Indholdsfortegnelse
63 relationer: Afrodite, Amon, Apollon, Ares, Artemis, Athene, Aurora (gudinde), Bakkus, Ceres (gudinde), Cupido, Demeter (gudinde), Diana (gudinde), Dionysos, Egyptisk religion, Eos, Eris, Eros (gud), Gaia (gudinde), Germanien, Germanske folkeslag, Græsk mytologi, Gud (højere væsen), Hades, Hefaistos, Hera, Herakles, Hermes, Herodot, Hesperos, Hestia, Indoeuropæiske sprog, Janus (gud), Juno, Jupiter (gud), Kronos, Latin, Lucifer, Luna (mytologi), Mars (gud), Merkur (gud), Minerva, Mytologi, Neptun (gud), Nordisk mytologi, Odin, Osiris, Pan, Panteon, Persefone, Pluton, ... Expand indeks (13 mere) »
- Græsk mytologi
- Mytologi fra Romerriget
Afrodite
Afrodite var elskovens gudinde i græsk mytologi, men er også kendt for at være gudinden for kærlighed, skønhed og frugtbarhed.
Se Interpretatio graeca og Afrodite
Amon
Amon i traditionel rødbrun farve Amon var skabergud i det gamle Egypten, dyrket i flere byer, navnlig i Theben, hvor hans vigtigste tempel, Karnak-templet lå, men også i andre egyptiske byer.
Se Interpretatio graeca og Amon
Apollon
Apollon Sauroctonus (''dragedræberen''), en romersk kopi i marmor fra 1.-2.årh. e. Kr. på Louvre efter græsk original fra 4.årh.f. Kr. Apollon (Ἀπόλλων, Apollo) er lysets og sangens gud i græsk mytologi.
Se Interpretatio graeca og Apollon
Ares
Statue af Ares Ares (Ἄρης) er krigens gud i græsk mytologi og var Afrodites elsker.
Se Interpretatio graeca og Ares
Artemis
Diana jægeren, bronzestatue af Jean-Antoine Houdon (1741-1828) Artemis (græsk) er i græsk mytologi jagtens, skovens og dyrenes gudinde.
Se Interpretatio graeca og Artemis
Athene
Statue af Athene foran den østrigske parlamentsbygning Athene (Αθηνη Athene) også kaldet Athena (Αθηνα Athena) er visdommens gudinde i græsk mytologi.
Se Interpretatio graeca og Athene
Aurora (gudinde)
Aurora er i romersk mytologi gudinden for morgenrøden.
Se Interpretatio graeca og Aurora (gudinde)
Bakkus
Bakkus (latin Bacchus og græsk Βάκχος Bakkhos) var i den antikke græsk-romerske religion vinens gud, som regel identificeret med Dionysos.
Se Interpretatio graeca og Bakkus
Ceres (gudinde)
Statue af Ceres med frugt 384x384px Ceres er en romersk gudinde svarende til den græske gudinde Demeter.
Se Interpretatio graeca og Ceres (gudinde)
Cupido
Amor med sin pil Cupido er i romersk mytologi en erotisk kærlighedsgud.
Se Interpretatio graeca og Cupido
Demeter (gudinde)
440–430 f.Kr.), nu opbevaret på Athens national-ærkæologiske museum. Statue af den siddende Demeter, 300-tallet f.Kr. ''Persefones tilbagekomst'', malet af Frederic Leighton, (1891). Demeter (attisk: Δημήτηρ / Dēmētēr, dorisk Δαμάτηρ / Dāmātēr) var datter af Rhea og Kronos, og således søster til Hades, Poseidon, Zeus, Hera og Hestia.
Se Interpretatio graeca og Demeter (gudinde)
Diana (gudinde)
Diana. Skulptur i Botanisk Have i København. Udslæring i træ af jagtens gudinde Diana Diana er den romerske jagtgudinde, forbundet med vilde dyr og skove.
Se Interpretatio graeca og Diana (gudinde)
Dionysos
Dionysos på British Museum i London. En mænade holdende en ''thyrsos''. Maleriet ''Ondskab'', af William-Adolphe Bouguereau, 1899. Mænaderne river kong Pentheus itu i ''sparagmos'' (romersk vægmaleri i Pompeji. Dionysos' genkomst, romersk mosaik fra Tunis.
Se Interpretatio graeca og Dionysos
Egyptisk religion
Tut-ank-amons dødemaske) repræsentant for solguden Ra. Egyptisk religion omfatter en komplekst system af polyteistiskes overbevisninger som de blev praktiseret i det antikke Egypten.
Se Interpretatio graeca og Egyptisk religion
Eos
Memnon. Eos er morgenrødens gudinde i græsk mytologi.
