Hurtigere adgang end browser!
22 relationer: Antitrinitarisme, Arianisme, Athanasius af Alexandria, Basileios den Store, Den arianske strid, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Dogme, Første koncil i Konstantinopel, Gregor fra Nazianz, Kappadokien, Kirkefader, Laust Moltesen, Origenes, Platon, Retorik, Salmonsens Konversationsleksikon, Treenigheden, Universalisme (teologi), 325, 331, 381, 394.
Antitrinitarisme
Antitrinitarisme er en fællesbetegnelse for en række kristne retninger, der af den ene eller anden grund afviser dogmet om Treenigheden.
Ny!!: Gregor fra Nyssa og Antitrinitarisme · Se mere »
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Ny!!: Gregor fra Nyssa og Arianisme · Se mere »
Athanasius af Alexandria
Athanasius af Alexandria eller Athanasius den Store (født ca. 298, død 2. maj 373 i Alexandria var biskop i Alexandria fra 328 til 373. Athanasius bliver anset som kirkefader af både den ortodokse og katolske kirke. Athanasius fik stor indflydelse på kristendommen efter Konstantin den Store, der gjorde Romerriget kristent. Athanasius var en ivrig aktør imod arianismen, der har navn efter Arius. I den strid lykkedes det Athanasius at få gennemført sin egen tro på Jesus som en del af Guds væsen i kirkens teologi. Arius og hans støtter mente, at Jesus var et skabt væsen, og dermed ikke en del af Guds væsen, men det synspunkt blev bandlyst ved det første koncil i Nikæa i 325. Bandlysningen fik dog ikke knust arianerne, der gennem det meste af 300-tallet fandtes inden for kirken. Ud over den arianske strid var Athanasius også en central person i munkebevægelsen i kristendommen. I 300-tallet, hvor Athanasius levede, levede mange munke som asketer i Egyptens og Syriens ørkener. Munkene var i stor stil uden for biskoppernes kontrol; men det lykkedes Athanasius at knytte munkebevægelsen sammen med bispesædet i Alexandria. Det fik enorm indflydelse på kristendommen. En af de vigtigste overleveringer fra Athanasius' hånd er hans skildring af munken Antonius, Vita Antonii (Antonius' liv). Antonius levede i den egyptiske ørken i det 3. og 4. århundrede. Athanasius' skildring af Antonius' liv er på ingen måde neutral og fremhæver Antonius som en levende helgen, der kæmpede mod djævle og dæmoner. Ifølge Vita Antonii opgav Antonius som ung hele sin formue og viede sit liv til streng askese, hvor han blandt andet boede i længere tid i en grav, hvor han udkæmpede flere kampe mod Djævelen. Vita Antonii var et vigtigt skrift for Athanasius, for det viser også Antonius som en lydig undersåt mod bispesædet i Alexandria. Det hjalp Athanasius med at få munkebevægelserne i Egypten indordnet under Alexandria, og var dermed også en stor støtte for ham i hans kamp mod Melitius, der konkurrerede mod bispesædet i Alexandria ved at udnævne sine egne præster og biskopper.
Ny!!: Gregor fra Nyssa og Athanasius af Alexandria · Se mere »
Basileios den Store
Basileios den Store eller Basilius af Cæsarea (født 330, død 1. januar 379) (Ἅγιος Βασίλειος ὁ Μέγας) var biskop i Cæsarea Mazaca i Kappadokien (nu Kayseri i Tyrkiet).
Ny!!: Gregor fra Nyssa og Basileios den Store · Se mere »
Den arianske strid
Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.
Ny!!: Gregor fra Nyssa og Den arianske strid · Se mere »
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.
Ny!!: Gregor fra Nyssa og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse · Se mere »
Dogme
Et dogme (af græsk δόγμα dógma: "mening", "læresætning") er en religiøs eller ideologisk trossætning, doktrin eller grundantagelse (aksiom), som ikke er til diskussion af trosgrunde eller af mytologiske årsager.
Ny!!: Gregor fra Nyssa og Dogme · Se mere »
Første koncil i Konstantinopel
Det Første koncil i Konstantinopel, var det andet økumeniske kirkemøde og blev afholdt i 381.
Ny!!: Gregor fra Nyssa og Første koncil i Konstantinopel · Se mere »
Gregor fra Nazianz
Gregor fra Nazianz (ca. 329 i Nazianz i Kappadokien – 389 el.390) var en græsk kirkefader; sammen med Basileios den Store og dennes bror Gregor fra Nyssa en af de såkaldte "kappadokiske fædre".
Ny!!: Gregor fra Nyssa og Gregor fra Nazianz · Se mere »
Kappadokien
Kappadokien er et område i Tyrkiet vest for byen Nevşehir.
Ny!!: Gregor fra Nyssa og Kappadokien · Se mere »
Kirkefader
Sankt Antonius. En kirkefader (pater ecclesiasticus) er en teologisk forfatter fra oldkirken og den tidlige middelalder, som æres på grund af hans rene lære, trosvidnesbyrd og hellige liv.
Ny!!: Gregor fra Nyssa og Kirkefader · Se mere »
Laust Moltesen
Laust Jevsen Moltesen (født 18. november 1865 i Råhede, død 25. oktober 1950 i Ordrup) var en dansk politiker, minister og kirkehistoriker.
Ny!!: Gregor fra Nyssa og Laust Moltesen · Se mere »
Origenes
Origenes (Ὠριγένης) (185-254 e.Kr.) var en kirkefader, teolog, bibelfortolker og filosof fra det græsktalende Alexandria.
Ny!!: Gregor fra Nyssa og Origenes · Se mere »
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Ny!!: Gregor fra Nyssa og Platon · Se mere »
Retorik
Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.
Ny!!: Gregor fra Nyssa og Retorik · Se mere »
Salmonsens Konversationsleksikon
Halvdelen af bindene af 2. udgaven af ''Salmonsens Konversationsleksikon''. Indbindingen på er ofte uensartet, fordi det udkom under og efter 1. verdenskrig hvor der var mangel på læder til bogbind. Salmonsens Konversationsleksikon er et dansk leksikon udgivet i forskellige udgaver fra 1893 til 1949.
Ny!!: Gregor fra Nyssa og Salmonsens Konversationsleksikon · Se mere »
Treenigheden
Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen. Treenigheden er det centrale dogme i næsten alle kristne trossamfund, da mange betragter det som nødvendigt at acceptere dette dogme (symbolsk og/eller konkret bogstaveligt eller på anden vis) for at tro på Jesus som Kristus.
Ny!!: Gregor fra Nyssa og Treenigheden · Se mere »
Universalisme (teologi)
Det kristne universalistiske symbol Universalisme er i kristen sammenhæng en betegnelse for troen på at Guds nåde omfatter alle, og at ingen ender for evigt i helvede.
Ny!!: Gregor fra Nyssa og Universalisme (teologi) · Se mere »
325
----.
Ny!!: Gregor fra Nyssa og 325 · Se mere »
331
---- Se også 331 (tal) ----.
Ny!!: Gregor fra Nyssa og 331 · Se mere »
381
---- Se også 381 (tal) ----.
Ny!!: Gregor fra Nyssa og 381 · Se mere »
394
---- Se også 394 (tal) ----.
Ny!!: Gregor fra Nyssa og 394 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Gregor af Nyssa, Gregorius af Nyssa.
