Indholdsfortegnelse
47 relationer: Aldgisl, Biskop, Bonifatius, Bubo, Daner, Danske sagnkonger, Det frisiske kongerige, Dorestad, Frankerriget, Frisland (Nederlandene), Fyrste, Gardarige, Germanske folkeslag, Godfred, Hedenskab, Helgoland, Helvede, Hertug, Himmelen (religion), Ivar Vidfadme, Karl Martell, Köln, Konge, Kristendom, Kvad, Merovinger, Nordsøen, Norrønt, Pipin af Herstal, Radbod 2., Randver, Ráðbarðr, Rhinen, Rusland, Saga, Sankt Willibrord, Saxo Grammaticus, Schelde, Slaget ved Dorestad, Slaget ved Köln, Stift, Utrecht, Vlie, 15. århundrede, 670'erne, 680'erne, 8. århundrede.
Aldgisl
"Kong Aldgisl" gengivet i en hollandsk krønike fra 1662 Aldgisl (også Aldegisel, Aldegisl, Aldgillis, Aldgils og Eadgils, ca. 678) styrede Frisland (som konge eller hertug) i slutningen af syvende århundrede samtidig med Dagobert 2. og er en meget uklar person.
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Bonifatius
Bonifatius (ofte fejlagtigt Bonifacius, født Winfrid eller Wynfrith, født i 680 i Crediton i Wessex, nu i Devon, England, 5 juni 754 i Dokkum ved Leeuwarden i Frisland) blev født ind i en fornem angelsaksisk familie i Wessex.
Bubo
Bubo (død 734, også stavet Bobbo, Poppo eller Popo), var en hedensk hertug (dux) over friserne i det tidlige 8.
Daner
url-status.
Danske sagnkonger
Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.
Se Radbod og Danske sagnkonger
Det frisiske kongerige
Kort over det frisiske rige i 716 Det frisiske kongerige (på latin Magna Frisia, oversat: Store Frisland) var frisernes rige i tidlig middelalder.
Se Radbod og Det frisiske kongerige
Dorestad
Dorestad og de vigtigste handelsveje. Frankisk guld ''Tremissis'' med kristent kors, slået af møntslageren Madelinus i Dorestad i midten af 600-tallet Dorestad var en af de vigtigste handelssteder i det nordvestlige Europa fra 600-tallet til midten af 800-tallet.
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frisland (Nederlandene)
Friesland (vestfrisisk: Fryslân) er en nederlandsk provins, beliggende i den nordlige del af Nederlandene.
Se Radbod og Frisland (Nederlandene)
Fyrste
Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.
Gardarige
Khazarrigets indflydelsesområde (med blå linje) i midten af 9. århundrede. Gardarige (norrønt Gàrðaríki eller Gàrðar) er den norrøne betegnelse i middelalderen for bosættelsen, og den senere statsdannelse Kijevriget, der oprettedes af væringerne (rus eller vikingerne) i området mellem Østersøen og søen Ladoga mod nord og Sortehavet mod syd og som eksisterede fra omkring år 800 til ind i 1100-tallet.
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Radbod og Germanske folkeslag
Godfred
Godfred, Gudfred eller Gøtrik – også benævnt Gøtrik den gavmilde,, Godfred den gavmilde og Godfred den Store (død 810) var dansk konge først i det 9. århundrede.
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Helgoland
Helgoland (nordfrisisk: Lun, deät Lun (helgolandsk) eller Hålilönj (mooringerfrisisk), engelsk: Heligoland) er en nordfrisisk ø og tilhørende by i det nordlige Tyskland, beliggende 70 km nordvest for Elbens munding i Nordsøen.
Helvede
Dante (1265-1321) i ''Den guddommelige komedie.'' Illustration af Gustave Doré (1832-1883). Begrebet om helvede findes i alle de store religioner, såsom kristendommen, islam, hinduismen og buddhismen.
Hertug
Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.
Himmelen (religion)
Billede af Himlen, jord og helvede fra 18. århundrede Himmelen, Himlen, Himlene er et udtryk, der fortrinsvis anvendes i de abrahamitiske religioner, og som betegner et overjordisk, metafysisk "sted" for et menneskes sjæl efter det fysiske legemes død; et sted hvor Gud og guddommelige væsner findes.
Se Radbod og Himmelen (religion)
Ivar Vidfadme
Ivar Vidfadme var en dansk sagnkonge, der optræder i flere sagaer.
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Köln
Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kvad
Færøsk frimærke som afbilder kvadet ''Harra Pætur & Elinborg''. Kvad eller kvæde (isl. og fær. kvæði) betyder en sang eller et digt, oprindelig blot "noget, der fremsiges" med rytmisk tonefald (at kveda: udtale, fremsige).
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Nordsøen
Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Pipin af Herstal
Pipin af Herstal (fransk: Pépin) (635 eller 640 - 16. december 714) var en frankisk statsmand, der var barnebarn af Pipin den Ældre via ægteskab med Ansegisel og Begga, datter af den ældre.
Radbod 2.
Radbod II efter en bogillustration fra 1618-20 af ''Pieter Feddes van Harlingen'' Det frisiske kongerige mellem ca. 500 og 800. Efter 734 var der kun et beskedent område tilbage, som friserne selv kunne regere. Radbod II (født ca. 729, død ca. 792) var den sidste frisiske konge.
Randver
Randver eller Randvér var mytologisk konge af danerne og svearne ifølge Hervors saga.
Ráðbarðr
Ráðbarðr, i moderne gengivelse Radbard eller Rådbard (måske tillige Rathbarthi hos Saxo), var en sagnkonge fra vikingetiden.
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Sankt Willibrord
Sankt Willibrord (ca. 658 – 7. november 739) var en northumbriask missionær, kendt som "Frisernes apostel".
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Schelde
Schelde i Antwerpen. Schelde (fransk l'Escaut) er en 350 km lang flod, der udspringer i det nordlige Frankrig, flyder gennem Belgien og nær Antwerpen flyder mod vest ind i Holland mod Nordsøen.
Slaget ved Dorestad
Slaget ved Dorested var en kamp i det 7.
Se Radbod og Slaget ved Dorestad
Slaget ved Köln
Slaget ved Köln blev udkæmpet nær byen Köln i år 716.
Stift
Danske stifter / bispedømmer i middelalderen Et stift eller bispedømme er et kirkeligt geografisk område bestående af provstier, der er inddelt i sogne.
Utrecht
Utrecht (Utrecht, Stad-Utrechts: Utreg/Utereg) er en kommune og en by, beliggende i provinsen Utrecht i Nederlandene.
Vlie
Nederlandene omkring år 800. Vlie eller Vliestroom er en søvej mellem øerne Vlieland og Terschelling i Nederlandene.
15. århundrede
14. århundrede – 15.
670'erne
Århundreder: 6. århundrede – 7. århundrede – 8. århundrede Årtier: 620'erne 630'erne 640'erne 650'erne 660'erne – 670'erne – 680'erne 690'erne 700'erne 710'erne 720'erne År: 670 671 672 673 674 675 676 677 678 679 ----.
680'erne
Århundreder: 6. århundrede – 7. århundrede – 8. århundrede Årtier: 630'erne 640'erne 650'erne 660'erne 670'erne – 680'erne – 690'erne 700'erne 710'erne 720'erne 730'erne År: 680 681 682 683 684 685 686 687 688 689 Se også 680 (tal), 681 (tal), 682 (tal), 683 (tal), 684 (tal), 685 (tal), 686 (tal), 687 (tal), 688 (tal) og 689 (tal) ----.
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
Også kendt som Redbad.