Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Iltsvind

Indeks Iltsvind

Der opstår iltsvind i havet, når vandet bliver over 21,5 °C varmt.

Indholdsfortegnelse

  1. 25 relationer: Affald, Afføring, Algeopblomstring, Alger, Bakterier, Død zone, Eutrofiering, Forår, Fosfat, Fosfor, Fotosyntese, Hav, Husholdningssalt, Ilt, Kemosyntese, Kvælstof, Næringsstof (plantenæring), Søens onde cirkel, Springlag, Streeter-Phelps, Sulfatreducerende bakterier, Svovlbrinte, Temperatur, TV2 Østjylland, Urin.

  2. Hormonforstyrrende stoffer

Affald

Affaldscontainer med affald i rollen som overvejende "fast affald". Affald er det, der bliver tilbage, når produktion eller forbrug er ført til ende.

Se Iltsvind og Affald

Afføring

Afføring Afføring (lat: faeces eller fæces, også kendt som fækalier, lort (folkeligt, vulgært), bæ og puha (barnesprog) er betegnelsen dels for menneskers og dyrs udskillelse af faste affaldsstoffer og dels for disse stoffer. Når man "har afføring", udskiller man "afføring"; i sundhedsfaglig sammenhæng sondres mellem de to, da udskillelsen benævnes defækation, mens produktet er fæces.

Se Iltsvind og Afføring

Algeopblomstring

Fytoplankton omkring Danmark i juni 2006 Algeopblomstring eller sommetider algeblomstring er en hurtig stigning eller ophobning i antallet af alger eller cyanobakterier (tidligere kaldt blågrønalger) i ferskvand eller havvand.

Se Iltsvind og Algeopblomstring

Alger

Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.

Se Iltsvind og Alger

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Se Iltsvind og Bakterier

Død zone

Røde cirkler viser sted og størrelse af døde zoner. Sorte prikker viser døde zoner af ukendt størrelse, 2008 Billede fra havbunden i den vestlige Østersø Døde zoner, døde områder eller undersøiske ørkner er hypoksiske dvs.

Se Iltsvind og Død zone

Eutrofiering

Eutrofiering i Potomacfloden, der ses ved det grønne vand, der skyldes opblomstring af cyanobacteria. Eutrofiering er dannet ud fra de græske ord eu.

Se Iltsvind og Eutrofiering

Forår

Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.

Se Iltsvind og Forår

Fosfat

Brudstykker af råfosfat (med et US-éncentsstykke). Fosfater eller phosphater (Kemisk Ordbog) er salte af forskellige, fosforholdige syrer.

Se Iltsvind og Fosfat

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Se Iltsvind og Fosfor

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Se Iltsvind og Fotosyntese

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Se Iltsvind og Hav

Husholdningssalt

Nærbillede af salt Husholdningssalt, køkkensalt, bordsalt eller blot salt, er et krystallinsk pulver eller granulat der hovedsageligt består af saltet natriumklorid, og som bruges i madlavning som smagsforstærkende krydderi, samt særligt tidligere til konservering.

Se Iltsvind og Husholdningssalt

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Iltsvind og Ilt

Kemosyntese

Kemosyntese er biologisk dannelse af organisk stof ud fra lavmolekylære, kulstofforbindelser (som regel CO2 eller metan) og mineralske stoffer.

Se Iltsvind og Kemosyntese

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Iltsvind og Kvælstof

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Se Iltsvind og Næringsstof (plantenæring)

Søens onde cirkel

Søens onde cirkel er en ond cirkel, der kan forekomme i søer og vandhuller.

Se Iltsvind og Søens onde cirkel

Springlag

Springlag er en lagdeling af en vandsøjle i to eller flere lag, med individuelle fysiske og kemiske karakteristika f.eks.

Se Iltsvind og Springlag

Streeter-Phelps

Streeter-Phelps er en modelleringsmetode for iltindholdet i åer og floder.

Se Iltsvind og Streeter-Phelps

Sulfatreducerende bakterier

Sulfatreducerende bakterier er en gruppe af bakterier, som reducerer sulfat (bruger denne som elektronacceptor) til elementært svovl eller sulfid.

Se Iltsvind og Sulfatreducerende bakterier

Svovlbrinte

Svovlbrinte eller brintsulfid Svovlbrinte eller brintsulfid (Kemisk Ordbog: sulfan eller dihydrogensulfid) er en uorganisk forbindelse med formlen H2S.

Se Iltsvind og Svovlbrinte

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Iltsvind og Temperatur

TV2 Østjylland

TV2 Østjylland er en af de otte regionale TV 2-stationer i Danmark.

Se Iltsvind og TV2 Østjylland

Urin

En prøve med menneskelig urin Når urinen bliver brugt som en gødningsressource, kaldes den for ''ajle''. Her er det en landmand fra Amishfolket, der er i gang med at udbringe gødningen. Urin (af latin: urea), normalt kaldet tis, som er en eufemisme for fællesgermansk pis er en farveløs til gul væske som består af affaldsstoffer fra kroppen opløst i vand.

Se Iltsvind og Urin

Se også

Hormonforstyrrende stoffer