Indholdsfortegnelse
277 relationer: Aarhus, Adam af Bremen, Adils, Allehelgensdag, Angantyr, Angelsaksiske Krønike, Annaler, Ansgar, Anulo, Asfrid Odinkarsdatter, Attila, Augustus, Åke Ohlmarks, Års-stenen, Bagsecg, Bække-stenen 1, Beovulfkvadet, Bibelen, Bjørn Ragnarsson Jernside, Blekinge, Borgerkrig, Bornholm, Brevis Historia Regum Dacie, Chlochilaicus, Chronicon Lethrense, Claus Deleuran, Dan 2., Dan 3., Danmark, Danmarks forhistorie, Dannevirke, Dansk (sprog), Danske krøniker, Dendrokronologi, Det frisiske kongerige, Drot, Edda (historiske håndskrifter), Engelsk (sprog), England, Erik Lam, Erik Sejrsæl, Eystein Fart Halvdansson, Falster, Folkevandringstiden, Frankerkrøniken, Fyn, Gammel Lejre, Germansk jernalder, Gesta Danorum, Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum, ... Expand indeks (227 mere) »
- Lister over personer fra Danmark
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Se Danske sagnkonger og Aarhus
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Se Danske sagnkonger og Adam af Bremen
Adils
Rolf Krake spreder guld for at forsinke Adils og de svenske forfølgere, af Hugo Hamilton. 1830. ''Teckningar ur Skandinaviens Äldre Historia'', Stockholm. Adils (Aðils, Adillus, Aðísl at Uppsölum, Eadgils, Athisl, Athislus og Adhel) var en sagnkonge i Sverige fra 500-tallet, tidsfæstet ud fra Hygelacs hærtogt til Frisland en gang omkring år 516.
Allehelgensdag
Allehelgensdag (tidl. også Hellemisse) er i den danske folkekirke den 1.
Se Danske sagnkonger og Allehelgensdag
Angantyr
Angantyr (Ongendus) eller Agantyr var navnet på tre mænd i den samme slægt i norrøn mytologi, omtalt i fornaldersagaen Hervors saga, i Saxo Grammaticus' Gesta Danorum og i den færøske balladen Arngríms synir.
Se Danske sagnkonger og Angantyr
Angelsaksiske Krønike
Første side i Peterborough-krøniken. Den Angelsaksiske Krønike beretter om begivenheder fra de Britiske Øer til år 1154.
Se Danske sagnkonger og Angelsaksiske Krønike
Annaler
Et eksempel på udgivelsen af danske krøniker. Her første side af Lejrekrøniken udgivet af Martin Clarentius Gertz i ''Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi''. Annaler (af latin: annales.
Se Danske sagnkonger og Annaler
Ansgar
Ansgar (født 801 i Amiens, død 865 i Bremen) også kaldet Nordens apostel, var en frankisk benediktinermunk, som forsøgte at gøre danerne kristne, da han rejste med Harald Klak til Danmark efter dennes dåb i Frankerriget.
Se Danske sagnkonger og Ansgar
Anulo
Anulo en dansk kongeætling og konge.
Asfrid Odinkarsdatter
Asfrid Odinkarsdatter (dronning i Danmark i begyndelsen af 900-tallet) er kendt fra to runesten fundet i nærheden af Hedeby, rejst af hende til minde om hendes søn, kong Sigtryg.
Se Danske sagnkonger og Asfrid Odinkarsdatter
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Se Danske sagnkonger og Attila
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Se Danske sagnkonger og Augustus
Åke Ohlmarks
Åke Ohlmarks (født 3. juni 1911 i Kristianstad, død 6. juni 1984 i Crist di Niardo, Brescia, Italien) var en svensk religionshistoriker, forfatter og oversætter.
Se Danske sagnkonger og Åke Ohlmarks
Års-stenen
thumb Års-stenen er en runesten placeret på en lille høj ved en kirkegård ved Aars i Himmerland, Danmark.
Se Danske sagnkonger og Års-stenen
Bagsecg
Waylands Smithy hvor kong Bagsecg efter lokal tradition i Berkshire er begravet. Bagsecg (Bægsecg eller Bagsec) (død 8. januar 871) var en af lederne under de danske eller nordiske vikingenes invasion i England i 860'erne.
Se Danske sagnkonger og Bagsecg
Bække-stenen 1
Bække-stenen 1 er en runesten fundet i Bække i 1810.
Se Danske sagnkonger og Bække-stenen 1
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Se Danske sagnkonger og Beovulfkvadet
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Se Danske sagnkonger og Bibelen
Bjørn Ragnarsson Jernside
Bjørn Jernside (latin Bier Cotae Ferrae, Björn Járnsíða) var en viking som hærgede i Frankrig i 800-tallet.
Se Danske sagnkonger og Bjørn Ragnarsson Jernside
Blekinge
Blekinge (gammelt dansk: Bleging eller Bleking) er et svensk landskab, der grænser op mod Skåne og Småland med en lang kystlinje mod Østersøen.
Se Danske sagnkonger og Blekinge
Borgerkrig
En borgerkrig er en krig mellem organiserede grupper indenfor et enkelt samfund, normalt en stat.
Se Danske sagnkonger og Borgerkrig
Bornholm
Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.
Se Danske sagnkonger og Bornholm
Brevis Historia Regum Dacie
Brevis Historia Regum Dacie (dansk: "Kortfattet Historie om Danernes Konger") af den danske historiker Sven Aggesen er den tidligst kendte danmarkskrønike nedskrevet af en navngiven forfatter.
Se Danske sagnkonger og Brevis Historia Regum Dacie
Chlochilaicus
Chlochilaicus (dansk: Hugleik (dog ikke enighed blandt historikere om denne identifikation)), dansk konge død mellem 516 og 522, muligvis 517.
Se Danske sagnkonger og Chlochilaicus
Chronicon Lethrense
Lejrekrøniken Lejrekrøniken eller Chronicon Lethrense er en kort latinsk krønike fra Lejre skrevet i det 12. århundrede.
Se Danske sagnkonger og Chronicon Lethrense
Claus Deleuran
Tegning af Claus Deleuran, der anvendes ved uddeling af Claus Deleuran prisen. Claus Deleuran (4. august 1946 i OdenseKirkebog for Sankt Knuds Sogn, ("1945-1947" s. 104; opslag 107, nr. 244) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver. – 31. januar 1996 i Regerup) var en dansk tegneserietegner, -forfatter og historieformidler.
