Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Senantikken

Indeks Senantikken

Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.

Indholdsfortegnelse

  1. 341 relationer: Adoption, Afrikas Horn, Alanere, Alarik 1., Alemannere, Alexander Demandt, Alexandria, Allegori, Ammianus Marcellinus, Anatolien, Anglere, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Antikken, Antikkens slutning, Antonius den Hellige, Apostasi, Aquitaine, Arcadius, Arianisme, Aristokrati, Arkæologi, Armenien, Attila, Augustin, Augustinus, Augustus, Aurelian, Avarere, İzmit, Økumenisk koncil, Æneiden, Balkanhalvøen, Barbar, Basilika, Belisar, Biskop, Bog, Buddhisme, Bureaukrati, Burgundere, Byzantinist, Caracalla, Carnuntum, Cassiodor, Cæsar (titel), Centralasien, Constans, Constantius 1. Chlorus, Constantius 2., Consul, ... Expand indeks (291 mere) »

  2. 4. århundrede
  3. 5. århundrede
  4. Antikken
  5. Historiske epoker

Adoption

Ordet adoption kommer af det latinske adoptio, og betyder, at tage til sig som sin egen.

Se Senantikken og Adoption

Afrikas Horn

Afrikas Horn. Afrikas Horn (somali: Geeska Afrika, ge'ez: የአፍሪካ ቀንድ, arabisk: القرن الأفريقي) er en trekantformet Østafrikansk halvø som ender i en spids som kan minde om et næsehorns horn, deraf navnet.

Se Senantikken og Afrikas Horn

Alanere

Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.

Se Senantikken og Alanere

Alarik 1.

Alarik 1. (gotisk: Alareiks, latin: Alaricus) var antagelig født omkring år 370 på øen Peuce ved mundingen af Donau.

Se Senantikken og Alarik 1.

Alemannere

Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.

Se Senantikken og Alemannere

Alexander Demandt

Alexander Demandt (født 1937 i Marburg) er en tysk historiker og kulturforsker.

Se Senantikken og Alexander Demandt

Alexandria

En folkedanser fra Alexandria. Optaget under ''Wikimania'' 2008. Alexandria (الإسكندرية al-ʾIskandariyya) er en havneby i Egypten ved Middelhavet.

Se Senantikken og Alexandria

Allegori

''Justitia'' med ''Uskylden'' til venstre og ''Lasterne'' til højre, Justitspaladset i München, 1897. Arkitekt: Friedrich von Thiersch. En allegori (græsk: allegoria, af allegorein sige noget andet) er en fortælling, et digt eller et billede, hvis personer og begivenheder er symboler på noget andet, fx tålmodighed, misundelse eller sandhed; som regel brugt i moralsk, religiøs eller politisk sammenhæng.

Se Senantikken og Allegori

Ammianus Marcellinus

Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.

Se Senantikken og Ammianus Marcellinus

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).

Se Senantikken og Anatolien

Anglere

Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.

Se Senantikken og Anglere

Anicius Manlius Severinus Boëthius

Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.

Se Senantikken og Anicius Manlius Severinus Boëthius

Antikken

Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.

Se Senantikken og Antikken

Antikkens slutning

Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.

Se Senantikken og Antikkens slutning

Antonius den Hellige

Antonius den Hellige, som maleren Piero di Cosimo i slutningen af 1400-tallet forestillede sig ham. Antonius den Hellige (251 – 356) var en egyptisk munk og eneboer, der levede i første halvdel af 4.

Se Senantikken og Antonius den Hellige

Apostasi

Logo for Kampagnen for kollektiv frafaldelse i Spanien, der kræver afvisning fra den katolske kirke. Kort over lande, der straffer apostasi. Rødt: dødsstraf, brunt: fængselsstraf, fratagelse af rettigheder til ægteskab og børn, gul: anden straf. Apostasi (fra græsk- αποστασία) betyder frafald og bruges om frafald fra troen inden for en given religion, og er normalt noget der bruges af de tilbageblivende religionsudøvere om den udbrydende; en sådan udbryder kan omtales som en apostat.

Se Senantikken og Apostasi

Aquitaine

Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.

Se Senantikken og Aquitaine

Arcadius

Kejser Arcadius (ca. 377-408) var østromersk kejser i perioden 395-408.

Se Senantikken og Arcadius

Arianisme

Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).

Se Senantikken og Arianisme

Aristokrati

Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.

Se Senantikken og Aristokrati

Arkæologi

Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.

Se Senantikken og Arkæologi

Armenien

Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.

Se Senantikken og Armenien

Attila

Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.

Se Senantikken og Attila

Augustin

Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.

Se Senantikken og Augustin

Augustinus

Augustinus kan hentyde til flere artikler.

Se Senantikken og Augustinus

Augustus

Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.

Se Senantikken og Augustus

Aurelian

Aurelian på mønt Lucius Domitius Aurelianus (9. september 214 eller 215 – september-oktober 275), kendt som Aurelian, var romersk soldaterkejser i årene 270 – 275, af mange regnet for én af de betydeligste af militæranarkiets herskere, som medvirkede til at stoppe forfaldet.

Se Senantikken og Aurelian

Avarere

Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.

Se Senantikken og Avarere

İzmit

İzmit er en by i det nordvestlige Tyrkiet med ca.

Se Senantikken og İzmit

Økumenisk koncil

Håndskriftsillustration af første koncil i Konstantinopel 381. Økumenisk koncil (af latin concilium) og økumenisk synode (af græsk synodos – "samme vej") bruges om en kirkelig forsamling af biskopper.

Se Senantikken og Økumenisk koncil

Æneiden

''Æneas flygter fra Troja''Federico Barocci, 1598; Galleria Borghese, Rom ''Didos død''Heinrich Friedrich Füger, 1792 Æneiden (Aeneis) er et episk, latinsk nationalepos forfattet af Vergil i det første århundrede før Kristi fødsel (mellem 29 f.Kr.

Se Senantikken og Æneiden

Balkanhalvøen

Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.

Se Senantikken og Balkanhalvøen

Barbar

Buste af en barbar, Akropolismuseet I nyere tid er ordet barbar (et græsk ord, græsk: βαρβαρος) brugt i overført betydning om en person, som er rå, vild, uciviliseret eller grusom, hjerteløs.

Se Senantikken og Barbar

Basilika

Basilika. Århus Domkirke. Sideskibet ses foran midterskibet, som rager op bagved. Ordet basilika kommer af græsk: basilike (stoa).

Se Senantikken og Basilika

Belisar

David Belisar (egl. Flavius Belisarius ca. 505- 13. marts 565) var en byzantinsk general, kendt for sine sejrrige felttog under Justinian 1..

Se Senantikken og Belisar

Biskop

Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.

Se Senantikken og Biskop

Bog

Bøger En bog er en samling af mere end 48 sider med én eller flere tekster og/eller billeder eller andet kognitivt stimulerende materiale.

Se Senantikken og Bog

Buddhisme

Stående Buddha-statue udstillet på Tokyo Nationalmuseum. En af de tidligste kendte repræsentationer af Buddha, fra 1.-2. århundrede efter vor tidsregning. Buddhisme er en ikke-teistisk religion, som er baseret på læren fra Siddharta Gautama (sanskrit; på pāli: Siddhāttha Gotama), som antages at have levet i Indien i perioden fra omkring 563 f.Kr.

