Indholdsfortegnelse
290 relationer: Achilleus, Adonis, Afrodite, Agamemnon, Aias, Aiolos, Aischylos, Alkmene, Amazone, Anchises, Antropomorfisme, Apollon, Apollonios Rhodios, Apulejus fra Madaura, Ares, Argonaut, Argos, Aristofanes, Artemis, Arthur Evans, Atalante, Athen, Athene, Atlas (mytologi), Atreus, Attika (halvø), Ødipus, Æneas, Æneiden, Æskulap, Bacchanterne, Bakchylides, Balkanhalvøen, Bøn, Bellerofon, Boreas, Chaos, Charon (mytologi), Charybdis, De eleusinske mysterier, De græske guders stamtræ, De tolv olympiske guder, Demeter (gudinde), Den trojanske hest, Den trojanske krig, Det Gyldne Skind, Deukalion, Digt, Dike, Diodor, ... Expand indeks (240 mere) »
Achilleus
Achilleus hos kong Lykomedes på Skiros; fra en græsk marmorsarkofag (ca. 240 e.Kr.) i Louvre. Achilleus er i græsk mytologi en deltager i trojanerkrigen, der skildres i Iliaden, og søn af kong Peleus og nereiden Thetis.
Se Græsk mytologi og Achilleus
Adonis
''Adonis' død'' (1709), af Giuseppe Mazzuoli (Eremitagemuseet, Sankt Petersborg) Adonis er en yngling i græsk mytologi, berømt for sin skønhed, elsket af Afrodite.
Afrodite
Afrodite var elskovens gudinde i græsk mytologi, men er også kendt for at være gudinden for kærlighed, skønhed og frugtbarhed.
Agamemnon
Guldmaske fundet i Mykene, der er blevet opfattet som Agamemnons dødsmaske. Agamemnon er i græsk mytologi konge af Mykene (el. Argos).
Se Græsk mytologi og Agamemnon
Aias
520-510 f.Kr. Aias (Ajax, Αἴας) den Store, var ifølge Iliaden konge af Salamis og søn af Telamon.
Aiolos
Aiolos Aiolos er i græsk mytologi gud for alle vinde.
Aischylos
Aischylos (Αἰσχύλος,; født 526 f.Kr., død 456 f.Kr.) var en græsk tragediedigter.
Se Græsk mytologi og Aischylos
Alkmene
Alkmene var datter af Electryon, og blev gift med Amfitryon som var konge af Theben.
Amazone
Græsk vase med motiv af amazoner fra ca. 420 f.Kr. på Metropolitan Museum of Art. Bronzeparade hjelm som blev båret af romerske krigere - formodentlig med et amazoneansigt - fra Nola 100-200 evt. ''The Battle of the Amazons'' af Peter Paul Rubens. Amazone er navnet på kvindelige krigere i den græske mytologi.
Anchises
Æneas bærer Anchises. Maleri af Charles-André van Loo, 1729. Hænger på Louvre. Anchises var i den græske mytologi en trojansk helt, der var far til Æneas.
Antropomorfisme
Aesops fabel ''"Solen og Nordenvinden"'' forsøger en personificeret vind at få kappen af en rejsende. Personificering af musik'' af Antonio Franchi, ca. 1650. '' Antropomorfisme er tilskrivning af menneskelige træk, følelser eller intentioner til ikke-mennesker.
Se Græsk mytologi og Antropomorfisme
Apollon
Apollon Sauroctonus (''dragedræberen''), en romersk kopi i marmor fra 1.-2.årh. e. Kr. på Louvre efter græsk original fra 4.årh.f. Kr. Apollon (Ἀπόλλων, Apollo) er lysets og sangens gud i græsk mytologi.
Apollonios Rhodios
Apollonios Rhodios (græsk: Ἀπολλώνιος Ῥόδιος) var en hellenistisk-egyptisk bibliotekar, akademiker og episk digter i det 3. århundrede f.Kr. Han kom fra Alexandria, hvor han bl.a. var leder af det berømte Bibliotek i en periode.
Se Græsk mytologi og Apollonios Rhodios
Apulejus fra Madaura
Apulejus fra Madaura (ca. 120-180) var en latinsk forfatter, der er kendt for sit værk Metamorphoses eller Det gyldne æsel.
Se Græsk mytologi og Apulejus fra Madaura
Ares
Statue af Ares Ares (Ἄρης) er krigens gud i græsk mytologi og var Afrodites elsker.
Argonaut
Attisk rødfigurkratér, 460–450 f.Kr., Louvre (G 341) ''Argo'', maleri af Lorenzo Costa, begyndelsen av 1500-tallet. En fortolkning af rejsen fra Argonautika, lavet af Abraham Ortelius (1624) Argonauterne (Ἀργοναῦται Argonautai) er indenfor den græske mytologi de helte der gjorde følgeskab med Jason til Kolchis, som lå på den sydøstlige bred af Sortehavet, i hans jagt efter Det Gyldne Skind.
Argos
Det moderne Argos med ruinerne af et antikt amfiteater i forgrunden. Argos var en bystat på Peloponnes i Grækenland.
Aristofanes
Aristofanes (ca. 450-385 f.Kr.) var en komedieforfatter i oldtidens Grækenland.
Se Græsk mytologi og Aristofanes
Artemis
Diana jægeren, bronzestatue af Jean-Antoine Houdon (1741-1828) Artemis (græsk) er i græsk mytologi jagtens, skovens og dyrenes gudinde.
Arthur Evans
Sir Arthur John Evans (født 8. juli 1851, død 11. juli 1941) var en britisk arkæolog, kendt for sine udgravninger af Knossos på Kreta.
Se Græsk mytologi og Arthur Evans
Atalante
Atalante er en mytisk kvinde-figur fra den græske oldtid.
Athen
Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.
Athene
Statue af Athene foran den østrigske parlamentsbygning Athene (Αθηνη Athene) også kaldet Athena (Αθηνα Athena) er visdommens gudinde i græsk mytologi.
Atlas (mytologi)
Titanen Atlas var søn af Iapetos og havnymfen Klymene.
Se Græsk mytologi og Atlas (mytologi)
Atreus
Indgang til kuppelgraven (tholos) kaldt Atreus' skatkammer, bygget ca. 1250 f.Kr. i Mykene. I den græske mytologi er Atreus konge over Mykene på Peloponnes og far til Agamemnon og Menelaos.
Attika (halvø)
Attika markeret på et kort over Grækenland Attika er en græsk halvø, som strækker sig fra fastlandet ud i det Ægæiske Hav.
Se Græsk mytologi og Attika (halvø)
Ødipus
Ødipus var en græsk sagnkonge (på græsk: Οἰδίπους, Oidipous), der spillede en vigtig rolle i den thebanske sagnkreds.
Æneas
"Æneas flygter fra Troja" Federico Barocci, 1598; Galleria Borghese, Rom. Æneas bærer sin far og søn væk fra Troja. Terrakottafigur, 100-tallet e.Kr., Napoli. Æneas (græsk: Αἰνείας (Aineías); latin: Aenēas (med tryk på næstsidste stavelse)) er i græsk og romersk mytologi og litteratur en trojansk helt, der overlever Trojas fald og grundlægger Rom.
Æneiden
''Æneas flygter fra Troja''Federico Barocci, 1598; Galleria Borghese, Rom ''Didos død''Heinrich Friedrich Füger, 1792 Æneiden (Aeneis) er et episk, latinsk nationalepos forfattet af Vergil i det første århundrede før Kristi fødsel (mellem 29 f.Kr.