Se Danske sagnkonger og Claus Deleuran
Dan 2.
Dan 2. er en dansk sagnkonge, der omtales i bog 4, kapitel 6 af Danmarkskrøniken Gesta Danorum af Saxo Grammaticus.
Se Danske sagnkonger og Dan 2.
Dan 3.
Dan 3. var en dansk konge, der fortælles om i Saxo Grammaticus' krønike Gesta Danorum.
Se Danske sagnkonger og Dan 3.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Danske sagnkonger og Danmark
Danmarks forhistorie
Stendysse nær Vinstrup, Nørhald Danmarks forhistorie begyndte, da de første jægere og samlere kom til landet i ældre stenalder.
Se Danske sagnkonger og Danmarks forhistorie
Dannevirke
Dannevirke går mellem marskområderne omkring Trenen og Ejderen i vest til Slien og Egernførde Fjord i øst. Dannevirke og Hærvejens Rødekro på et kort fra 1913 Dannevirke (på dansk også Danevirke, norrønt: Danavirki, gammeldansk: danæwirchi, tysk: Danewerk – betyder danernes værk) er et system af historiske danske befæstninger i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten ca.
Se Danske sagnkonger og Dannevirke
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Danske sagnkonger og Dansk (sprog)
Danske krøniker
Danske krøniker, annaler og historiske værker fra Middelalderen.
Se Danske sagnkonger og Danske krøniker
Dendrokronologi
Dendrokronologi Dendrokronologi er en metode til at tidsbestemme år ved hjælp af de årringe, der fremkommer ved årstidernes skiften og ses på tværsnittet af en træstamme.
Se Danske sagnkonger og Dendrokronologi
Det frisiske kongerige
Kort over det frisiske rige i 716 Det frisiske kongerige (på latin Magna Frisia, oversat: Store Frisland) var frisernes rige i tidlig middelalder.
Se Danske sagnkonger og Det frisiske kongerige
Drot
Drot (konge, herre) er opstået af ældre dansk drotten; oldnordisk dróttinn (af drótt, en skare, altså egentlig den, der har hird), idet man opfattede ordets sidste del som bestemt kendeord: jævnfør jorddrot.
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Se Danske sagnkonger og Edda (historiske håndskrifter)
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Se Danske sagnkonger og Engelsk (sprog)
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Se Danske sagnkonger og England
Erik Lam
Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild.
Se Danske sagnkonger og Erik Lam
Erik Sejrsæl
Erik Sejrsæl (eller Erik Sejrssæl, østnordisk Eiríkr Sigrsæll; død cirka 995) var konge af Sverige mellem 970 og 995.
Se Danske sagnkonger og Erik Sejrsæl
Eystein Fart Halvdansson
Eystein "Fart" Halvdansson, konge i Romerike og Vestfold i 700-tallet.
Se Danske sagnkonger og Eystein Fart Halvdansson
Falster
Falster er en dansk ø i den sydøstlige del af Danmark.
Se Danske sagnkonger og Falster
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Danske sagnkonger og Folkevandringstiden
Frankerkrøniken
Del af ''Historia Francorum'' fra Det franske nationalbibliotek. Frankerkrøniken, Historia Francorum eller Decem Libri Historiarum blev skrevet af historikeren og biskoppen Gregor af Tours (538-594?).
Se Danske sagnkonger og Frankerkrøniken
Fyn
Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.
Gammel Lejre
Gammel Kongsgaard fra omkring 1700 ligger midt i Gammel Lejre Lejre Museums hovedbygning, Hestebjerggård fra 1800-tallet Skibssætning Gammel Lejre Gammel Lejre er en landsby i Lejre Kommune, ca.
Se Danske sagnkonger og Gammel Lejre
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Se Danske sagnkonger og Germansk jernalder
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Se Danske sagnkonger og Gesta Danorum
Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum
Begyndelsen på Bog 1 i Wien-manuskriptet (''Codex Vindobonensis'' 521, fol. 3r). Første side i ''descriptio insularum aquilonis'' i Wien-manuskriptet (Codex Vindobonensis 521, fol. 69v). Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum ("De Hamburgske ærkebiskoppers gerninger") eller Adam af Bremens krønike er en afhandling skrevet mellem 1073 og 1076 af Adam af Bremen, som lavede tilføjelser (scholia) til sin død (muligvis 1081; før 1085).
Se Danske sagnkonger og Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum
Gnupa
Gnupa eller Chnob og Knud (Flatøbogen - Knutr; Thietmar af Merseburg: Thietmari Merseburgensis episcopi Chronicon - Cnutone eller Cnit; Arngrim Jonsson: Rerum Danicarum fragmenta - Canutus; Avico (et al.): Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum - Knupa) var konge i Danmark i begyndelsen af det 10.
Godfred
Godfred, Gudfred eller Gøtrik – også benævnt Gøtrik den gavmilde,, Godfred den gavmilde og Godfred den Store (død 810) var dansk konge først i det 9. århundrede.
Se Danske sagnkonger og Godfred
Gorm
Gorm er et gammelt dansk drengenavn, afledt af det ældre Guttorm, som er mest udbredt i Norge og på Færøerne.
Gorm den Gamle
Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.
Se Danske sagnkonger og Gorm den Gamle
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Se Danske sagnkonger og Gotland
Gram (sagnfigur)
Gram var en af de tidligste danske sagnkonger ifølge Saxo Grammaticus' Gesta Danorum.
Se Danske sagnkonger og Gram (sagnfigur)
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Se Danske sagnkonger og Gregor af Tours
Grevskabet Holsten
Holstens våbenskjold er et stiliseret nældeblad i lighed med Slægten Schauenburgs våbenskjold. Grevskabet Holsten (af latin holcetae, afledt af det germanske ord holtsete (.
Se Danske sagnkonger og Grevskabet Holsten
Gudmund Schütte
Gudmund Schütte (født 17. januar 1872 på Eskjær pr. Jebjerg i Salling, død 12. juli 1958 i Grinderslev) var en dansk filolog og historiker med speciale i Danmarks oldtid og hedenskab.
Se Danske sagnkonger og Gudmund Schütte
Gudrød af Skåne
Gudrød af Skåne (norrønt Guðröðr) var en sagnkonge over Skåne, der muligvis levede i 600-tallet.
