Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Harald Hårfager

Indeks Harald Hårfager

Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.

Indholdsfortegnelse

  1. 121 relationer: Adalstein af England, Afgift, Agder, Alderdom, Ari Þorgilsson, Arv, Aser, Ágrip af Nóregskonungasögum, Østfold, Biskop, Christian Krohg, Danske sagnkonger, Dovrefjell, Drøm, Dronning Bodil, Egill Skallagrímsson, Egils saga, Erik Blodøkse, Erik Werenskiold, Eventyr, Eystein Fart Halvdansson, Eyvind Skaldaspillir, Fagrskinna, Fødsel, Flatøbogen, Folkeeventyr, Forlig, Fyrste, Gravhøj, Gravsten, Hadeland, Halvdan Koht, Halvdan Svarte, Harald Gråfeld, Harald Hårderåde, Harald Hildetand, Harald Klak, Haugesund, Håkon 4. Håkonsson, Håkon den Gode, Håkon jarl, Hedmark, Historia Norvegiæ, Hof, Huldre, Island, Ivar Vidfadme, Jæren, Jætte, Jylland, ... Expand indeks (71 mere) »

Adalstein af England

Adalstein af England (angelsaksisk: Æðelstān, moderne engelsk: Athelstan) blev født omkring år 895 i Wessex i England og døde 27. oktober 939.

Se Harald Hårfager og Adalstein af England

Afgift

En afgift er en skat typisk på varer og tjenester.

Se Harald Hårfager og Afgift

Agder

Agder er navnet på fylket som 1.

Se Harald Hårfager og Agder

Alderdom

Ældre hvid mand (Albert Einstein) på vej mod alderdom. Ældre afrikansk kvinde fra Gambia på vej mod alderdom. Ældre kaukasisk kvinde fra Storbritannien på vej mod alderdom. Ældre kinesere på vej mod alderdom. Alderdom er en betegnelse for menneskets naturlige fysiologiske ændringer i organismen.

Se Harald Hårfager og Alderdom

Ari Þorgilsson

Ari Þorgilsson (Ari Thorgilsson) eller Are Torgilsson Frode (1067–1148) var Islands mest prominente middelalderlige forfatter.

Se Harald Hårfager og Ari Þorgilsson

Arv

Når en person dør, vil dennes formue gå i arv.

Se Harald Hårfager og Arv

Aser

Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.

Se Harald Hårfager og Aser

Ágrip af Nóregskonungasögum

''Ágrip'' AM 325 II 4to, folio 5v fra Arnamagnæanske Samling. Ágrip af Nóregskonungasögum eller Ágrip er en kongesaga fra Norge.

Se Harald Hårfager og Ágrip af Nóregskonungasögum

Østfold

Østfold. Østfolds våbenskjold Kommunerne i Østfold. Østfold er er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, sammen med Akershus og Buskerud fylker, blev sammenlagt til det nye fylke, Viken.

Se Harald Hårfager og Østfold

Biskop

Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.

Se Harald Hårfager og Biskop

Christian Krohg

Selvportræt af Christian Krohg (1912) Christian Krohg (født 13. august 1852 i Vestre Aker, død 16. oktober 1925 i Oslo) var en norsk maler, forfatter og journalist.

Se Harald Hårfager og Christian Krohg

Danske sagnkonger

Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.

Se Harald Hårfager og Danske sagnkonger

Dovrefjell

Dovrefjell er et norsk fjeldparti, hvis højeste punkt Snøhetta er 2.286 meter over havet.

Se Harald Hårfager og Dovrefjell

Drøm

''Stürmen und Drängen'' af Franz Müller-Münster, 1902 Drømme er en række af psykiske billeder og fænomener, der viser sig under søvnen.

Se Harald Hårfager og Drøm

Dronning Bodil

Mindeindskrift for Dronning Bodil på mindesten i Slangerup. Bodil Thrugotsdatter (født omkring 1056, død 1103) var dronning af Danmark.

Se Harald Hårfager og Dronning Bodil

Egill Skallagrímsson

Egill Skallagrimsson var en høvding fra Island i vikingetiden.

Se Harald Hårfager og Egill Skallagrímsson

Egils saga

Egil Skallagrímsson Egil Skallagrimssons Saga er en saga, der omhandler Egil Skallagrimssons livhistorie (ca. 910 – 994).