Se Senantikken og Buddhisme

Bureaukrati

Bureaukrati har to beslægtede, men distinkte betydninger.

Se Senantikken og Bureaukrati

Burgundere

Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.

Se Senantikken og Burgundere

Byzantinist

En byzantinist forsker i det Byzantinske Riges historie.

Se Senantikken og Byzantinist

Caracalla

Marcus Aurelius Antoninus (4. april 188 – 8. april 217), kendt som Caracalla (latin: "gallerkappe"), var romersk kejser 211 – 217 og den anden kejser i det Severiske dynasti.

Se Senantikken og Caracalla

Carnuntum

Centurion Titus Calidus. Den viser hans hest og rustning. Fundet i Carnuntum Carnuntum var en romersk militærlejr i hvad der nu er Østrig.

Se Senantikken og Carnuntum

Cassiodor

Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.

Se Senantikken og Cassiodor

Cæsar (titel)

Cæsar var en titel der betegnede kejserværdigheden, og som stammer fra Julius Cæsars tilnavn.

Se Senantikken og Cæsar (titel)

Centralasien

Centralasien er et område i Asien.

Se Senantikken og Centralasien

Constans

Buste af Konstans. Flavius Julius Constans, på dansk tillige Konstans (320 – 350), var en romersk kejser, der regerede fra 337 til 350 over Romerrigets vestlige halvdel.

Se Senantikken og Constans

Constantius 1. Chlorus

Constantius I Chlorus Constantius I Chlorus (egl. Flavius Valerius Constantius; 31. marts ca. 250 – 25. juli 306) var romersk kejser i vest 305-306 og fader til Konstantin I den Store.

Se Senantikken og Constantius 1. Chlorus

Constantius 2.

Constantius II på en mønt Constantius II (egl. Flavius Julius Constantius) (født 7. august 317, død 3. november 361) var romersk kejser 337-361 og enekejser fra 350.

Se Senantikken og Constantius 2.

Consul

Stillingen som consul (på dansk også stavet konsul) var det øverste embede i magistraten i den romerske republik.

Se Senantikken og Consul

Corpus iuris civilis

Corpus iuris civilis (latin ("samling af civilretslige love") var et vigtigt juridisk værk, som skyldtes den østromerske kejser Justinian 1. og fremkom mellem 529 og 534 under ledelse af Tribonianus, som var Justinians hofmand og professor ved universitetet i Konstantinopel. Kategori:Østromerske Kejserdømme Kategori:Retshistorie.

Se Senantikken og Corpus iuris civilis

Curiales

Curiales (latin, afledt af curia, af co + viria, "samling af mænd") var i Romerriget de købmænd, handelsfolk og mellemstore landejere, som tjente i den lokale curia som lokale embedsmænd og decurioner.

Se Senantikken og Curiales

Dalmatien

Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt. Dalmatien er en geografisk og historisk region.

Se Senantikken og Dalmatien

Dardanellerne

Dardanellerne med de nærmeste omgivelser. Dardanellerne (Çanakkale Boğazı), tidligere Hellesponten (efter Helle) er et snævert stræde i det nordvestlige Tyrkiet, som forbinder Marmarahavet med det Ægæiske Hav.

Se Senantikken og Dardanellerne

Dåb

Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.

Se Senantikken og Dåb

Demografi

Demografi er græsk og betyder "befolkningsbeskrivelse" (gr. δημογραφία, sammensat af δήμος, démos.

Se Senantikken og Demografi

Den arianske strid

Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.

Se Senantikken og Den arianske strid

Den Iberiske Halvø

Den Iberiske Halvø Den Iberiske Halvø (også kaldt Den Pyrenæiske Halvø) ligger i det sydvestligste Europa.

Se Senantikken og Den Iberiske Halvø

Den mørke middelalder

Udrykket ''De mørke århundreder'' stammer oprindeligt fra Francesco Petrarca Den mørke middelalder (også kaldt De mørke århundreder) er en historiografisk betegnelse, der især i ældre tider er blevet brugt om den periode der bedst kendes som europæisk tidlig middelalder og som omfatter perioden fra år 476 til ca.

Se Senantikken og Den mørke middelalder

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Se Senantikken og Det Byzantinske Rige

Det Indiske Ocean

Det Indiske Ocean Det Indiske Ocean er det tredjestørste havområde på Jorden og regnes for et af verdenshavene.

Se Senantikken og Det Indiske Ocean

Det Nye Testamente

Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.

Se Senantikken og Det Nye Testamente

Det romerske Senat

Senatet (latin: Senatus) var en rådgivende forsamling af stor betydning for både Den romerske Republik og Det romerske Kejserrige.

Se Senantikken og Det romerske Senat

Dialekt

En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.

Se Senantikken og Dialekt

Diaspora

Hungersnøden i Irland (1845-1849). Diaspora (på oldgræsk, διασπορά – "spredning") bliver brugt om folk eller befolkningsgrupper, der frivilligt eller ufrivilligt lever spredt udenfor hjemlandet.

Se Senantikken og Diaspora

Digt

Æresdigt til kong Christian 6. ved hans ankomst til Trondhjem (1733) Digte er ordkunst.

Se Senantikken og Digt

Diocletian

Gaius Aurelius Valerius Diocletianus (egl. Diocles) (født ca. 236/237 e. Kr, død 3. december 316) var romersk kejser 284-305.

Se Senantikken og Diocletian

Diplomati

Diplomati, (fransk diplomatie fra latin diploma, skrivelse, brev) betød oprindeligt videnskaben om statsdokumenter, men er i denne betydning afløst af ordet diplomatik.

Se Senantikken og Diplomati

Dominatet

Dominatet (284-476 e.kr) var den sidste af de to faser af Romerriget.

Se Senantikken og Dominatet

Donatisme

Donatisme efter Donatus, biskop 315, hvis tilhængere hævdede at gyldig sakramentsforvaltning er afhængig af sakramentsforvalterens moralske tilstand.

Se Senantikken og Donatisme

Donau

Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.

Se Senantikken og Donau

Dynasti

Et dynasti betegner en arvefølge af herskere som tilhører den samme familie og strækker sig over flere generationer (eksempelvis Ming-dynastiet. Et dynasti omtales i nogle tilfælde som et hus, eksempelvis Huset Habsburg el. Huset Glücksburg (som den danske regentfamilie tilhører).

Se Senantikken og Dynasti

Edirne (by)

Edirne (Adrianopel på græsk Hadrianopolis) er en by i Tyrkiet tæt ved grænsen til Grækenland og Bulgarien.

Se Senantikken og Edirne (by)

Edward Gibbon

Edward Gibbon (født 27. april 1737, død 16. januar 1794) var en britisk historiker og et af de største navne inden for antikforskningen.

Se Senantikken og Edward Gibbon

Egypten

Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.

Se Senantikken og Egypten

Embede

Et embede er en stilling i den offentlige sektor.

Se Senantikken og Embede

Eneboer

En eneboer eller eremit (fra græsk: ἔρημος erēmos.

Se Senantikken og Eneboer

Epik

Epik (eller episk digtning) betegner skønlitteratur, der er "fortællende", dvs.

Se Senantikken og Epik

Epoke

En epoke er en længere tidsperiode præget af betydningsfulde begivenheder.

Se Senantikken og Epoke

Epos

Epos (gr. ἔπος épos, egtl. "det talte (ord)") er en litterær genre, der beskæftiger sig med heltebedrifter og store fortællinger.

