Indholdsfortegnelse
341 relationer: Adoption, Afrikas Horn, Alanere, Alarik 1., Alemannere, Alexander Demandt, Alexandria, Allegori, Ammianus Marcellinus, Anatolien, Anglere, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Antikken, Antikkens slutning, Antonius den Hellige, Apostasi, Aquitaine, Arcadius, Arianisme, Aristokrati, Arkæologi, Armenien, Attila, Augustin, Augustinus, Augustus, Aurelian, Avarere, İzmit, Økumenisk koncil, Æneiden, Balkanhalvøen, Barbar, Basilika, Belisar, Biskop, Bog, Buddhisme, Bureaukrati, Burgundere, Byzantinist, Caracalla, Carnuntum, Cassiodor, Cæsar (titel), Centralasien, Constans, Constantius 1. Chlorus, Constantius 2., Consul, ... Expand indeks (291 mere) »
- 4. århundrede
- 5. århundrede
- Antikken
- Historiske epoker
Adoption
Ordet adoption kommer af det latinske adoptio, og betyder, at tage til sig som sin egen.
Afrikas Horn
Afrikas Horn. Afrikas Horn (somali: Geeska Afrika, ge'ez: የአፍሪካ ቀንድ, arabisk: القرن الأفريقي) er en trekantformet Østafrikansk halvø som ender i en spids som kan minde om et næsehorns horn, deraf navnet.
Se Senantikken og Afrikas Horn
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
Alarik 1.
Alarik 1. (gotisk: Alareiks, latin: Alaricus) var antagelig født omkring år 370 på øen Peuce ved mundingen af Donau.
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alexander Demandt
Alexander Demandt (født 1937 i Marburg) er en tysk historiker og kulturforsker.
Se Senantikken og Alexander Demandt
Alexandria
En folkedanser fra Alexandria. Optaget under ''Wikimania'' 2008. Alexandria (الإسكندرية al-ʾIskandariyya) er en havneby i Egypten ved Middelhavet.
Allegori
''Justitia'' med ''Uskylden'' til venstre og ''Lasterne'' til højre, Justitspaladset i München, 1897. Arkitekt: Friedrich von Thiersch. En allegori (græsk: allegoria, af allegorein sige noget andet) er en fortælling, et digt eller et billede, hvis personer og begivenheder er symboler på noget andet, fx tålmodighed, misundelse eller sandhed; som regel brugt i moralsk, religiøs eller politisk sammenhæng.
Ammianus Marcellinus
Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.
Se Senantikken og Ammianus Marcellinus
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Anglere
Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Se Senantikken og Anicius Manlius Severinus Boëthius
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Se Senantikken og Antikkens slutning
Antonius den Hellige
Antonius den Hellige, som maleren Piero di Cosimo i slutningen af 1400-tallet forestillede sig ham. Antonius den Hellige (251 – 356) var en egyptisk munk og eneboer, der levede i første halvdel af 4.
Se Senantikken og Antonius den Hellige
Apostasi
Logo for Kampagnen for kollektiv frafaldelse i Spanien, der kræver afvisning fra den katolske kirke. Kort over lande, der straffer apostasi. Rødt: dødsstraf, brunt: fængselsstraf, fratagelse af rettigheder til ægteskab og børn, gul: anden straf. Apostasi (fra græsk- αποστασία) betyder frafald og bruges om frafald fra troen inden for en given religion, og er normalt noget der bruges af de tilbageblivende religionsudøvere om den udbrydende; en sådan udbryder kan omtales som en apostat.
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Arcadius
Kejser Arcadius (ca. 377-408) var østromersk kejser i perioden 395-408.
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Aristokrati
Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Armenien
Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Augustinus
Augustinus kan hentyde til flere artikler.
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Aurelian
Aurelian på mønt Lucius Domitius Aurelianus (9. september 214 eller 215 – september-oktober 275), kendt som Aurelian, var romersk soldaterkejser i årene 270 – 275, af mange regnet for én af de betydeligste af militæranarkiets herskere, som medvirkede til at stoppe forfaldet.
Avarere
Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.
İzmit
İzmit er en by i det nordvestlige Tyrkiet med ca.
Økumenisk koncil
Håndskriftsillustration af første koncil i Konstantinopel 381. Økumenisk koncil (af latin concilium) og økumenisk synode (af græsk synodos – "samme vej") bruges om en kirkelig forsamling af biskopper.
Se Senantikken og Økumenisk koncil
Æneiden
''Æneas flygter fra Troja''Federico Barocci, 1598; Galleria Borghese, Rom ''Didos død''Heinrich Friedrich Füger, 1792 Æneiden (Aeneis) er et episk, latinsk nationalepos forfattet af Vergil i det første århundrede før Kristi fødsel (mellem 29 f.Kr.
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Se Senantikken og Balkanhalvøen
Barbar
Buste af en barbar, Akropolismuseet I nyere tid er ordet barbar (et græsk ord, græsk: βαρβαρος) brugt i overført betydning om en person, som er rå, vild, uciviliseret eller grusom, hjerteløs.
Basilika
Basilika. Århus Domkirke. Sideskibet ses foran midterskibet, som rager op bagved. Ordet basilika kommer af græsk: basilike (stoa).
Belisar
David Belisar (egl. Flavius Belisarius ca. 505- 13. marts 565) var en byzantinsk general, kendt for sine sejrrige felttog under Justinian 1..
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Bog
Bøger En bog er en samling af mere end 48 sider med én eller flere tekster og/eller billeder eller andet kognitivt stimulerende materiale.
Buddhisme
Stående Buddha-statue udstillet på Tokyo Nationalmuseum. En af de tidligste kendte repræsentationer af Buddha, fra 1.-2. århundrede efter vor tidsregning. Buddhisme er en ikke-teistisk religion, som er baseret på læren fra Siddharta Gautama (sanskrit; på pāli: Siddhāttha Gotama), som antages at have levet i Indien i perioden fra omkring 563 f.Kr.