Se Harald Hårfager og Egils saga

Erik Blodøkse

Mønt slået af Erik Blodøkse i York Erik Haraldsson Blodøkse (Eiríkr blóðøx) (ca. 895 – 954) var ældste søn af Harald Hårfager og Ragnhild Eriksdatter, datter af kong Erik af Jylland og kendt som "Ragnhild den mægtige".

Se Harald Hårfager og Erik Blodøkse

Erik Werenskiold

Erik Thedor Werenskiold (11. februar 1855 – 23. november 1938) var en norsk maler og illustrator.

Se Harald Hårfager og Erik Werenskiold

Eventyr

Trolde med en bortført prinsesse Ordet eventyr kommer af det latinske ord adventura, som betyder hændelse.

Se Harald Hårfager og Eventyr

Eystein Fart Halvdansson

Eystein "Fart" Halvdansson, konge i Romerike og Vestfold i 700-tallet.

Se Harald Hårfager og Eystein Fart Halvdansson

Eyvind Skaldaspillir

Syv søstre bagved. Eyvindr Finnsson med tilnavnet Skaldaspillir (måske skjaldekunst-ødelæggeren) var skjald hos kong Håkon den Gode og berømt for sin virtuose brug af kenninger (poetiske omskrivninger).

Se Harald Hårfager og Eyvind Skaldaspillir

Fagrskinna

''Haraldskvadet'': Valkyrien og ravnen. Fagrskinna findes i to afskrifter af et ældre forelæg.

Se Harald Hårfager og Fagrskinna

Fødsel

En nyfødt kalv med den formentlig stolte moder. Rebekka føder Esau og Jakob, som man tænkte sig det i 1400-tallet. En fødsel angiver den begivenhed, der markerer den fysiologiske afslutning på et fosters udvikling, hvor fostret forlader sin mors krop.

Se Harald Hårfager og Fødsel

Flatøbogen

Kong Harald Hårfager modtager Norge fra sin far Halvdan Svartes hånd. Illustration fra ''Flatøbogen''. Bogstavet ''I'' i håndskriftet. En side fra ''Orkneyinga saga'' som den ser ud i ''Flatøbogen''.

Se Harald Hårfager og Flatøbogen

Folkeeventyr

Carl Larssons illustration til fortællingen "Peik" i ''Folksagor'' af Asbjørnsen og Moe (svensk oversættelse fra 1927). Folkeeventyret er et mundtligt overleveret eventyr.

Se Harald Hårfager og Folkeeventyr

Forlig

Forlig kan betyde.

Se Harald Hårfager og Forlig

Fyrste

Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.

Se Harald Hårfager og Fyrste

Gravhøj

Gravhøj ved Jelling Kirke. ''Tinghøjen'', en rundhøj mellem Hammershøj og Kvorning. Stengraven ''Tannenhausen'' i Østfrisland, dateret ca. 3.000 år f.Kr. ''Thoradyssen'' ved Gundsømagle, malet af A.P.

Se Harald Hårfager og Gravhøj

Gravsten

Gravstene udenfor Frödinge kyrka i Sverige i sort Schannong-granit. En gravsten er en sten med navnet på en afdød, der sættes på afdødes grav.

Se Harald Hårfager og Gravsten

Hadeland

Udsigt over Jarenvatnet, i Gran kommune Hadeland (første stavelse refererer muligvis til haðarfolket) er et landskap i Norge ved den sydlige ende af Randsfjorden i Innlandet fylke.

Se Harald Hårfager og Hadeland

Halvdan Koht

Halvdan Koht (født 7. juli 1873 i Tromsø, død 12. december 1965) var norsk historiker og Norges udenrigsminister 1935-1941.

Se Harald Hårfager og Halvdan Koht

Halvdan Svarte

Halvdan Svarte eller Halfdan Svarte (født ca. 810, død ca. 860) var var en norsk småkonge.

Se Harald Hårfager og Halvdan Svarte

Harald Gråfeld

Harald 2.

Se Harald Hårfager og Harald Gråfeld

Harald Hårderåde

Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.

Se Harald Hårfager og Harald Hårderåde

Harald Hildetand

Harald Hildetand i slaget ved Bråvalla. Tegning af Hugo Hamilton 1830. Harald Hildetand (norrønt Haraldr hilditönn) er en sagnkonge af Danmark, der ifølge overleveringen erobrede Danmark i folkevandringstiden og faldt i Bråvallaslaget mod den svenske kong Sigurd Ring.

Se Harald Hårfager og Harald Hildetand

Harald Klak

Harald (i senere historieskrivning Harald Klak død ca. 842) var dansk medkonge 812- 813, 819-823 og 826–827) men levede store dele af sit liv i eksil i Rüstringen som lensmand for Frankerriget.