Æskulap
Statue af Æskulap på Athens nationalarkæologiske museum (Εθνικό Αρχαιολογικό Μουσείο). Æskulap med sin datter Hygieia. Asklepiosgræsk Ἀσκληπιός er lægekunstens gud i græsk mytologi.
Bacchanterne
Bacchanterne er et græsk drama skrevet af Euripides.
Se Græsk mytologi og Bacchanterne
Bakchylides
Bakchylides var en græsk digter, der levede i begyndelsen af 400-tallet f.v.t. Kategori:Antikke græske digtere.
Se Græsk mytologi og Bakchylides
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Se Græsk mytologi og Balkanhalvøen
Bøn
Bøn er et forsøg på at skabe direkte kontakt mellem en troende og en guddom og forekommer i de allerfleste religioner.
Bellerofon
Relief fra museet i Afrodisias i Tyrkiet af Bellerofon og Pegasus. Kimæren afbildet på en tallerken i Louvre. 350–340 f.Kr. attisk keramik. 425–420 f.Kr. Bellerofon (Βελλεροφῶν eller Bellerophontes Βελλεροφόντης) var en af græsk mytologis helte.
Se Græsk mytologi og Bellerofon
Boreas
Boreas og Oreithyia Boreas (Βορέας) er nordenvinden i den græske mytologi, og han bringer vinter.
Chaos
’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.
Charon (mytologi)
''Charon på floden Styx'', maleri af Joachim Patenier, 1515-24. Museo del Prado, Madrid. Charon eller Kharon (græsk Χάρων) var i græsk mytologi søn af Erebos.
Se Græsk mytologi og Charon (mytologi)
Charybdis
Charybdis er i græsk mytologi en monstrøs malstrøm, der ligger i nærheden af Skyllas klippe.
Se Græsk mytologi og Charybdis
De eleusinske mysterier
De eleusinske mysterier (kommer af det græske bynavn Eleusis) var en berømt mysteriereligion i det antikke Grækenland.
Se Græsk mytologi og De eleusinske mysterier
De græske guders stamtræ
De 12 olympiske guder er markeret med fed - og de fede bokse er de oprindelige tolv titaner.
Se Græsk mytologi og De græske guders stamtræ
De tolv olympiske guder
"De tolv guder-alter", Louvre, Monsiau, sidst i 1700-tallet. De tolv olympiske guder eller Dodekatheon (fra græsk Δωδεκάθεον, δώδεκα, Dodeka, "tolv" og θεοί, theoi, "guder") var i græsk religion en fællesbetegnelse for de vigtigste guder, der boede på Olympen.
Se Græsk mytologi og De tolv olympiske guder
Demeter (gudinde)
440–430 f.Kr.), nu opbevaret på Athens national-ærkæologiske museum. Statue af den siddende Demeter, 300-tallet f.Kr. ''Persefones tilbagekomst'', malet af Frederic Leighton, (1891). Demeter (attisk: Δημήτηρ / Dēmētēr, dorisk Δαμάτηρ / Dāmātēr) var datter af Rhea og Kronos, og således søster til Hades, Poseidon, Zeus, Hera og Hestia.
Se Græsk mytologi og Demeter (gudinde)
Den trojanske hest
Det brændende Troja af Johann Georg Trautmann (1713-1769). Den trojanske hest – krigslist, udtænkt og udført af Odysseus under den trojanske krig.
Se Græsk mytologi og Den trojanske hest
Den trojanske krig
''Flugten fra Troja'' af Federico Barocci, 1598. Den trojanske krig var en græsk belejring og erobring af byen Troja, som er skildret i Homers digte Iliaden og Odysseen. Kilderne er så sagnagtige, at mange historikere anså krigen for opspind; i dag mener historikere, at der ligger historiske begivenheder bag beretningerne om Troja i Lilleasien.
Se Græsk mytologi og Den trojanske krig
Det Gyldne Skind
Thorvaldsens Jason (1802-03), på Thorvaldsens Museum Det Gyldne Skind stammer fra den vædder, Phrixos og Helle fik af deres moder Nephele.
Se Græsk mytologi og Det Gyldne Skind
Deukalion
Deukalion fra "Promptuarii Iconum Insigniorum " Ovidius Metamorfoser 1562. Deukalion (Δευκαλίων latin Deucalion) er i græsk mytologi det græske folks forfader.
Se Græsk mytologi og Deukalion
Digt
Æresdigt til kong Christian 6. ved hans ankomst til Trondhjem (1733) Digte er ordkunst.
Dike
Dike er retfærdighedens gudinde i græsk mytologi.
Diodor
Diodor (el. Diodorus Siculus) (født ca. 90, død ca. 30 f.v.t.) var en græsk historiker fra Agyrium på Sicilien.
Dione (mytologi)
Dione er en gudinde i den græske mytologi, der fortrinsvis dyrkedes ved oraklet i Dodone som Zeus' hustru, en rolle der normalt tilfaldt gudinden Hera.
Se Græsk mytologi og Dione (mytologi)
Dionysos
Dionysos på British Museum i London. En mænade holdende en ''thyrsos''. Maleriet ''Ondskab'', af William-Adolphe Bouguereau, 1899. Mænaderne river kong Pentheus itu i ''sparagmos'' (romersk vægmaleri i Pompeji. Dionysos' genkomst, romersk mosaik fra Tunis.
Dorere
En væbnet soldat fra det 5. århundrede fvt., muligvis den spartanske kong Leonidas, en dorer, som faldt i Slaget ved Thermopylæ. Dorerne (Græsk:, Dōrieis, ental, Dōrieus) var en af de etniske befolkninger som oldgrækerne så sig selv opdelt i – en af de andre var ionerne.
Drama
Dramamasker. Relief af Menander med de masker, skuespillerne bar på antikkens scener. Drama (af græsk drama.
Dryade
Dryader eller hamadryader er skovnymfer i den græske mytologi.
Eileithyia
Eileithyia var i græsk mytologi gudinde for fødsel og var datter af Zeus og Hera.
Se Græsk mytologi og Eileithyia
Elysion
''Goethes ankomst i Elysium'' af Franz Nadorp. Elysion (gr: Ἠλύσιον πεδίον, lat: Elysium og da: De Saliges Øer) er i den græske mytologi en forestilling om livet efter døden, som kan siges at være en slags parallel til Himlen i kristendommen.
Eos
Memnon. Eos er morgenrødens gudinde i græsk mytologi.
Episke cyklus
Den episke cyklus (gr.: Επικός Κύκλος, Epikos Kyklos) var en samling af oldgræske episk digte omhandlende den trojanske krig.
Se Græsk mytologi og Episke cyklus
Epos
Epos (gr. ἔπος épos, egtl. "det talte (ord)") er en litterær genre, der beskæftiger sig med heltebedrifter og store fortællinger.
Eratosthenes
Eratosthenes (født 276 f.Kr., død 194 f.Kr.) var en græsk astronom og matematiker, som bestemte Jordens omkreds ved måling af Solens højde i henholdsvis Alexandria og Syene på samme tidspunkt.
Se Græsk mytologi og Eratosthenes
Erebos
Erebos, tusmørket, er i græsk mytologi søn af Chaos og søskende til Nyx, Gaia, Tartaros og Eros.
Erinye
Erinyerne forfølger Orestes, billede fra 1921. Erinyer (græsk: Ἐρῑνύες "de mørke") var i græsk mytologi de arrige, hævnlystne jordgudinder, der tog grusom hævn på mennesker, hvis de begik uret eller svor falsk ed.
Eris
''Eris'' Eris (Eρις "strid") er splidens gudinde i græsk mytologi.