Bureaukrati
Bureaukrati har to beslægtede, men distinkte betydninger.
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Byzantinist
En byzantinist forsker i det Byzantinske Riges historie.
Caracalla
Marcus Aurelius Antoninus (4. april 188 – 8. april 217), kendt som Caracalla (latin: "gallerkappe"), var romersk kejser 211 – 217 og den anden kejser i det Severiske dynasti.
Carnuntum
Centurion Titus Calidus. Den viser hans hest og rustning. Fundet i Carnuntum Carnuntum var en romersk militærlejr i hvad der nu er Østrig.
Cassiodor
Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.
Cæsar (titel)
Cæsar var en titel der betegnede kejserværdigheden, og som stammer fra Julius Cæsars tilnavn.
Se Senantikken og Cæsar (titel)
Centralasien
Centralasien er et område i Asien.
Se Senantikken og Centralasien
Constans
Buste af Konstans. Flavius Julius Constans, på dansk tillige Konstans (320 – 350), var en romersk kejser, der regerede fra 337 til 350 over Romerrigets vestlige halvdel.
Constantius 1. Chlorus
Constantius I Chlorus Constantius I Chlorus (egl. Flavius Valerius Constantius; 31. marts ca. 250 – 25. juli 306) var romersk kejser i vest 305-306 og fader til Konstantin I den Store.
Se Senantikken og Constantius 1. Chlorus
Constantius 2.
Constantius II på en mønt Constantius II (egl. Flavius Julius Constantius) (født 7. august 317, død 3. november 361) var romersk kejser 337-361 og enekejser fra 350.
Se Senantikken og Constantius 2.
Consul
Stillingen som consul (på dansk også stavet konsul) var det øverste embede i magistraten i den romerske republik.
Corpus iuris civilis
Corpus iuris civilis (latin ("samling af civilretslige love") var et vigtigt juridisk værk, som skyldtes den østromerske kejser Justinian 1. og fremkom mellem 529 og 534 under ledelse af Tribonianus, som var Justinians hofmand og professor ved universitetet i Konstantinopel. Kategori:Østromerske Kejserdømme Kategori:Retshistorie.
Se Senantikken og Corpus iuris civilis
Curiales
Curiales (latin, afledt af curia, af co + viria, "samling af mænd") var i Romerriget de købmænd, handelsfolk og mellemstore landejere, som tjente i den lokale curia som lokale embedsmænd og decurioner.
Dalmatien
Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt. Dalmatien er en geografisk og historisk region.
Dardanellerne
Dardanellerne med de nærmeste omgivelser. Dardanellerne (Çanakkale Boğazı), tidligere Hellesponten (efter Helle) er et snævert stræde i det nordvestlige Tyrkiet, som forbinder Marmarahavet med det Ægæiske Hav.
Se Senantikken og Dardanellerne
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
Demografi
Demografi er græsk og betyder "befolkningsbeskrivelse" (gr. δημογραφία, sammensat af δήμος, démos.
Den arianske strid
Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.
Se Senantikken og Den arianske strid
Den Iberiske Halvø
Den Iberiske Halvø Den Iberiske Halvø (også kaldt Den Pyrenæiske Halvø) ligger i det sydvestligste Europa.
Se Senantikken og Den Iberiske Halvø
Den mørke middelalder
Udrykket ''De mørke århundreder'' stammer oprindeligt fra Francesco Petrarca Den mørke middelalder (også kaldt De mørke århundreder) er en historiografisk betegnelse, der især i ældre tider er blevet brugt om den periode der bedst kendes som europæisk tidlig middelalder og som omfatter perioden fra år 476 til ca.
Se Senantikken og Den mørke middelalder
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Senantikken og Det Byzantinske Rige
Det Indiske Ocean
Det Indiske Ocean Det Indiske Ocean er det tredjestørste havområde på Jorden og regnes for et af verdenshavene.
Se Senantikken og Det Indiske Ocean
Det Nye Testamente
Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.
Se Senantikken og Det Nye Testamente
Det romerske Senat
Senatet (latin: Senatus) var en rådgivende forsamling af stor betydning for både Den romerske Republik og Det romerske Kejserrige.
Se Senantikken og Det romerske Senat
Dialekt
En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.
Diaspora
Hungersnøden i Irland (1845-1849). Diaspora (på oldgræsk, διασπορά – "spredning") bliver brugt om folk eller befolkningsgrupper, der frivilligt eller ufrivilligt lever spredt udenfor hjemlandet.
Digt
Æresdigt til kong Christian 6. ved hans ankomst til Trondhjem (1733) Digte er ordkunst.
Diocletian
Gaius Aurelius Valerius Diocletianus (egl. Diocles) (født ca. 236/237 e. Kr, død 3. december 316) var romersk kejser 284-305.
Diplomati
Diplomati, (fransk diplomatie fra latin diploma, skrivelse, brev) betød oprindeligt videnskaben om statsdokumenter, men er i denne betydning afløst af ordet diplomatik.
Dominatet
Dominatet (284-476 e.kr) var den sidste af de to faser af Romerriget.
Donatisme
Donatisme efter Donatus, biskop 315, hvis tilhængere hævdede at gyldig sakramentsforvaltning er afhængig af sakramentsforvalterens moralske tilstand.
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Dynasti
Et dynasti betegner en arvefølge af herskere som tilhører den samme familie og strækker sig over flere generationer (eksempelvis Ming-dynastiet. Et dynasti omtales i nogle tilfælde som et hus, eksempelvis Huset Habsburg el. Huset Glücksburg (som den danske regentfamilie tilhører).