Se Harald Hårfager og Harald Klak

Haugesund

Haugesund er en bykommune i Rogaland fylke på Norges vestkyst.

Se Harald Hårfager og Haugesund

Håkon 4. Håkonsson

Håkon Håkonsson og hans søn Magnus Lagabøte på en illustration fra Flatøbogen. Håkon IV Håkonsson (født 1204 på Folkenborg i Eidsberg i Østfold, død 1263) var konge af Norge 1217-1263 som søn af Håkon Sverresson og hans frille Inga fra Varteig.

Se Harald Hårfager og Håkon 4. Håkonsson

Håkon den Gode

Håkon den Gode Adelstensfostre (Hákon Aðalsteinsfóstri) (ca. år 918 – 959) var Norges konge fra ca.

Se Harald Hårfager og Håkon den Gode

Håkon jarl

Håkon jarl, som maleren Christian Krohg (1852 – 1925) forestillede sig ham Håkon Sigurdsson jarl eller Håkon Ladejarl, Hákon jarl hinn ríki (født ca. år 935, død 995), regerede Norge fra ca.

Se Harald Hårfager og Håkon jarl

Hedmark

Hedmark Hedmarks våbenskjold Beliggenhed af kommuner i Hedmark fylke Hedmark er er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, sammen med Oppland, blev sammenlagt til det nye fylke, Innlandet.

Se Harald Hårfager og Hedmark

Historia Norvegiæ

Historia Norvegiæ er en kort latinsk krønike om norsk historie, som blev skrevet af en ukendt norsk munk i slutningen af 1100-tallet.

Se Harald Hårfager og Historia Norvegiæ

Hof

Et hof er en regents husholdning.

Se Harald Hårfager og Hof

Huldre

''Huldra'', pennetegning af Theodor Kittelsen, 1892. En huldre i samtale med en tømmerhugger. Hun ligner en ung bondepige; men kohalen, der stikker ud under kjolen, afslører hende som huldre. Fra ''Svenska folksägner'', 1882. En huldre er et kønt udseende, overnaturligt kvindeligt væsen (men med hul ryg og kohale) som ejer kvæg, holder til i bjerge og høje, og prøver at lokke unge mænd til sig, især med spil og sang.

Se Harald Hårfager og Huldre

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Se Harald Hårfager og Island

Ivar Vidfadme

Ivar Vidfadme var en dansk sagnkonge, der optræder i flere sagaer.

Se Harald Hårfager og Ivar Vidfadme

Jæren

Jæren (af norrønt jaðarr.

Se Harald Hårfager og Jæren

Jætte

Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.

Se Harald Hårfager og Jætte

Jylland

Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.

Se Harald Hårfager og Jylland

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.

Se Harald Hårfager og Karl den Store

Karmsundet

Karmsundet ligger mellem Hardangerfjorden og Boknafjorden Vikingehuset på Avaldsnes. Karmsundet er sundet mellem øen Karmøy og Haugesund i Rogaland fylke i Norge.

Se Harald Hårfager og Karmsundet

Kirke (bygning)

Villingerød Kirke, Holbo Herred, Frederiksborg Amt. Vor Frue Kirke, København En kirke er en bygning, hvor kristne ritualer udføres og menigheden samles.

Se Harald Hårfager og Kirke (bygning)

Kirkegård

Ringkøbing Kirkegård. Udsnit af kirkegården ved Jelling Kirke. En kirkegård er en begravelsesplads med tilknytning til en kirke.

Se Harald Hårfager og Kirkegård

Konflikt

Konflikt i dyreriget Konflikt, betyder egentlig "støde sammen", anvendes om (politiske) uoverensstemmelser, der forventes løst gennem forhandling.

Se Harald Hårfager og Konflikt

Krønike

''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.

Se Harald Hårfager og Krønike

Kvad

Færøsk frimærke som afbilder kvadet ''Harra Pætur & Elinborg''. Kvad eller kvæde (isl. og fær. kvæði) betyder en sang eller et digt, oprindelig blot "noget, der fremsiges" med rytmisk tonefald (at kveda: udtale, fremsige).

Se Harald Hårfager og Kvad

Ladejarlerne

Statuen ''Ladejarlen'' af billedhuggeren Harald Samuelsen. Statuen blev opført af apoteker Aasmund Laugsand og stod oprindeligt i en niche foran apoteket ''Ladejarlen'' i Trondheim.http://www.strindahistorielag.no/wiki/index.php?title.