Eros (gud)
William-Adolphe Bouguereau: ''Ung pige forsvarer sig mod Eros.'' 1880. Eros er en antik græsk guddom.
Se Græsk mytologi og Eros (gud)
Etiopien
Kort over Etiopien Etiopien, officielt Den Føderale Demokratiske Republik Etiopien (የኢትዮጵያ ፌዴራላዊ ዴሞክራሲያዊ ሪፐብሊክ), er et land i Afrika.
Euripides
En statue af Euripides Euripides (græsk: Ευριπίδης) (c. 480–406 f.Kr.) var den sidste af de tre store tragediedigtere i det klassiske Athen (de to andre var Aischylos og Sofokles).
Se Græsk mytologi og Euripides
Eventyr
Trolde med en bortført prinsesse Ordet eventyr kommer af det latinske ord adventura, som betyder hændelse.
Faeton
Faeton (græsk:"Den lysende") er søn af solguden Helios og Klymene.
Filoktetes
Nicolai Abildgaard: ''Den sårede Filoktet'' (1775). Statens Museum for Kunst, www.smk.dk Filoktetes eller Filoktet var søn af Poias fra byen Meliboea i Thessalien.
Se Græsk mytologi og Filoktetes
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Flod
Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.
Foibe
Foibe (græsk: Φοίβη) er en titan fra den græske mytologi.
Folkeminde
Disney. Folkeminde (engelsk: folklore) er en fællesbetegnelse for folkelige trosforestillinger, ritualer, skikke og fester ved årets og livets højtider, eventyr, vandrehistorier, sagn og andre overleverede fortællinger, folkeviser og andre viser, sanglege, rim og remser, gåder og ordsprog, folkemusik og folkedans.
Se Græsk mytologi og Folkeminde
Fugl Føniks
F.J. Bertuch (1747-1822). Fugl Føniks er et fabeldyr fra mytologien, hvor den er et symbol på genfødslen.
Se Græsk mytologi og Fugl Føniks
Gaia (gudinde)
Gaia er, ifølge græsk mytologi, Jorden.
Se Græsk mytologi og Gaia (gudinde)
Geometrisk tid
Vase fra Dipylon kirkegården i Athen – ca. 750 f.Kr. Sen 'geometrisk stil' Geometrisk tid er en betegnelse for den tid i kunsthistorien, der strækker sig fra ødelæggelsen af den mykenske kultur i det 11. århundrede f.Kr. og til den økonomiske blomstring i det 8.
Se Græsk mytologi og Geometrisk tid
Gigant
Gigantomakhien: Dionysos angriber en gigant. Udsmykning på en ''pelike'' fra ca. 460 fvt. der findes på Louvre Giganterne var, i den græske mytologi, forhistoriske væsner avlet af Gaia efter at hendes tidligere kuld titanerne var blevet besejret af Kroniderne.
Gorgonerne
Medusa af Arnold Böcklin (ca. 1878) Gorgonerne var tre hæslige kvindevæsener i den græske mytologi, hvoraf Medusa er den mest kendte.
Se Græsk mytologi og Gorgonerne
Græsk litteratur
Den græske litteratur er en af verdens ældste.
Se Græsk mytologi og Græsk litteratur
Græske guder
Græske guder, gudinder, halvguder og mange andre guddomme fra den antikke græske mytologi og græske religion har ligheder med den romerske, græske og etruskiske religion.
Se Græsk mytologi og Græske guder
Grif
"Udstoppet" grif på Zoologisk Museum i København. Dobbelt fuglegrif beregnet, men ubrugt som søjlehoved i Persepolis. En grif er et fabeldyr med krop som en løve og hoved, hals og vinger som en ørn.
Gud (monoteistisk)
Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.
Se Græsk mytologi og Gud (monoteistisk)
Gustave Moreau
''Orfeus'' (1865) Gustave Moreau (født 6. april 1826, død 18. april 1898) var en fransk maler.
Se Græsk mytologi og Gustave Moreau
Hades
Hades og Kerberos, statue udstillet på arkæologisk museum på Kreta. Hades (ᾍδης, Hádēs; Ἅιδης, Háidēs, "den usynlige", "den usete") er i den græske mytologi dødsriget eller dødsrigets gud.
Halvgud
Herakles og den nemeiske løve, relief fra Gandhara i Indien, 100-tallet e.Kr. Halvgud, eller semigud er mytologiske figurer, der enten er mindre magtfulde eller vigtige guder, eller hvor den ene af forældrene er en gud og den anden er et menneske.
Hefaistos
Guillaume Coustou, opbevaret på Louvre. Hefaistos er i græsk mytologi smedenes, håndværkernes og ildens gud.
Se Græsk mytologi og Hefaistos
Heinrich Schliemann
Johann Ludwig Heinrich Julius Schliemann (født 6. januar 1822, død 26. december 1890) var en tysk købmand og arkæolog.
Se Græsk mytologi og Heinrich Schliemann
Hekate
Statue af Hekate Hekate (Ἑκάτη, Hekátē) er en gudinde i græsk mytologi.
Hekatoncheirer
Titanerne bryder sammen under hekatoncheirernes kampesten. ("''Der Sturz der Titanen''" af Peter Paul Rubens, 1637-1638, Musée Royaux des Beaux Arts, Bruxelles.) Hekatoncheirerne (på dansk: de hundredearmede) var tre uhyrer, der hed Briareios, Gyges og Kottos.
Se Græsk mytologi og Hekatoncheirer
Hektor
Akhilles slæber den døde Hektor efter sig omkring Trojas mure. Freske fra hovedhallen i Akhilleion på Korfu. Hektors lig bringes hjem til Troja. Hektor eller Hector er kronprins af Troja i græsk mytologi, søn af kong Priamos og Hekabe, og bror til prins Paris.
Helena (græsk mytologi)
''Helena und Menelaos'' (Helena og Menelaos) af Johann Heinrich Wilhelm Tischbein (1816) Helena (eller Helene) er i græsk mytologi årsagen til den trojanske krig.
Se Græsk mytologi og Helena (græsk mytologi)
Helios
2.-3. århundrede. Fundet i Nedre Egypten, opbevaret på Louvre. Helios (græsk Ἥλιος Hēlios, "sol") er solgud i den græske mytologi.
Hellenismen
Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.
Se Græsk mytologi og Hellenismen
Helt
Gravsted i Naqsh-e Rostam tilhørende Artaxerxes 1., der modtog helten Themistokles på flugt fra sine egne. En helt (og heltinde) er en person, der har udøvet en heroisk handling, som at sætte livet på spil for at redde andre.
Hemera
Hemera er gudinde for dagen.
Hera
Sophie Amalie som '''''Hera''''' sammen med Zeus. Loftsmaeri på Rosenborg Slot af Abraham Wuchters. Hera (græsk: Ἥρᾱ) er i den græske mytologi gudinde for kvinder, ægteskab, familie og fødsel, og gennem sit ægteskab med Zeus også gudernes dronning.
Herakles
12 arbejder Herakles (Hēraklês), født Alkaios (Ἀλκαῖος) eller Alcides (Ἀλκείδης, Alkeidēs), var en guddommelig helt i græsk mytologi.
Herakles' tolv arbejder
"Hercules og Hydraen" malet af Antonio Pollaiuolo De 12 Arbejder var 12 opgaver der var pålagt Herakles (la. Herkules), sønnen af kongen over de græske guder, Zeus, og hans dødelige elskerinde, Alkmene.
Se Græsk mytologi og Herakles' tolv arbejder
Heraklider
Herakles med sin søn Telefos, en af herakliderne Herakliderne er sønner og efterkommere af Herakles, der blev anset som stamfader til flere adels- og fyrsteslægter i Grækenland og Makedonien, men specielt for den gren, der vandrede ind i Peloponnes sammen med dorerne og blev herrer over de vigtigste dele af halvøen.