Edirne (by)
Edirne (Adrianopel på græsk Hadrianopolis) er en by i Tyrkiet tæt ved grænsen til Grækenland og Bulgarien.
Edward Gibbon
Edward Gibbon (født 27. april 1737, død 16. januar 1794) var en britisk historiker og et af de største navne inden for antikforskningen.
Se Senantikken og Edward Gibbon
Egypten
Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.
Embede
Et embede er en stilling i den offentlige sektor.
Eneboer
En eneboer eller eremit (fra græsk: ἔρημος erēmos.
Epik
Epik (eller episk digtning) betegner skønlitteratur, der er "fortællende", dvs.
Epoke
En epoke er en længere tidsperiode præget af betydningsfulde begivenheder.
Epos
Epos (gr. ἔπος épos, egtl. "det talte (ord)") er en litterær genre, der beskæftiger sig med heltebedrifter og store fortællinger.
Equites
Equites var ryttere i den tidlige romerske legion.
Etiopien
Kort over Etiopien Etiopien, officielt Den Føderale Demokratiske Republik Etiopien (የኢትዮጵያ ፌዴራላዊ ዴሞክራሲያዊ ሪፐብሊክ), er et land i Afrika.
Eusebius af Cæsarea
Eusebius (eller Euseb) af Cæsarea (født ca. 260, død ca. 340) var biskop i Cæsarea Palæstina og kaldes kirkehistoriens far.
Se Senantikken og Eusebius af Cæsarea
Første koncil i Nikæa
Det første koncil i Nikæa blev afholdt i 325 i Nikæa i Bithynien.
Se Senantikken og Første koncil i Nikæa
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Filosofiens trøst
Denne tidlige trykte bog har mange håndmalede illustrationer som viser "Fru Filosofi" og scener fra dagliglivet i 1400-tallet i Gent (1485) Filosofiens trøst (Consolatio philosophiae) er et filosofisk værk, som Boëthius skrev i 524 e.Kr.
Se Senantikken og Filosofiens trøst
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Se Senantikken og Flavius Aëtius
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Se Senantikken og Flavius Honorius
Foederatus
S.P.Q.R.
Fokas-søjlen
Septimius Severus' triumfbue Fokas-søjlen er en søjle på Forum Romanum i Rom.
Se Senantikken og Fokas-søjlen
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Senantikken og Folkevandringstiden
Forhistorisk tid
link.
Se Senantikken og Forhistorisk tid
Forum Romanum
Severusbuen, mens Templet for Vespasian og Titus ses til højre foran Saturntemplet. Kort over Forum Romanum. Curia. Forum Romanum (.
Se Senantikken og Forum Romanum
Forvaltning
Forvaltning er en offentlig myndigheds måde at administrere lovgivning på.
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Se Senantikken og Frankerriget
Frelse
Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.
Fritigern
Fritigern (latin: Fritigernus død cirka 380) var goter af tervinger-stammen.
Galerius
Galerius Galerius, egentlig Caius Galerius Valerius Maximianus (ca. 250 – maj 311), var romersk kejser i øst 305-311.
Galerius’ toleranceedikt
Galerius’ toleranceedikt, som blev udstedt 30. april 311, regnes traditionelt som afslutningen på forfølgelsen af de kristne i Romerriget.
Se Senantikken og Galerius’ toleranceedikt
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Gallo-romersk kultur
Gallo-romerske skulpturer, fundet i Ingelheim Udtrykket gallo-romersk kultur bruges om den romersk prægede kultur i Gallien.
Se Senantikken og Gallo-romersk kultur
Geiserik
Geiserik var konge over vandalerne og alanerne fra 428 til sin død i 477.
Gejstlighed
Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Senantikken og Germanske folkeslag
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Goterkrigen (377-382)
Goterkrigen 377–382 var en række gotiske slag og plyndringer i det østlige Romerrige især på Balkan sent i det 4. århundrede.
Se Senantikken og Goterkrigen (377-382)
Gratian
Gratian (latin: Flavius Gratianus), romersk kejser 4. august 367 – 25. august 383.
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Senantikken og Græsk (sprog)
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Se Senantikken og Gregor af Tours
Hagia Sophia
Hagia Sophia Kristus-mosaik i Hagia-Sofia Kirkerummet. Det røde stillads til højre i billedet skyldes at kuppelhvælvet er under konservering. Hagia Sophia eller Agia Sophia (græsk: Άγια Σοφία betyder Den Hellige Visdom, tyrkisk: Ayasofya) er det største byzantinske monument i det Byzantinske Riges hovedstad Konstantinopel (nu Istanbul i Tyrkiet).
Se Senantikken og Hagia Sophia
Hal Koch
Hans Harald Koch (6. maj 1904 i Hellerup – 10. august 1963 på Hundested-Grenaafærgen i Kattegat) var en dansk teolog og kirkehistoriker, der var gift med politikeren Bodil Koch.
Hær
En hær betegner almindeligvis landmilitære styrker i modsætning til f.eks.
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Henoteisme
Henoteism er tilbedelsen af en enkelt Gud, uden at afvise eksistensen eller den mulige eksistens af andre gudmægtige væsner.
Heraklios den yngre (østromersk kejser)
En solidus (slået mellem 625-626) visende Heraklios 1. og hans søn (den senere Konstantin III) Heraklios (eller Herakleios, Heraclius, Heraklios den yngre, ca. 575-641) var faderen Heraklios den ældres medregent i Kartago.
Se Senantikken og Heraklios den yngre (østromersk kejser)
Hispania
Hispania under Augustus i 27 f.Kr. Hispania er en gammel latinsk betegnelse for den Iberiske Halvø (nuværende Spanien, Portugal, Gibraltar og Andorra).
Historiker
Kristian Erslev, en betydningsfuld dansk historiker En historiker er en person, der beskæftiger sig professionelt med faget historie, eller som har en uddannelse inden for dette felt.