Se Danske sagnkonger og Gudrød af Skåne
Gudrum
Ved Gudrums dåb i 878 var kong Alfred af Wessex hans gudfar. Gudrum eller Guthrum (også stavet Godrum og Guthorm) også kendt som Gorm den Gamle var en dansk konge i det østlige England med det kristne dåbsnavn Æthelstan.
Se Danske sagnkonger og Gudrum
Gurd
Adam af Bremens værk ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum'' blev længe anset for det væsentligste værk til forståelse af kong Gyrds historie, men efterhånden har nærmere granskning afsløret adskillige detaljer om Gyrd i en række andre kilder - delvis i modstrid med Adams udsagn.
Gustav Storm
Gustav Storm (født 18. juni 1845 i Rendalen, død 23. februar 1903 i Kristiania) var en norsk historiker.
Se Danske sagnkonger og Gustav Storm
Hagar den skrækkelige
Hagar den skrækkelige, også kendt som Hagar den grusomme og Hagar hin Håndfaste (og i nogle avisstriber som Hagbard og Baldur), er en tegneseriefigur.
Se Danske sagnkonger og Hagar den skrækkelige
Halfdan (Alfdeni)
Halfdan (Alfdeni, født ca. 758, død efter 807) var formentlig en person i den danske kongeslægt.
Se Danske sagnkonger og Halfdan (Alfdeni)
Halfdan Snialli
Halfdan Snialli var en sagnprins over Skåne, der var far til Ivar Vidfamne ifølge Hervarar saga, Ynglinga saga, Njals saga og Hversu Noregr byggdist.
Se Danske sagnkonger og Halfdan Snialli
Halvdan den Gamle
Halvdan den Gamle skulle ifølge flere sagn være den danske kongeslægts ældste stamfader.
Se Danske sagnkonger og Halvdan den Gamle
Harald (forhistoriske konger)
Der er mindst to-tre Harald'er i den tidlige vikingetid og to til i den sene vikingetid (Harald Blåtand & Harald 2.).
Se Danske sagnkonger og Harald (forhistoriske konger)
Harald 2.
Danmark. Harald 2. eller Harald Svendsen (alternativt Harald Svenssøn, Harald Svensen, Harald Svendssøn eller Harald 4.;Bent Østergaard:; ''Historie/Jyske Samlinger, Bind 1994'', 1994. (s. 248) død senest 1018) var konge af Danmark fra 1014 til ca.
Se Danske sagnkonger og Harald 2.
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Se Danske sagnkonger og Harald Blåtand
Harald Hårfager
Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.
Se Danske sagnkonger og Harald Hårfager
Harald Hildetand
Harald Hildetand i slaget ved Bråvalla. Tegning af Hugo Hamilton 1830. Harald Hildetand (norrønt Haraldr hilditönn) er en sagnkonge af Danmark, der ifølge overleveringen erobrede Danmark i folkevandringstiden og faldt i Bråvallaslaget mod den svenske kong Sigurd Ring.
Se Danske sagnkonger og Harald Hildetand
Harald Klak
Harald (i senere historieskrivning Harald Klak død ca. 842) var dansk medkonge 812- 813, 819-823 og 826–827) men levede store dele af sit liv i eksil i Rüstringen som lensmand for Frankerriget.
Se Danske sagnkonger og Harald Klak
Harde-Knud/Gudfred/Gudrød
Harde-Knud, Gudfred, Gudrød kaldes også Trælle Knud og Knud den Fundne.
Se Danske sagnkonger og Harde-Knud/Gudfred/Gudrød
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Se Danske sagnkonger og Hardeknud
Hardeknud (Knud 1.)
Hardeknud (Knud 1.) blev muligvis konge af dele af Danmark som mindreårig i 891 med den norske Helge som "statholder" (Adams Heiligo).
Se Danske sagnkonger og Hardeknud (Knud 1.)
Hardsyssel
Hardsyssel var i middelalderen et syssel og den gamle betegnelse på Vestjylland, omtrent svarende til lidt mindre end Ringkøbing Amt mellem kommunalreformen i 1970 og kommunalreformen i 2007.
Se Danske sagnkonger og Hardsyssel
Håkon jarl
Håkon jarl, som maleren Christian Krohg (1852 – 1925) forestillede sig ham Håkon Sigurdsson jarl eller Håkon Ladejarl, Hákon jarl hinn ríki (født ca. år 935, død 995), regerede Norge fra ca.
Se Danske sagnkonger og Håkon jarl
Høvding
Høvding Geronimo Høvding kan i daglig tale anvendes om enhver, der indtager en politisk ledende stilling.
Se Danske sagnkonger og Høvding
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Se Danske sagnkonger og Hedeby
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Se Danske sagnkonger og Heimskringla
Helge
Helge er et drengenavn, der stammer fra olddansk Hælghi, som betyder "hellig".
Helge (dansk konge)
Helge (død før 909) var en dansk konge 891 – før 909.
Se Danske sagnkonger og Helge (dansk konge)
Helge (sagnkonge)
Helge er navnet på en dansk sagnkonge, der regerede i Lejre i 6.
Se Danske sagnkonger og Helge (sagnkonge)
Hemming (dansk konge)
Hemming (død 812) var dansk konge 810-812.
Se Danske sagnkonger og Hemming (dansk konge)
Hemming (død 837)
Hemming (født ca. 778, død 837) var den dansk kongeætling, søn af Halfdan og måske broder til Anulo, Harald Klak og Reginfred.
Se Danske sagnkonger og Hemming (død 837)
Herulere
Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.
Se Danske sagnkonger og Herulere
Himmerland
Himmerlands beliggenhed mellem Limfjorden og Mariager Fjord i Jylland Himmerland er en halvø i det østlige Nordjylland (Danmark) syd for Limfjorden og nord for Mariager Fjord.
Se Danske sagnkonger og Himmerland
Historiker
Kristian Erslev, en betydningsfuld dansk historiker En historiker er en person, der beskæftiger sig professionelt med faget historie, eller som har en uddannelse inden for dette felt.
Se Danske sagnkonger og Historiker
Hnæf
Hnæf søn af Hoc er en prins der bliver nævnt i de oldengelske digte Beovulfkvadet og Finnsborgkampen.
Horik 1.
Horik 1. også kaldet Horik den Gamle, Horik den Ældre eller Erik (også stavet Haarik og Hårik; død 854) var dansk medkonge fra 813 til 827 og enekonge 827-854.
Se Danske sagnkonger og Horik 1.
Horik 2.
