Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fosfor

Indeks Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Indholdsfortegnelse

  1. 64 relationer: Adenosintrifosfat, Alkymi, Allotropi, Amorf, Atom, Ærteblomst-familien, Calcium, Cofaktor, Død zone, Der Spiegel, Destillation, DNA, Elektronvolt, Ester (kemi), Eutrofiering, Fosfat, Fosfatanalyse, Fosfin, Fosfofructokinase, Fosfolipid, Fosfoniumion, Fosforkredsløb, Fosforsyre, Fosforylering, Frugt, Fyrværkeri, Gas, Gødning, Gift, Grundstof, Hamborg, Hennig Brand, Hvede, Ilt, Kemiske våben, Luminescens, Mælk, Miljø, Molekyle, Muskel, Mykorrhiza, Næringsstof (plantenæring), Nød, Neon, Nukleinsyre, Nyre, Organisk forbindelse, Pesticid, Phosphorundersyrling, Protein, ... Expand indeks (14 mere) »

Adenosintrifosfat

Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.

Se Fosfor og Adenosintrifosfat

Alkymi

''Alkymisten opdager fosfor'', maleri af Joseph Wright of Derby (1771) Alkymi (eller alkemi) er en tidlig esoterisk, videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.

Se Fosfor og Alkymi

Allotropi

Otte allotrope former af kulstof: a) Diamant, b) Grafit, c) Lonsdaleit (hexagonal diamant fra meteoritter, d) C60 (Buckminsterfulleren eller buckyball), e) C540, f) C70, g) Amorf kulstof og h) kulstof nanotube eller buckytube Allotropi betegner det fænomen at et grundstof kan optræde i flere kemisk forskellige strukturer.

Se Fosfor og Allotropi

Amorf

At et kemisk stof er amorft betyder at dets opbygning er uordnet eller uregelmæssig.

Se Fosfor og Amorf

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Fosfor og Atom

Ærteblomst-familien

Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.

Se Fosfor og Ærteblomst-familien

Calcium

Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.

Se Fosfor og Calcium

Cofaktor

Succinatdehydrogenase med cofaktoren hæm bundet til sig. Den store halvgennemsigtige kugle indikerer placeringen af jernionen. En cofaktor (somme tider også kofaktor) er et ikke-protein kemisk forbindelse, der er bundet (enten tæt eller løst) til et enzym og er nødvendig for katalyse.

Se Fosfor og Cofaktor

Død zone

Røde cirkler viser sted og størrelse af døde zoner. Sorte prikker viser døde zoner af ukendt størrelse, 2008 Billede fra havbunden i den vestlige Østersø Døde zoner, døde områder eller undersøiske ørkner er hypoksiske dvs.

Se Fosfor og Død zone

Der Spiegel

Rudolf Augstein Der Spiegel (dansk: Spejlet) (egen skrivemåde: DER SPIEGEL) er Tysklands største og mest indflydelsesrige nyhedsmagasin.

Se Fosfor og Der Spiegel

Destillation

Svaler til afkøling. 6. Kølevandstilledning. 7. Kølevandsafgang. 8. Destillatet. 10. Adapter. Destillation er en metode til adskillelse af væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter.

Se Fosfor og Destillation

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Se Fosfor og DNA

Elektronvolt

Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.

Se Fosfor og Elektronvolt

Ester (kemi)

Generel strukturformel for estere. De to R og R' kan være ens eller forskellige. En ester er en kemisk funktionel gruppe, som bl.a. kan dannes ved reaktionen mellem en alkohol og en carboxylsyre.

Se Fosfor og Ester (kemi)

Eutrofiering

Eutrofiering i Potomacfloden, der ses ved det grønne vand, der skyldes opblomstring af cyanobacteria. Eutrofiering er dannet ud fra de græske ord eu.

Se Fosfor og Eutrofiering

Fosfat

Brudstykker af råfosfat (med et US-éncentsstykke). Fosfater eller phosphater (Kemisk Ordbog) er salte af forskellige, fosforholdige syrer.