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Hymne
En hymne er et hyldestdigt.
Illyrien
Illyrien Illyrien var i antikken et område, der nu omfatter hele Bosnien-Herzegovina og Montenegro, noget af Albanien, Serbien, Kosovo, Nordmakedonien, Kroatien og Slovenien.
Infanteri
Græske hoplitter i kamp. Infanteri i uniformer fra den amerikanske borgerkrig. Infanteri (fra spansk infantes for 'unge adelige' fra latin infans for 'lille barn') er soldater, som primært kæmper til fods med lettere våben.
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Isidor af Sevilla
Isidor af Sevilla eller Isidorus Hispalensis (spansk San Isidoro de Sevilla; født ca. 560, død 4. april 636) var biskop i Sevilla i mere end tre årtier, forfatter og kirkelærer.
Se Senantikken og Isidor af Sevilla
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Islamiske ekspansion
Den islamiske ekspansion er islams territoriale udvidelser i middelalderen.
Se Senantikken og Islamiske ekspansion
Istanbul
Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.
Jødedom
Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.
John Bagnell Bury
John Bagnell Bury (født 16. oktober 1861, død 1. juni 1927) var en nordirsk historiker, byzantinist og filolog.
Se Senantikken og John Bagnell Bury
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Jovian
Jovian (ca. 332 – 17. februar 364) var romersk kejser fra 26. juni 363 til sin død.
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Se Senantikken og Julian (kejser)
Julius Nepos
thumb Julius Nepos (latin: Flavius Julius Nepos Augustus; født ca. 430, død 480) var vestromersk kejser de facto fra 474 til 475 de jure frem til 480.
Se Senantikken og Julius Nepos
Jupiter (gud)
Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.
Se Senantikken og Jupiter (gud)
Jurist
J.H. Wessels humoristiske fremstilling af en arbejdende jurist (th.), der retter bager for smed, fra digtet ''Smeden og Bageren. Tegningen er af Theodor Kittelsen. En jurist er en person, som beskæftiger sig med jura.
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Se Senantikken og Justinian 1.
Justinus 1.
Justinus I (født ca. 450, død 1. august 527) var byzantinsk kejser fra 518 til sin død.
Jyder (germansk folkeslag)
Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes ''Den jyske halvø'' med Sydslesvig (''brun''), historisk en del af Jylland, og Holsten (''gul''), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø. Jyder var et germansk folkeslag i Jylland.
Se Senantikken og Jyder (germansk folkeslag)
Karthago
Karthago var under antikken oprindeligt en koloniby grundlagt af handelsfarende fønikere fra byen Tyrus, men blev senere en uafhængig bystat.
Kaspiske Hav
Det Kaspiske hav ved Khezeshahr Den kosakiske rebel og pirat, Stenka Razin, på togt på det Kaspiske Hav (Vasily Surikov, 1906) Det Kaspiske Hav (Каспийское море,; Xəzər dənizi, Каспий теңізі, دریای خزر,, eller دریای مازندران, Hazar deňizi, კასპიის ზღვა) er en endorheisk sø, der ligger på grænsen mellem Asien og Europa mellem landene Iran, Aserbajdsjan, Rusland, Kasakhstan og Turkmenistan.
Se Senantikken og Kaspiske Hav
Kastron
Kastron (la. castrum) er betegnelsen for en byzantinsk "fæstningsby" som i løbet af 600-tallet ofte trådte i stedet for ældre bymæssige centre.
Katafrakt
Katafrakt (lat.: Cataphractii) el.
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Kavaleri
Let kavaleri, midt i 1800-tallet. Kavaleri (caballus for "hest" over cavalliere for "kavaler", dvs. rytter"Politikens NUDANSK ORDBOG", 15. udgave, 1994, Politikens Forlag A/S) er en våbenart, der består af soldater til hest (eventuelt dromedarer, men ikke elefanter).
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Köln
Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.
Kilde (vand)
Eger ved Fichtelgebirge i Bayern. Et kildevæld eller kort kilde er et sted, hvor vandet naturligt løber fra grundvandet og ud af jordoverfladen.
Se Senantikken og Kilde (vand)
Kirkelærer
Kirkelærer (Doctor Communis Ecclesiae) er en ærestitel inden for den katolske kirke.
Kirken
Kirken i bestemt form – og ofte med stort begyndelsesbogstav – er det, kristne i den apostolske og nikænske trosbekendelse bekender troen på således: "Vi tror...
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Klotar 1.
Klotar 1. Afbildet i 1838 Klotar 1. (497–561), frankernes konge, var en af Klodevig 1.s fire sønner Han blev født omkring 497 i Soissons (nu i departementet Aisne).
Kodeks
Kodeks eller codex kommer fra latin og betyder oprindelig "bog" eller egentlig "trætavle" eller "træstamme".
Konstans 2.
Konstans og hans søn. Konstans II Herakleios (født 7. november 630, død 15. september 668) var en østromersk kejser fra 641 til sin død.
Konstantin 2. (kejser)
Konstantin 2. (316 – 340) var romersk kejser fra 337 til 340 og den ældste af Konstantin den Stores legitime sønner.
Se Senantikken og Konstantin 2. (kejser)
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Se Senantikken og Konstantin den Store
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Se Senantikken og Konstantinopel
Konsulat
Et konsulat er en statslig repræsentation i en fremmed stat.
Krønike
''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.
Kristen mission
Kristen mission, et organiseret forsøg på udbredelse af kristendommen til anderledes-troende, tager udgangspunkt i den opstandne Jesu ord "Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen" (Mark 16,15), og kan deles i.
Se Senantikken og Kristen mission
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kristenforfølgelse
Kristenforfølgelse er mere eller mindre organiseret forfølgelse af kristne.