Horik 2.
Se Danske sagnkonger og Horik 2.
Horne-stenen
Horne-stenen er en runesten fundet i Horne i Vestjylland.
Se Danske sagnkonger og Horne-stenen
Illustreret Danmarkshistorie for Folket (Deleuran)
Illustreret Danmarkshistorie for Folket, skrevet 1987-1996, er Claus Deleurans tegnede danmarkshistorie, som oprindeligt blev udgivet i Ekstra Bladets lørdagstillæg.
Se Danske sagnkonger og Illustreret Danmarkshistorie for Folket (Deleuran)
Internet
Sprog som de fleste benytter internettet på Et internet er betegnelsen for et netværk af computernetværk, som er koblet sammen.
Se Danske sagnkonger og Internet
Ivar Benløs
Ivar Benløs (engelsk Hyngwar) er en sagnskikkelse, søn af Kraka og Ragnar Lodbrog.
Se Danske sagnkonger og Ivar Benløs
Ivar Vidfadme
Ivar Vidfadme var en dansk sagnkonge, der optræder i flere sagaer.
Se Danske sagnkonger og Ivar Vidfadme
Jellingdynastiet
Jellingdynastiet (også kaldet Gorm den Gamles slægt eller Gormslægten eller mere sjældent Jelling-Slægten eller Det Gormske Kongehus) er betegnelsen for et regerende dansk fyrstehus, der menes at være grundlagt af Hardeknud (også kaldet Knud 1.) måske i begyndelsen af det 10.
Se Danske sagnkonger og Jellingdynastiet
Jellingstenene
Jellingstenene er betegnelsen for to graverede runesten fra 900-tallet der er rejst og befinder sig i byen Jelling, Danmark.
Se Danske sagnkonger og Jellingstenene
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Johannes Steenstrup
Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (født 5. december 1844 i Sorø, død 3. august 1935 på Frederiksberg) var en dansk historiker og professor.
Se Danske sagnkonger og Johannes Steenstrup
Jon Galster
Jon Galster (26. september 1915 – 3. januar 1992) var en dansk historiker og jurist.
Se Danske sagnkonger og Jon Galster
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Se Danske sagnkonger og Jordanes
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Se Danske sagnkonger og Jylland
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Danske sagnkonger og Karl den Store
Kilde (historievidenskab)
Inden for historievidenskaben er en kilde tekster, genstande eller kendsgerninger.
Se Danske sagnkonger og Kilde (historievidenskab)
Knud 6.
Knud Valdemarsøn (1163 - 12. november 1202) var dansk konge, søn af Valdemar 1. og dennes dronning Sofia.
Se Danske sagnkonger og Knud 6.
Knud Danaást
Mindekrans i Jelling Kirke d. 17. oktober 2022 på 1060-års dagen for Knud Danaásts død, placeret ved siden af det sted, som af flere bedømmes at kunne rumme de jordiske rester af Knud Danaást (markeret med en sølvstribe i gulvet). Knud Danaást (ofte blot Knud Danaast eller lejlighedsvis Knud Dane-Ast og mere sjældent Knud Danast,Adam Oehlenschläger: "Erik og Abel.
Se Danske sagnkonger og Knud Danaást
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet.
Se Danske sagnkonger og Knud den Store
Kong Dan
Kong Dan er en af de danske sagnkonger.
Se Danske sagnkonger og Kong Dan
Kong David
Kong David var i de gammeltestamentlige beretninger den anden konge i Israel efter Saul.
Se Danske sagnkonger og Kong David
Kong Frode
Frode eller Frode Fredegod er navnet på en hel stribe konger, der omtales af Saxo i Danmarks Riges Krønike.
Se Danske sagnkonger og Kong Frode
Kong Halvdan
Halvdan (eller Halfdan) er et drengenavn, der betyder han, der er halvt dansk.
Se Danske sagnkonger og Kong Halvdan
Konger af East Anglia
Årstallene skal tages med forbehold East Anglia styre.
Se Danske sagnkonger og Konger af East Anglia
Kongerækken
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Se Danske sagnkonger og Kongerækken
Kongeriget East Anglia
Heptarkiet ifølge Bartholomews ''A literary & historical atlas of Europe'' (1914). East Anglia var et angelsaksisk kongerige i Østengland, i nutidens Cambridgeshire, Norfolk, Suffolk og dele af syd Lincolnshire grænsende op til The Wash.
Se Danske sagnkonger og Kongeriget East Anglia
Krønike
''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.
Se Danske sagnkonger og Krønike
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Danske sagnkonger og Kristendom
Kvad
Færøsk frimærke som afbilder kvadet ''Harra Pætur & Elinborg''. Kvad eller kvæde (isl. og fær. kvæði) betyder en sang eller et digt, oprindelig blot "noget, der fremsiges" med rytmisk tonefald (at kveda: udtale, fremsige).
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Læborg-stenen
Læborg-stenen er en runesten, fundet i Læborg i 1600-tallet.
Se Danske sagnkonger og Læborg-stenen
Lejre
Lejre er en stationsby på Midtsjælland med i Allerslev Sogn.
Lis Jacobsen
Elisabeth 'Lis' Jacobsen (født Rubin 29. januar 1882 i København, død 18. juni 1961 i Hellerup) var en dansk filolog, datter af Marcus Rubin, gift med Jacob Peter Jacobsen.
Se Danske sagnkonger og Lis Jacobsen
Lolland
Lolland (latin: Lalandia) er Danmarks arealmæssigt fjerdestørste ø med et areal på 1.242,86 km² og 57.467 indbyggere (2023).
Se Danske sagnkonger og Lolland
Magnus den Gode
Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.
Se Danske sagnkonger og Magnus den Gode
Mainz
Mainz er en tysk by med 199.752 (2009) indbyggere.
Møn
Møn er en ø ud for Sydsjællands østkyst.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Danske sagnkonger og Middelalderen
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Se Danske sagnkonger og Middelhavet
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Se Danske sagnkonger og Monarki
Niels Åge Nielsen
Niels Aage Anton Nielsen født (25. juni 1913 i Vejle, død 16. januar 1986) var en dansk professor i nordiske sprog ved Aarhus Universitet.
Se Danske sagnkonger og Niels Åge Nielsen
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Danske sagnkonger og Nordisk mytologi
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Norges fylker
Norges fylker pr 1. januar 2020. Et fylke (tidligere amt) er en norsk regional administrativ enhed (forvaltningsenhed) med et vist selvstyre, svarende til et dansk amt.
