Indholdsfortegnelse
171 relationer: Adam Christopher Holsten-Charisius, Adel, Bregentved, By, C.A. Fonnesbech, C.E. Frijs, Cand.theol., Censur, Christian 9., Christian Lüttichau, Daler, Danmark, Danmarks Riges Grundlov, Dannebrogordenen, Dannebrogordenens Hæderstegn, De Frikonservative, De Nationalliberale, Det Konservative Folkeparti, Ditlev Tamm, Efterretning, Elefantordenen, Esbjerg Havn, Estrup (slægt), Etatsråd, F.F. Tillisch, Fårupgård, Finansloven, Finansministeriet, Finansministre fra Danmark, Folkelige Venstre, Folketinget, Forfatningskampen, Frederik 6., Frederik Moltke (1854-1936), Fru Dannemand, Gendarm, Gjorslev, Gods (større gård), Godsejer, Gyldendal, Hartkorn, Højre (1881), Hector Frederik Janson Estrup, Henrik Pontoppidan, Hofjægermester, Holbæk Amt, Hotel Phoenix Copenhagen, Illustreret Tidende, Indenrigsministerium, Indenrigsministre fra Danmark, ... Expand indeks (121 mere) »
- Finansministre fra Danmark
- Indenrigsministre fra Danmark
- Landstingsmedlemmer
- Medlemmer af Rigsrådet (1855-1866)
- Slægten Estrup
- Statsministre fra Danmark
Adam Christopher Holsten-Charisius
Adam Christopher lensbaron Holsten-Charisius, født Holsten (3. december 1793 i København, død 19. oktober 1879 på Langesø) var en dansk godsejer og diplomat, bror til Fritz Holsten-Lehn-Charisius.
Se J.B.S. Estrup og Adam Christopher Holsten-Charisius
Adel
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.
Bregentved
Bregentved er en gammel sædegård, der nævntes først gang i 1319, da kong Erik Menved skænkede Bregentved til Ringsted Kloster.
Se J.B.S. Estrup og Bregentved
By
''Højbro Plads, København'', maleri af scene fra byen København, malet af Paul Fischer 1921. byplanens net En by er en stor og permanent bebyggelse eller et "tæt bebygget område med gader, boliger og andre bygninger, som er centrum for handel, administration og kultur".
C.A. Fonnesbech
Christen Andreas Fonnesbech (født 7. juli 1817 i København, død 17. maj 1880 sammesteds) var en dansk jurist, godsejer og politiker, der var Danmarks 13. statsminister (med titel af konseilspræsident) fra 1874 til 1875.
Se J.B.S. Estrup og C.A. Fonnesbech
C.E. Frijs
Christian Emil lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg (8. december 1817 på Frijsenborg – 12. oktober 1896 på Boller) var en dansk godsejer og politiker, der var Danmarks 11. statsminister (med titel af konseilspræsident) fra 1865 til 1870.
Se J.B.S. Estrup og C.E. Frijs
Cand.theol.
Cand.theol. (candidatus/candidata theologiæ) er en person, der har afsluttet den teologiske kandidateksamen fra et universitet.
Se J.B.S. Estrup og Cand.theol.
Censur
Venus' fødsel'', af William Bouguereau. Censur (udtale) er kontrol, som en myndighed foretager af indholdet af medier som film, aviser, bøger eller breve for at vurdere, om de skal tilbageholdes eller kræves redigeret, inden de bliver frigivet til modtagerne.
Christian 9.
Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).
Se J.B.S. Estrup og Christian 9.
Christian Lüttichau
Christian Ditlev Lüttichau (født 20. april 1832 på Tjele Gods, død 24. august 1915 sammesteds) var en dansk godsejer og finansminister.
Se J.B.S. Estrup og Christian Lüttichau
Daler
Ordet daler kommer af Joachimstaler,.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se J.B.S. Estrup og Danmarks Riges Grundlov
Dannebrogordenen
Våben for Frederik 4. fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671 og senere forandret og udvidet.
Se J.B.S. Estrup og Dannebrogordenen
Dannebrogordenens Hæderstegn
Dannebrogordenens Hæderstegn (afløste i 1952 Dannebrogsmændenes Hæderstegn) er et sølvkors, der kan tildeles bærere af Dannebrogordenen.
Se J.B.S. Estrup og Dannebrogordenens Hæderstegn
De Frikonservative
De Frikonservative, også kaldet De Otte, var et dansk politisk parti med en betydelig indflydelse i begyndelsen af 1900-tallet.
