34 relationer: Apostlenes Gerninger, Apostolsk Kirke, Athanasius af Alexandria, Augustin, İznik, Dåb, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Det store skisma 1054, Engel, Første Mosebog, Filioque, Gregor fra Nyssa, Gud (monoteistisk), Gud Fader, Hellighed, Jehovas Vidner, Jesu fristelse, Jesus, Johannesevangeliet, Kristendom, Nådegave, Overnaturlig, Pinse, Pinsebevægelsen, Satan, Sønnen, Synode, Tertullian, Tese, Treenigheden, Tungetale, Tyske koncentrationslejre, 1054, 381.
Apostlenes Gerninger
thumb Apostlenes Gerninger(ApG) er den femte bog i Det Nye Testamente.
Ny!!: Helligånden og Apostlenes Gerninger · Se mere »
Apostolsk Kirke
Apostolsk Kirke er en mellemstor frikirke i Danmark oprettet i 1924.
Ny!!: Helligånden og Apostolsk Kirke · Se mere »
Athanasius af Alexandria
Athanasius af Alexandria eller Athanasius den Store (født ca. 298, død 2. maj 373 i Alexandria var biskop i Alexandria fra 328 til 373. Athanasius bliver anset som kirkefader af både den ortodokse og katolske kirke. Athanasius fik stor indflydelse på kristendommen efter Konstantin den Store, der gjorde Romerriget kristent. Athanasius var en ivrig aktør imod arianismen, der har navn efter Arius. I den strid lykkedes det Athanasius at få gennemført sin egen tro på Jesus som en del af Guds væsen i kirkens teologi. Arius og hans støtter mente, at Jesus var et skabt væsen, og dermed ikke en del af Guds væsen, men det synspunkt blev bandlyst ved det første koncil i Nikæa i 325. Bandlysningen fik dog ikke knust arianerne, der gennem det meste af 300-tallet fandtes inden for kirken. Ud over den arianske strid var Athanasius også en central person i munkebevægelsen i kristendommen. I 300-tallet, hvor Athanasius levede, levede mange munke som asketer i Egyptens og Syriens ørkener. Munkene var i stor stil uden for biskoppernes kontrol; men det lykkedes Athanasius at knytte munkebevægelsen sammen med bispesædet i Alexandria. Det fik enorm indflydelse på kristendommen. En af de vigtigste overleveringer fra Athanasius' hånd er hans skildring af munken Antonius, Vita Antonii (Antonius' liv). Antonius levede i den egyptiske ørken i det 3. og 4. århundrede. Athanasius' skildring af Antonius' liv er på ingen måde neutral og fremhæver Antonius som en levende helgen, der kæmpede mod djævle og dæmoner. Ifølge Vita Antonii opgav Antonius som ung hele sin formue og viede sit liv til streng askese, hvor han blandt andet boede i længere tid i en grav, hvor han udkæmpede flere kampe mod Djævelen. Vita Antonii var et vigtigt skrift for Athanasius, for det viser også Antonius som en lydig undersåt mod bispesædet i Alexandria. Det hjalp Athanasius med at få munkebevægelserne i Egypten indordnet under Alexandria, og var dermed også en stor støtte for ham i hans kamp mod Melitius, der konkurrerede mod bispesædet i Alexandria ved at udnævne sine egne præster og biskopper.
Ny!!: Helligånden og Athanasius af Alexandria · Se mere »
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Ny!!: Helligånden og Augustin · Se mere »
İznik
İznik (tyrkisk: İznik) tidligere kendt som Nikæa er en tyrkisk by med omkring indbyggere.
Ny!!: Helligånden og İznik · Se mere »
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
Ny!!: Helligånden og Dåb · Se mere »
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.
Ny!!: Helligånden og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse · Se mere »
Det store skisma 1054
Det store skisma indtraf i 1054, da patriarken af Konstantinopel (det nuværende Istanbul), brød med paven i Rom og den romersk-katolske kirke til dels på grund af pavens tilknytning til den tyske kejser.
Ny!!: Helligånden og Det store skisma 1054 · Se mere »
Engel
Traditionel fremstilling af en skytsengel, der passer på to børn. 1600-tallets buttede, amorin-lignende engle i slottet Château de Vaux-le-Vicomte. ''Den sårede engel'', Hugo Simberg, 1903, valgt som Finlands "nationale maleri" i 2006. En engel (fra græsk angelos, "sendebud" eller "budbringer") er et overnaturligt åndevæsen, der optræder som Guds sendebud i åbenbaringsreligioner, såsom zoroastrisme, jødedom, kristendom og islam.
Ny!!: Helligånden og Engel · Se mere »
Første Mosebog
Første Mosebog (eller Genesis (בראשית, tr. Bereshit.
Ny!!: Helligånden og Første Mosebog · Se mere »
Filioque
Helligånden i skikkelse af en due udblæses både fra Faderen og Sønnen (altertavle fra Boulbon, ca. 1450) Filioque er en bestemt tilføjelse til den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse fra 381, der ikke var indeholdt i den oprindelige version.
Ny!!: Helligånden og Filioque · Se mere »
Gregor fra Nyssa
Gregor fra Nyssa ''De virginitate'' Gregor fra Nyssa (ca. 331 – ca. 394) var en græsk kirkefader.