Se Græsk mytologi og Heraklider
Hermes
græsk original fra ca. 430 f.Kr. Hermes er handelens, købmændenes og tyvenes gud i græsk mytologi.
Herodot
Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr.
Hesiod
Mykensk kuppelgrav i Orkhomenus, 1200-tallet f.Kr.; muligvis Minyas' og Hesiods sidste hvilested. Hesiod (græsk Hēsiodos) var en græsk digter, virksom i årene 700-650 f.Kr.
Hestia
Hestia. Hestia, skulptur i Polen. Hestia er arnens gudinde i græsk mytologi.
Homer
Ny Carlsberg Glyptotek: Homer. Homer (Græsk: Homēros /) er helt fra antikken tilskrevet de to store episke digte Iliaden og Odysseen.
Homeriske hymner
De homeriske hymner (Homērikoi Hymnoi) er en samling af 33 digte fra den tidlige græske oldtid.
Se Græsk mytologi og Homeriske hymner
Horats
Quintus Horatius Flaccus (født 65 f.Kr., død 8 f.Kr.). Horats var en af de ypperste romerske digtere.
Hybris
Sort-keramik (550 f.Kr.), der skildrer Prometheus, der afsoner sin straf, bundet til en søjle. Hybris er hovmod.
Hydra (mytologi)
Hydraen af Gustave Moreau (1861) Hydra er et kæmpe-søuhyre i den græske mytologi.
Se Græsk mytologi og Hydra (mytologi)
Hyperion (mytologi)
Hyperion (græsk: Ὑπερίων) er en titan fra den græske mytologi.
Se Græsk mytologi og Hyperion (mytologi)
Hypnos
Hypnos Hypnos er søvnens gud i den græske mytologi.
Iapetos
Iapetos (græsk: Ἰαπετός) er en titan fra den græske mytologi.
Ifigenia
Ifigenia er datter af kong Agamemnon af Mykene og Klytaimnestra.
Iliaden
Illustration fra ''Den ambrosiske Illiade'', den eneste bevarede illustrerede udgave fra antikken af ''Iliaden''. Billedet viser Achilleus, der ofrer til Zeus for Patroklos' uskadte hjemkomst. Den døde Hektor bringes tilbage til Troja. Iliaden er et græsk episk heksameterdigt, der - ligesom sin efterfølger Odysseen - traditionelt tilskrives Homer.
Incest
Venus mens han har hånden på hendes bryst. Incest eller blodskam er seksuelle aktiviteter inden for familien.
Interpretatio graeca
Interpretatio graeca ("græsk tolkning") er en latinsk betegnelse for antikke græske forfatteres tendens til at identificere fremmede guddomme med guder fra deres eget græske panteon.
Se Græsk mytologi og Interpretatio graeca
Iokaste
''Ødipus' adskillelse fra Iokaste'', maleri af Alexandre Cabanel (1843) Iokaste, datter af den fornemme thebaner Menøkeos og dronning af Theben, er en af de tragiske ofre i det græske sagn om Ødipus fra den thebanske sagnkreds.
Iris (mytologi)
Morfeus og Iris. Maleri af Pierre-Narcisse Guérin 1811 Iris er den budbringende gudinde i den græske mytologi, og hun personificerer regnbuen.
Se Græsk mytologi og Iris (mytologi)
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Jason
kalyxkratér, fra ca. 340–330 f.Kr. Jason (Ἰάσων / Iásōn, Iason) var en græsk sagnhelt.
Johannes Tzetzes
Johannes Tzetzes (ca. 1110 i Konstantinopel – ca. 1180 samme sted) var en byzantinsk lærd, gennem hvis omfangsrige kommentarværk til de klassiske forfattere der er overleveret mange informationer om den klassiske græske litteratur og hellenismen.
Se Græsk mytologi og Johannes Tzetzes
Kadmos
Kadmos var den mytiske grundlægger af oldtidsbyen Theben i Grækenland og stamfader til det kongedynasti, der beskrives i den Thebanske sagnkreds.
Kallimachos
Kallimachos (græsk: Καλλίμαχος; ca. 310-240 f.Kr.) var en græsk digter, kritiker og bibliotekar fra Kyrene.
Se Græsk mytologi og Kallimachos
Kassandra
Kassandra (1898). Maleri af Evelyn De Morgan. Kassandra (Κασσάνδρα, "hende som forfører mænd", også kendt som Alexandra) var i den græske mytologi datter af kong Priamos og dronning Hekabe af Troja.
Se Græsk mytologi og Kassandra
Kærlighed
''Romeo og Julie'' oliemaleri af Frank Dicksee (1884). Kærlighed er et komplekst begreb, men i daglig tale forstås den som en varm inderlig følelse af hengivenhed og respekt over for en anden.
Se Græsk mytologi og Kærlighed
Kentaur
Chiron og Achilleus. Kentauren er et fabeldyr fra den græske mytologi.
Kerberos
Attisk amfora fra ca. 540 f.Kr. Staatliche Antikensammlungen (nr. 1493) Kerberos (oldgræsk: Κέρβερος, også Cerberus) er i græsk mytologi navnet på den trehovedede hund med slangehale, som vogter indgangen til Hades.
Kilde (vand)
Eger ved Fichtelgebirge i Bayern. Et kildevæld eller kort kilde er et sted, hvor vandet naturligt løber fra grundvandet og ud af jordoverfladen.
Se Græsk mytologi og Kilde (vand)
Kimære (uhyre)
En kimære En kimære (græsk: χίμαιρα, chimaira) er et mytologisk væsen, der var et ildsprudende uhyre, bestående af en tredjedel løve, en tredjedel slange og en tredjedel ged.
Se Græsk mytologi og Kimære (uhyre)
Koios
Koios (græsk: Κοῖος) er en titan fra den græske mytologi.
Kolchis
Det sete område er den østlige ende af Sortehavet. Kolchis (georgisk: კოლხეთი, k'olxeti, oldgræsk: Κολχίς) var et gammelt georgisk kongedømme og en regionModern Hatreds: The Symbolic Politics of Ethnic War, Stuart J. Kaufman, s.
Komedie
Scenebilde fra en komedie fra antikken. Mosaik fra antikkens Rom fra det 2. århundrede, der viser masker fra tragedie og komedie. Komedie (fra oldgræsk κωμῳδία/komodia, af κῶμος/kṓmos (.
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Kraken
Kraken. Kraken er et fabeldyr fra nordisk folketro i form af et kolossalt søuhyre eller en kæmpemæssig fisk, som fiskere angiveligt så langs kysterne af Norge, Island og Irland.
Kreios
Kreios (græsk: Κριός) er en titan fra den græske mytologi.
Kreta
Typisk landskab på Kreta Kreta (græsk: Κρήτη, Kriti) er den største græske ø og den femtestørste i Middelhavet.
Kronos
Kronos er en titan fra græsk mytologi.
Kult
En kult er en rituel dyrkelse af en gud, en helligdom eller en hellig genstand.
Kultur
Den specielle gangart, som bruges på "catwalk'en" er tillært – altså kultur – i modsætning til normal gang. Her er det fr. Gisele Bündchen, der praktiserer kunststykket.youtube: https://www.youtube.com/watch?v.
Kyklop
Kyklopen ''Polyphemos'' (1802) af Johann Heinrich Wilhelm Tischbein En kyklop (Κύκλωψ/ Κύκλωπες, Kuklōps/Kuklōpes; græsk "rundt/cirkel øje") er en kæmpe med kun ét øje, der sidder midt i panden.