Se Harald Hårfager og Ladejarlerne

Landnam

Nordmænd på vej mod Island, som man senere tænkte sig landnammet. Landnam er at bosætte sig på ubeboet land og bruges især om nordboernes bosættelse af Island i tidlig vikingetid.

Se Harald Hårfager og Landnam

Landnámabók

En side fra bogen, opbevaret på Árni Magnússon-instituttet i Reykjavík Landnámabók/Landnamsbogen er en fortælling skrevet i slutningen af 1100-tallet om bosætningen på Island, de første landnamsfolk (13 kvinder og 412 mænd) og deres slægt.

Se Harald Hårfager og Landnámabók

London

London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Se Harald Hårfager og London

Myte

Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.

Se Harald Hårfager og Myte

N.N. (dansk dronning 826-827)

Den frankiske kejserinde Judith, der i 826 stod fadder ved den danske dronnings dåb.Illustration fra ca. 1510. N.N. var en dansk dronning i begyndelsen af det 9. århundrede, som vi dog ikke i de overleverede kilder får oplyst navnet på.

Se Harald Hårfager og N.N. (dansk dronning 826-827)

Nationalsymbol

Elisabeth Jerichau Baumann, ''Moder Danmark'', 1851, Ny Carlsberg Glyptotek. Et nationalsymbol er et symbol for en nation.

Se Harald Hårfager og Nationalsymbol

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Harald Hårfager og Norge

Norges regenter

Listen over Norges regenter, som har hersket over et samlet Norge, starter traditionelt med Harald Hårfager, muligvis en arv fra Snorre Sturlusons fremstilling i krøniken Heimskringla.

Se Harald Hårfager og Norges regenter

Olav den Hellige

Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.

Se Harald Hårfager og Olav den Hellige

Olav Kyrre

Olav Kyrres saga. Olav 3.

Se Harald Hårfager og Olav Kyrre

Olav Tryggvason

Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.

Se Harald Hårfager og Olav Tryggvason

Oppland

Opplands våben Opplands placering i Norge. Oppland er er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, sammen med Hedmark, blev sammenlagt til det nye fylke, Innlandet.

Se Harald Hårfager og Oppland

Radbod

Broderi, der skildrer legenden, hvor den frisiske kong Radbod er klar til at blive døbt af Wulfram (i dette broderi erstattet af Willibrord), men nægter i sidste øjeblik. Fra Museum Catharijneconvent, Utrecht. Radbod, Radboud eller Redbad (norrønt: Ráðbarðr) (død 719) var konge (eller hertug) i Frisland fra ca.

Se Harald Hårfager og Radbod

Randver

Randver eller Randvér var mytologisk konge af danerne og svearne ifølge Hervors saga.

Se Harald Hårfager og Randver

Regnar Lodbrog

Regnar Lodbrog, langt senere sandstensrelief fra Frederiksborg slot. Regnar (eller Ragnar eller i ældre dansk litteratur Regner) Lodbrog (Ragnarr Loðbrók) var en dansk sagnkonge, omtalt som far til de Lodbrogsønner, som i slutningen af 800-tallet nævnes som de førende ved grundlæggelsen af danevældet i England.

Se Harald Hårfager og Regnar Lodbrog

Ringerike

Ringerike er en kommune i Viken fylke i Norge.

Se Harald Hårfager og Ringerike

Rogaland

Rogaland er et fylke i Norge med 475.654 indbyggere (2018), svarende til 8,49 % af befolkningen.

Se Harald Hårfager og Rogaland

Rollo

Rollo (Rollon) (født ca. 846, død ca. 932/933) var en vikingehøvding af nordisk afstamning, der blev den første hertug af Normandiet i Frankrig.

Se Harald Hårfager og Rollo

Romerike

Romerike («raumarenes rige», af raumr: «larm, dunder») er et landområde i Østlandet i Norge, en af tre regioner i Akershus Fylke der omfatter følgende kommuner: Aurskog-Høland, Eidsvoll, Enebakk, Fet, Gjerdrum, Hurdal, Lørenskog, Nannestad, Nes, Nittedal, Rælingen, Sørum, Skedsmo og Ullensaker.

Se Harald Hårfager og Romerike

Saga

Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.

Se Harald Hårfager og Saga

Sagn

Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.

Se Harald Hårfager og Sagn

Sagnkonge

En sagnkonge er en konge, som der ikke er historisk belæg for, men som spiller en rolle i et riges selvforståelse, f.eks.

