Indholdsfortegnelse
34 relationer: Apostlenes Gerninger, Apostolsk Kirke, Athanasius af Alexandria, Augustin, İznik, Dåb, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Det store skisma 1054, Engel, Første Mosebog, Filioque, Gregor fra Nyssa, Gud (monoteistisk), Gud Fader, Hellighed, Jehovas Vidner, Jesu fristelse, Jesus, Johannesevangeliet, Kristendom, Nådegave, Overnaturlig, Pinse, Pinsebevægelsen, Satan, Sønnen, Synode, Tertullian, Tese, Treenigheden, Tungetale, Tyske koncentrationslejre, 1054, 381.
- Gudsopfattelser
- Teologi
Apostlenes Gerninger
thumb Apostlenes Gerninger(ApG) er den femte bog i Det Nye Testamente.
Se Helligånden og Apostlenes Gerninger
Apostolsk Kirke
Apostolsk Kirke er en mellemstor frikirke i Danmark oprettet i 1924.
Se Helligånden og Apostolsk Kirke
Athanasius af Alexandria
Athanasius af Alexandria eller Athanasius den Store (født ca. 298, død 2. maj 373 i Alexandria var biskop i Alexandria fra 328 til 373. Athanasius bliver anset som kirkefader af både den ortodokse og katolske kirke. Athanasius fik stor indflydelse på kristendommen efter Konstantin den Store, der gjorde Romerriget kristent.
Se Helligånden og Athanasius af Alexandria
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
İznik
İznik (tyrkisk: İznik) tidligere kendt som Nikæa er en tyrkisk by med omkring indbyggere.
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.
Se Helligånden og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Det store skisma 1054
Det store skisma indtraf i 1054, da patriarken af Konstantinopel (det nuværende Istanbul), brød med paven i Rom og den romersk-katolske kirke til dels på grund af pavens tilknytning til den tyske kejser.
Se Helligånden og Det store skisma 1054
Engel
Traditionel fremstilling af en skytsengel, der passer på to børn. 1600-tallets buttede, amorin-lignende engle i slottet Château de Vaux-le-Vicomte. ''Den sårede engel'', Hugo Simberg, 1903, valgt som Finlands "nationale maleri" i 2006. En engel (fra græsk angelos, "sendebud" eller "budbringer") er et overnaturligt åndevæsen, der optræder som Guds sendebud i åbenbaringsreligioner, såsom zoroastrisme, jødedom, kristendom og islam.
Første Mosebog
Første Mosebog (eller Genesis (בראשית, tr. Bereshit.
Se Helligånden og Første Mosebog
Filioque
Helligånden i skikkelse af en due udblæses både fra Faderen og Sønnen (altertavle fra Boulbon, ca. 1450) Filioque er en bestemt tilføjelse til den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse fra 381, der ikke var indeholdt i den oprindelige version.
Gregor fra Nyssa
Gregor fra Nyssa ''De virginitate'' Gregor fra Nyssa (ca. 331 – ca. 394) var en græsk kirkefader.
Se Helligånden og Gregor fra Nyssa
Gud (monoteistisk)
Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.
Se Helligånden og Gud (monoteistisk)
Gud Fader
Paolo Veronese: Den evige far. Maleri af den italienske renæssancemalermaler Paolo Veronese (1528-1588). Faderen, eller Gud Fader, er i de dominerende retninger indenfor kristen teologi en af de tre personer i treenigheden og for alle kristne et navn på Gud.
Hellighed
Hellighed er det at være hellig.
Jehovas Vidner
Jehovas Vidner er et internationalt millenaristisk og restorationistisk trossamfund, hvis teologi og religiøse praksis på væsentlige punkter afviger fra de katolske og protestantiske dogmer, der ikke anerkender Jehovas Vidner som kristne ligesom Jehovas Vidner ikke betragter katolikker/protestanter som kristne.
Se Helligånden og Jehovas Vidner
Jesu fristelse
Jesu fristelse af Ary Scheffer, 1854 Jesu fristelse gengives i alle de tre synoptiske evangelier i Matthæus 4,1-11, Markus 1,12-13 og Lukas 4,1-13, hvor Jesus efter 40 dages faste bliver fristet af Djævelen i ørkenen.
Se Helligånden og Jesu fristelse
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Johannesevangeliet
Johannesevangeliet er den fjerde bog i Det Nye Testamente.
Se Helligånden og Johannesevangeliet
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Nådegave
Nådegave, (fra græsk) charisma, som direkte oversat betyder «gave modtaget af nåde».
Overnaturlig
kristne opfattelse af den overnaturlige skabelse af mennesket ifølge Bibelen. Overnaturlig eller paranormal er beskrivelsen af hændelser eller væsner, der er over naturens love.
Se Helligånden og Overnaturlig
Pinse
Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (50.) (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.
Pinsebevægelsen
Pinsekirke, Lublin Pinsebevægelsen er en global kirkebevægelse, der opstod først i 1900-tallet.
Se Helligånden og Pinsebevægelsen
Satan
europæisk kunst. Satan (græsk Σατάν Satán, hebræisk שָׂטָן Śāṭān) er en overnaturlig magt i de abrahamitiske religioner; i jødedommen opfattes han som en af Guds tjenere, medens han i kristendommen regnes for den øverste i dæmonernes rangorden.
Sønnen
Sønnen er en dansk film fra 1953, instrueret af Torben Anton Svendsen og skrevet af Leck Fischer.
Synode
Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.
Tertullian
Quintus Septimius Florens Tertullianus, eller blot Tertullian, (ca. 160-225) regnes for en af oldkirkens mest betydningsfulde teologer og var en af kirkefædrene.
Tese
Ordet tese kommer af græsk thesis.
Treenigheden
Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen.
Se Helligånden og Treenigheden
Tungetale
Disciplene med ildtunger, fyldt af Den Hellige Ånd. Kirkemaleri fra Siena udført af Duccio di Buoninsegna omkring år 1310. Tungetale eller glossolali betegner helt eller delvist uforståelige lyde, som kan frembringes spontant eller i religiøs ekstase, og som ofte tolkes som en guddoms tale gennem den eksalterede.
Tyske koncentrationslejre
To overlevende i koncentrationslejren på Boelcke-Kaserne i Nordhausen Tyske koncentrationslejre (KZ-lejre), udtryk benyttet både om koncentrationslejre oprettet i Nazi-Tyskland i 1930'erne for politiske modstandere; og om rene udryddelseslejre oprettet i løbet af anden verdenskrig, hvor fangerne blev myrdet ved ankomst, se Aktion Reinhard.
Se Helligånden og Tyske koncentrationslejre
1054
---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1054 (tal).
381
---- Se også 381 (tal) ----.
Se også
Gudsopfattelser
- An
- Brahman
- Demiurg
- Gud Fader
- Guddommen (Sidste Dages Hellige)
- Helligånden
- Inkarnation
- Logos
- Pandeisme
- Procesteologi
Teologi
- Helligånden
- Naturlig teologi
- Soteriologi
- Teologi
Også kendt som Den Hellige Ånd, Helligåndsdue.