Laios
Laïos var en mytisk konge af Theben.
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Laokoon
''Laokoongruppen''. Gruppen som den fremstod mellem omkring 1540 og 1957, med Laokoons udstrakte arm; hans sønners restaurerede arme blev fjernet i 1980’erne. Laokoon (Λαοκόων) var i græsk mytologi søn af Antenor eller Acoetes, og præst for Apollon eller Poseidon.
Leda (mytologi)
Leda og svanen, maleri af Correggio (1531-1532). Leda var i græsk mytologi en aitolisk kongedatter, der er berømt for den umage besvangring hun blev udsat for af Zeus i en svanes skikkelse.
Se Græsk mytologi og Leda (mytologi)
Leto
Versaillesslottet. Leto er en titanide.
Linear B
Lertavle fra Knossos med inskription med Linear B Linear B er betegnelsen for den skrift der fandtes på Knossos omkring 1400-1200 f.Kr. samt på det græske fastland i Mykene, Theben, Pylos og Tiryns.
Louvre
''Nike fra Samothrake'' på Louvre Louvre (Musée du Louvre) er et kolossalt museum i Paris.
Lyre (musikinstrument)
En lyre er et strengeinstrument i familie med harpen.
Se Græsk mytologi og Lyre (musikinstrument)
Lyrik
Lyrik kommer fra græsk ”lyra”, strengeinstrumentet ”lyre”.
Marsyas
Tizian, ''Flåningen af Marsyas'', ca. 1570-1576, Kroměříž Archdiocesan Museum. Marsyas var en halvguddommelig personlighed, der oprindeligt utvivlsomt hørte hjemme i Kybele-dyrkelsen i Lilleasien, men senere også overførtes til grækerne.
Mænade
rødfigurskop, cirka 480 f.Kr., Louvre. Mænader er i græsk mytologi betegnelsen for de kvinder, som dyrker Dionysos.
Medea
Medea tilbereder lammet, fra græsk amfora. Medea (Μήδεια; Mēdeia) er en troldkvinde i den græske mytologi.
Medusa
"Perseus med '''Medusas''' hoved, skulptur af Benvenuto Cellini (1545-1554). Medusa var en af gorgonerne i den græske mytologi.
Meliade
Meliade eller Meliai (Μελίαι Meliai eller Μελιάδες Meliades) var i græsk mytologi normalt anset som nymfer i asketræ, hvis navn de delte.
Menelaos
Giacomo Brogi: Buste af Menelaos, Vatikanmuseet. Menelaos er i græsk mytologi gift med Helena og konge af Sparta.
Metis
Titanen Metis (græsk: Μετις, Metis, "intelligens") er en Okeanide som blev slugt af Zeus, fordi Gaia havde advaret ham om at et af hans børn som Metis skulle føde, ville afløse ham som den øverste gud.
Metope
Oversigt: Dorisk orden Metope (af gr. meta, 'mellem' og ope, 'åbning for en bjælkeende') er en del af den doriske frise, som udfylder rummet mellem triglyfferne.
Michelangelo
Michelangelo di Lodovico Buonarroti Simoni (født 6. marts 1475, død 18. februar 1564) blev født i Caprese på bjerget La Verna i Italien.
Se Græsk mytologi og Michelangelo
Michelangelo Merisi da Caravaggio
"Lutspilleren", oliemaleri fra cirka 1595 af Caravaggio. Michelangelo Merisi (født 29. september 1571, død 18. juli 1610), som tog navn efter landsbyen Caravaggio ved Bergamo, var en italiensk maler.
Se Græsk mytologi og Michelangelo Merisi da Caravaggio
Midas
Midas (eller Kong Midas) var sagnkonge af Frygien og berømt for sin rigdom.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Græsk mytologi og Middelalderen
Militærhistorie
En gammel kanon Militærhistorie er en registrering (i skrift eller på anden måde) af begivenheder i den menneskelige historie som falder inden for kategorien konflikt.
Se Græsk mytologi og Militærhistorie
Minerva
Minerva er i romersk mytologi gudinden for visdom og strategisk krigsførelse og tillige en støtte for kunsten, handel, lærdom og håndarbejde.
Minoisk kultur
Krukker ved udgravning i Knossos på Kreta. Den minoiske kultur var en præ-hellensk bronzealder-kultur fra ca.
Se Græsk mytologi og Minoisk kultur
Minos
I den græske mytologi var Minos søn af Zeus og Europa og regerede fra sit palads i Knossos over Kreta.
Minotauros
Minotauros, opbevaret på det Nationale Arkæologiske Museum i Athen. Minotauros er et væsen fra græsk mytologi.
Se Græsk mytologi og Minotauros
Mnemosyne
Mnemosyne (gr. Mνημοσύνη) betyder "erindring" og personificeres i græsk mytologi i titanen og gudinden af samme navn.
Se Græsk mytologi og Mnemosyne
Morfeus
Iris. Maleri af Pierre-Narcisse Guérin 1811 Morfeus var ifølge den romerske forfatter Ovid drømmenes gud i den tidligere græske mytologi.
Muse
Denne artikel omhandler muser i den græske mytologi, for band, se Muse (gruppe), for Multiple Streaming Engine, se MuSE Flere af muserne, som Raffaello Santi tænkte sig dem. Muserne danser med Apollon, af Baldassare Peruzzi. Muse (af græsk mousa fra verbet mimnésko (.
Mykene
Løveporten i Mykene Mykene er i græske fortællinger hjemby for Agamemnon.
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Najade
''Najadernes leg''. Malet af Arnold Böcklin i 1886. Udstillet på museum i Basel. En najade er i græsk mytologi en nymfe.
National Gallery of Art
National Gallery of Art National Gallery of Art er et nationalt kunstmuseum beliggende ved National Mall i Washington D.C., USA.
Se Græsk mytologi og National Gallery of Art
Nektar (planter)
Nektar udskilles i dråber hos ''Sansevieria thyrsiflora''. Nektar er en sukkerholdig væske, der dannes i blomsterne hos tokimbladede og enkimbladede planter.
Se Græsk mytologi og Nektar (planter)
Nemesis
Nemesis, maleri af Alfred Rethel, 1837 Nemesis (gr. Νέμεσις) er i den græske mytologi gudinden for både retfærdighed og hævn.
Neoplatonisme
Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.
Se Græsk mytologi og Neoplatonisme
Nereide
En romersk mosaik fra det 2. århundrede, der viser en nereide med et havmonster (der ligner en tiger) En nereide er i græsk mytologi en af de 50 døtre af Nereus og Doris.
Nereus
Nereus Nereus er den græske gud for det rolige og solbeskinnede hav.
Nike (mytologi)
Relief fra Efesos. Nike er sejrens gudinde i græsk mytologi.
Se Græsk mytologi og Nike (mytologi)
Nonnos
Dionysos´ kamp med inderne. Römersk mosaik fra 4. århundrede, Tusculum Nonnos var en græsk digter, født i Panopolis (Akhmim) i Ægypten, og som synes at have levet i begyndelsen af 5. årh. e.Kr.
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Græsk mytologi og Nordisk mytologi
Nyhedenskab
Hedenske symboler Nyhedenskab eller neopaganisme, ofte blot omtalt som hedenskab eller moderne hedenskab, er en bred moderne spirituel og religiøs retning, der henter inspiration fra førkristne og antikke polyteistiske religiøse traditionerAdler 2006Doyle White 2012.
Se Græsk mytologi og Nyhedenskab
Nymfe (mytologi)
Nymfe og Cupido En nymfe er en naturånd i den græske mytologi.