Se Danske sagnkonger og Norges fylker
Norges regenter
Listen over Norges regenter, som har hersket over et samlet Norge, starter traditionelt med Harald Hårfager, muligvis en arv fra Snorre Sturlusons fremstilling i krøniken Heimskringla.
Se Danske sagnkonger og Norges regenter
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Se Danske sagnkonger og Norrønt
Northumbria
Nord- og Centralengland omkring år 802.Dansk-angelsaksiske jarldømmer omkring år 1025. Northumbria er markeret i gult. Northumbria var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i England.
Se Danske sagnkonger og Northumbria
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ogna
Sandstrand ved Ogna. Ogna er et byområde i den sydlige del af Hå kommune i Rogaland.
Olaf (dansk konge)
Olaf (latin: Olaph) var dansk konge tidligt i 900-tallet efter Helge.
Se Danske sagnkonger og Olaf (dansk konge)
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Se Danske sagnkonger og Olav den Hellige
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Se Danske sagnkonger og Olav Tryggvason
Ordulf af Sachsen
Hertug Ordulf af Sachsen (1022 – 1072), også kaldet Otto, af huset Billung, var hertug af Sachsen fra 1059 til 1072.
Se Danske sagnkonger og Ordulf af Sachsen
Otto den Store
Otto 1., også kaldet Otto den Store (Otto der Große; 23. november 912 – 7. maj 973), var tysk-romersk konge fra 936 til 973 og den tysk-romerske kejser fra 962 til 973.
Se Danske sagnkonger og Otto den Store
Peter Frederik Suhm
Peter Friderich Suhm. Malet af Jens Juel. Peter Frederik Suhm (også Friderich) (født 18. oktober 1728 i København, død 7. september 1798 i Øverød ved Holte) var en dansk historiker og bogsamler.
Se Danske sagnkonger og Peter Frederik Suhm
Procopius
Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.
Se Danske sagnkonger og Procopius
Radbod 2.
Radbod II efter en bogillustration fra 1618-20 af ''Pieter Feddes van Harlingen'' Det frisiske kongerige mellem ca. 500 og 800. Efter 734 var der kun et beskedent område tilbage, som friserne selv kunne regere. Radbod II (født ca. 729, død ca. 792) var den sidste frisiske konge.
Se Danske sagnkonger og Radbod 2.
Ravnkilde (by)
Ravnkilde er en landsby i Himmerland med i Ravnkilde Sogn en km syd for udkanten af Rold Skov.
Se Danske sagnkonger og Ravnkilde (by)
Ravnkilde-stenen 1
Runestenen Ravnkilde 1 er en runesten fundet i Ravnkilde i 1859.
Se Danske sagnkonger og Ravnkilde-stenen 1
Reginfred
Reginfred (eller Reginfrid) (død 814) var dansk konge 812–813.
Se Danske sagnkonger og Reginfred
Regnar Lodbrog
Regnar Lodbrog, langt senere sandstensrelief fra Frederiksborg slot. Regnar (eller Ragnar eller i ældre dansk litteratur Regner) Lodbrog (Ragnarr Loðbrók) var en dansk sagnkonge, omtalt som far til de Lodbrogsønner, som i slutningen af 800-tallet nævnes som de førende ved grundlæggelsen af danevældet i England.
Se Danske sagnkonger og Regnar Lodbrog
Ribe
Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Roar
Roar (også stavet som Hroar, Ro) er en sagnkonge.
Roderick
Roderick (også stavet Roderik og Roderic) er et proto-germansk drengenavn med etymologien: " rig på herlighed (eng. glory)".
Se Danske sagnkonger og Roderick
Rogaland
Rogaland er et fylke i Norge med 475.654 indbyggere (2018), svarende til 8,49 % af befolkningen.
Se Danske sagnkonger og Rogaland
Rolf Krake
Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich. Rolf Krake og hans svoger Hjarvard. Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra Lejre på Sjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum.
Se Danske sagnkonger og Rolf Krake
Roskildekrøniken
Krønikens danske oversættelse fra 1898 Roskildekrøniken (Chronicon Roskildense) er et lille latinsk værk - men skrevet i Roskilde - der ansees at være den ældste danske historiske beretning på skrift.
Se Danske sagnkonger og Roskildekrøniken
Runesten
Runesten i Lund En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift.
Se Danske sagnkonger og Runesten
Sagn
Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.
Sagnkonge
En sagnkonge er en konge, som der ikke er historisk belæg for, men som spiller en rolle i et riges selvforståelse, f.eks.
Se Danske sagnkonger og Sagnkonge
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Se Danske sagnkonger og Saksere
Sankt Willibrord
Sankt Willibrord (ca. 658 – 7. november 739) var en northumbriask missionær, kendt som "Frisernes apostel".
Se Danske sagnkonger og Sankt Willibrord
Sanskrit
310x310px Sanskrit (संस्कृतम्,, oprindeligt संस्कृता वाक्, ~ korrekt sprog) er Indiens klassiske kultursprog og liturgisk sprog for hinduer, mange buddhister og sikher.
Se Danske sagnkonger og Sanskrit
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Se Danske sagnkonger og Saxo Grammaticus
Saxos forhistoriske kongerække
Den danske krønikeskriver Saxo har i sin Danmarkshistorie, en forhistorisk kongerække, som engang har været regnet for en historisk sandhed.
Se Danske sagnkonger og Saxos forhistoriske kongerække
Sønder Vilstrup-stenen
Sønder Vilstrup-stenen er en runesten, fundet i Sønder Vilstrup nær Kolding.
Se Danske sagnkonger og Sønder Vilstrup-stenen
Sønder Vissing-stenen 1
Sønder Vissing-stenen 1 er en dansk runesten fra den anden halvdel af 900-tallet.
Se Danske sagnkonger og Sønder Vissing-stenen 1
Sǫgubrot af nokkrum fornkonungum í dana ok svíaveldi
Sǫgubrot af nokkrum fornkonungum í dana ok svíaveldi (Sagabrudstykke om nogle fortidskonger i Dane- og Sveavældet eller Fragment af en saga om nogle fortidskonger i Dane- og Sveavældet eller Sagafragment om nogle oldkonger i Danmark og Sverige) eller i kort form blot omtalt som Sögubrot, er en fragmentarisk islandsk tekst, der omhandler nogle af de svenske og danske sagnkonger.
