Indholdsfortegnelse
17 relationer: Algebra, Algebraiske tal, Analyse, Aritmetik, E, Elektrisk strøm, Geometri, Heltal, Komplekse tal, Kvadratrod, Legeme (algebra), Logaritme, Matematik, Polynomium, Reelle tal, Rod (matematik), Transcendente tal.
- Komplekse tal
- Matematiske konstanter
Algebra
Algebra i praktisk anvendelse Algebra (ar. "al-jabr") er en gren af matematikken der kan beskrives som en generalisering og udvidelse af aritmetikken.
Algebraiske tal
Et algebraisk tal er en rod i et polynomium med rationale koefficienter.
Se Imaginære enhed og Algebraiske tal
Analyse
En analyse betegner en proces, hvor et empirisk objekt opdeles i dets bestanddele, typisk med henblik på at opnå ny viden.
Aritmetik
Aritmetik Aritmetik (gr. arithmetiké, læren om tal, af gr. arithmos, tal) er en gren af matematikken, der studerer de fundamentale principper ved visse aritmetiske operationer på tal.
Se Imaginære enhed og Aritmetik
E
E E, e er det femte bogstav i det latinske alfabet.
Elektrisk strøm
Elektrisk strøm er pr.
Se Imaginære enhed og Elektrisk strøm
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Se Imaginære enhed og Geometri
Heltal
Heltal er tal der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.
Komplekse tal
Et komplekst tal z.
Se Imaginære enhed og Komplekse tal
Kvadratrod
Kvadratrodsfunktionen i intervallet 0,9 Kvadratrødderne af et tal x er de tal t, som tilfredsstiller ligningen t2.
Se Imaginære enhed og Kvadratrod
Legeme (algebra)
Et legeme er i abstrakt algebra en kommutativ ring hvor alle elementer undtagen 0 har en multiplikativ invers.
Se Imaginære enhed og Legeme (algebra)
Logaritme
den naturlige logaritme (ln(x)), logaritmen med grundtal 2 (log_2(x)) og logaritmen med grundtal \tfrac12. Logaritmer er en klasse af matematiske funktioner \log_a, der opfylder for alle x. a kaldes for logaritmens grundtal.
Se Imaginære enhed og Logaritme
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Imaginære enhed og Matematik
Polynomium
Et polynomium er en matematisk funktion, hvis forskrift følger en bestemt "opskrift".
Se Imaginære enhed og Polynomium
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Se Imaginære enhed og Reelle tal
Rod (matematik)
I matematik er en rod af en funktion f et element x i funktionens definitionsmængde, hvorom der gælder, at Hvis funktionen afbilder de reelle tal i de reelle tal, kaldes de punkter, hvor funktionens graf skærer x-aksen, for nulpunkter.
Se Imaginære enhed og Rod (matematik)
Transcendente tal
Et transcendent tal er et tal (reelt eller komplekst) der ikke er rod i noget ikke-nul polynomium med rationale koefficienter.
Se Imaginære enhed og Transcendente tal
Se også
Komplekse tal
- Caspar Wessel
- Imaginære enhed
- Imaginære tal
- Kompleks analyse
- Komplekse tal
- Komplekst konjugerede
Matematiske konstanter
- Apérys konstant
- Det gyldne snit
- E (tal)
- Grad (vinkelmål)
- Imaginære enhed
- Matematisk konstant
- Prouhet-Thue-Morse-konstanten
- Reciprokke Fibonacci-konstant
Også kendt som I (tal), Imaginær enhed.