Se Græsk mytologi og Nymfe (mytologi)
Nyx
Thorvaldsens Museum. Nyx er nattens gudinde i græsk mytologi, og mor til Keres, Thanatos, Hypnos, Momos, Eris, Philotes og Nemesis.
Odysseen
Forside af en udgave fra 1878. Odysseen (Οδύσσεια, Odússeia) er et af de største oldgræske episke heltedigte skrevet på heksameter.
Odysseus
0279.html Odysseus Odysseus er en skikkelse i græsk mytologi (Ulysses i romersk mytologi).
Okeanos
Okeanos, Verdensstrømmen, er i græsk mytologi den vældige titan der flyder rundt om moderen Gaia og broderen og faderen Uranos.
Oldgræsk
Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Se Græsk mytologi og Oldtidens Grækenland
Olympen (bjerg)
Olympen, set fra vest Olympen (græsk: Ὄλυμπος Ólympos) er med en højde på 2.917.73 moh.
Se Græsk mytologi og Olympen (bjerg)
Orestes
Orestes var i den græske legende søn af Agamemnon og Klytaimnestra.
Orfeus
Orfeus med sin lyre, omgivet af tæmmede vilde dyr. Orfeus/Orpheus (græsk: Ορφεύς) er en græsk sagnskikkelse.
Orion (mytologi)
U.S. Naval Observatory Library) Orion var en græsk sagnhelt i den gamle mytologi.
Se Græsk mytologi og Orion (mytologi)
Overnaturlig
kristne opfattelse af den overnaturlige skabelse af mennesket ifølge Bibelen. Overnaturlig eller paranormal er beskrivelsen af hændelser eller væsner, der er over naturens love.
Se Græsk mytologi og Overnaturlig
Palladion
hellenisk tid Palladion, (gr. Παλλάδιον) eller palladium (lat.) er et gammelt billede af Pallas, der i den historiske tid er identisk med Athena.
Se Græsk mytologi og Palladion
Pan
Eros Pan er i græsk mytologi hyrdens og dyreflokkens gud og gud for bjergenes liv og den vilde jagt.
Pandora
Pandora, med æske. (1882) Malet af Jules Joseph Lefebvre. Pandora (Πανδώρα, traditionelt afledet af πᾶν alt og δῶρον gave, dermed "giver af alt", "alvidende") er en skikkelse i græsk mytologi.
Pandoras æske
Pandora prøver forgæves at lukke æsken i; af F.S. Church. Pandoras æske er et udtryk, som henviser til græsk mytologi.
Se Græsk mytologi og Pandoras æske
Panteon
Panteon er betegnelsen for alle guder og gudinder i en bestemt mytologi.
Papyrus
Papyrus (Cyperus papyrus) er en plante som bruges til at fremstille et af verdens ældste skrivematerialer, som også kaldes papyrus.
Paris
|navn.
Parthenon
Parthenon som det står i dag. Parthenon (græsk: Παρθενών, af párthenos.
Se Græsk mytologi og Parthenon
Patroklos
pil. Patroklos (oldgræsk: Πάτροκλος) er i græsk mytologi søn af Menoitios, en del af argonauterne og Achilleus' nære ven og fostbror.
Se Græsk mytologi og Patroklos
Pausanias (geograf)
Pausanias (græsk: Παυσανίας Pausanías) var en græsk rejsende og geograf i 100-tallet e.Kr., som levede på samme tid som kejserne Hadrian, Antoninus Pius og Marcus Aurelius.
Se Græsk mytologi og Pausanias (geograf)
Pegasus
Bellerofon og Pegasus (relief) af Meyers Konversationslexikon 1888 Pegasus (fra græsk: Πήγασος Pégasos) er i den græske mytologi en vinget hest, der er søn af Poseidon og Medusa.
Peleus
Peleus (græsk: Πηλεύς) er en sagnhelt i græsk mytologi.
Pelias
Pelias, konge i Iolkos, stopper på trappen til et tempel, da han genkender den unge Jason på den manglende sandal; Romersk fresko fra Pompeji, 1. århundrede e.Kr. Pelias (Pelias) var konge i Iolkos ifølge græsk mytologi.
Peloponnes
Peloponnes set fra rummet, med dets 7 regioner indtegnet Pelopon'nes (græsk Πελοπόννησος / Peloponnēsos) er en græsk halvø og udgør i realiteten den sydlige del af landet.
Se Græsk mytologi og Peloponnes
Pelops
Pelops var en kongesøn fra Lydien, der blev konge af halvøen Peloponnes (som fik sit navn fra ham).
Persefone
Demeter og Persefone. Persefone holdende granatæblet. Etruskisk terrakottafigur. Arkæologisk museum i Palermo. Persefone er underverdenens gudinde og datter af Zeus og Demeter i den græske mytologi, men sandsynligvis af førgræsk oprindelse.
Se Græsk mytologi og Persefone
Perseus
Perseus dræber Medusa, Antonio Canova Perseus var i den græske mytologi søn af Danaë, hvem Zeus besvangrede i skikkelse af en gylden regn.
Petronius
Petronius (ca. 27-66 e.Kr.) var en antik romersk satirisk forfatter.
Se Græsk mytologi og Petronius
Pindar
Pindar (græsk: Πίνδαρος Píndaros) (født ca. 520 f.Kr. i Kynoskephalai, Boiotien; død 443 f.Kr. i Argos) var en græsk lyrisk digter (dvs. digter af sange, modsat episk digtning).
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Plutarch
buste af Plutarch i Chaeronea. Plutarch (Πλούταρχος) var en græsk-romersk præst og forfatter, der levede ca.
Polyfem
Odysseus og hans mænd blinder Polyfem. Detalje fra amfora af Polyfem-maleren, ca. 650 f.Kr.. (Opbevaret på arkæologisk museum i Eleusis, Inv. 2630) Polyfem el.
Polyteisme
''Gudernes forsamling'', Jacopo Zucchi, (1575-76). Polyteisme betyder flerguderi og betegner religioner med kosmologiske systemer, der omfatter mere end én gud.
Se Græsk mytologi og Polyteisme
Poseidon
Poseidon Poseidon er havets gud i klassisk græsk mytologi.
Præst
Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.
Priamos
Priamos bønfalder Achilles om at udlevere Hektors lig. Maleri af Alexander Andrejevitj Ivanov (1806–1858) Priamos er i græsk mytologi konge af Troja.
Prometheus
''Prometheus bringer Ilden til menneskeslægten'', af Heinrich Füger, (1817). ''Prometheus lænket til klippen'', af Peter Paul Rubens (1577-1640) Prometheus (på græsk: Προμηθεύς) er i den græske mytologi en titan, født af Iapetus og Klymene, der er bedst kendt for at trodse de olympiske guder ved at stjæle ild fra dem og give den til menneskeheden i form af teknologi, viden og mere generelt, civilisation.
Se Græsk mytologi og Prometheus
Publius Ovidius Naso
Publius Ovidius Naso, kendt som Ovid (født 20. marts 43 f.Kr., død ca. 17 e. Kr.), var en romersk digter.
Se Græsk mytologi og Publius Ovidius Naso
Publius Vergilius Maro
Publius Vergilius Maro eller Vergil (født 15. oktober 70 f.Kr., død 21. september 19 f.Kr.) var en romersk forfatter.
Se Græsk mytologi og Publius Vergilius Maro
Python (mytologi)
Apollon dræber Python Python var et slangeuhyre som var søn af Gaia og levede i grotterne i Parnassos.
Se Græsk mytologi og Python (mytologi)
Rationalisme
Rationalisme er en åndsretning, der lægger vægt på menneskets brug af fornuften.