Se Harald Hårfager og Sagnkonge

Samer

sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.

Se Harald Hårfager og Samer

Sæmund Frode

Sæmund Frode (født 1056, død 22. maj 1133 Sæmundur fróði (norrønt: Sæmund den vise) eller Sæmund Sigfússon var en islandsk præst og historiker. Sæmund Frode, der var betydningsfuld ved at have studeret i udlandet, var central i opbygningen af den tidlige kristne kirke på Island.

Se Harald Hårfager og Sæmund Frode

Sølv

Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.

Se Harald Hårfager og Sølv

Søslag

Scene fra ''Slaget ved Trafalgar'', af Louis-Philippe Crépin (1807) Et søslag er en krigshandling mellem skibe eller andre vandbårne fartøjer.

Se Harald Hårfager og Søslag

Sejd

danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.

Se Harald Hårfager og Sejd

Sigfred

Sigfred eller Sigurd (latin Sigifridus) var dansk konge før Godfred.

Se Harald Hårfager og Sigfred

Sigurd Orm-i-Øje

Sigurd "Orm-i-Øje" eller Sigurd "Snogøje" var ifølge traditionen søn af Kraka og den legendariske vikingehøvding Regnar Lodbrog, og som en af Lodbrogsønnerne bror til Ivar Benløs, Halvdan, Helge,, Ragnvald, Aaluf og Ubbe – omtalt i Roskildekrøniken og den islandske fornaldersaga Ragnarssona þáttr fra omkring år 1300 fundet i Hauksbók.

Se Harald Hårfager og Sigurd Orm-i-Øje

Sigurd Ring

Sigurd Ring (norrønt: Sigurðr Hringr, i nogle kilder blot kaldet Hringr) var en sagnkonge af svearne som nævnes i mange af de nordiske sagaer.

Se Harald Hårfager og Sigurd Ring

Skjald

Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg.

Se Harald Hårfager og Skjald

Skjoldungerne

Skjoldungerne er ifølge legenderne i Knytlingasagaen – hvori Skjoldungesagaen indgår – en dansk kongeslægt fra Lejre, der er efterkommere efter Skjold.

Se Harald Hårfager og Skjoldungerne

Slaget i Hafrsfjord

82-91640-25-4 Slaget i Hafrsfjord står centralt i Norges historie.

Se Harald Hårfager og Slaget i Hafrsfjord

Snehvide

Snehvide i sin kiste, Theodor Hosemann, 1852. Illustration til ''Schneewittchen'', Franz Jüttner. Illustration til ''Schneewittchen'', Franz Jüttner. Snehvide er kendt fra eventyret "Snehvide" af brødrene Grimm.

Se Harald Hårfager og Snehvide

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Se Harald Hårfager og Snorri Sturluson

Sogn og Fjordane

Sogn og Fjordane. Sogn og Fjordanes våbenskjold Sogn og Fjordane er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, blev lagt sammen med Hordaland til det nye fylke, Vestland.

Se Harald Hårfager og Sogn og Fjordane

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Harald Hårfager og Solen

Statsborgerskab

Statsborgerskab er et begreb i den internationale lovgivning, dvs.

Se Harald Hårfager og Statsborgerskab

Strådøden

Strådøden var når en viking døde i sin seng af alderdom eller sygdom.

Se Harald Hårfager og Strådøden

Sunnmøre

Sunnmøre fremhævet med rødt på kort over Møre og Romsdal. Sunnmøre (ældre dansk stavemåde Søndmøre) er den sydvestlige del af fylket Møre og Romsdal i Norge og består af kommunerne Giske, Haram, Hareid, Herøy, Norddal, Sande, Skodje, Stordal, Stranda, Sula, Sykkylven, Ulstein, Vanylven, Volda, Ørskog, Ørsta og Ålesund.

Se Harald Hårfager og Sunnmøre

Sværd

Sværd fra slutningen af middelalderen Et sværd er et håndvåben lavet af et langt skarpt stykke metal kaldet en klinge monteret på et fæste.

Se Harald Hårfager og Sværd

Svealand

Svealands placering i Sverige Kort over Svealand. Värmland blev regnet med til Götaland indtil det 19. århundrede, hvilket indikeres på kortet med en mørkere farve. Svealand er det historiske kerneområde i Sverige.

Se Harald Hårfager og Svealand

Sverre Sigurdsson

Sverre Sigurdsson ("kong Sverre") (født omkring 1145/1151, død 9. marts 1202) var konge af Norge 1177–1202.