Se Fosfor og Fosfat

Fosfatanalyse

Fosfatanalyse eller fosfatkartering er en arkæologisk metode, der bruges til at lokalisere fortidige bebyggelser.

Se Fosfor og Fosfatanalyse

Fosfin

Molekylformet for fosfin Molekylmodel af fosfin Fosfin eller phosphin med det systematiske navn fosfan eller phosphan er en meget giftig, ætsende og brandfarlig luftformig fosfor-forbindelse med den kemiske formel PH3.

Se Fosfor og Fosfin

Fosfofructokinase

Fosfofruktokinas er et kinaseenzym, der katalyserer den tredje reaktion i glykolysen: fosforylering af fructose-6-fosfat til fruktose-1,6-biphosphat.

Se Fosfor og Fosfofructokinase

Fosfolipid

cellens indre. Ovenfor cellemembranen er udenfor cellen. Det venstre billede viser et simplificeret fosfolipid molekyle - og det højre billede viser nogle af molekylets indgående grundstoffers placering. Fosfolipider eller phospholipider er særlige fedtstoffer, der indgår i cellemembraner.

Se Fosfor og Fosfolipid

Fosfoniumion

Ball-and-stick-model af fosfoniumionen I kemi er fosfonium en polyatomisk, positivt ladet ion med den kemiske formel PH4+.

Se Fosfor og Fosfoniumion

Fosforkredsløb

Fosforets kredsløb er kendetegnet ved, at der dannes depoter af råfosfat. Fosforets kredsløb er mindre kompliceret end f.eks.

Se Fosfor og Fosforkredsløb

Fosforsyre

Fosforsyre er (eller phosphorsyre) en middelstærk, trivalent syre med formlen H3PO4.

Se Fosfor og Fosforsyre

Fosforylering

A phosphorylated serine residue Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Fosforylering betyder tilføjning af en fosfat-gruppe, PO43− til et organisk molekyle.

Se Fosfor og Fosforylering

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Fosfor og Frugt

Fyrværkeri

Fyrværkeri Fyrværkeri er afbrænding af kemiske forbindelser for at skabe lydeffekter (fx heksehyl, kinesere og kanonslag), lyseffekter (fx fontæner, sole og raketter) eller røg (røgbomber).

Se Fosfor og Fyrværkeri

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Fosfor og Gas

Gødning

Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.

Se Fosfor og Gødning

Gift

En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.

Se Fosfor og Gift

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Fosfor og Grundstof

Hamborg

Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.

Se Fosfor og Hamborg

Hennig Brand

Hennig Brand(t) (1630-1710) var en tysk købmand og alkymist fra Hamborg, som opdagede fosfor i 1669, under bearbejdelsen af urin.

Se Fosfor og Hennig Brand

Hvede

Slægten Hvede (Triticum) er oprindeligt hjemmehørende i Middelhavslandene og Mellemøsten.

Se Fosfor og Hvede

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Fosfor og Ilt

Kemiske våben

Norske soldater øver kemisk krigsførelse under en øvelse i 1983 Kemiske våben, herunder giftgas, er kemiske gifte anvendt i krigsførelse og militære operationer, der skal gøre en modstander, militær som civil, ukampdygtig, evt.

Se Fosfor og Kemiske våben

Luminescens

Luminescens er en fællesbetegnelse for en række fysiske fænomener hvor lys udsendes ved andre mekanismer end opvarmning.

Se Fosfor og Luminescens

Mælk

Et glas med mælk Mælk er en næringsrig væske, der dannes i mælkekirtlerne hos pattedyr af hunkøn – primært med det formål at ernære nyfødte.

Se Fosfor og Mælk

Miljø

En isbjørn i det arktiske miljø Miljø betyder "omgivelser" og dækker også vore relationer med dem.

Se Fosfor og Miljø

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Fosfor og Molekyle

Muskel

En oversigt over skeletmuskulaturen. Muskler (fra latin musculus, diminutiv af mus "mus") er kroppens kontraktive væv og kommer fra embryonale kønscellers mesoderm.