Se J.B.S. Estrup og De Frikonservative
De Nationalliberale
De nationalliberale var en retning i dansk politik 1842-1882.
Se J.B.S. Estrup og De Nationalliberale
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkeparti, KF, oftest blot de Konservative (K), er et konservativt politisk parti i Danmark.
Se J.B.S. Estrup og Det Konservative Folkeparti
Ditlev Tamm
Ditlev Tamm (født 7. marts 1946 i København) er en dansk forfatter, cand.mag., dr.jur.
Se J.B.S. Estrup og Ditlev Tamm
Efterretning
En efterretning er en mundtlig eller skriftlig meddelelse.
Se J.B.S. Estrup og Efterretning
Elefantordenen
Våben for Frederik 4., fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Elefantordenens ordenstegn og kæde. Elefantordenen på et gravmæle efter familien Blome i Heiligenstedten. Elefantordenen er den fornemste danske orden og stammer fra midten af det 15.
Se J.B.S. Estrup og Elefantordenen
Esbjerg Havn
Esbjerg Havn. Esbjerg Havn set fra det gamle vandtårn Esbjerg Havn ved vadehavet er en af Danmarks største havne og er isfri hele året.
Se J.B.S. Estrup og Esbjerg Havn
Estrup (slægt)
Christen Estrup (20-06-1790 - 17-09-1868), borgmester i Odense 1847-1860. Estrup er en dansk slægt, hvis stamfader, Christen Estrup (død 1757), der først var forpagter på Lindenborg Gods, senere bosat i Nibe, blev fader til by- og rådstueskriver i Helsingør, etatsråd Lauritz Christian Estrup (1753-1826) og til magister Peder Estrup (1756-1818), der med stor dygtighed beklædte embedet som rektor i Randers, hvor han senere virkede som sognepræst og provst.
Se J.B.S. Estrup og Estrup (slægt)
Etatsråd
Etatsråd var en dansk og norsk titel, som indtil 1909 uddeltes af kongen og medførte plads i 3.
F.F. Tillisch
Frederik Ferdinand Tillisch (15. april 1801, Barsbøllegaard ved Haderslev – 16. februar 1889, København): Født på herregården Store Barsbøl ved Jels i Sønderjylland, søn af oberst Georg Frederik Tillisch og Augusta Elisabeth von Stemann, datter af statsminister Christian Ludwig von Stemann.
Se J.B.S. Estrup og F.F. Tillisch
Fårupgård
Fårupgård er en Herregård, hovedgård til Jelling Sogn, Jelling Birk, Jelling Syssel, Tørrild Herred nu Vejle Kommune.
Finansloven
Finansloven er det danske statsbudget for et givet år.
Se J.B.S. Estrup og Finansloven
Finansministeriet
Finansministeriet er et dansk ministerium, der bl.a har ansvaret for det samlede årlige statsbudget i form af et finanslovforslag, der vedtages af Folketinget.
Se J.B.S. Estrup og Finansministeriet
Finansministre fra Danmark
Dette er en liste over ministre for Finansministeriet.
Se J.B.S. Estrup og Finansministre fra Danmark
Folkelige Venstre
Det Folkelige Venstre var et liberalt politisk parti dannet 1878 af tidligere medlemmer af Det forenede Venstre.
Se J.B.S. Estrup og Folkelige Venstre
Folketinget
Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.
Se J.B.S. Estrup og Folketinget
Forfatningskampen
Forfatningskampen i Danmark er en tidsperiode i det danske demokrati, der populært udtrykt starter med Den gennemsete grundlov 1866 og slutter med Venstrereformpartiets regeringsdannelse 1901, hvor Højre efter adskillige år ved magten måtte gå af og parlamentarismen blev indført, således at en regering ikke kunne have et Folketingsflertal imod sig.
Se J.B.S. Estrup og Forfatningskampen
Frederik 6.
(Se også artikler, som begynder med Frederik 6.) Frederik VI (28. januar 1768 – 3. december 1839) var konge af Danmark fra 1808 til 1839 og af Norge fra 1808 til 1814.
Se J.B.S. Estrup og Frederik 6.
Frederik Moltke (1854-1936)
Frederik Christian lensgreve Moltke (født 20. januar 1854 på Turebyholm, død 23. oktober 1936) var en dansk godsejer, politiker, kammerherre og hofjægermester, bror til Hemming Moltke.
