Indholdsfortegnelse
22 relationer: Antitrinitarisme, Arianisme, Athanasius af Alexandria, Basileios den Store, Den arianske strid, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Dogme, Første koncil i Konstantinopel, Gregor fra Nazianz, Kappadokien, Kirkefader, Laust Moltesen, Origenes, Platon, Retorik, Salmonsens Konversationsleksikon, Treenigheden, Universalisme (teologi), 325, 331, 381, 394.
- Døde i 395
- Kirkefædre
- Kirkelærere
Antitrinitarisme
Antitrinitarisme er en fællesbetegnelse for en række kristne retninger, der af den ene eller anden grund afviser dogmet om Treenigheden.
Se Gregor fra Nyssa og Antitrinitarisme
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Se Gregor fra Nyssa og Arianisme
Athanasius af Alexandria
Athanasius af Alexandria eller Athanasius den Store (født ca. 298, død 2. maj 373 i Alexandria var biskop i Alexandria fra 328 til 373. Athanasius bliver anset som kirkefader af både den ortodokse og katolske kirke. Athanasius fik stor indflydelse på kristendommen efter Konstantin den Store, der gjorde Romerriget kristent.
Se Gregor fra Nyssa og Athanasius af Alexandria
Basileios den Store
Basileios den Store eller Basilius af Cæsarea (født 330, død 1. januar 379) (Ἅγιος Βασίλειος ὁ Μέγας) var biskop i Cæsarea Mazaca i Kappadokien (nu Kayseri i Tyrkiet).
Se Gregor fra Nyssa og Basileios den Store
Den arianske strid
Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.
Se Gregor fra Nyssa og Den arianske strid
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.
Se Gregor fra Nyssa og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Dogme
Et dogme (af græsk δόγμα dógma: "mening", "læresætning") er en religiøs eller ideologisk trossætning, doktrin eller grundantagelse (aksiom), som ikke er til diskussion af trosgrunde eller af mytologiske årsager.
Første koncil i Konstantinopel
Det Første koncil i Konstantinopel, var det andet økumeniske kirkemøde og blev afholdt i 381.
Se Gregor fra Nyssa og Første koncil i Konstantinopel
Gregor fra Nazianz
Gregor fra Nazianz (ca. 329 i Nazianz i Kappadokien – 389 el.390) var en græsk kirkefader; sammen med Basileios den Store og dennes bror Gregor fra Nyssa en af de såkaldte "kappadokiske fædre".
Se Gregor fra Nyssa og Gregor fra Nazianz
Kappadokien
Kappadokien er et område i Tyrkiet vest for byen Nevşehir.
Se Gregor fra Nyssa og Kappadokien
Kirkefader
Sankt Antonius. En kirkefader (pater ecclesiasticus) er en teologisk forfatter fra oldkirken og den tidlige middelalder, som æres på grund af hans rene lære, trosvidnesbyrd og hellige liv.
Se Gregor fra Nyssa og Kirkefader
Laust Moltesen
Laust Jevsen Moltesen (født 18. november 1865 i Råhede, død 25. oktober 1950 i Ordrup) var en dansk politiker, minister og kirkehistoriker.
Se Gregor fra Nyssa og Laust Moltesen
Origenes
Origenes (Ὠριγένης) (185-254 e.Kr.) var en kirkefader, teolog, bibelfortolker og filosof fra det græsktalende Alexandria.
Se Gregor fra Nyssa og Origenes
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Retorik
Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.
Se Gregor fra Nyssa og Retorik
Salmonsens Konversationsleksikon
Halvdelen af bindene af 2. udgaven af ''Salmonsens Konversationsleksikon''. Indbindingen på er ofte uensartet, fordi det udkom under og efter 1. verdenskrig hvor der var mangel på læder til bogbind. Salmonsens Konversationsleksikon er et dansk leksikon udgivet i forskellige udgaver fra 1893 til 1949.
Se Gregor fra Nyssa og Salmonsens Konversationsleksikon
Treenigheden
Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen.
Se Gregor fra Nyssa og Treenigheden
Universalisme (teologi)
Det kristne universalistiske symbol Universalisme er i kristen sammenhæng en betegnelse for troen på at Guds nåde omfatter alle, og at ingen ender for evigt i helvede.
Se Gregor fra Nyssa og Universalisme (teologi)
325
----.
331
---- Se også 331 (tal) ----.
381
---- Se også 381 (tal) ----.
394
---- Se også 394 (tal) ----.
Se også
Døde i 395
- Gregor fra Nyssa
- Theodosius den Store
Kirkefædre
- Athanasius af Alexandria
- Augustin
- Basileios den Store
- Beda
- Cassiodor
- Clemens af Alexandria
- Cyprianus
- De apostolske Fædre
- Eusebius af Cæsarea
- Gregor fra Nazianz
- Gregor fra Nyssa
- Hegesippus
- Hieronymus
- Hippolytus
- Ignatius af Antiokia
- Irenæus
- Isidor af Sevilla
- Johannes Chrysostomos
- Justinus Martyr
- Kirkefader
- Kyrillos af Alexandria
- Kyrillos af Jerusalem
- Origenes
- Papias
- Patristik
- Pave Clemens 1.
- Pave Damasus 1.
- Pave Gregor 1.
- Pave Leo 1.
- Polykarp
- Sankt Ambrosius
- Sokrates Scholastikos
- Tertullian
Kirkelærere
- Albertus Magnus
- Anselm af Canterbury
- Athanasius af Alexandria
- Augustin
- Basileios den Store
- Beda
- Bellarmino
- Bernhard af Clairvaux
- Gregor fra Nazianz
- Gregor fra Nyssa
- Hieronymus
- Hildegard af Bingen
- Irenæus
- Isidor af Sevilla
- Johannes Chrysostomos
- Kirkelærer
- Kyrillos af Alexandria
- Kyrillos af Jerusalem
- Nestorius
- Pave Gregor 1.
- Pave Leo 1.
- Polykarp
- Sankt Ambrosius
- Teresa af Ávila
- Thérèse af Lisieux
- Thomas Aquinas
Også kendt som Gregor af Nyssa, Gregorius af Nyssa.