Se Senantikken og Epos

Equites

Equites var ryttere i den tidlige romerske legion.

Se Senantikken og Equites

Etiopien

Kort over Etiopien Etiopien, officielt Den Føderale Demokratiske Republik Etiopien (የኢትዮጵያ ፌዴራላዊ ዴሞክራሲያዊ ሪፐብሊክ), er et land i Afrika.

Se Senantikken og Etiopien

Eusebius af Cæsarea

Eusebius (eller Euseb) af Cæsarea (født ca. 260, død ca. 340) var biskop i Cæsarea Palæstina og kaldes kirkehistoriens far.

Se Senantikken og Eusebius af Cæsarea

Første koncil i Nikæa

Det første koncil i Nikæa blev afholdt i 325 i Nikæa i Bithynien.

Se Senantikken og Første koncil i Nikæa

Feudalisme

Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.

Se Senantikken og Feudalisme

Filosofiens trøst

Denne tidlige trykte bog har mange håndmalede illustrationer som viser "Fru Filosofi" og scener fra dagliglivet i 1400-tallet i Gent (1485) Filosofiens trøst (Consolatio philosophiae) er et filosofisk værk, som Boëthius skrev i 524 e.Kr.

Se Senantikken og Filosofiens trøst

Flavius Aëtius

Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.

Se Senantikken og Flavius Aëtius

Flavius Honorius

Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.

Se Senantikken og Flavius Honorius

Foederatus

S.P.Q.R.

Se Senantikken og Foederatus

Fokas-søjlen

Septimius Severus' triumfbue Fokas-søjlen er en søjle på Forum Romanum i Rom.

Se Senantikken og Fokas-søjlen

Folkevandringstiden

Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.

Se Senantikken og Folkevandringstiden

Forhistorisk tid

link.

Se Senantikken og Forhistorisk tid

Forum Romanum

Severusbuen, mens Templet for Vespasian og Titus ses til højre foran Saturntemplet. Kort over Forum Romanum. Curia. Forum Romanum (.

Se Senantikken og Forum Romanum

Forvaltning

Forvaltning er en offentlig myndigheds måde at administrere lovgivning på.

Se Senantikken og Forvaltning

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Se Senantikken og Frankere

Frankerriget

Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.

Se Senantikken og Frankerriget

Frelse

Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.

Se Senantikken og Frelse

Fritigern

Fritigern (latin: Fritigernus død cirka 380) var goter af tervinger-stammen.

Se Senantikken og Fritigern

Galerius

Galerius Galerius, egentlig Caius Galerius Valerius Maximianus (ca. 250 – maj 311), var romersk kejser i øst 305-311.

Se Senantikken og Galerius

Galerius’ toleranceedikt

Galerius’ toleranceedikt, som blev udstedt 30. april 311, regnes traditionelt som afslutningen på forfølgelsen af de kristne i Romerriget.

Se Senantikken og Galerius’ toleranceedikt

Gallien

Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.

Se Senantikken og Gallien

Gallo-romersk kultur

Gallo-romerske skulpturer, fundet i Ingelheim Udtrykket gallo-romersk kultur bruges om den romersk prægede kultur i Gallien.

Se Senantikken og Gallo-romersk kultur

Geiserik

Geiserik var konge over vandalerne og alanerne fra 428 til sin død i 477.

Se Senantikken og Geiserik

Gejstlighed

Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.

Se Senantikken og Gejstlighed

Germanske folkeslag

Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.

Se Senantikken og Germanske folkeslag

Gotere

Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.

Se Senantikken og Gotere

Goterkrigen (377-382)

Goterkrigen 377–382 var en række gotiske slag og plyndringer i det østlige Romerrige især på Balkan sent i det 4. århundrede.

Se Senantikken og Goterkrigen (377-382)

Gratian

Gratian (latin: Flavius Gratianus), romersk kejser 4. august 367 – 25. august 383.

Se Senantikken og Gratian

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Senantikken og Græsk (sprog)

Gregor af Tours

Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.

Se Senantikken og Gregor af Tours

Hagia Sophia

Hagia Sophia Kristus-mosaik i Hagia-Sofia Kirkerummet. Det røde stillads til højre i billedet skyldes at kuppelhvælvet er under konservering. Hagia Sophia eller Agia Sophia (græsk: Άγια Σοφία betyder Den Hellige Visdom, tyrkisk: Ayasofya) er det største byzantinske monument i det Byzantinske Riges hovedstad Konstantinopel (nu Istanbul i Tyrkiet).

Se Senantikken og Hagia Sophia

Hal Koch

Hans Harald Koch (6. maj 1904 i Hellerup – 10. august 1963 på Hundested-Grenaafærgen i Kattegat) var en dansk teolog og kirkehistoriker, der var gift med politikeren Bodil Koch.

Se Senantikken og Hal Koch

Hær

En hær betegner almindeligvis landmilitære styrker i modsætning til f.eks.

Se Senantikken og Hær

Hedenskab

Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).

Se Senantikken og Hedenskab

Henoteisme

Henoteism er tilbedelsen af en enkelt Gud, uden at afvise eksistensen eller den mulige eksistens af andre gudmægtige væsner.

Se Senantikken og Henoteisme

Heraklios den yngre (østromersk kejser)

En solidus (slået mellem 625-626) visende Heraklios 1. og hans søn (den senere Konstantin III) Heraklios (eller Herakleios, Heraclius, Heraklios den yngre, ca. 575-641) var faderen Heraklios den ældres medregent i Kartago.

Se Senantikken og Heraklios den yngre (østromersk kejser)

Hispania

Hispania under Augustus i 27 f.Kr. Hispania er en gammel latinsk betegnelse for den Iberiske Halvø (nuværende Spanien, Portugal, Gibraltar og Andorra).

Se Senantikken og Hispania

Historiker

Kristian Erslev, en betydningsfuld dansk historiker En historiker er en person, der beskæftiger sig professionelt med faget historie, eller som har en uddannelse inden for dette felt.

Se Senantikken og Historiker

Hunnere

Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.

Se Senantikken og Hunnere

Hymne

En hymne er et hyldestdigt.

Se Senantikken og Hymne

Illyrien

Illyrien Illyrien var i antikken et område, der nu omfatter hele Bosnien-Herzegovina og Montenegro, noget af Albanien, Serbien, Kosovo, Nordmakedonien, Kroatien og Slovenien.

Se Senantikken og Illyrien

Infanteri

Græske hoplitter i kamp. Infanteri i uniformer fra den amerikanske borgerkrig. Infanteri (fra spansk infantes for 'unge adelige' fra latin infans for 'lille barn') er soldater, som primært kæmper til fods med lettere våben.

Se Senantikken og Infanteri

Iran

Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.

Se Senantikken og Iran

Isidor af Sevilla

Isidor af Sevilla eller Isidorus Hispalensis (spansk San Isidoro de Sevilla; født ca. 560, død 4. april 636) var biskop i Sevilla i mere end tre årtier, forfatter og kirkelærer.

Se Senantikken og Isidor af Sevilla

Islam

Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.

Se Senantikken og Islam

Islamiske ekspansion

Den islamiske ekspansion er islams territoriale udvidelser i middelalderen.

Se Senantikken og Islamiske ekspansion

Istanbul

Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.

Se Senantikken og Istanbul

Jødedom

Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.