Se J.B.S. Estrup og Frederik Moltke (1854-1936)
Fru Dannemand
Frederikke Benedicte "Bente" Dannemand, født Mortensdatter Andersen Rafsted (født 6. august 1792 i København, død 23. december 1862 sammesteds) var Frederik VI's officielle mætresse og den sidste officielle kongelige mætresse i Danmark.
Se J.B.S. Estrup og Fru Dannemand
Gendarm
Franske gendarmer Gendarm (efter fransk gens d'armes, "mænd under våben") var betegnelsen for en elitesoldat i 1400-tallet som var livvagt for den franske konge.
Gjorslev
Gjorslev i slutningen af 1800'tallet Gjorslev slot ligger i Holtug Sogn på Stevns.
Gods (større gård)
Et gods er en større landbrugsejendom med mere end 20 tønder hartkorn, i de fleste tilfælde svarende til mere end 120 ha land, afhængigt af jordens beskaffenhed.
Se J.B.S. Estrup og Gods (større gård)
Godsejer
En godsejer var tidligere en person, der ejede et gods dvs.
Gyldendal
Gyldendal (1903-2010 formelt Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S) er Danmarks suverænt største forlag og det næstældste efter Schultz Forlag, som dog har været ejet af Gyldendal siden 2007.
Hartkorn
En rugmark. Hartkorn betyder egentlig "hårdt korn", altså brødkorn, men tidligere var tønde hartkorn en enhed for værdien af landbrugsjord (en kombination af jordens areal og ydeevne).
Højre (1881)
Højre var et dansk politisk parti, der opstod omkring 1881.
Se J.B.S. Estrup og Højre (1881)
Hector Frederik Janson Estrup
Hector Frederik Janson Estrup (5. januar 1794 i Randers – 29. december 1846 på Kongsdal i Undløse) var en dansk historiker.
Se J.B.S. Estrup og Hector Frederik Janson Estrup
Henrik Pontoppidan
Henrik Pontoppidan (24. juli 1857 i Fredericia – 21. august 1943 i Ordrup) var en dansk forfatter, der hovedsagelig skrev romaner.
Se J.B.S. Estrup og Henrik Pontoppidan
Hofjægermester
Hofjægermester var titlen for udvalgte godsejere, der ved enevældens hof bistod ved de kongelige jagter.
Se J.B.S. Estrup og Hofjægermester
Holbæk Amt
Holbæk Amt før 1893 kommunalreformen 1970 under Holbæk Amt Holbæk Amt bestod efter 1660 af amterne Kalundborg Amt, Sæbygård Amt, Dragsholm Amt og Holbæk Amt.
Se J.B.S. Estrup og Holbæk Amt
Hotel Phoenix Copenhagen
Hotel Phoenix Copenhagen, i daglig tale Hotel Fønix er et hotel på hjørnet af Bredgade 37 og Dronningens Tværgade 1-3 i Københavns Indre By, over for Odd Fellow Palæet.
Se J.B.S. Estrup og Hotel Phoenix Copenhagen
Illustreret Tidende
Illustreret Tidende var et dansk ugeblad fra 1859 til 1924 med nyhedsstof, litteratur og underholdning fra hele verden.
Se J.B.S. Estrup og Illustreret Tidende
Indenrigsministerium
Bygningen, der huser Indenrigsministeriet i den Russiske Føderation. Indenrigsministerium er en betegnelse for det ministerium, som har med indenrigsmæssige affærer at gøre.
Se J.B.S. Estrup og Indenrigsministerium
Indenrigsministre fra Danmark
Ministre for Indenrigsministeriet Indenrigsministeriet blev nedlagt den 23. november 2007, og oprettet igen 7. april 2009.
Se J.B.S. Estrup og Indenrigsministre fra Danmark
Jacob Brønnum Scavenius
Jacob Brønnum Scavenius (2. april 1749 – 20. juni 1820) var en dansk godsejer.
Se J.B.S. Estrup og Jacob Brønnum Scavenius
Juleaften
Julegaver under juletræet. Juleaften er aftenen eller hele dagen den 24. december.
Julius Rasmussen
Julius Rasmussen (5. juli 1866 – 27. november 1889) var en dansk typograf.
Se J.B.S. Estrup og Julius Rasmussen
Jyder (germansk folkeslag)
Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes ''Den jyske halvø'' med Sydslesvig (''brun''), historisk en del af Jylland, og Holsten (''gul''), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø. Jyder var et germansk folkeslag i Jylland.
Se J.B.S. Estrup og Jyder (germansk folkeslag)
Kammerherre
Norsk kammerherrenøgle Titlen kammerherre anvendes ved hoffet.