Se Danske sagnkonger og Sǫgubrot af nokkrum fornkonungum í dana ok svíaveldi
Siger
Siger er en sagnkonge, som skal være far til Sigfred og bror til Budle, som sønner af Rolf Han skal have bygget en borg med fire porte på toppen af en høj klippe.
Sigfred
Sigfred eller Sigurd (latin Sigifridus) var dansk konge før Godfred.
Se Danske sagnkonger og Sigfred
Sigfred (dansk konge 873)
Sigfred (nævnt i 873, muligvis død i 887) var en dansk konge.
Se Danske sagnkonger og Sigfred (dansk konge 873)
Sigfred (tronprætendent)
Sigfred eller Sigurd (død 812) var dansk tronprætendent efter Hemmings død i 812.
Se Danske sagnkonger og Sigfred (tronprætendent)
Sigtryg
Sigtryg eller Sigerich (tysk form) var søn af Gnupa (eller Chnuba) og Asfrid Odinkarsdatter og var enten selvstændig konge eller medkonge sammen med sin far i en kort tid.
Se Danske sagnkonger og Sigtryg
Sigurd Orm-i-Øje
Sigurd "Orm-i-Øje" eller Sigurd "Snogøje" var ifølge traditionen søn af Kraka og den legendariske vikingehøvding Regnar Lodbrog, og som en af Lodbrogsønnerne bror til Ivar Benløs, Halvdan, Helge,, Ragnvald, Aaluf og Ubbe – omtalt i Roskildekrøniken og den islandske fornaldersaga Ragnarssona þáttr fra omkring år 1300 fundet i Hauksbók.
Se Danske sagnkonger og Sigurd Orm-i-Øje
Sigurd Ring
Sigurd Ring (norrønt: Sigurðr Hringr, i nogle kilder blot kaldet Hringr) var en sagnkonge af svearne som nævnes i mange af de nordiske sagaer.
Se Danske sagnkonger og Sigurd Ring
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Se Danske sagnkonger og Sjælland
Sjørupstenen
Sjørupstenen Sjørupstenen (dansk) eller Sjörupstenen (svensk) (DR 279) er en runesten ved Sjörups kirke i Skåne.
Se Danske sagnkonger og Sjørupstenen
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Skjold (sagnkonge)
Anskuelsestavle af Louis Moe med titlen ''Skjold kåres til konge'', litografi af Alfred Jacobsen. Skibssætning af stene og gravhøje ved Gammel Lejre, hvor Skjold var konge. Skjold (norrønt Skjöldr; latin Skioldus) er en dansk sagnkonge og ifølge Skjoldungesagaen en af Odins sønner med Rind.
Se Danske sagnkonger og Skjold (sagnkonge)
Skjoldungerne
Skjoldungerne er ifølge legenderne i Knytlingasagaen – hvori Skjoldungesagaen indgår – en dansk kongeslægt fra Lejre, der er efterkommere efter Skjold.
Se Danske sagnkonger og Skjoldungerne
Skjoldungesaga
Skjoldungesaga (Skjöldunga saga) er en islandsk saga om den danske æt Skjoldungerne.
Se Danske sagnkonger og Skjoldungesaga
Slesvig (by)
Kort over Slesvig og Slesvigs bydele Slesvig by i 2006 med kongeengen og domkirken Patricierhus Langegade 6 Slesvig by (Schleswig, sønderjysk Sljasvig) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.
Se Danske sagnkonger og Slesvig (by)
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Danske sagnkonger og Snorri Sturluson
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Se Danske sagnkonger og Stednavn
Storebælt
Storebælt er beliggende mellem Sjælland og Fyn. Storebælt er farvandet mellem Sjælland og Lolland på den ene, Fyn og Langeland på den anden side.
Se Danske sagnkonger og Storebælt
Sven Aggesen
Sven Aggesen (fornavnet staves også Svend, efternavnet også Aagesen, Aggesøn, Agessøn; latin: Sveno Aggonis) var en dansk historiker fra det 12. århundrede.
Se Danske sagnkonger og Sven Aggesen
Sven Rosborn
Sven Rosborn Sven Gunnar Rosborn (født den 31. juli 1949 i Malmø) er en svensk arkæolog, tidligere museumschef i Malmö og i dag ansat som forskningschef for Fotevikens Museum i Skåne.
Se Danske sagnkonger og Sven Rosborn
Svend (drengenavn)
Svend er et drengenavn, der via olddansk "Swæn" stammer fra oldnordisk "Sveinn", hvis betydning er "fri mand i en andens tjeneste".
Se Danske sagnkonger og Svend (drengenavn)
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Se Danske sagnkonger og Svend Estridsen
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Se Danske sagnkonger og Svend Tveskæg
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Se Danske sagnkonger og Sverige
Sveriges regenter
Dette er en liste over svenske monarker, som er konger og regerende dronninger af Sverige, fra ca.
Se Danske sagnkonger og Sveriges regenter
Thyra Dannebod
Bagsiden af den lille runesten i Jelling - rejst for Thyra. Dronning Thyra Dannebod eller Thyra Danebod (dronning fra ca. 935 til sin død i ca. 950/958) er kendt fra Den Lille Jellingsten rejst til hendes ære af hendes mand, kong Gorm den Gamle, og Den Store Jellingsten rejst af sønnen Harald Blåtand til minde om hans forældre.
Se Danske sagnkonger og Thyra Dannebod
Titel (person)
Titel (fra latin titulus "påskrift") hos en person er beskrivende betegnelse for embede, rang eller ægteskabelig status, der bruges som tiltaleform sammen med personens navn.
Se Danske sagnkonger og Titel (person)
Toke Gormsen
Hällestadstenen 1 som omtaler Toke, der mødte sit endeligt i slaget ved Fyrisvollene nær Uppsala. Toke (også kendt som Val-Toke) (formentlig født i 940'erne, død 986Den Store Danske / lex.dk: (hentet 6. maj 2023)) var søn af Gorm den Gamle og konge af Skåne 971-986, indsat af sin storebror Harald Blåtand samt måske tillige jarl af Vendsyssel.
Se Danske sagnkonger og Toke Gormsen
Tove af Danmark
Tove af Danmark (Tove fra Venden (Tófa) ca. 970) var dronning af Danmark ved sit giftermål med Harald Blåtand i 960'erne.