Se Senantikken og Jødedom

John Bagnell Bury

John Bagnell Bury (født 16. oktober 1861, død 1. juni 1927) var en nordirsk historiker, byzantinist og filolog.

Se Senantikken og John Bagnell Bury

Jordanes

Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.

Se Senantikken og Jordanes

Jovian

Jovian (ca. 332 – 17. februar 364) var romersk kejser fra 26. juni 363 til sin død.

Se Senantikken og Jovian

Julian (kejser)

St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.

Se Senantikken og Julian (kejser)

Julius Nepos

thumb Julius Nepos (latin: Flavius Julius Nepos Augustus; født ca. 430, død 480) var vestromersk kejser de facto fra 474 til 475 de jure frem til 480.

Se Senantikken og Julius Nepos

Jupiter (gud)

Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.

Se Senantikken og Jupiter (gud)

Jurist

J.H. Wessels humoristiske fremstilling af en arbejdende jurist (th.), der retter bager for smed, fra digtet ''Smeden og Bageren. Tegningen er af Theodor Kittelsen. En jurist er en person, som beskæftiger sig med jura.

Se Senantikken og Jurist

Justinian 1.

Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.

Se Senantikken og Justinian 1.

Justinus 1.

Justinus I (født ca. 450, død 1. august 527) var byzantinsk kejser fra 518 til sin død.

Se Senantikken og Justinus 1.

Jyder (germansk folkeslag)

Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes ''Den jyske halvø'' med Sydslesvig (''brun''), historisk en del af Jylland, og Holsten (''gul''), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø. Jyder var et germansk folkeslag i Jylland.

Se Senantikken og Jyder (germansk folkeslag)

Karthago

Karthago var under antikken oprindeligt en koloniby grundlagt af handelsfarende fønikere fra byen Tyrus, men blev senere en uafhængig bystat.

Se Senantikken og Karthago

Kaspiske Hav

Det Kaspiske hav ved Khezeshahr Den kosakiske rebel og pirat, Stenka Razin, på togt på det Kaspiske Hav (Vasily Surikov, 1906) Det Kaspiske Hav (Каспийское море,; Xəzər dənizi, Каспий теңізі, دریای خزر,, eller دریای مازندران, Hazar deňizi, კასპიის ზღვა) er en endorheisk sø, der ligger på grænsen mellem Asien og Europa mellem landene Iran, Aserbajdsjan, Rusland, Kasakhstan og Turkmenistan.

Se Senantikken og Kaspiske Hav

Kastron

Kastron (la. castrum) er betegnelsen for en byzantinsk "fæstningsby" som i løbet af 600-tallet ofte trådte i stedet for ældre bymæssige centre.

Se Senantikken og Kastron

Katafrakt

Katafrakt (lat.: Cataphractii) el.

Se Senantikken og Katafrakt

Katolicisme

Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.

Se Senantikken og Katolicisme

Kaukasus

Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Se Senantikken og Kaukasus

Kavaleri

Let kavaleri, midt i 1800-tallet. Kavaleri (caballus for "hest" over cavalliere for "kavaler", dvs. rytter"Politikens NUDANSK ORDBOG", 15. udgave, 1994, Politikens Forlag A/S) er en våbenart, der består af soldater til hest (eventuelt dromedarer, men ikke elefanter).

Se Senantikken og Kavaleri

Kætteri

Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.

Se Senantikken og Kætteri

Köln

Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.

Se Senantikken og Köln

Kilde (vand)

Eger ved Fichtelgebirge i Bayern. Et kildevæld eller kort kilde er et sted, hvor vandet naturligt løber fra grundvandet og ud af jordoverfladen.

Se Senantikken og Kilde (vand)

Kirkelærer

Kirkelærer (Doctor Communis Ecclesiae) er en ærestitel inden for den katolske kirke.

Se Senantikken og Kirkelærer

Kirken

Kirken i bestemt form – og ofte med stort begyndelsesbogstav – er det, kristne i den apostolske og nikænske trosbekendelse bekender troen på således: "Vi tror...

Se Senantikken og Kirken

Klodevig 1.

Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.

Se Senantikken og Klodevig 1.

Kloster

Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.

Se Senantikken og Kloster

Klotar 1.

Klotar 1. Afbildet i 1838 Klotar 1. (497–561), frankernes konge, var en af Klodevig 1.s fire sønner Han blev født omkring 497 i Soissons (nu i departementet Aisne).

Se Senantikken og Klotar 1.

Kodeks

Kodeks eller codex kommer fra latin og betyder oprindelig "bog" eller egentlig "trætavle" eller "træstamme".

Se Senantikken og Kodeks

Konstans 2.

Konstans og hans søn. Konstans II Herakleios (født 7. november 630, død 15. september 668) var en østromersk kejser fra 641 til sin død.

Se Senantikken og Konstans 2.

Konstantin 2. (kejser)

Konstantin 2. (316 – 340) var romersk kejser fra 337 til 340 og den ældste af Konstantin den Stores legitime sønner.

Se Senantikken og Konstantin 2. (kejser)

Konstantin den Store

Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.

Se Senantikken og Konstantin den Store

Konstantinopel

Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.

Se Senantikken og Konstantinopel

Konsulat

Et konsulat er en statslig repræsentation i en fremmed stat.

Se Senantikken og Konsulat

Krønike

''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.

Se Senantikken og Krønike

Kristen mission

Kristen mission, et organiseret forsøg på udbredelse af kristendommen til anderledes-troende, tager udgangspunkt i den opstandne Jesu ord "Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen" (Mark 16,15), og kan deles i.

Se Senantikken og Kristen mission

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Senantikken og Kristendom

Kristenforfølgelse

Kristenforfølgelse er mere eller mindre organiseret forfølgelse af kristne.

Se Senantikken og Kristenforfølgelse

Kristologi

Kristologi (læren om Kristus) er et afgørende studium inden for kristen teologi, som befatter sig med spørgsmålet om, hvem Jesus Kristus var og er.

Se Senantikken og Kristologi

Kult

En kult er en rituel dyrkelse af en gud, en helligdom eller en hellig genstand.

Se Senantikken og Kult

Kunst

Kunst er forskellige former for menneskelig aktivitet, der bygger på tekniske færdigheder, fantasi, intuition, følelsesmæssig kraft og ideer, og som resulterer i et produkt – et kunstværk.

Se Senantikken og Kunst

Langobarder

Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.

Se Senantikken og Langobarder

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Senantikken og Latin

Legion (Rom)

Legionærer som de så ud omkring år 70 f.Kr. Legion var en romersk militærenhed på omkring 4-6.000 legionærer, brigadestørrelse.

Se Senantikken og Legion (Rom)

Licinius

Licinius afbildet på mønt Licinius (egl. Valerius Licinianus Licinius), ca.

Se Senantikken og Licinius

Lingua franca

klassisk kinesisk. Et lingua franca er et fælles sprog, der benyttes til kommunikation mellem mennesker og udtrykket lingua franca anvendes især om det, der er fremmedsprog for begge parter.

Se Senantikken og Lingua franca

Litteratur

Gamle bøger fra Merton College' bibliotek. Litteratur - afledt af littera; bogstav - betegner næsten enhver form for skrift.

Se Senantikken og Litteratur

Lyon

Lyon er en by i det sydøstlige Frankrig 470 km syd for Paris og 320 km nord for Marseille.