Ny!!: Helligånden og Gregor fra Nyssa · Se mere »
Gud (monoteistisk)
Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.
Ny!!: Helligånden og Gud (monoteistisk) · Se mere »
Gud Fader
Paolo Veronese: Den evige far. Maleri af den italienske renæssancemalermaler Paolo Veronese (1528-1588). Faderen, eller Gud Fader, er i de dominerende retninger indenfor kristen teologi en af de tre personer i treenigheden og for alle kristne et navn på Gud.
Ny!!: Helligånden og Gud Fader · Se mere »
Hellighed
Hellighed er det at være hellig.
Ny!!: Helligånden og Hellighed · Se mere »
Jehovas Vidner
Jehovas Vidner er et internationalt millenaristisk og restorationistisk trossamfund, hvis teologi og religiøse praksis på væsentlige punkter afviger fra de katolske og protestantiske dogmer, der ikke anerkender Jehovas Vidner som kristne ligesom Jehovas Vidner ikke betragter katolikker/protestanter som kristne.
Ny!!: Helligånden og Jehovas Vidner · Se mere »
Jesu fristelse
Jesu fristelse af Ary Scheffer, 1854 Jesu fristelse gengives i alle de tre synoptiske evangelier i Matthæus 4,1-11, Markus 1,12-13 og Lukas 4,1-13, hvor Jesus efter 40 dages faste bliver fristet af Djævelen i ørkenen.
Ny!!: Helligånden og Jesu fristelse · Se mere »
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Ny!!: Helligånden og Jesus · Se mere »
Johannesevangeliet
Johannesevangeliet er den fjerde bog i Det Nye Testamente.
Ny!!: Helligånden og Johannesevangeliet · Se mere »
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Ny!!: Helligånden og Kristendom · Se mere »
Nådegave
Nådegave, (fra græsk) charisma, som direkte oversat betyder «gave modtaget af nåde».
Ny!!: Helligånden og Nådegave · Se mere »
Overnaturlig
kristne opfattelse af den overnaturlige skabelse af mennesket ifølge Bibelen. Overnaturlig eller paranormal er beskrivelsen af hændelser eller væsner, der er over naturens love.
Ny!!: Helligånden og Overnaturlig · Se mere »
Pinse
Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (50.) (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.
Ny!!: Helligånden og Pinse · Se mere »
Pinsebevægelsen
Pinsekirke, Lublin Pinsebevægelsen er en global kirkebevægelse, der opstod først i 1900-tallet.
Ny!!: Helligånden og Pinsebevægelsen · Se mere »
Satan
europæisk kunst. Satan (græsk Σατάν Satán, hebræisk שָׂטָן Śāṭān) er en overnaturlig magt i de abrahamitiske religioner; i jødedommen opfattes han som en af Guds tjenere, medens han i kristendommen regnes for den øverste i dæmonernes rangorden.
Ny!!: Helligånden og Satan · Se mere »
Sønnen
Sønnen er en dansk film fra 1953, instrueret af Torben Anton Svendsen og skrevet af Leck Fischer.
Ny!!: Helligånden og Sønnen · Se mere »
Synode
Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.
Ny!!: Helligånden og Synode · Se mere »
Tertullian
Quintus Septimius Florens Tertullianus, eller blot Tertullian, (ca. 160-225) regnes for en af oldkirkens mest betydningsfulde teologer og var en af kirkefædrene.
Ny!!: Helligånden og Tertullian · Se mere »
Tese
Ordet tese kommer af græsk thesis.
Ny!!: Helligånden og Tese · Se mere »
Treenigheden
Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen. Treenigheden er det centrale dogme i næsten alle kristne trossamfund, da mange betragter det som nødvendigt at acceptere dette dogme (symbolsk og/eller konkret bogstaveligt eller på anden vis) for at tro på Jesus som Kristus.
Ny!!: Helligånden og Treenigheden · Se mere »
Tungetale
Disciplene med ildtunger, fyldt af Den Hellige Ånd. Kirkemaleri fra Siena udført af Duccio di Buoninsegna omkring år 1310. Tungetale eller glossolali betegner helt eller delvist uforståelige lyde, som kan frembringes spontant eller i religiøs ekstase, og som ofte tolkes som en guddoms tale gennem den eksalterede.
Ny!!: Helligånden og Tungetale · Se mere »
Tyske koncentrationslejre
To overlevende i koncentrationslejren på Boelcke-Kaserne i Nordhausen Tyske koncentrationslejre (KZ-lejre), udtryk benyttet både om koncentrationslejre oprettet i Nazi-Tyskland i 1930'erne for politiske modstandere; og om rene udryddelseslejre oprettet i løbet af anden verdenskrig, hvor fangerne blev myrdet ved ankomst, se Aktion Reinhard.
Ny!!: Helligånden og Tyske koncentrationslejre · Se mere »
1054
---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1054 (tal).
Ny!!: Helligånden og 1054 · Se mere »
381
---- Se også 381 (tal) ----.
Ny!!: Helligånden og 381 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Den Hellige Ånd, Helligåndsdue.