Se Interpretatio graeca og Eos
Eris
''Eris'' Eris (Eρις "strid") er splidens gudinde i græsk mytologi.
Se Interpretatio graeca og Eris
Eros (gud)
William-Adolphe Bouguereau: ''Ung pige forsvarer sig mod Eros.'' 1880. Eros er en antik græsk guddom.
Se Interpretatio graeca og Eros (gud)
Gaia (gudinde)
Gaia er, ifølge græsk mytologi, Jorden.
Se Interpretatio graeca og Gaia (gudinde)
Germanien
Germanien og Romerriget Germanien (Magna Germania) var betegnelsen i romertiden for området, der strakte sig fra Rhinens østbred og øst over indtil Weichsel.
Se Interpretatio graeca og Germanien
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Interpretatio graeca og Germanske folkeslag
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.
Se Interpretatio graeca og Græsk mytologi
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Se Interpretatio graeca og Gud (højere væsen)
Hades
Hades og Kerberos, statue udstillet på arkæologisk museum på Kreta. Hades (ᾍδης, Hádēs; Ἅιδης, Háidēs, "den usynlige", "den usete") er i den græske mytologi dødsriget eller dødsrigets gud.
Se Interpretatio graeca og Hades
Hefaistos
Guillaume Coustou, opbevaret på Louvre. Hefaistos er i græsk mytologi smedenes, håndværkernes og ildens gud.
Se Interpretatio graeca og Hefaistos
Hera
Sophie Amalie som '''''Hera''''' sammen med Zeus. Loftsmaeri på Rosenborg Slot af Abraham Wuchters. Hera (græsk: Ἥρᾱ) er i den græske mytologi gudinde for kvinder, ægteskab, familie og fødsel, og gennem sit ægteskab med Zeus også gudernes dronning.
Se Interpretatio graeca og Hera
Herakles
12 arbejder Herakles (Hēraklês), født Alkaios (Ἀλκαῖος) eller Alcides (Ἀλκείδης, Alkeidēs), var en guddommelig helt i græsk mytologi.
Se Interpretatio graeca og Herakles
Hermes
græsk original fra ca. 430 f.Kr. Hermes er handelens, købmændenes og tyvenes gud i græsk mytologi.
Se Interpretatio graeca og Hermes
Herodot
Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr.
Se Interpretatio graeca og Herodot
Hesperos
Hesperos som personifikation af aften og Aftenstjernen, billede af A.R.Mengs 1756 Månegudinden Selene/Luna som symbol for natten, med aftenen Hesperos der kigger nedad, og morgenen Phosphoros, der kigger opad, romersk alter 2. årh. fvt., Louvre Museum Hesperos (græsk: Ἓσπερος aften, vest) var i græsk mytologi gud for Aftenstjernen, det vil sige planeten Venus set om aftenen.
Se Interpretatio graeca og Hesperos
Hestia
Hestia. Hestia, skulptur i Polen. Hestia er arnens gudinde i græsk mytologi.
Se Interpretatio graeca og Hestia
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Se Interpretatio graeca og Indoeuropæiske sprog
Janus (gud)
Janus-buste i Vatikanet. Janus-templet i fredstid med lukket port, på en sesterts-mønt fra år 66 (kejser Neros tid). Janus er den romerske gud for al begyndelse og afslutninger.
Se Interpretatio graeca og Janus (gud)
Juno
Statue af Juno fra slotsparken i Nymphenburg Kopi af Juno Ludovisi, egentlig Marcus Antonius' datter Antonia Juno er i romersk mytologi den gudinde, som havde den højeste rang.
Se Interpretatio graeca og Juno
Jupiter (gud)
Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.
Se Interpretatio graeca og Jupiter (gud)
Kronos
Kronos er en titan fra græsk mytologi.
Se Interpretatio graeca og Kronos
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Interpretatio graeca og Latin
Lucifer
Luc Viatour Lucifer (latin: lysbringeren) er oprindeligt en romersk gud i drengeskikkelse.
Se Interpretatio graeca og Lucifer
Luna (mytologi)
Luna (Kobberstik af Hans Sebald Beham, 1539). Luna var i romersk mytologi månegudinden modsvarende, men ikke beslægtet med, grækernes Selene.
Se Interpretatio graeca og Luna (mytologi)
Mars (gud)
Mars er krigsgud i romersk mytologi, samt den romerske nations og de romerske hæres forkæmper.
Se Interpretatio graeca og Mars (gud)
Merkur (gud)
Merkur. Statue på Louvre af Augustin Pajou Merkur (latin: Mercurius) er i den romerske mytologi gud for kommunikation, hurtighed og handel.
