søndre, Østre og Vestre
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Odin
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Ragnarok
Skabelsen
Ordet skabelsen har flere betydninger.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Skabelsen
Skoll
"Ulvene forfølger Sol og Máni" af J. C. Dollman, 1909 Skoll eller "Den bedrageriske" er en jætte i den nordiske mytologi.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Skoll
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Snorri Sturluson
Surt
Surt er i nordisk mytologi hersker over Muspelheim og ildjætterne.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Surt
Verdenstræ
Yggdrasil af Oluf Bagge. I mange myter findes der et verdenstræ, som danner den akse i verden, som kosmos er formet omkring.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Verdenstræ
Vile og Ve
Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Vile og Ve
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Yggdrasil
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Ymer (nordisk mytologi)
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Yngre Edda
Yver
Et koyver med fire patter Yver er mælkekirtelerne hos køer og en række andre hunpattedyr, som f.eks.
Se Skabelsen (nordisk mytologi) og Yver