Se J.B.S. Estrup og Kammerherre
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Københavns Befæstning
Vestvolden samt forter og batterier med rød, oversvømningsområder med blå Københavns Befæstning, der kan opfattes som byens tredje befæstningssystem (de andre var fra middelalderen og renæssancen), bestod af militæranlæg, i begyndelsen hovedsageligt på landsiden (også kendt som Københavns Landbefæstning) og siden i stigende omfang på søsiden (Københavns Søbefæstning), opført i anden halvdel af 1800-tallet.
Se J.B.S. Estrup og Københavns Befæstning
Københavns Borgerrepræsentation
Københavns Borgerrepræsentation er kommunalbestyrelsen i København og har sæde på Københavns Rådhus.
Se J.B.S. Estrup og Københavns Borgerrepræsentation
Københavns Frihavn
Københavns Frihavn tegnet af Peter Tom-Petersen Toldbygningen i Frihavnen tegnet af Poul Steffensen 1894 Silopakhuset i Frihavnen fotograferet af Jens Johan Danielsen Københavns Frihavn er en frihavn i den nordlige del af Københavns Havn.
Se J.B.S. Estrup og Københavns Frihavn
Kongevalgt
Kongevalgt er betegnelse, der i kongeriger bruges om personer, som regeringen udpeger til indenrigspolitiske opgaver.
Se J.B.S. Estrup og Kongevalgt
Kongsdal
Kongsdal er en gammel gård, som nævnes første gang i 1180.
Landinspektør
Landinspektør (cand.geom.) er en dansk akademisk titel for en person, der har gennemført en fem-årig uddannelse i landinspektørvidenskab ved Aalborg Universitet.
Se J.B.S. Estrup og Landinspektør
Landstinget
Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget.
Se J.B.S. Estrup og Landstinget
Lensgreve
Lensgreve er betegnelsen for den højeste adelsrang i Danmark.
Liste over Danmarks statsministre
Dette er en liste over danske statsministre og de tilsvarende embeder; konseilspræsidenter, premierministre og storkanslere.
Se J.B.S. Estrup og Liste over Danmarks statsministre
M.P. Friis
Michael Petersen Friis (født 22. oktober 1857 i Odense, død 20. el. 24. april 1944 i København) var en dansk embedsmand og statsminister fra 5. april 1920 til 5. maj 1920.
Se J.B.S. Estrup og M.P. Friis
Mellempartiet
Mellempartiet, betegnelse på en gruppe i Folketinget og Landstinget.
Se J.B.S. Estrup og Mellempartiet
Middelklasse
Middelklasse er en betegnelse for det sociale lag i et samfund, som hverken tilhører borgerskabet eller arbejderklassen, og som dermed er i midten af samfundets socioøkonomiske hierarki.
Se J.B.S. Estrup og Middelklasse
Moderate Venstre
Det Moderate Venstre, eller officielt Det Forhandlende Venstre (F), var et dansk politisk parti fra ca.
Se J.B.S. Estrup og Moderate Venstre
Nationale Godsejere
De Nationale Godsejere var en dansk politisk retning 1864- ca.
Se J.B.S. Estrup og Nationale Godsejere
Novelle
Novelle (italiensk novella: nyhed) er en kortere episk fortælling i prosaform, der normalt beskriver et enkelt handlingsforløb eller situation og ofte har en iøjnefaldende slutning.
Ormstrup (Sahl Sogn)
Ormstrup. Ormstrup er en hovedgård i Sahl Sogn i Viborg Kommune.
Se J.B.S. Estrup og Ormstrup (Sahl Sogn)
Parlamentarisme
Konstitutionelle monarkier med parlamentarisme er mærket med '''rød'''. Parlamentaristiske republikker, hvor parlamentet er overordnet en statsleder, ofte betegnet præsident er mærket med '''orange'''. Præsidentialsystemer med en statsleder, der står til ansvar overfor parlamentet er mærket med '''grøn'''.
Se J.B.S. Estrup og Parlamentarisme
Portefølje
En portefølje er egentlig en dokumentmappe.
Se J.B.S. Estrup og Portefølje
Provisorietiden
Provisorietiden (fr. provisoire; foreløbig, midlertidig) er en betegnelse for årene 1885-1894, hvor Højre-regeringerne under konseilspræsident (statsminister) J.B.S. Estrup gennemførte provisoriske, dvs.
Se J.B.S. Estrup og Provisorietiden
Provisorium
Provisorium (af latin, provisio.