Se Senantikken og Kristenforfølgelse
Kristologi
Kristologi (læren om Kristus) er et afgørende studium inden for kristen teologi, som befatter sig med spørgsmålet om, hvem Jesus Kristus var og er.
Kult
En kult er en rituel dyrkelse af en gud, en helligdom eller en hellig genstand.
Kunst
Kunst er forskellige former for menneskelig aktivitet, der bygger på tekniske færdigheder, fantasi, intuition, følelsesmæssig kraft og ideer, og som resulterer i et produkt – et kunstværk.
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Legion (Rom)
Legionærer som de så ud omkring år 70 f.Kr. Legion var en romersk militærenhed på omkring 4-6.000 legionærer, brigadestørrelse.
Se Senantikken og Legion (Rom)
Licinius
Licinius afbildet på mønt Licinius (egl. Valerius Licinianus Licinius), ca.
Lingua franca
klassisk kinesisk. Et lingua franca er et fælles sprog, der benyttes til kommunikation mellem mennesker og udtrykket lingua franca anvendes især om det, der er fremmedsprog for begge parter.
Se Senantikken og Lingua franca
Litteratur
Gamle bøger fra Merton College' bibliotek. Litteratur - afledt af littera; bogstav - betegner næsten enhver form for skrift.
Lyon
Lyon er en by i det sydøstlige Frankrig 470 km syd for Paris og 320 km nord for Marseille.
Manikæisme
Manikæisme er betegnelsen på en dualistisk religion med gnostiske træk - grundlagt af Mani (ca. 216–276) omkring år 240 - som på den tid blev en verdensreligion med udbredelse fra Kina til Nordafrika.
Maurere
Maurisk moske i Cordoba, Spanien Maurere er en betegnelse for de muslimske indbyggere på Den iberiske halvø og i Maghreb (Marokko etc.) i middelalderen.
Maxentius
Maxentius Maxentius (egl. Marcus Aurelius Valerius Maxentius), (ca. 278-28. oktober 312), romersk kejser i vest 306-312, kendt som Konstantin den Stores modstander.
Maximian Herculius
Marcus Aurelius Valerius Maximianus Herculius (ca. 250 – juli 310) var romersk kejser 286-305 og 307-310, kendt som Diocletians medhersker.
Se Senantikken og Maximian Herculius
Mønt
En mønt er en skive af metal, som har en fastsat økonomisk værdi, så den kan bruges som betalingsmiddel.
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Mesopotamien
Mesopotamien (oldgræsk: Μεσοποταμία; Mesopotamia) kommer fra oldgræsk og betyder landet mellem (μεσο; meso) floderne (ποταμός; potamos).
Se Senantikken og Mesopotamien
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Senantikken og Middelalderen
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Milano
Milano er en by i Norditalien, med 1.386.285(2021)https://www.comune.milano.it/documents/20126/2313917/cleta_zone_eta_2021.pdf/b31d9159-e926-c882-2359-73b77d39b480?t.
Milano-ediktet
Milano-ediktet (Edictum Mediolanense,, Diatagma tōn Mediolanōn) er en overenskomst indgået i februar 313 mellem Konstantin, kejser over Vestromerriget og Licinius, kejser over Østromerriget.
Se Senantikken og Milano-ediktet
Minaret
Minareter på moskeen i Aswan i Egypten. En minaret (arab. مَنَارَة manāra "fyrtårn") er i muslimsk arkitektur et slankt tårn, der typisk findes ifm.
Mithraskulten
Mithras og Tyren: En fresko fra Mithræum i Marino i Italien (3. årh.) viser ''taurobolium'', det verdensskabende tyredrab. På Mithras' kappe ses himmelhvælvingen. Mithra ''la Galerie du Temps'' du Louvre-Lens Mithraismen eller mithraskulten var en hellenistisk mysteriereligion, der dyrkede lys- og frelserguden Mithras.
Se Senantikken og Mithraskulten
Monark
Kong Charles 2. af England. En monark (af græsk monos 'ene', archein 'hersker') er overhovedet i et monarki.
Monofysitisme
''Det fjerde koncil i Chalkedon'', maleri af Valerij Surikov 1876. På Koncilet i Chalkedon fordømte monofysitismen. Monofysitisme (fra græsk: μονος, monos, 'kun én' og φυσις physis, 'natur') er den kristologiske position, at Jesus Kristus kun havde én natur (den guddommelige) i modsætning til den position fastslået i Koncilet i Chalkedon (451), hvori Kristus har to samtidige naturer: en guddommelig og en menneskelig.
Se Senantikken og Monofysitisme
Monoteisme
Monoteismen tilbeder én, og kun én, gud Monoteisme (af gr. μόνος mónos "éne, en" og θεός theós "gud") er troen på, at der kun findes én gud, som opfattes som overnaturlig, hellig, almægtig, alvidende og god.
Mosaik
Detalje fra mosaik på Domkirken i Aachens kuppel efter restaurering i sommeren 2011. Glasmosaik i Malling Kirke. måge, lavet af fotografier af fugle og andre naturmotiver. En mosaik er en form for udsmykning af små fliser, der sammen danner et billede.
Muhammed
Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud.
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Mysteriereligion
Mysteriereligion el.
Se Senantikken og Mysteriereligion
Neoplatonisme
Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.
Se Senantikken og Neoplatonisme
Nestorius
Nestorius, (Νεστόριος) var en græsk kirkelærer af den antiochenske skole, født i Germanicia i Syrien, og død omkring 440 e.Kr..
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Notitia Dignitatum
Forside til udgave af Notitia Dignitatum Notitia Dignitatum er et unikt dokument fra det senromerske kejserlige kancelli og er et af meget få dokumenter fra den romerske statsadministration, der har overlevet frem til i dag.