Se Græsk mytologi og Rationalisme
Rhea (mytologi)
Rhea (græsk: Ῥέα) er en titan fra den græske mytologi.
Se Græsk mytologi og Rhea (mytologi)
Ridder
Typer af ridderrustning.Ca. 14-16. århundrede.En detaljeret billedbeskrivelse:en sprog http://www.fromoldbooks.org/Grose-Antiquities/pages/00-50-types-of-armour/653x1025.html www.fromoldbooks.org En ridder var en kriger til hest.
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Græsk mytologi og Romerriget
Romersk kultur
Romersk kultur udviklede sig over hele Romerrigets (Imperium Romanum) næsten 1.200-årige historie.
Se Græsk mytologi og Romersk kultur
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Se Græsk mytologi og Romersk mytologi
Sagnkonge
En sagnkonge er en konge, som der ikke er historisk belæg for, men som spiller en rolle i et riges selvforståelse, f.eks.
Se Græsk mytologi og Sagnkonge
Satyr
En lumsk satyr lister sig ind på en mænade. Nationalmuseets antiksamling i København. Drikkekop, ca. 450 f.Kr. Satyrer er i græsk mytologi skabninger fra skov og vildmark, halvt mennesker og halvt dyr, tæt forbundet med guden Dionysos.
Seer
I græsk mytologi brugte man ordet "seer" om folk der havde visioner om fremtiden, som regel de gamle som kunne spå folk deres skæbne som de havde fået af guderne.
Selene
Selene, Hesperos, Phosphoros (Louvre, Paris) Selene, Pergamon Museum, Berlin Selene (selēnē "måne") er månegudinden i den græske mytologi.
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Græsk mytologi og Senantikken
Sinon
Sinon som fange foran Trojas mure Sinon var i græsk mytologi den græske kriger, der der overtalte trojanerne til at flytte Den trojanske hest inden for murerne.
Sirene (græsk mytologi)
En sirene var i den græske mytologi en underskøn kvinde.
Se Græsk mytologi og Sirene (græsk mytologi)
Sisyfos
Persefone betragter Sisyfos i underverdenen, amfora fra omkring 530 f.Kr., ''Staatliche Antikensammlungen'', München. Sisyfos i færd med at rulle en sten op ad bjerget. ''Sisyfos'' (1548–49), maleri af Tizian, Pradomuseet, Madrid. Sisyfos er i græsk mytologi en helt og konge af Korinth, søn af Aiolos og Enarete.
Skæbne
De tre skæbnegudinder (moirer) fra græsk mytologi repræsenterer skæbnen, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). oldtidens romerske myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.
Skønhed
Et eksempel på naturens skønhed. Bjerget Fuji, Japan. antik græsk tempel. Venus. Marmorstatue af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Omkring 1815. etiopisk kvinde. Smukt eller ikke smukt? ”Det dansende Hus” i Prag. Opført i 1997. Skønhed forstås i almindelighed som en egenskab ved en ting, som sanses (specielt med synet og hørelsen), og som behager og opløfter sindet hos den, der sanser.
Skolen i Athen
''Skolen i Athen'' Skolen i Athen (italiensk Scuola di Atene) er en fresko i rummet Stanza della Segnatura i Vatikanpaladset i Rom.
Se Græsk mytologi og Skolen i Athen
Skylla
p.
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Sofokles
Sofokles (græsk: Σοφοκλῆς) (født ca. 496 f.Kr., død 406 f.Kr.) var en dramatiker, præst og politiker i det antikke Grækenland.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Se Græsk mytologi og Sortehavet
Sparta
Sparta (græsk Σπάρτη) var en prominent bystat i det antikke Grækenland.
Staten (Platon)
Raphaels Platon fra freskoen ''Den athenske skole'' (1509). Staten (græsk: πολιτεία, politeia; latin: res publica) er Platons længste og mest indflydelsesrige dialog og har form af en sokratisk dialog.
Se Græsk mytologi og Staten (Platon)
Strabon
En side fra Isaac Casaubons udgave af ''Geographica'' fra 1620. Kort over Europa som det så ud ifølge Strabon Strabon (græsk: Στράβων; 63/64 f.Kr. –ca. 24 e.Kr.) var en græsk historiker, geograf og filosof, som i dag bedst huskes for sit værk på 17 bind, Geografika ("geografi").
Styx
Overfarten over Styx, illustreret af Gustave Doré. Styx (græsk Στύξ, "had" og "afsky") er navnet på floden, der danner grænse mod Hades, det græske dødsrige.
Suda
Suda. Middelalderligt leksikon. 900-tallet Suda (Σουδα eller Suidas) er middelalderligt, byzantinsk (græsk) leksikon.
Sylfide
Sylfider (også kaldet sylfer) er mytologiske væsener.
Talehandling
En talehandling (engelsk: speech act) er et sprogligt udsagn der udfører en handling med ikke-sproglige konsekvenser.
Se Græsk mytologi og Talehandling
Tantalos
Tantalus Tantalos var en mytologisk konge af Sipylos i Frygien.
Tartaros
Titanen Kronos spiser sine børn, hvilken ugerning leder til, at Kronos' Zeus dræber og parterer ham og smider stumperne i Tartaros. Maleri af Giambattista Tiepolo, 1745 Tartaros er i græsk mytologi det dybeste og mørkeste sted i underverdenen Hades.
Telemakos
Telemakos er en person fra græsk mytologi og kendes fra Homers Odysseen.
Se Græsk mytologi og Telemakos
Tethys (mytologi)
Detaljer fra mosaik med Tethys, fra Philipopolis (nutidens Shahba, Syrien). Tethys eller Thetys (græsk Τηθύς Têthýs "den længselsforvoldende") er en af de oprindelige 12 titaner, som Gaia undfangede med Uranos.
Se Græsk mytologi og Tethys (mytologi)
Thanatos
Artemistemplet i Efesos. Thanatos er i græsk mytologi navnet på guden for den naturlige død.
Thea
Thea også stavet Theia er en af de oprindelige tolv titaner, datter af Gaia og Uranos.
Theben (Grækenland)
Theben var en oldtidsby i det græske landskab Bøotien.
Se Græsk mytologi og Theben (Grækenland)
Themis
Themis Titanen Themis valgte at kæmpe på Kronidernes side i titanomachien og er derfor ikke nedstyrtet til Tartaros.
Theogonien
16th century manuscript of ''Theogeny'' Theogonien (Θεογονία, Theogonía) er et digt forfattet af den græske digter Hesiod i det 7. århundrede f.Kr..
Se Græsk mytologi og Theogonien
Theokrit
Theokrit (græsk: Θεόκριτος, Theókritos) var en antik græsk digter i det 3. århundrede f.Kr. Han var ophavsmand til den bukoliske genre (hyrdedigtning).
Theseus
Barye (1843), højde ca. 40 cm. På (Louvre) Theseus er i græsk mytologi navnet på den helt, som dræbte tyren Minotauros.
Thetis
''Peleus' og Thetis' bryllup'', maleri af Rubens. Thetis er en havnymfe i græsk mytologi.
Thrakien
Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.
Thukydid
Thukydid (græsk: Θουκυδίδης, Thoukydídēs, mellem 460 og 455 f.Kr. – ca. 400 f.Kr.) var en græsk historiker, hvis hovedværk omhandler den Peloponnesiske Krig mellem Athen og Sparta.
Thyestes
Thyestes viser sønnernes hoveder frem ved middagen, illustration fra ca. 1480 Thyestes er i den græske mytologi søn af Pelops og bror til Atreus.