Se Interpretatio graeca og Merkur (gud)
Minerva
Minerva er i romersk mytologi gudinden for visdom og strategisk krigsførelse og tillige en støtte for kunsten, handel, lærdom og håndarbejde.
Se Interpretatio graeca og Minerva
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Se Interpretatio graeca og Mytologi
Neptun (gud)
Skulptur af Poseidon/Neptun ved Københavns Havn. Neptun er i romersk mytologi havets gud, hans græske modstykke hedder Poseidon.
Se Interpretatio graeca og Neptun (gud)
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Interpretatio graeca og Nordisk mytologi
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Se Interpretatio graeca og Odin
Osiris
Osiris. Osiris (egyptisk Aser eller Wsir) er en af de mest kendte guder fra det gamle Egypten.
Se Interpretatio graeca og Osiris
Pan
Eros Pan er i græsk mytologi hyrdens og dyreflokkens gud og gud for bjergenes liv og den vilde jagt.
Se Interpretatio graeca og Pan
Panteon
Panteon er betegnelsen for alle guder og gudinder i en bestemt mytologi.
Se Interpretatio graeca og Panteon
Persefone
Demeter og Persefone. Persefone holdende granatæblet. Etruskisk terrakottafigur. Arkæologisk museum i Palermo. Persefone er underverdenens gudinde og datter af Zeus og Demeter i den græske mytologi, men sandsynligvis af førgræsk oprindelse.
Se Interpretatio graeca og Persefone
Pluton
Cerberus Pluton (latin: Plūtō; Πλούτων, Ploutōn) er i græsk mytologi et tilnavn til Hades, underverdenens gud.
Se Interpretatio graeca og Pluton
Poseidon
Poseidon Poseidon er havets gud i klassisk græsk mytologi.
Se Interpretatio graeca og Poseidon
Proserpina
Persefone Proserpina var underverdenens gudinde i den romerske mytologi.
Se Interpretatio graeca og Proserpina
Ptah
Skaberguden Ptah med sin grønne hud, blå hue og herskerstav. Ptah var i den ægyptiske mytologi skaberguden, gud for håndværkere, for jorden og for underverdenen.
Se Interpretatio graeca og Ptah
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Se Interpretatio graeca og Romersk mytologi
Saturnus
Saturn i vinterkappe (freske fra Pompeji, Napolis arkæologiske museum. Livia Drusilla som Saturns kone, gudinden Ops, med overflødighedshornet. Sāturnus (eller Saturn) er i den romerske mytologi gud for korn og indhøstning.
Se Interpretatio graeca og Saturnus
Selene
Selene, Hesperos, Phosphoros (Louvre, Paris) Selene, Pergamon Museum, Berlin Selene (selēnē "måne") er månegudinden i den græske mytologi.
Se Interpretatio graeca og Selene
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Se Interpretatio graeca og Tacitus
Tellus (mytologi)
Aion, gud for beslutningen og bevægelsens pil, og Tellus omgivet af fire børn. Tellus Mater (af nogle dog kaldt for Tellas eller Terra Mater) var gudinde for jorden i romersk mytologi.
Se Interpretatio graeca og Tellus (mytologi)
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Se Interpretatio graeca og Thor
Venus (gudinde)
''Venus med spejl'' 1647-51 af Diego Velázquez Ukendt kunstner, ''Venus'', ca. 1460, Statens Museum for Kunst. Venus er den romerske gudinde for kærlighed og skønhed.
Se Interpretatio graeca og Venus (gudinde)
Vesta
Vesta er hjemmets og arnens gudinde i romersk mytologi.
Se Interpretatio graeca og Vesta
Vulkan (gud)
Vulkan, romersk statue fremstillet i bronze muligvis 1. århundrede, Kunstmuseet i Lyon. Vulkan (også kaldet Vulcanus eller Volcanus) var i romersk mytologi smedekunstens, ildens og vulkanernes gud.
Se Interpretatio graeca og Vulkan (gud)
Zeus
Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.
Se Interpretatio graeca og Zeus
Se også
Græsk mytologi
- Ægide
- De græske guders stamtræ
- Gordisk knude
- Græsk mytologi
- Halvgud
- Interpretatio graeca
- Kassandra-kompleks
- Kyklopisk murværk
- Myrmidoner
- Nektar (planter)
- Overflødighedshorn
Mytologi fra Romerriget
- Interpretatio graeca
- Lupercalegrotten
- Overflødighedshorn
- Palladion
- Romersk mytologi
- Roms grundlæggelse
- Sabinerindernes rov
Også kendt som Interpretatio latinae, Interpretatio romana, Romerske gudenavne vs. græske.