Se Senantikken og Lyon

Manikæisme

Manikæisme er betegnelsen på en dualistisk religion med gnostiske træk - grundlagt af Mani (ca. 216–276) omkring år 240 - som på den tid blev en verdensreligion med udbredelse fra Kina til Nordafrika.

Se Senantikken og Manikæisme

Maurere

Maurisk moske i Cordoba, Spanien Maurere er en betegnelse for de muslimske indbyggere på Den iberiske halvø og i Maghreb (Marokko etc.) i middelalderen.

Se Senantikken og Maurere

Maxentius

Maxentius Maxentius (egl. Marcus Aurelius Valerius Maxentius), (ca. 278-28. oktober 312), romersk kejser i vest 306-312, kendt som Konstantin den Stores modstander.

Se Senantikken og Maxentius

Maximian Herculius

Marcus Aurelius Valerius Maximianus Herculius (ca. 250 – juli 310) var romersk kejser 286-305 og 307-310, kendt som Diocletians medhersker.

Se Senantikken og Maximian Herculius

Mønt

En mønt er en skive af metal, som har en fastsat økonomisk værdi, så den kan bruges som betalingsmiddel.

Se Senantikken og Mønt

Merovinger

fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.

Se Senantikken og Merovinger

Mesopotamien

Mesopotamien (oldgræsk: Μεσοποταμία; Mesopotamia) kommer fra oldgræsk og betyder landet mellem (μεσο; meso) floderne (ποταμός; potamos).

Se Senantikken og Mesopotamien

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Senantikken og Middelalderen

Middelhavet

Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.

Se Senantikken og Middelhavet

Milano

Milano er en by i Norditalien, med 1.386.285(2021)https://www.comune.milano.it/documents/20126/2313917/cleta_zone_eta_2021.pdf/b31d9159-e926-c882-2359-73b77d39b480?t.

Se Senantikken og Milano

Milano-ediktet

Milano-ediktet (Edictum Mediolanense,, Diatagma tōn Mediolanōn) er en overenskomst indgået i februar 313 mellem Konstantin, kejser over Vestromerriget og Licinius, kejser over Østromerriget.

Se Senantikken og Milano-ediktet

Minaret

Minareter på moskeen i Aswan i Egypten. En minaret (arab. مَنَارَة manāra "fyrtårn") er i muslimsk arkitektur et slankt tårn, der typisk findes ifm.

Se Senantikken og Minaret

Mithraskulten

Mithras og Tyren: En fresko fra Mithræum i Marino i Italien (3. årh.) viser ''taurobolium'', det verdensskabende tyredrab. På Mithras' kappe ses himmelhvælvingen. Mithra ''la Galerie du Temps'' du Louvre-Lens Mithraismen eller mithraskulten var en hellenistisk mysteriereligion, der dyrkede lys- og frelserguden Mithras.

Se Senantikken og Mithraskulten

Monark

Kong Charles 2. af England. En monark (af græsk monos 'ene', archein 'hersker') er overhovedet i et monarki.

Se Senantikken og Monark

Monofysitisme

''Det fjerde koncil i Chalkedon'', maleri af Valerij Surikov 1876. På Koncilet i Chalkedon fordømte monofysitismen. Monofysitisme (fra græsk: μονος, monos, 'kun én' og φυσις physis, 'natur') er den kristologiske position, at Jesus Kristus kun havde én natur (den guddommelige) i modsætning til den position fastslået i Koncilet i Chalkedon (451), hvori Kristus har to samtidige naturer: en guddommelig og en menneskelig.

Se Senantikken og Monofysitisme

Monoteisme

Monoteismen tilbeder én, og kun én, gud Monoteisme (af gr. μόνος mónos "éne, en" og θεός theós "gud") er troen på, at der kun findes én gud, som opfattes som overnaturlig, hellig, almægtig, alvidende og god.

Se Senantikken og Monoteisme

Mosaik

Detalje fra mosaik på Domkirken i Aachens kuppel efter restaurering i sommeren 2011. Glasmosaik i Malling Kirke. måge, lavet af fotografier af fugle og andre naturmotiver. En mosaik er en form for udsmykning af små fliser, der sammen danner et billede.

Se Senantikken og Mosaik

Muhammed

Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud.

Se Senantikken og Muhammed

Munk

Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.

Se Senantikken og Munk

Mysteriereligion

Mysteriereligion el.

Se Senantikken og Mysteriereligion

Neoplatonisme

Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.

Se Senantikken og Neoplatonisme

Nestorius

Nestorius, (Νεστόριος) var en græsk kirkelærer af den antiochenske skole, født i Germanicia i Syrien, og død omkring 440 e.Kr..

Se Senantikken og Nestorius

Nordafrika

Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.

Se Senantikken og Nordafrika

Notitia Dignitatum

Forside til udgave af Notitia Dignitatum Notitia Dignitatum er et unikt dokument fra det senromerske kejserlige kancelli og er et af meget få dokumenter fra den romerske statsadministration, der har overlevet frem til i dag.

Se Senantikken og Notitia Dignitatum

Odoaker

Mønt slået af Odoaker, Ravenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache. Odoaker (germansk: Audawakrs, engelsk: Odoacer) (født ca. 433, død 493) var leder for det germanske folk herulerne.

Se Senantikken og Odoaker

Oldgræsk

Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.

Se Senantikken og Oldgræsk

Orienten

Orienten (oriens betyder der hvor Solen står op i øst) er en geografisk betegnelse for lande i og fjernere dele af Asien.

Se Senantikken og Orienten

Orosius

Paulus Orosius (ca. 385, ca. 420) var en kristen historiker, der hørte til kredsen omkring teologen og kirkefaderen Augustin.

Se Senantikken og Orosius

Ostrogoterne

Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.

Se Senantikken og Ostrogoterne

Otto Seeck

Otto Karl Seeck (født 2. februar 1850, død 29. juni 1921) var en tysk oldtidshistoriker.

Se Senantikken og Otto Seeck

Paideia

Raffael, 1509-1510 Paideia (gr. παιδεία, "opdragelse“, "dannelse“) er et nøglebegreb til forståelsen af den antikke kultur og et centralt værdibegreb.

Se Senantikken og Paideia

Palæstina

Denne artikel handler om det historiske område Palæstina.

Se Senantikken og Palæstina

Papyrus

Papyrus (Cyperus papyrus) er en plante som bruges til at fremstille et af verdens ældste skrivematerialer, som også kaldes papyrus.

Se Senantikken og Papyrus

Partherriget

Partherriget var det længst fungerende iranske imperium, og strakte sig i sin storhedstid fra Indien i øst til Syrien i Vest, og fra det Kaspiske Hav i nord til det Persiske Hav i syd.

Se Senantikken og Partherriget

Pave

Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.

Se Senantikken og Pave

Pave Gregor 1.

Gregor 1. Pave Gregor 1. (ca. 540 – 12. marts 604) var pave fra 590.

Se Senantikken og Pave Gregor 1.

Pergament

Pergamentfremstilling i 1568 Pergament er lavet af dyrehud.

Se Senantikken og Pergament

Pest

Folk begraver ofre for den sorte død. "The Chronicles of Gilles Li Muisis" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Pest er en infektionssygdom forårsaget af en bakterie ved navn Yersinia pestis, men ordet har dog også været brugt mere generelt om epidemier med stor dødelighed.

Se Senantikken og Pest

Peter Heather

Peter Heather (født 1960 i Nordirland) er en britisk historiker.