Se Senantikken og Notitia Dignitatum
Odoaker
Mønt slået af Odoaker, Ravenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache. Odoaker (germansk: Audawakrs, engelsk: Odoacer) (født ca. 433, død 493) var leder for det germanske folk herulerne.
Oldgræsk
Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.
Orienten
Orienten (oriens betyder der hvor Solen står op i øst) er en geografisk betegnelse for lande i og fjernere dele af Asien.
Orosius
Paulus Orosius (ca. 385, ca. 420) var en kristen historiker, der hørte til kredsen omkring teologen og kirkefaderen Augustin.
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Se Senantikken og Ostrogoterne
Otto Seeck
Otto Karl Seeck (født 2. februar 1850, død 29. juni 1921) var en tysk oldtidshistoriker.
Paideia
Raffael, 1509-1510 Paideia (gr. παιδεία, "opdragelse“, "dannelse“) er et nøglebegreb til forståelsen af den antikke kultur og et centralt værdibegreb.
Palæstina
Denne artikel handler om det historiske område Palæstina.
Papyrus
Papyrus (Cyperus papyrus) er en plante som bruges til at fremstille et af verdens ældste skrivematerialer, som også kaldes papyrus.
Partherriget
Partherriget var det længst fungerende iranske imperium, og strakte sig i sin storhedstid fra Indien i øst til Syrien i Vest, og fra det Kaspiske Hav i nord til det Persiske Hav i syd.
Se Senantikken og Partherriget
Pave
Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.
Pave Gregor 1.
Gregor 1. Pave Gregor 1. (ca. 540 – 12. marts 604) var pave fra 590.
Se Senantikken og Pave Gregor 1.
Pergament
Pergamentfremstilling i 1568 Pergament er lavet af dyrehud.
Pest
Folk begraver ofre for den sorte død. "The Chronicles of Gilles Li Muisis" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Pest er en infektionssygdom forårsaget af en bakterie ved navn Yersinia pestis, men ordet har dog også været brugt mere generelt om epidemier med stor dødelighed.
Peter Heather
Peter Heather (født 1960 i Nordirland) er en britisk historiker.
Se Senantikken og Peter Heather
Pirenne-tesen
Pirenne-tesen går tilbage til den belgiske historiker Henri Pirenne.
Se Senantikken og Pirenne-tesen
Plotin
Plotin (lat. Plotinus) (204 i Lykopolis (Asyut) i Egypten – 270 i Minturno i Lazio) var en græsk filosof, der almindeligvis regnes for at være grundlæggeren af nyplatonismen.
Polis
Polis (ental: πόλις; flertal: πόλεις) betyder både by, stat og kombinationen af by og stat, altså bystat.
Polyteisme
''Gudernes forsamling'', Jacopo Zucchi, (1575-76). Polyteisme betyder flerguderi og betegner religioner med kosmologiske systemer, der omfatter mere end én gud.
Porfyr (filosof)
Porfyr, Porphyr, Porphyrios (gr.: Πορφύριος; lat. Porphyrius), født med navnet Malchus (født ca. 232 i Syrien, død 305? i Rom) var en syrisk filosof, nyplatoniker.
Se Senantikken og Porfyr (filosof)
Principatet
Principatet er en betegnelse for det romerske kejserdømme.
Procopius
Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.
Prudentius
Aurelius Prudentius Clemens (født 348 i det nordlige Spanien, død omtrent 410) var en kristelig latinsk digter.
Publius Vergilius Maro
Publius Vergilius Maro eller Vergil (født 15. oktober 70 f.Kr., død 21. september 19 f.Kr.) var en romersk forfatter.
Se Senantikken og Publius Vergilius Maro
Quadriga (firspand)
Quadriga på Brandenburger Tor Mønt fra Syrakus.Arethusa / Quadriga(''Kilde: http://www.cngcoins.com/ cngcoins.com'') Quadriga eller kvadriga.
Se Senantikken og Quadriga (firspand)
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Retorik
Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Rhinovergangen 406
Rhinovergangen 406 betegner i historieforskningen den krydsning af Rhinen som flere germanske grupper foretog ved årsskiftet 406/407 ind i den vestlige del af Romerriget.
Se Senantikken og Rhinovergangen 406
Ricimer
Ricimer (født ca. 405, død 18. august 472), var en germansk general der styrede det Vestromerske rige fra 456 til sin død.
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Romanske sprog
''Romanske sprog'' over hele verden:'''Blå''' – fransk; '''Grøn''' – spansk; '''Orange''' – portugisisk; '''Gul''' – italiensk; '''Rød''' – rumænsk.
Se Senantikken og Romanske sprog
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Romersk borger
Togaen var en karakteristisk beklædning for den romerske borger. Den måtte ikke bæres af kvinder og ikke-borgere. En romersk borger var en mand med visse rettigheder i- og over for systemet.
Se Senantikken og Romersk borger
Romersk Britannien
Romersk Britannien er de områder af de Britiske øer, der var kontrolleret af romerne fra 44 e.Kr.
Se Senantikken og Romersk Britannien
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Se Senantikken og Romersk religion
Romerske kejsere
alt.
Se Senantikken og Romerske kejsere
Romulus Augustus
Romulus Augustus (formentlig født omkring 461 e.Kr., død efter år 511 e.Kr.) var den sidste af det Vestromerske Riges kejsere.
Se Senantikken og Romulus Augustus
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Samaritaner
Samaritaner og den samaritanske torah Gruppe af samaritanere Samaritanerne er både en etnisk og religiøs gruppe.
Sankt Ambrosius
Skt.
Se Senantikken og Sankt Ambrosius
Sardinien
Sardinien (Sardegna) er en italiensk ø og region syd for Korsika.