Se Danske sagnkonger og Tove af Danmark
Tronprætendent
En tronprætendent er en person, der gør krav på en trone, der er afskaffet eller besat af en anden.
Se Danske sagnkonger og Tronprætendent
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Danske sagnkonger og Tysk (sprog)
Ubbe
Ubbe, søn af Regnar Lodbrog, skal havde været dansk konge en kort tid; død 877/878 i England.
Uffe den Spage
Anskuelsestavle med titlen ''Uffe hin Spage'' tegnet af Louis Moe. Statue af Uffe den Spage i Kolding. Anne Marie Carl-Nielsen har brugt flere modeller for at lave "Uffe". Det forlyder, at Carl Nielsen har stået model til ansigtet, og kroppen er stykket sammen af Frode Moesgaards overkrop og Hell Hansens underkrop - begge kendte idrætsudøvere i 1930erne.
Se Danske sagnkonger og Uffe den Spage
Ulvhild
Ulvhild Håkonsdatter (ca. 1095-1148) var dronning af Svitjod (Sverige) i 1100-tallet, som var stærkt involveret i nordisk stormagtspolitik, blandt andet blev det påstået, at hun var giftmorder og en viljestærk intrigemager.
Se Danske sagnkonger og Ulvhild
Uppsala
Uppsala er en by i Uppland i det østlige Sverige, beliggende 66 km nord for Stockholm.
Se Danske sagnkonger og Uppsala
Urd, Verdande og Skuld
Nornerne væver skæbnens tråde, af Arthur Rackham (1912) Urd, Verdande og Skuld (norrønt: Urðr, Verðandi ok Skuld) er i nordisk mytologi et kollektiv af tre skæbnegudinder, også kaldet norner.
Se Danske sagnkonger og Urd, Verdande og Skuld
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Se Danske sagnkonger og Vendere
Vendsyssel
Vendsyssels inddeling i Middelalderen Det tidligere Vendsyssel Teater i Hjørring Grenen set fra Skagen Fyr Vendsyssel, en egn/syssel i Nordjylland, udgør med sine ca.
Se Danske sagnkonger og Vendsyssel
Vennesla
Vennesla er en indlandskommune i Agder fylke i Norge.
Se Danske sagnkonger og Vennesla
Vest-Agder
Vest-Agder Vest-Agders våbenskjold Vest-Agder fylke Vest-Agder er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, blev lagt sammen med Aust-Agder til det nye fylke, Agder.
Se Danske sagnkonger og Vest-Agder
Vestfold
Vestfolds våben Vestfold Vestfold er et tidligere norsk fylke som grænser til Buskerud, Telemark og Østfold.
Se Danske sagnkonger og Vestfold
Viggo Starcke
Viggo Starckes grav på Holmens Kirkegård i København. Viggo Starcke (13. marts 1895 i København – 22. marts 1974 i Kongens Lyngby) var en dansk læge og politiker, formand for Retsforbundet 1938 til 1939.
Se Danske sagnkonger og Viggo Starcke
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Se Danske sagnkonger og Vikingetid
Wikipedia
Wikipedia monument. Słubice, Polen 2014. Wikipedia er en internetencyklopædi, der forekommer i flere sprogversioner, udelukkende med frit indhold og ingen reklamer (selvom donationer accepteres), baseret på et åbent samarbejde igennem en model, hvor brugere kan redigere ved hjælp af internet-baserede applikationer som webbrowsere, kaldet wiki.
Se Danske sagnkonger og Wikipedia
Wulfstan af Hedeby
Wulfstan af Hedeby (Hæðum, latin Haithabu, Heidiba) var en rejsende og handlende i slutningen af 800-tallet.
Se Danske sagnkonger og Wulfstan af Hedeby
10. århundrede
Århundreder: 9. århundrede – 10.
Se Danske sagnkonger og 10. århundrede
1000
---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 1000 (tal).
1013
---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 1013 (tal).
1014
---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 og Harald 2. 1014-1018 ---- Se også 1014 (tal).
1016
---- Konge i Danmark: Harald 2. 1014-1018 ---- Se også 1016 (tal).
1018
---- Konge i Danmark: Det antages oftest at Harald 2. døde i 1018, men han kan ligevel godt være død ét til to år tidligere.
1019
---- Konge i Danmark: Knud den Store 1019-1035 ---- Se også 1019 (tal).
1028
---- Konge i Danmark: Knud den Store 1019-1035 ---- Se også 1028 (tal).
1030
---- Konge i Danmark: Knud den Store 1019-1035 ---- Se også 1030 (tal).
1035
---- Konge i Danmark: Knud den Store 1019-1035 og Knud 3. Hardeknud 1035-1042 ---- Se også 1035 (tal).
1040
---- Konge i Danmark: Knud 3. Hardeknud 1035-1042 ---- Se også 1040 (tal) og 1040 (film).
1042
---- Konge i Danmark: Knud 3. Hardeknud 1035-1042 og Magnus den Gode 1042-1047 ---- Se også 1042 (tal).
1043
---- Konge i Danmark: Magnus den Gode 1042-1047 ---- Se også 1043 (tal).
1072
---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1072 (tal).
11. århundrede
Århundreder: 10. århundrede – 11.
Se Danske sagnkonger og 11. århundrede
13. århundrede
Århundreder: 12. århundrede – 13.
Se Danske sagnkonger og 13. århundrede
14
Se også 14 (tal).
20. århundrede
19. århundrede – 20.
Se Danske sagnkonger og 20. århundrede
31 f.Kr.
----.
Se Danske sagnkonger og 31 f.Kr.
710
---- Se også 710 (tal) ----.
714
---- Se også 714 (tal) ----.
719
---- Se også 719 (tal) ----.
728
----.
754
---- Se også 754 (tal) ----.
777
---- Se også 777 (tal) ----.
782
---- Se også 782 (tal) ----.
798
---- Se også 798 (tal) ----.
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
Se Danske sagnkonger og 8. århundrede
8. januar
8.
Se Danske sagnkonger og 8. januar
804
---- Se også 804 (tal) ----.
810
----.
811
----.
812
---- Se også 812 (tal) ----.
813
---- Se også 813 (tal) ----.
814
----.
819
---- Se også 819 (tal) ----.
823
---- Se også 823 (tal) ----.
826
Statuen af Ansgar i Hamborg ---- Se også 826 (tal) ----.
827
---- Se også 827 (tal) ----.
848
---- Se også 848 (tal) ----.