Se Senantikken og Peter Heather

Pirenne-tesen

Pirenne-tesen går tilbage til den belgiske historiker Henri Pirenne.

Se Senantikken og Pirenne-tesen

Plotin

Plotin (lat. Plotinus) (204 i Lykopolis (Asyut) i Egypten – 270 i Minturno i Lazio) var en græsk filosof, der almindeligvis regnes for at være grundlæggeren af nyplatonismen.

Se Senantikken og Plotin

Polis

Polis (ental: πόλις; flertal: πόλεις) betyder både by, stat og kombinationen af by og stat, altså bystat.

Se Senantikken og Polis

Polyteisme

''Gudernes forsamling'', Jacopo Zucchi, (1575-76). Polyteisme betyder flerguderi og betegner religioner med kosmologiske systemer, der omfatter mere end én gud.

Se Senantikken og Polyteisme

Porfyr (filosof)

Porfyr, Porphyr, Porphyrios (gr.: Πορφύριος; lat. Porphyrius), født med navnet Malchus (født ca. 232 i Syrien, død 305? i Rom) var en syrisk filosof, nyplatoniker.

Se Senantikken og Porfyr (filosof)

Principatet

Principatet er en betegnelse for det romerske kejserdømme.

Se Senantikken og Principatet

Procopius

Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.

Se Senantikken og Procopius

Prudentius

Aurelius Prudentius Clemens (født 348 i det nordlige Spanien, død omtrent 410) var en kristelig latinsk digter.

Se Senantikken og Prudentius

Publius Vergilius Maro

Publius Vergilius Maro eller Vergil (født 15. oktober 70 f.Kr., død 21. september 19 f.Kr.) var en romersk forfatter.

Se Senantikken og Publius Vergilius Maro

Quadriga (firspand)

Quadriga på Brandenburger Tor Mønt fra Syrakus.Arethusa / Quadriga(''Kilde: http://www.cngcoins.com/ cngcoins.com'') Quadriga eller kvadriga.

Se Senantikken og Quadriga (firspand)

Ravenna

Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.

Se Senantikken og Ravenna

Renæssancen

En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.

Se Senantikken og Renæssancen

Retorik

Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.

Se Senantikken og Retorik

Rhinen

Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.

Se Senantikken og Rhinen

Rhinovergangen 406

Rhinovergangen 406 betegner i historieforskningen den krydsning af Rhinen som flere germanske grupper foretog ved årsskiftet 406/407 ind i den vestlige del af Romerriget.

Se Senantikken og Rhinovergangen 406

Ricimer

Ricimer (født ca. 405, død 18. august 472), var en germansk general der styrede det Vestromerske rige fra 456 til sin død.

Se Senantikken og Ricimer

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Se Senantikken og Rom

Romanske sprog

''Romanske sprog'' over hele verden:'''Blå''' – fransk; '''Grøn''' – spansk; '''Orange''' – portugisisk; '''Gul''' – italiensk; '''Rød''' – rumænsk.

Se Senantikken og Romanske sprog

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Senantikken og Romerriget

Romersk borger

Togaen var en karakteristisk beklædning for den romerske borger. Den måtte ikke bæres af kvinder og ikke-borgere. En romersk borger var en mand med visse rettigheder i- og over for systemet.

Se Senantikken og Romersk borger

Romersk Britannien

Romersk Britannien er de områder af de Britiske øer, der var kontrolleret af romerne fra 44 e.Kr.

Se Senantikken og Romersk Britannien

Romersk religion

Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.

Se Senantikken og Romersk religion

Romerske kejsere

alt.

Se Senantikken og Romerske kejsere

Romulus Augustus

Romulus Augustus (formentlig født omkring 461 e.Kr., død efter år 511 e.Kr.) var den sidste af det Vestromerske Riges kejsere.

Se Senantikken og Romulus Augustus

Saksere

Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.

Se Senantikken og Saksere

Samaritaner

Samaritaner og den samaritanske torah Gruppe af samaritanere Samaritanerne er både en etnisk og religiøs gruppe.

Se Senantikken og Samaritaner

Sankt Ambrosius

Skt.

Se Senantikken og Sankt Ambrosius

Sardinien

Sardinien (Sardegna) er en italiensk ø og region syd for Korsika.

Se Senantikken og Sardinien

Sarmatere

Scythian languages Sarmaterne var et iransk nomadisk rytterfolk, der levede på den centralasiatiske steppe fra Østeuropa i vest og næsten helt til Kina i øst fra 500 f.Kr. til 400 e.Kr. Ifølge græske kilder var samaterne høje med blond hår, blå øjne og langt skæg.

Se Senantikken og Sarmatere

Sassaniderne

Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.

Se Senantikken og Sassaniderne

Semitiske sprog

Lertavle med ''Digtet om Gilgamesh'' skrevet på det østsemitiske sprog akkadisk. De semitiske sprog er en gruppe beslægtede sprog, der fortrinsvis tales i Mellemøsten samt i Eritrea og Etiopien.

Se Senantikken og Semitiske sprog

Sicilien

Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.

Se Senantikken og Sicilien

Sidonius Apollinaris

Gaius Sollius Modestus Sidonius Apollinaris (ca. 430 i Lyon – omkring 489) var poet, forfatter, diplomat, biskop, historiker og søn og sønnesøn af rigsstatholdere i Gallien (Præfectus Prætorio Galliarum).

Se Senantikken og Sidonius Apollinaris

Silkevejen

Silkevejen består af flere veje i Asien. Silkevejen eller Silkeruten er den vigtigste rejserute over land mellem det østlige eurasiske kontinent og det vestlige.

Se Senantikken og Silkevejen

Skisma

Skisma (græsk: kløft, uenighed) er betegnelse for spaltning, splittelse eller brud.

Se Senantikken og Skisma

Skriftrulle

En skriftrulle, bogrulle eller rotulus er forgængeren til den indbundne bog.

Se Senantikken og Skriftrulle

Slaget ved Adrianopel (378)

Det andet slag ved Adrianopel (9. august 378) blev udkæmpet mellem en romersk hær ledet af kejseren Valens og germanere (hovedsageligt vestgotere og østgotere, assisteret af nogle ikke-germanske alanere) ledet af Fritigern.

Se Senantikken og Slaget ved Adrianopel (378)

Slaget ved Chalons

Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.

Se Senantikken og Slaget ved Chalons

Slaget ved Frigidus

I Slaget ved Frigidus 5./6. september 394 sejrede den østromerske kejser Theodosius I. over sine vestromerske rivaler Arbogast og Eugenius, som begge døde.

Se Senantikken og Slaget ved Frigidus

Slaveri

Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.

Se Senantikken og Slaveri

Slaviske folkeslag

Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.

Se Senantikken og Slaviske folkeslag

Sokrates Scholastikos

Sokrates Scholastikos (Σωκράτης Σχολαστικό Socrates Scholasticus; ca. 380 – ca. 440) var en senantik teolog og kirkehistoriker, der skrev en kirkehistorie i syv bind, forfattet på gammelgræsk.

Se Senantikken og Sokrates Scholastikos

Soldaterkejserne

Soldaterkejserne er en betegnelse, der normalt bruges om de romerske kejsere, der regerede fra det severiske dynastis fald i 235 (Alexander Severus' død) til Diocletian i 284 indfører tetrarkiet.

Se Senantikken og Soldaterkejserne

Soldaternes Mester

Magister militum (Soldaternes Mester) var en rang brugt i det senere Romerske Rige dateret fra Kejser Konstantin.