Sarmatere
Scythian languages Sarmaterne var et iransk nomadisk rytterfolk, der levede på den centralasiatiske steppe fra Østeuropa i vest og næsten helt til Kina i øst fra 500 f.Kr. til 400 e.Kr. Ifølge græske kilder var samaterne høje med blond hår, blå øjne og langt skæg.
Sassaniderne
Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.
Se Senantikken og Sassaniderne
Semitiske sprog
Lertavle med ''Digtet om Gilgamesh'' skrevet på det østsemitiske sprog akkadisk. De semitiske sprog er en gruppe beslægtede sprog, der fortrinsvis tales i Mellemøsten samt i Eritrea og Etiopien.
Se Senantikken og Semitiske sprog
Sicilien
Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.
Sidonius Apollinaris
Gaius Sollius Modestus Sidonius Apollinaris (ca. 430 i Lyon – omkring 489) var poet, forfatter, diplomat, biskop, historiker og søn og sønnesøn af rigsstatholdere i Gallien (Præfectus Prætorio Galliarum).
Se Senantikken og Sidonius Apollinaris
Silkevejen
Silkevejen består af flere veje i Asien. Silkevejen eller Silkeruten er den vigtigste rejserute over land mellem det østlige eurasiske kontinent og det vestlige.
Skisma
Skisma (græsk: kløft, uenighed) er betegnelse for spaltning, splittelse eller brud.
Skriftrulle
En skriftrulle, bogrulle eller rotulus er forgængeren til den indbundne bog.
Slaget ved Adrianopel (378)
Det andet slag ved Adrianopel (9. august 378) blev udkæmpet mellem en romersk hær ledet af kejseren Valens og germanere (hovedsageligt vestgotere og østgotere, assisteret af nogle ikke-germanske alanere) ledet af Fritigern.
Se Senantikken og Slaget ved Adrianopel (378)
Slaget ved Chalons
Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.
Se Senantikken og Slaget ved Chalons
Slaget ved Frigidus
I Slaget ved Frigidus 5./6. september 394 sejrede den østromerske kejser Theodosius I. over sine vestromerske rivaler Arbogast og Eugenius, som begge døde.
Se Senantikken og Slaget ved Frigidus
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Se Senantikken og Slaviske folkeslag
Sokrates Scholastikos
Sokrates Scholastikos (Σωκράτης Σχολαστικό Socrates Scholasticus; ca. 380 – ca. 440) var en senantik teolog og kirkehistoriker, der skrev en kirkehistorie i syv bind, forfattet på gammelgræsk.
Se Senantikken og Sokrates Scholastikos
Soldaterkejserne
Soldaterkejserne er en betegnelse, der normalt bruges om de romerske kejsere, der regerede fra det severiske dynastis fald i 235 (Alexander Severus' død) til Diocletian i 284 indfører tetrarkiet.
Se Senantikken og Soldaterkejserne
Soldaternes Mester
Magister militum (Soldaternes Mester) var en rang brugt i det senere Romerske Rige dateret fra Kejser Konstantin.
Se Senantikken og Soldaternes Mester
Sri Lanka
Kort over Sri Lanka Sri Lanka (ශ්රී ලංකා; இலங்கை) er en sydasiatisk østat beliggende i Det Indiske Ocean.
Statholder
En statholder er den som på statsoverhovedets vegne står for et lands eller en landsdels styre.
Stift
Danske stifter / bispedømmer i middelalderen Et stift eller bispedømme er et kirkeligt geografisk område bestående af provstier, der er inddelt i sogne.
Stilicho
Flavius Stilicho (Stilico) (ca. 360–408) var general (magister militum) og var i 13 år den mest magtfulde mand i det nydannede Vestromerske rige.
Storkonge
Titlen storkonge er en nærorientalsk betegnelse for en konge, hvis position overstiger en almindelig konges.
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Syagrius
Syagrius (født 430 – død i 486 eller 487) var søn af Aegidius, den sidste romerske magister militum per Gallias, som havde bevaret en reststat ved Soissons efter det vestromerske riges sammenbrud.
Synagoge
Eksteriør af en synagoge i rue Joseph Dupont, Bruxelles Synagogen i Zalaegerszeg, Ungarn (1912) Synagoge (fra græsk συναγωγη) er den generelle betegnelse for jødiske bede- og forsamlingshuse.
Synedrium
Synedrium (eller synedri) er den latinske form af συνέδριον, synédrion, som betyder forsamling.
Synkretisme
Religiøs synkretisme, hvor der tilbades symboler fra Hinduismen og Sikhismen Synkretisme er afledt af det latinske ord syncretismus, som igen, formentligt, er afledt af det græske ord syn-kerånnymi, som betyder at sammenblande eller forene.
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Se Senantikken og Teoderik den Store
Tetrarkiet
Tetrarkiet var en styreform, der indførtes i Romerriget i 293 af kejser Diocletian og som afskaffedes i 313.
Thema
Themata cirka år 650. Themata cirka år 950. Thema (græsk; flertal. themata; da. pl. themer) kaldtes provinser i det østromerske rige fra Leo 3.s tid (717-741).
Theodor Mommsen
Christian Matthias Theodor Mommsen (født 30. november 1817, død 1. november 1903) var en dansk-tysk klassicist og historiker, der ofte betragtes som 1800-tallets største klassicist.
Se Senantikken og Theodor Mommsen
Theodosius 2.
Theodosius 2. (Flavius Theodosius Junior Augustus; 10. april 401 – 28. juli 450) var østromersk kejser i perioden 408-450.
Se Senantikken og Theodosius 2.
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Se Senantikken og Theodosius den Store
Thrakien
Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Se Senantikken og Tidlig middelalder
Tidsaldre
Tidsaldre betegner en længere periode i fortiden (og undertiden fremtiden), ofte kendetegnet ved nogle typiske træk, f.eks.
