Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Rod (matematik)

Indeks Rod (matematik)

I matematik er en rod af en funktion f et element x i funktionens definitionsmængde, hvorom der gælder, at Hvis funktionen afbilder de reelle tal i de reelle tal, kaldes de punkter, hvor funktionens graf skærer x-aksen, for nulpunkter.

Indholdsfortegnelse

  1. 16 relationer: Abscisse, Algebraens fundamentalsætning, Andengradsligning, Biimplikation, Definitionsmængde, Funktion (matematik), Komplekse tal, Kvadratrod, Matematik, Newtons metode, Polynomium, Positiv og negativ, Rational rod-sætningen, Reelle tal, Riemanns zetafunktion, Tredjegradsligning.

  2. Elementær matematik
  3. Funktioner

Abscisse

Abscissen, ofte betegnet x, er førstekoordinaten i et koordinatsystem.

Se Rod (matematik) og Abscisse

Algebraens fundamentalsætning

I matematikken siger algebraens fundamentalsætning, at ethvert komplekst polynomium p(z) i én variabel og af grad n \ge 1 har mindst én kompleks rod.

Se Rod (matematik) og Algebraens fundamentalsætning

Andengradsligning

Rødderne (løsningerne) til en '''andengradsligning''' med koefficienterne a, b og c kan sammenfattes i den viste ligning. Ved en andengradsligningErik Kristensen, Ole Rindung: Matematik I, G.E.C.Gads Forlag, 1968, side 156 f. forstås en ligning på formen Størrelserne a, b og c kaldes andengradsligningen koefficienter og x \in \mathbb er den ubekendte, hvis værdi skal bestemmes med ligningen.

Se Rod (matematik) og Andengradsligning

Biimplikation

Biimplikation er en betegnelse i logik og matematik for et udsagn eller en funktion, der resulterer i værdien sand, når begge operander har samme sandhedsværdi.

Se Rod (matematik) og Biimplikation

Definitionsmængde

En funktions definitionsmængde er den mængde af gyldige værdier, som man kan sætte ind i funktionen.

Se Rod (matematik) og Definitionsmængde

Funktion (matematik)

En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.

Se Rod (matematik) og Funktion (matematik)

Komplekse tal

Et komplekst tal z.

Se Rod (matematik) og Komplekse tal

Kvadratrod

Kvadratrodsfunktionen i intervallet 0,9 Kvadratrødderne af et tal x er de tal t, som tilfredsstiller ligningen t2.

Se Rod (matematik) og Kvadratrod

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.

Se Rod (matematik) og Matematik

Newtons metode

Én iteration med ''Newtons metode''. Newtons metode også kendt som Newton-Raphson metoden er en rekursiv proces indenfor matematikken til bestemmelse af nulpunkter.

Se Rod (matematik) og Newtons metode

Polynomium

Et polynomium er en matematisk funktion, hvis forskrift følger en bestemt "opskrift".

Se Rod (matematik) og Polynomium

Positiv og negativ

Positiv har flere betydninger.

Se Rod (matematik) og Positiv og negativ

Rational rod-sætningen

Inden for matematik angiver rational rod-sætningen hvilke mulige rationale rødder et polynomium med heltallige koefficienter kan have.

Se Rod (matematik) og Rational rod-sætningen

Reelle tal

De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.

Se Rod (matematik) og Reelle tal

Riemanns zetafunktion

I matematikken er Riemanns zetafunktion, opkaldt efter Bernhard Riemann, en betydningsfuld funktion i talteorien, da den fortæller om fordelingen af primtal.

Se Rod (matematik) og Riemanns zetafunktion

Tredjegradsligning

''y''.

Se Rod (matematik) og Tredjegradsligning

Se også

Elementær matematik

Funktioner