Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Hovedforhandling

Indeks Hovedforhandling

Hovedforhandling betegner den del af processen i en retssag, der foregår ved en domstol umiddelbart før eventuelt afgørelse af skyldsspørgsmål og afsigelse af dom.

Indholdsfortegnelse

  1. 8 relationer: Advokat, Danmarks Riges Grundlov, Dommer, Domstol, Nævningeting, Retsplejeloven, Retssag, Stævning.

Advokat

Engelsk advokatkappe Fransk advokatkappe Advokat eller sagfører (i ældre tid også kaldet prokurator) er en jurist, der på baggrund af en særlig beskikkelse udøver juridisk rådgivning og har eneret til at føre retssager for andre.

Se Hovedforhandling og Advokat

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.

Se Hovedforhandling og Danmarks Riges Grundlov

Dommer

Amerikansk dommer fra 2006 En dommer er en embedsmand, der ved en domstol udøver den dømmende magt.

Se Hovedforhandling og Dommer

Domstol

En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.

Se Hovedforhandling og Domstol

Nævningeting

Et nævningeting er en behandlingsform i visse, grovere straffesager.

Se Hovedforhandling og Nævningeting

Retsplejeloven

Retsplejeloven, egentlig lov om rettens pleje, indeholder reglerne om domstolenes, politiets og anklagemyndighedens struktur, om betingelser for at blive og fungere som advokat, samt reglerne for domstolenes behandling af civile sager og straffesager, om inddrivelse af gæld mv.

Se Hovedforhandling og Retsplejeloven

Retssag

''Scene fra en retssal'', Jean-Louis Forain, omkr. 1900 En retssag er en sag ved domstolene, som enten handler om idømmelse af straf (straffesag) eller om at en part (sagsøgeren) ønsker den anden part (sagsøgte) dømt til at betale et beløb, at foretage en nærmere bestemt handling, at ophøre med en nærmere bestemt handling, eller at anerkende en rettighed, som sagsøgeren mener at have i forhold til den sagsøgte (civil retssag).

Se Hovedforhandling og Retssag

Stævning

Stævning er betegnelsen for det dokument, som en part (oftest via en advokat) indgiver til retten som begyndelsen på en retssag i den civile retspleje.

Se Hovedforhandling og Stævning

Også kendt som Dobbeltlukkede døre, Domsforhandling, Lukkede døre, Åbnede døre.