Se Harald Hårfager og Sverre Sigurdsson

Syd-Norge

Akershus, Østfold, Vestfold, Buskerud, Telemark, Oppland, Hedmark, Aust-Agder, Vest-Agder, Rogaland, Hordaland, Sogn og Fjordane, Møre og Romsdal og Trøndelag. Syd-Norge (bokmål: Sør-Norge; nynorsk: Sør-Noreg) er en ofte anvendt betegnelse for den del af Norge, der er beliggende syd for fylket Nordland.

Se Harald Hårfager og Syd-Norge

Tema

Tema kan have flere betydninger.

Se Harald Hårfager og Tema

Thjodolf den Hvinverske

Thjodolf den Hvinverske (Norrønt: Þjóðólfr enn hvinverski eller Þjóðólfr ór Hvini) eller Thjodolf fra Kvina var en norsk skjald hos kong Harald Hårfagre i slutningen af 800-tallet og begyndelsen af 900-tallet.

Se Harald Hårfager og Thjodolf den Hvinverske

Tilnavn

Et tilnavn er et ekstra efternavn.

Se Harald Hårfager og Tilnavn

Toten

Toten er et landskap i Innlandet fylke i Norge, som består af kommunerne Østre og Vestre Toten med henholdsvis 14.657 og 12.597 indbyggere.

Se Harald Hårfager og Toten

Trold

Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.

Se Harald Hårfager og Trold

Trondheim

Trondheim (tidligere Nidaros og Trondhjem) er en bykommune i Trøndelag.

Se Harald Hårfager og Trondheim

Uppsala

Uppsala er en by i Uppland i det østlige Sverige, beliggende 66 km nord for Stockholm.

Se Harald Hårfager og Uppsala

Valdemar den Store

Valdemar den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182) søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157 til 1182.

Se Harald Hårfager og Valdemar den Store

Valhal

Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.

Se Harald Hårfager og Valhal

Vasal

Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.

Se Harald Hårfager og Vasal

Vestfold

Vestfolds våben Vestfold Vestfold er et tidligere norsk fylke som grænser til Buskerud, Telemark og Østfold.

Se Harald Hårfager og Vestfold

Viken

Viken kan henvise til følgende.

Se Harald Hårfager og Viken

Vikinger

Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.

Se Harald Hårfager og Vikinger

Vingulmark

Kort over Oslofjorden og Vingulmark med navne og grænser i middelalderen. Vingulmark (norrønt Vingulmǫrk) var det gamle navn på et småkongedømme og senere jarledømme i norrøn tid og i middelalderen i området rundt om Oslofjorden.

Se Harald Hårfager og Vingulmark

Wales

Wales (Cymru) er et land der er en del af Storbritannien.

Se Harald Hårfager og Wales

Ynglingatal

Ynglingatal er et kvad i dunkle vers.

Se Harald Hårfager og Ynglingatal

1137

---- Konge i Danmark: Erik Emune 1134-1137 og Erik 3. Lam 1137-1146 ---- Se også 1137 (tal).

Se Harald Hårfager og 1137

871

---- Se også 871 (tal) ----.

Se Harald Hårfager og 871

872

---- Se også 872 (tal) ----.

Se Harald Hårfager og 872

Også kendt som Harald Hårfagre.

, Karl den Store, Karmsundet, Kirke (bygning), Kirkegård, Konflikt, Krønike, Kvad, Ladejarlerne, Landnam, Landnámabók, London, Myte, N.N. (dansk dronning 826-827), Nationalsymbol, Norge, Norges regenter, Olav den Hellige, Olav Kyrre, Olav Tryggvason, Oppland, Radbod, Randver, Regnar Lodbrog, Ringerike, Rogaland, Rollo, Romerike, Saga, Sagn, Sagnkonge, Samer, Sæmund Frode, Sølv, Søslag, Sejd, Sigfred, Sigurd Orm-i-Øje, Sigurd Ring, Skjald, Skjoldungerne, Slaget i Hafrsfjord, Snehvide, Snorri Sturluson, Sogn og Fjordane, Solen, Statsborgerskab, Strådøden, Sunnmøre, Sværd, Svealand, Sverre Sigurdsson, Syd-Norge, Tema, Thjodolf den Hvinverske, Tilnavn, Toten, Trold, Trondheim, Uppsala, Valdemar den Store, Valhal, Vasal, Vestfold, Viken, Vikinger, Vingulmark, Wales, Ynglingatal, 1137, 871, 872.