Toledo (Spanien)
Toledo. Toledo er en by i det centrale Spanien, omkring 75 kilometer syd for Madrid. Den er hovedstad i provinsen Toledo og i den selvstyrende del Castilla-La Mancha. Befolkningstallet lå i 2015 på 75.578.
Se Senantikken og Toledo (Spanien)
Treenigheden
Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen.
Se Senantikken og Treenigheden
Trier
Trier er Tysklands ældste by, beliggende ved floden Mosel i delstaten Rheinland-Pfalz og i nærheden af grænsen til Luxembourg.
Ukraine
Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.
Valens
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Valens (kejser)
Solidus slået af Valens ca. 376. På bagsiden holder Valens og hans broder Valentinian I sammen rigsæblet, magtens symbol Flavius Julius Valens (Latin: IMP·CAESAR·FLAVIVS·IVLIVS·VALENS·AVGVSTVS) (328 – 9. august 378) var romersk kejser 364-378.
Se Senantikken og Valens (kejser)
Valentinian 1.
Valentinian I Valentinian I (egl. Flavius Valentinianus), (321 – 17. november 375) var romersk kejser 364-375.
Se Senantikken og Valentinian 1.
Valentinian 3.
Valentinian III (2. juli 419 – 16. marts 455) var romersk kejser i vest fra 425 til 455.
Se Senantikken og Valentinian 3.
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Vatikanstaten
Vatikanstaten (Stato della Città del Vaticano; latin: Status Civitatis Vaticanæ) eller vatikanet eller pavestaten er en uafhængig stat midt i byen Rom.
Se Senantikken og Vatikanstaten
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Se Senantikken og Vestromerske rige
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Voltaire
François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker.
Wales
Wales (Cymru) er et land der er en del af Storbritannien.
Wien
Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.
Wulfila
Wulfila eller (forgræsket) Ulfilas (ca. 310-383) var biskop over vestgoterne og den første, der oversatte det Ny Testamente til et germansk sprog.
Yazdegerd 3.
Yazdegerd 3. eller Yazdgerd 3 (også stavet Yazdiger eller Yazdigerd, persisk: یزدگرد سوم, "lavet af Gud"), var den niogtyvende og sidste konge af Sassanideriget i Persien.
Se Senantikken og Yazdegerd 3.
York
York (Eboracum; Jorvík) eller City of York er en nordengelsk by med jern-, tekstil- og læderindustri.
Zarathustrianisme
Ildtemplet i Yazd. Zarathustrisme, zoroastrisme eller Mazdaisme er en religion opstået i det præislamiske Iran af en række ældre iranske religiøse traditioner, hvis hovedguddom er Ahura Mazda.
Se Senantikken og Zarathustrianisme
1453
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448 – 1481 ---- Se også 1453 (tal).
212
---- Se også 212 (tal) ----.
284
---- Se også 284 (tal) ----.
305
---- Se også 305 (tal) ----.
306
---- Se også 306 (tal) ----.
311
---- Se også 311 (tal) ----.
312
---- Se også 312 (tal) ----.
324
---- Se også 324 (tal) ----.
330
---- Se også 330 (tal) ----.
332
---- Se også 332 (tal) ----.
337
---- Se også 337 (tal) ----.
353
---- Se også 353 (tal) ----.
355
---- Se også 355 (tal) ----.
360
---- Se også 360 (tal) ----.
363
---- Se også 363 (tal) ----.
364
---- Se også 364 (tal) ----.
378
---- Se også 378 (tal) ----.
395
----.
4. århundrede
Det 4.
Se Senantikken og 4. århundrede
400
---- Se også 400 (tal) ----.
410
----.
418
---- Se også 418 (tal) ----.
455
---- Se også 455 (tal) ----.
460
---- Se også 460 (tal) ----.
468
---- Se også 468 (tal) ----.
470
---- Se også 470 (tal) ----.
476
----.
486
---- Se også 486 (tal) ----.
488
---- Se også 488 (tal) ----.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Se Senantikken og 5. århundrede
502
---- Se også 502 (tal) ----.
503
---- Se også 503 (tal) ----.
527
---- Se også 527 (tal) ----.
533
----.
541
---- Se også 541 (tal) ----.
542
---- Se også 542 (tal) ----.
565
---- Se også 565 (tal) ----.
568
---- Se også 568 (tal) ----.
570
---- Se også 570 (tal) ----.
579
---- Se også 579 (tal) ----.
600
---- Se også 600 (tal) ----.
636
---- Se også 636 (tal) ----.
651
---- Se også 651 (tal) ----.
698
---- Se også 698 (tal) ----.
7. århundrede
6. århundrede – 7.
Se Senantikken og 7. århundrede
800
---- Se også 800 (tal) ----.
Se også
4. århundrede
- 4. århundrede
- Senantikken
- Solidus
- Vestromerske rige
5. århundrede
- 5. århundrede
- Merovinger
- Middelalderen
- Senantikken
- Vestromerske rige
Antikken
Historiske epoker
- Ældste dryas
- Ældste stenalder
- Antikken
- Atomalderen
- Belle Époque
- Bronzealder
- Den kolde krig
- Den lille istid
- Den mørke middelalder
- Den neolitiske revolution
- Det lange 19. århundrede
- Edwardianske periode
- Folkevandringstiden
- Gründerzeit
- Holocæn
- Informationsalderen
- Jernalder
- Kobberalder
- Middelalderen
- Modernitet
- Mykensk kultur
- Nyere tid (historisk periode)
- Opdagelsesrejse
- Opdagelsestiden
- Oplysningstiden
- Periodisering
- Postmodernitet
- Præcolumbiansk tid
- Régence
- Regency
- Renæssancen
- Rumalderen
- Senantikken
- Tibets opløsning
- Tidlig middelalder
- Tidlig moderne tid
- Vikingetid
- Yngre Dryas
- Yngre stenalder