849
---- Se også 849 (tal) ----.
850
---- Se også 850 (tal) ----.
854
----.
858
---- Se også 858 (tal) ----.
864
---- Se også 864 (tal) ----.
871
---- Se også 871 (tal) ----.
873
---- Se også 873 (tal) ----.
890
---- Se også 890 (tal).
891
----.
909
---- Se også 909 (tal) ----.
916
---- Se også 916 (tal) ----.
918
---- Se også 918 (tal) ----.
936
---- Konge i Danmark: Gorm den Gamle før 936–958 ---- Se også 936 (tal).
947
---- Se også 947 (tal).
948
---- Se også 948 (tal).
958
---- Konge i Danmark: Gorm den Gamle fra før 936–958/64 og Harald Blåtand 958/64-985/87 ---- Se også 958 (tal).
960'erne
Århundreder: 9. århundrede – 10. århundrede – 11. århundrede Årtier: 910'erne 920'erne 930'erne 940'erne 950'erne – 960'erne – 970'erne 980'erne 990'erne 1000'erne 1010'erne År: 960 961 962 963 964 965 966 967 968 969 ----.
Se Danske sagnkonger og 960'erne
962
---- Se også 962 (tal).
964
---- Konge i Danmark: Gorm den Gamle fra før 936–964 og Harald Blåtand 964-985 ---- Se også 964 (tal).
966
---- Se også 966 (tal).
981
---- Se også 981 (tal).
985
---- Konge i Danmark: Harald Blåtand 958/64-985 og Toke Gormsen 985-986 ---- Se også 985 (tal).
986
---- Konge i Danmark: Toke Gormsen 985-986 og Svend Tveskæg 986-1014 ---- Se også 986 (tal).
987
---- Se også 987 (tal).
990'erne
Århundreder: 9. århundrede – 10. århundrede – 11. århundrede Årtier: 940'erne 950'erne 960'erne 970'erne 980'erne – 990'erne – 1000'erne 1010'erne 1020'erne 1030'erne 1040'erne År: 990 991 992 993 994 995 996 997 998 999 ----.
Se Danske sagnkonger og 990'erne
Se også
Lister over personer fra Danmark
- Århus' bisperække
- Danmarks rigeste personer
- Danske sagnkonger
- Den danske tronfølge
- Personer på danske frimærker
- Slesvigske hertuger
Også kendt som Den forhistoriske danske kongerække, Nordiske folkesagnkonger.
, Gnupa, Godfred, Gorm, Gorm den Gamle, Gotland, Gram (sagnfigur), Gregor af Tours, Grevskabet Holsten, Gudmund Schütte, Gudrød af Skåne, Gudrum, Gurd, Gustav Storm, Hagar den skrækkelige, Halfdan (Alfdeni), Halfdan Snialli, Halvdan den Gamle, Harald (forhistoriske konger), Harald 2., Harald Blåtand, Harald Hårfager, Harald Hildetand, Harald Klak, Harde-Knud/Gudfred/Gudrød, Hardeknud, Hardeknud (Knud 1.), Hardsyssel, Håkon jarl, Høvding, Hedeby, Heimskringla, Helge, Helge (dansk konge), Helge (sagnkonge), Hemming (dansk konge), Hemming (død 837), Herulere, Himmerland, Historiker, Hnæf, Horik 1., Horik 2., Horne-stenen, Illustreret Danmarkshistorie for Folket (Deleuran), Internet, Ivar Benløs, Ivar Vidfadme, Jellingdynastiet, Jellingstenene, Jesus, Johannes Steenstrup, Jon Galster, Jordanes, Jylland, Karl den Store, Kilde (historievidenskab), Knud 6., Knud Danaást, Knud den Store, Kong Dan, Kong David, Kong Frode, Kong Halvdan, Konger af East Anglia, Kongerækken, Kongeriget East Anglia, Krønike, Kristendom, Kvad, Latin, Læborg-stenen, Lejre, Lis Jacobsen, Lolland, Magnus den Gode, Mainz, Møn, Middelalderen, Middelhavet, Monarki, Niels Åge Nielsen, Nordisk mytologi, Norge, Norges fylker, Norges regenter, Norrønt, Northumbria, Odin, Ogna, Olaf (dansk konge), Olav den Hellige, Olav Tryggvason, Ordulf af Sachsen, Otto den Store, Peter Frederik Suhm, Procopius, Radbod 2., Ravnkilde (by), Ravnkilde-stenen 1, Reginfred, Regnar Lodbrog, Ribe, Roar, Roderick, Rogaland, Rolf Krake, Roskildekrøniken, Runesten, Sagn, Sagnkonge, Saksere, Sankt Willibrord, Sanskrit, Saxo Grammaticus, Saxos forhistoriske kongerække, Sønder Vilstrup-stenen, Sønder Vissing-stenen 1, Sǫgubrot af nokkrum fornkonungum í dana ok svíaveldi, Siger, Sigfred, Sigfred (dansk konge 873), Sigfred (tronprætendent), Sigtryg, Sigurd Orm-i-Øje, Sigurd Ring, Sjælland, Sjørupstenen, Skåne, Skjold (sagnkonge), Skjoldungerne, Skjoldungesaga, Slesvig (by), Snorri Sturluson, Stednavn, Storebælt, Sven Aggesen, Sven Rosborn, Svend (drengenavn), Svend Estridsen, Svend Tveskæg, Sverige, Sveriges regenter, Thyra Dannebod, Titel (person), Toke Gormsen, Tove af Danmark, Tronprætendent, Tysk (sprog), Ubbe, Uffe den Spage, Ulvhild, Uppsala, Urd, Verdande og Skuld, Vendere, Vendsyssel, Vennesla, Vest-Agder, Vestfold, Viggo Starcke, Vikingetid, Wikipedia, Wulfstan af Hedeby, 10. århundrede, 1000, 1013, 1014, 1016, 1018, 1019, 1028, 1030, 1035, 1040, 1042, 1043, 1072, 11. århundrede, 13. århundrede, 14, 20. århundrede, 31 f.Kr., 710, 714, 719, 728, 754, 777, 782, 798, 8. århundrede, 8. januar, 804, 810, 811, 812, 813, 814, 819, 823, 826, 827, 848, 849, 850, 854, 858, 864, 871, 873, 890, 891, 909, 916, 918, 936, 947, 948, 958, 960'erne, 962, 964, 966, 981, 985, 986, 987, 990'erne.