Se Senantikken og Soldaternes Mester

Sri Lanka

Kort over Sri Lanka Sri Lanka (ශ්‍රී ලංකා; இலங்கை) er en sydasiatisk østat beliggende i Det Indiske Ocean.

Se Senantikken og Sri Lanka

Statholder

En statholder er den som på statsoverhovedets vegne står for et lands eller en landsdels styre.

Se Senantikken og Statholder

Stift

Danske stifter / bispedømmer i middelalderen Et stift eller bispedømme er et kirkeligt geografisk område bestående af provstier, der er inddelt i sogne.

Se Senantikken og Stift

Stilicho

Flavius Stilicho (Stilico) (ca. 360–408) var general (magister militum) og var i 13 år den mest magtfulde mand i det nydannede Vestromerske rige.

Se Senantikken og Stilicho

Storkonge

Titlen storkonge er en nærorientalsk betegnelse for en konge, hvis position overstiger en almindelig konges.

Se Senantikken og Storkonge

Svebere

Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.

Se Senantikken og Svebere

Syagrius

Syagrius (født 430 – død i 486 eller 487) var søn af Aegidius, den sidste romerske magister militum per Gallias, som havde bevaret en reststat ved Soissons efter det vestromerske riges sammenbrud.

Se Senantikken og Syagrius

Synagoge

Eksteriør af en synagoge i rue Joseph Dupont, Bruxelles Synagogen i Zalaegerszeg, Ungarn (1912) Synagoge (fra græsk συναγωγη) er den generelle betegnelse for jødiske bede- og forsamlingshuse.

Se Senantikken og Synagoge

Synedrium

Synedrium (eller synedri) er den latinske form af συνέδριον, synédrion, som betyder forsamling.

Se Senantikken og Synedrium

Synkretisme

Religiøs synkretisme, hvor der tilbades symboler fra Hinduismen og Sikhismen Synkretisme er afledt af det latinske ord syncretismus, som igen, formentligt, er afledt af det græske ord syn-kerånnymi, som betyder at sammenblande eller forene.

Se Senantikken og Synkretisme

Syrien

Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.

Se Senantikken og Syrien

Teoderik den Store

Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.

Se Senantikken og Teoderik den Store

Tetrarkiet

Tetrarkiet var en styreform, der indførtes i Romerriget i 293 af kejser Diocletian og som afskaffedes i 313.

Se Senantikken og Tetrarkiet

Thema

Themata cirka år 650. Themata cirka år 950. Thema (græsk; flertal. themata; da. pl. themer) kaldtes provinser i det østromerske rige fra Leo 3.s tid (717-741).

Se Senantikken og Thema

Theodor Mommsen

Christian Matthias Theodor Mommsen (født 30. november 1817, død 1. november 1903) var en dansk-tysk klassicist og historiker, der ofte betragtes som 1800-tallets største klassicist.

Se Senantikken og Theodor Mommsen

Theodosius 2.

Theodosius 2. (Flavius Theodosius Junior Augustus; 10. april 401 – 28. juli 450) var østromersk kejser i perioden 408-450.

Se Senantikken og Theodosius 2.

Theodosius den Store

Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.

Se Senantikken og Theodosius den Store

Thrakien

Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.

Se Senantikken og Thrakien

Tidlig middelalder

Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.

Se Senantikken og Tidlig middelalder

Tidsaldre

Tidsaldre betegner en længere periode i fortiden (og undertiden fremtiden), ofte kendetegnet ved nogle typiske træk, f.eks.

Se Senantikken og Tidsaldre

Toledo (Spanien)

Toledo. Toledo er en by i det centrale Spanien, omkring 75 kilometer syd for Madrid. Den er hovedstad i provinsen Toledo og i den selvstyrende del Castilla-La Mancha. Befolkningstallet lå i 2015 på 75.578.

Se Senantikken og Toledo (Spanien)

Treenigheden

Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen.

Se Senantikken og Treenigheden

Trier

Trier er Tysklands ældste by, beliggende ved floden Mosel i delstaten Rheinland-Pfalz og i nærheden af grænsen til Luxembourg.

Se Senantikken og Trier

Ukraine

Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.

Se Senantikken og Ukraine

Valens

I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.

Se Senantikken og Valens

Valens (kejser)

Solidus slået af Valens ca. 376. På bagsiden holder Valens og hans broder Valentinian I sammen rigsæblet, magtens symbol Flavius Julius Valens (Latin: IMP·CAESAR·FLAVIVS·IVLIVS·VALENS·AVGVSTVS) (328 – 9. august 378) var romersk kejser 364-378.

Se Senantikken og Valens (kejser)

Valentinian 1.

Valentinian I Valentinian I (egl. Flavius Valentinianus), (321 – 17. november 375) var romersk kejser 364-375.

Se Senantikken og Valentinian 1.

Valentinian 3.

Valentinian III (2. juli 419 – 16. marts 455) var romersk kejser i vest fra 425 til 455.

Se Senantikken og Valentinian 3.

Vandaler

svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.

Se Senantikken og Vandaler

Vatikanstaten

Vatikanstaten (Stato della Città del Vaticano; latin: Status Civitatis Vaticanæ) eller vatikanet eller pavestaten er en uafhængig stat midt i byen Rom.

Se Senantikken og Vatikanstaten

Vestromerske rige

Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.

Se Senantikken og Vestromerske rige

Visigoter

Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.

Se Senantikken og Visigoter

Voltaire

François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker.

Se Senantikken og Voltaire

Wales

Wales (Cymru) er et land der er en del af Storbritannien.

Se Senantikken og Wales

Wien

Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.

Se Senantikken og Wien

Wulfila

Wulfila eller (forgræsket) Ulfilas (ca. 310-383) var biskop over vestgoterne og den første, der oversatte det Ny Testamente til et germansk sprog.

Se Senantikken og Wulfila

Yazdegerd 3.

Yazdegerd 3. eller Yazdgerd 3 (også stavet Yazdiger eller Yazdigerd, persisk: یزدگرد سوم, "lavet af Gud"), var den niogtyvende og sidste konge af Sassanideriget i Persien.

Se Senantikken og Yazdegerd 3.

York

York (Eboracum; Jorvík) eller City of York er en nordengelsk by med jern-, tekstil- og læderindustri.

Se Senantikken og York

Zarathustrianisme

Ildtemplet i Yazd. Zarathustrisme, zoroastrisme eller Mazdaisme er en religion opstået i det præislamiske Iran af en række ældre iranske religiøse traditioner, hvis hovedguddom er Ahura Mazda.

Se Senantikken og Zarathustrianisme

1453

---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448 – 1481 ---- Se også 1453 (tal).

Se Senantikken og 1453

212

---- Se også 212 (tal) ----.

Se Senantikken og 212

284

---- Se også 284 (tal) ----.

Se Senantikken og 284

305

---- Se også 305 (tal) ----.

Se Senantikken og 305

306

---- Se også 306 (tal) ----.

Se Senantikken og 306

311

---- Se også 311 (tal) ----.

Se Senantikken og 311

312

---- Se også 312 (tal) ----.

Se Senantikken og 312

324

---- Se også 324 (tal) ----.

Se Senantikken og 324

330

---- Se også 330 (tal) ----.

Se Senantikken og 330

332

---- Se også 332 (tal) ----.