Se Fosfor og Muskel

Mykorrhiza

Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.

Se Fosfor og Mykorrhiza

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Se Fosfor og Næringsstof (plantenæring)

Nød

Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.

Se Fosfor og Nød

Neon

Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.

Se Fosfor og Neon

Nukleinsyre

Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.

Se Fosfor og Nukleinsyre

Nyre

Nyren1.Nyremarv (lat. medulla renalis) 2.Interlobulære arterier 3. Nyrearterien (lat. a. renalis) 4. Nyrevene (v. renalis)5. Nyreåbning (lat. hilum renale)6. Nyrebækken (lat. pelvis renalis)7. Urinleder (ureter) 8. Calices minores 9. Nyrekapsel (lat. capsula fibrosa)10.Nedre nyrepol 11.

Se Fosfor og Nyre

Organisk forbindelse

Methan, CH4; er en af de mest simple organiske forbindelser. En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.

Se Fosfor og Organisk forbindelse

Pesticid

Et pesticid er betegnelsen for en gift, der er beregnet til at kontrollere for eksempel planter, insekter, svampe, gnavere og andre organismer, der opfattes som skadelige.

Se Fosfor og Pesticid

Phosphorundersyrling

Phosphorundersyrling (eller phosphinsyre) er en phosphor-holdig oxosyre med sumformlen H3PO2.

Se Fosfor og Phosphorundersyrling

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Fosfor og Protein

Retort

En retort En retort er et primitivt destillationsapparat.

Se Fosfor og Retort

Ris

Ris (Oryza sativa) er en kornsort, der tilhører græs-familien.

Se Fosfor og Ris

RNA

Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).

Se Fosfor og RNA

Sollys

Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.

Se Fosfor og Sollys

Sprængstof

Eksplosion forårsaget af sprængstoffer. Sprængstof er et kemisk stof (eller blanding af flere stoffer), hvis ekstremt høje forbrændingshastighed udnyttes til sprængninger.

Se Fosfor og Sprængstof

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Se Fosfor og Stofskifte

Tandpasta

Tandpasta i tube Tandpasta er et tætflydende rengøringsmiddel til tænderne, og anvendes normalt i forbindelse med tandbørstning.

Se Fosfor og Tandpasta

Tang (værktøj)

Tang, værktøj af forskellig udformning til gribning eller fastholdelse af emner.

Se Fosfor og Tang (værktøj)

Tarm (anatomi)

thumb Tarmen er en stor del af menneskets fordøjelsessystem.

Se Fosfor og Tarm (anatomi)

Toksin

østlig grøn mamba, der producerer potente toxiner Toksin eller toxin er betegnelsen for et giftstof af biologisk oprindelse, f.eks.

Se Fosfor og Toksin

Uorganisk

Et stof som er uorganisk, er et stof som ikke primært er lavet af karbon og hydrogen.

Se Fosfor og Uorganisk

Urin

En prøve med menneskelig urin Når urinen bliver brugt som en gødningsressource, kaldes den for ''ajle''. Her er det en landmand fra Amishfolket, der er i gang med at udbringe gødningen. Urin (af latin: urea), normalt kaldet tis, som er en eufemisme for fællesgermansk pis er en farveløs til gul væske som består af affaldsstoffer fra kroppen opløst i vand.

Se Fosfor og Urin

Vaskemiddel

Et vaskemiddel er et rengøringsmiddel, som er specielt fremstillet til rengøring af tekstiler.

Se Fosfor og Vaskemiddel

1669

---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1669 (tal).

Se Fosfor og 1669

Også kendt som Blåt fosfor, Fosforén, Gult fosfor, Hvidt fosfor, Phosfor, Phosphor, Phosphorus mirabilis, Rødt fosfor, Sort fosfor, Violet fosfor.

, Retort, Ris, RNA, Sollys, Sprængstof, Stofskifte, Tandpasta, Tang (værktøj), Tarm (anatomi), Toksin, Uorganisk, Urin, Vaskemiddel, 1669.