Titan (mytologi)
Cornelis van Haarlem Corneliszen, ''Titanernes fald'', 1588-1590, Statens Museum for Kunst. Titanerne var i den græske mytologi børn af Gaia og hendes søn Uranos ligesom kykloperne og de hundredarmede.
Se Græsk mytologi og Titan (mytologi)
Triton
Berninis tritonfontæne på Piazza Barberini i Rom Triton er en af den græske mytologis guder, en af havets budbringere.
Troja
Troja (også kaldet Ilion, Solbyen) er i græsk mytologi centrum for den trojanske krig, som det beskrives i Iliaden. Byen lå i Anatolien i det nuværende Tyrkiet, men lå under den Trojanske krig under det daværende Grækenland.
Tyfon (græsk mytologi)
Zeus kæmper mod Tyfon Tyfon (også kendt som Tyfaon, Tyfoeus eller Tyfos) er et af Gaias børn i den græske mytologi.
Se Græsk mytologi og Tyfon (græsk mytologi)
Tyndareos
Tyndareos var i den græske mytologi, en spartansk konge, søn af Oebalus.
Se Græsk mytologi og Tyndareos
Uranus (mytologi)
Uranos eller (latiniseret) Uranus var i den græske mytologi gud for himlen.
Se Græsk mytologi og Uranus (mytologi)
Vatikanmuseet
Vatikanmuseet ligger i Vatikanstaten i Rom.
Se Græsk mytologi og Vatikanmuseet
Værker og dage
En udgave fra 1539. Værker og dage (Erga kai Hēmerai) et er litterært værk, 800 vers i heksameter, forfattet af bondedigteren Hesiod omkring år 700 f.Kr. Han var altså nogenlunde samtidig med Homer.
Se Græsk mytologi og Værker og dage
Vesten
Normalt ikke anset for en del af Vesten Vesten, den vestlige verden, den vestlige civilisation eller Occidenten (modsat Orienten) er en kulturgeografisk fællesbetegnelse for en række lande, der kulturelt og ideologisk minder om hinanden idet de er liberale demokratier, retssamfund og markedsøkonomier.
Vicenza
Vicenza er en italiensk by i regionen Veneto.
Victor Davis Hanson
Victor Davis Hanson (født 1953 i Fowler i Californien) er militærhistoriker, politisk klummeskriver og professor emeritus i klassisk historie.
Se Græsk mytologi og Victor Davis Hanson
Visdom
græske guddom Hermathena bestående af Hermes og Athene i én person symboliserede visdom. Visdom er en betegnelse for stor indsigt og forståelse med hensyn til livets centrale forhold.
Washington D.C.
Klik for større kort.) Washington District of Columbia (også kendt som Washington, D.C., eller blot Washington) er USA's forbundshovedstad, der ligger indeklemt mellem de to delstater Maryland og Virginia.
Se Græsk mytologi og Washington D.C.
Xenofanes
Xenofanes fra Kolofon Ξενοφάνης ὁ Κολοφώνιος, c. 570 f.Kr. – c. 478 f.Kr. var en græsk filosof, teolog, digter og kritiker af religiøs polyteisme.
Se Græsk mytologi og Xenofanes
Zefyr
Flora og Zefyr Zefyr (Ζέφυρος, Zephyros) er vestenvinden i den græske mytologi, forårsbebuder og den der modner kornet.
Zeus
Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Græsk mytologi og 19. århundrede
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Se Græsk mytologi og 5. århundrede
5. århundrede f.Kr.
Århundreder: 6. århundrede f.Kr. – 5.
Se Græsk mytologi og 5. århundrede f.Kr.
8. århundrede f.Kr.
Århundreder: 9. århundrede f.Kr. – 8.
Se Græsk mytologi og 8. århundrede f.Kr.
Også kendt som Den Græske Mytologi, Græske mytologi.
, Dione (mytologi), Dionysos, Dorere, Drama, Dryade, Eileithyia, Elysion, Eos, Episke cyklus, Epos, Eratosthenes, Erebos, Erinye, Eris, Eros (gud), Etiopien, Euripides, Eventyr, Faeton, Filoktetes, Filosofi, Flod, Foibe, Folkeminde, Fugl Føniks, Gaia (gudinde), Geometrisk tid, Gigant, Gorgonerne, Græsk litteratur, Græske guder, Grif, Gud (monoteistisk), Gustave Moreau, Hades, Halvgud, Hefaistos, Heinrich Schliemann, Hekate, Hekatoncheirer, Hektor, Helena (græsk mytologi), Helios, Hellenismen, Helt, Hemera, Hera, Herakles, Herakles' tolv arbejder, Heraklider, Hermes, Herodot, Hesiod, Hestia, Homer, Homeriske hymner, Horats, Hybris, Hydra (mytologi), Hyperion (mytologi), Hypnos, Iapetos, Ifigenia, Iliaden, Incest, Interpretatio graeca, Iokaste, Iris (mytologi), Italien, Jason, Johannes Tzetzes, Kadmos, Kallimachos, Kassandra, Kærlighed, Kentaur, Kerberos, Kilde (vand), Kimære (uhyre), Koios, Kolchis, Komedie, Konge, Kraken, Kreios, Kreta, Kronos, Kult, Kultur, Kyklop, Laios, Landbrug, Laokoon, Leda (mytologi), Leto, Linear B, Louvre, Lyre (musikinstrument), Lyrik, Marsyas, Mænade, Medea, Medusa, Meliade, Menelaos, Metis, Metope, Michelangelo, Michelangelo Merisi da Caravaggio, Midas, Middelalderen, Militærhistorie, Minerva, Minoisk kultur, Minos, Minotauros, Mnemosyne, Morfeus, Muse, Mykene, Myte, Mytologi, Najade, National Gallery of Art, Nektar (planter), Nemesis, Neoplatonisme, Nereide, Nereus, Nike (mytologi), Nonnos, Nordisk mytologi, Nyhedenskab, Nymfe (mytologi), Nyx, Odysseen, Odysseus, Okeanos, Oldgræsk, Oldtidens Grækenland, Olympen (bjerg), Orestes, Orfeus, Orion (mytologi), Overnaturlig, Palladion, Pan, Pandora, Pandoras æske, Panteon, Papyrus, Paris, Parthenon, Patroklos, Pausanias (geograf), Pegasus, Peleus, Pelias, Peloponnes, Pelops, Persefone, Perseus, Petronius, Pindar, Platon, Plutarch, Polyfem, Polyteisme, Poseidon, Præst, Priamos, Prometheus, Publius Ovidius Naso, Publius Vergilius Maro, Python (mytologi), Rationalisme, Rhea (mytologi), Ridder, Rom, Romerriget, Romersk kultur, Romersk mytologi, Sagnkonge, Satyr, Seer, Selene, Senantikken, Sinon, Sirene (græsk mytologi), Sisyfos, Skæbne, Skønhed, Skolen i Athen, Skylla, Slaveri, Sofokles, Solen, Sortehavet, Sparta, Staten (Platon), Strabon, Styx, Suda, Sylfide, Talehandling, Tantalos, Tartaros, Telemakos, Tethys (mytologi), Thanatos, Thea, Theben (Grækenland), Themis, Theogonien, Theokrit, Theseus, Thetis, Thrakien, Thukydid, Thyestes, Titan (mytologi), Triton, Troja, Tyfon (græsk mytologi), Tyndareos, Uranus (mytologi), Vatikanmuseet, Værker og dage, Vesten, Vicenza, Victor Davis Hanson, Visdom, Washington D.C., Xenofanes, Zefyr, Zeus, 19. århundrede, 5. århundrede, 5. århundrede f.Kr., 8. århundrede f.Kr..