Se Senantikken og 332

337

---- Se også 337 (tal) ----.

Se Senantikken og 337

353

---- Se også 353 (tal) ----.

Se Senantikken og 353

355

---- Se også 355 (tal) ----.

Se Senantikken og 355

360

---- Se også 360 (tal) ----.

Se Senantikken og 360

363

---- Se også 363 (tal) ----.

Se Senantikken og 363

364

---- Se også 364 (tal) ----.

Se Senantikken og 364

378

---- Se også 378 (tal) ----.

Se Senantikken og 378

395

----.

Se Senantikken og 395

4. århundrede

Det 4.

Se Senantikken og 4. århundrede

400

---- Se også 400 (tal) ----.

Se Senantikken og 400

410

----.

Se Senantikken og 410

418

---- Se også 418 (tal) ----.

Se Senantikken og 418

455

---- Se også 455 (tal) ----.

Se Senantikken og 455

460

---- Se også 460 (tal) ----.

Se Senantikken og 460

468

---- Se også 468 (tal) ----.

Se Senantikken og 468

470

---- Se også 470 (tal) ----.

Se Senantikken og 470

476

----.

Se Senantikken og 476

486

---- Se også 486 (tal) ----.

Se Senantikken og 486

488

---- Se også 488 (tal) ----.

Se Senantikken og 488

5. århundrede

4. århundrede – 5.

Se Senantikken og 5. århundrede

502

---- Se også 502 (tal) ----.

Se Senantikken og 502

503

---- Se også 503 (tal) ----.

Se Senantikken og 503

527

---- Se også 527 (tal) ----.

Se Senantikken og 527

533

----.

Se Senantikken og 533

541

---- Se også 541 (tal) ----.

Se Senantikken og 541

542

---- Se også 542 (tal) ----.

Se Senantikken og 542

565

---- Se også 565 (tal) ----.

Se Senantikken og 565

568

---- Se også 568 (tal) ----.

Se Senantikken og 568

570

---- Se også 570 (tal) ----.

Se Senantikken og 570

579

---- Se også 579 (tal) ----.

Se Senantikken og 579

600

---- Se også 600 (tal) ----.

Se Senantikken og 600

636

---- Se også 636 (tal) ----.

Se Senantikken og 636

651

---- Se også 651 (tal) ----.

Se Senantikken og 651

698

---- Se også 698 (tal) ----.

Se Senantikken og 698

7. århundrede

6. århundrede – 7.

Se Senantikken og 7. århundrede

800

---- Se også 800 (tal) ----.

Se Senantikken og 800

Se også

4. århundrede

5. århundrede

Antikken

Historiske epoker

, Corpus iuris civilis, Curiales, Dalmatien, Dardanellerne, Dåb, Demografi, Den arianske strid, Den Iberiske Halvø, Den mørke middelalder, Det Byzantinske Rige, Det Indiske Ocean, Det Nye Testamente, Det romerske Senat, Dialekt, Diaspora, Digt, Diocletian, Diplomati, Dominatet, Donatisme, Donau, Dynasti, Edirne (by), Edward Gibbon, Egypten, Embede, Eneboer, Epik, Epoke, Epos, Equites, Etiopien, Eusebius af Cæsarea, Første koncil i Nikæa, Feudalisme, Filosofiens trøst, Flavius Aëtius, Flavius Honorius, Foederatus, Fokas-søjlen, Folkevandringstiden, Forhistorisk tid, Forum Romanum, Forvaltning, Frankere, Frankerriget, Frelse, Fritigern, Galerius, Galerius’ toleranceedikt, Gallien, Gallo-romersk kultur, Geiserik, Gejstlighed, Germanske folkeslag, Gotere, Goterkrigen (377-382), Gratian, Græsk (sprog), Gregor af Tours, Hagia Sophia, Hal Koch, Hær, Hedenskab, Henoteisme, Heraklios den yngre (østromersk kejser), Hispania, Historiker, Hunnere, Hymne, Illyrien, Infanteri, Iran, Isidor af Sevilla, Islam, Islamiske ekspansion, Istanbul, Jødedom, John Bagnell Bury, Jordanes, Jovian, Julian (kejser), Julius Nepos, Jupiter (gud), Jurist, Justinian 1., Justinus 1., Jyder (germansk folkeslag), Karthago, Kaspiske Hav, Kastron, Katafrakt, Katolicisme, Kaukasus, Kavaleri, Kætteri, Köln, Kilde (vand), Kirkelærer, Kirken, Klodevig 1., Kloster, Klotar 1., Kodeks, Konstans 2., Konstantin 2. (kejser), Konstantin den Store, Konstantinopel, Konsulat, Krønike, Kristen mission, Kristendom, Kristenforfølgelse, Kristologi, Kult, Kunst, Langobarder, Latin, Legion (Rom), Licinius, Lingua franca, Litteratur, Lyon, Manikæisme, Maurere, Maxentius, Maximian Herculius, Mønt, Merovinger, Mesopotamien, Middelalderen, Middelhavet, Milano, Milano-ediktet, Minaret, Mithraskulten, Monark, Monofysitisme, Monoteisme, Mosaik, Muhammed, Munk, Mysteriereligion, Neoplatonisme, Nestorius, Nordafrika, Notitia Dignitatum, Odoaker, Oldgræsk, Orienten, Orosius, Ostrogoterne, Otto Seeck, Paideia, Palæstina, Papyrus, Partherriget, Pave, Pave Gregor 1., Pergament, Pest, Peter Heather, Pirenne-tesen, Plotin, Polis, Polyteisme, Porfyr (filosof), Principatet, Procopius, Prudentius, Publius Vergilius Maro, Quadriga (firspand), Ravenna, Renæssancen, Retorik, Rhinen, Rhinovergangen 406, Ricimer, Rom, Romanske sprog, Romerriget, Romersk borger, Romersk Britannien, Romersk religion, Romerske kejsere, Romulus Augustus, Saksere, Samaritaner, Sankt Ambrosius, Sardinien, Sarmatere, Sassaniderne, Semitiske sprog, Sicilien, Sidonius Apollinaris, Silkevejen, Skisma, Skriftrulle, Slaget ved Adrianopel (378), Slaget ved Chalons, Slaget ved Frigidus, Slaveri, Slaviske folkeslag, Sokrates Scholastikos, Soldaterkejserne, Soldaternes Mester, Sri Lanka, Statholder, Stift, Stilicho, Storkonge, Svebere, Syagrius, Synagoge, Synedrium, Synkretisme, Syrien, Teoderik den Store, Tetrarkiet, Thema, Theodor Mommsen, Theodosius 2., Theodosius den Store, Thrakien, Tidlig middelalder, Tidsaldre, Toledo (Spanien), Treenigheden, Trier, Ukraine, Valens, Valens (kejser), Valentinian 1., Valentinian 3., Vandaler, Vatikanstaten, Vestromerske rige, Visigoter, Voltaire, Wales, Wien, Wulfila, Yazdegerd 3., York, Zarathustrianisme, 1453, 212, 284, 305, 306, 311, 312, 324, 330, 332, 337, 353, 355, 360, 363, 364, 378, 395, 4. århundrede, 400, 410, 418, 455, 460, 468, 470, 476, 486, 488, 5. århundrede, 502, 503, 527, 533, 541, 542, 565, 568, 570, 579, 600, 636, 651, 698, 7. århundrede, 800.