Indholdsfortegnelse
16 relationer: Abscisse, Algebraens fundamentalsætning, Andengradsligning, Biimplikation, Definitionsmængde, Funktion (matematik), Komplekse tal, Kvadratrod, Matematik, Newtons metode, Polynomium, Positiv og negativ, Rational rod-sætningen, Reelle tal, Riemanns zetafunktion, Tredjegradsligning.
- Elementær matematik
- Funktioner
Abscisse
Abscissen, ofte betegnet x, er førstekoordinaten i et koordinatsystem.
Se Rod (matematik) og Abscisse
Algebraens fundamentalsætning
I matematikken siger algebraens fundamentalsætning, at ethvert komplekst polynomium p(z) i én variabel og af grad n \ge 1 har mindst én kompleks rod.
Se Rod (matematik) og Algebraens fundamentalsætning
Andengradsligning
Rødderne (løsningerne) til en '''andengradsligning''' med koefficienterne a, b og c kan sammenfattes i den viste ligning. Ved en andengradsligningErik Kristensen, Ole Rindung: Matematik I, G.E.C.Gads Forlag, 1968, side 156 f. forstås en ligning på formen Størrelserne a, b og c kaldes andengradsligningen koefficienter og x \in \mathbb er den ubekendte, hvis værdi skal bestemmes med ligningen.
Se Rod (matematik) og Andengradsligning
Biimplikation
Biimplikation er en betegnelse i logik og matematik for et udsagn eller en funktion, der resulterer i værdien sand, når begge operander har samme sandhedsværdi.
Se Rod (matematik) og Biimplikation
Definitionsmængde
En funktions definitionsmængde er den mængde af gyldige værdier, som man kan sætte ind i funktionen.
Se Rod (matematik) og Definitionsmængde
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Se Rod (matematik) og Funktion (matematik)
Komplekse tal
Et komplekst tal z.
Se Rod (matematik) og Komplekse tal
Kvadratrod
Kvadratrodsfunktionen i intervallet 0,9 Kvadratrødderne af et tal x er de tal t, som tilfredsstiller ligningen t2.
Se Rod (matematik) og Kvadratrod
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Rod (matematik) og Matematik
Newtons metode
Én iteration med ''Newtons metode''. Newtons metode også kendt som Newton-Raphson metoden er en rekursiv proces indenfor matematikken til bestemmelse af nulpunkter.
Se Rod (matematik) og Newtons metode
Polynomium
Et polynomium er en matematisk funktion, hvis forskrift følger en bestemt "opskrift".
Se Rod (matematik) og Polynomium
Positiv og negativ
Positiv har flere betydninger.
Se Rod (matematik) og Positiv og negativ
Rational rod-sætningen
Inden for matematik angiver rational rod-sætningen hvilke mulige rationale rødder et polynomium med heltallige koefficienter kan have.
Se Rod (matematik) og Rational rod-sætningen
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Se Rod (matematik) og Reelle tal
Riemanns zetafunktion
I matematikken er Riemanns zetafunktion, opkaldt efter Bernhard Riemann, en betydningsfuld funktion i talteorien, da den fortæller om fordelingen af primtal.
Se Rod (matematik) og Riemanns zetafunktion
Tredjegradsligning
''y''.
Se Rod (matematik) og Tredjegradsligning
Se også
Elementær matematik
- Delfølge
- Enhedsvektor
- Forholdstal
- Funktion (matematik)
- Grundtal
- Hældningskoefficient
- Heltal
- Hindu-arabertal systemet
- Identitetsfunktion
- Kartesisk koordinatsystem
- Konstant
- Konstant funktion
- Kvadratrod
- Matematisk skønhed
- Naturligt tal
- Origo
- Rationale tal
- Reelle tal
- Rod (matematik)
- Svingningstid
- Talfølge
- Unære talsystem
- Variabel (matematik)