Se J.B.S. Estrup og Provisorium
Radikale Venstre
Radikale Venstre (tidligere Det Radikale Venstre, i pressen oftest blot De Radikale, forkortelse RV, R eller B) er et socialliberalt dansk politisk parti, der ofte har haft en nøglerolle i Folketinget.
Se J.B.S. Estrup og Radikale Venstre
Radikale Venstre (1878)
Det Radikale Venstre, også kaldt Folketingets Venstre, var et politisk parti, der opstod i 1878, og som første gang gik i opløsning i 1884.
Se J.B.S. Estrup og Radikale Venstre (1878)
Randers Amt
Randers Amt 1793–1970. Med grønt er indtegnet det område, der gik til Nordjyllands Amt i 1970; de andre farver viser kommuner, der gik til Århus Amt. Randers Amt oprettedes i 1793.
Se J.B.S. Estrup og Randers Amt
Randerskredsen
Randerskredsen var en valgkreds (eller opstillingskreds) i Århus Amtskreds.
Se J.B.S. Estrup og Randerskredsen
Regeringen Ørsted
Regeringen Ørsted var Danmarks regering 21. april 1853 – 12. december 1854.
Se J.B.S. Estrup og Regeringen Ørsted
Regeringen Bluhme II
Regeringen Bluhme II var Danmarks regering 11. juli 1864 – 6. november 1865.
Se J.B.S. Estrup og Regeringen Bluhme II
Regeringen Deuntzer
Konseilspræsident og udenrigsminister J.H. Deuntzer Regeringen Deuntzer var Danmarks regering 24. juli 1901 – 14. januar 1905.
Se J.B.S. Estrup og Regeringen Deuntzer
Regeringen Estrup
Regeringen Estrup var Danmarks regering fra 11. juni 1875 – 7. august 1894, og er dermed den længstsiddende regering i Danmark.
Se J.B.S. Estrup og Regeringen Estrup
Regeringen Fonnesbech
Regeringen Fonnesbech var Danmarks regering 14. juli 1874 – 11. juni 1875.
Se J.B.S. Estrup og Regeringen Fonnesbech
Regeringen Frijs
Regeringen Krag-Juel-Vind-Frijs var Danmarks regering 6. november 1865 – 28. maj 1870.
Se J.B.S. Estrup og Regeringen Frijs
Regeringen Hørring
Regeringen Hørring var Danmarks regering 23. maj 1897 – 27. april 1900.
Se J.B.S. Estrup og Regeringen Hørring
Regeringen Holstein-Holsteinborg
Regeringen Holstein-Holsteinborg var Danmarks regering 28. maj 1870 – 14. juli 1874.
Se J.B.S. Estrup og Regeringen Holstein-Holsteinborg
Regeringen Klaus Berntsen
Regeringen Klaus Berntsen var Danmarks regering 5. juli 1910 – 21. juni 1913.
Se J.B.S. Estrup og Regeringen Klaus Berntsen
Regeringen Reedtz-Thott
Regeringen Reedtz-Thott var Danmarks regering 7. august 1894 – 23. maj 1897.
Se J.B.S. Estrup og Regeringen Reedtz-Thott
Regeringen Sehested
Regeringen Sehested var Danmarks regering 27. april 1900 – 24. juli 1901.
Se J.B.S. Estrup og Regeringen Sehested
Regeringschef
En regeringschef er en person, der er indehaver af en stats højeste regeringsembede og som oftest leder et kabinet.
Se J.B.S. Estrup og Regeringschef
Rigsrådet (1855-1866)
Rigsrådet var et fælles parlament for de danske og tyske dele af det danske monarki, der blev skabt ved Oktoberforfatningen i 1855.
Se J.B.S. Estrup og Rigsrådet (1855-1866)
Scavenius
Scavenius er et efternavn, der er latiniseret af "skagbo".
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Skaføgård
Skaføgaard i midten af 1800-tallet Fra broen over voldgraven Skaføgård er en herregård i Hvilsager Sogn i Syddjurs Kommune, 3 km NØ for landsbyen Mørke, ca.
Skattereform
En skattereform betegner en større samlet omlægning af skattesystemet, hvor man typisk sænker nogle skatter og forhøjer andre.
Se J.B.S. Estrup og Skattereform
Socialdemokratiet
Socialdemokratiet er et politisk parti i Danmark, der bekender sig til den politiske ideologi demokratisk socialisme, ind i mellem betegnet som socialdemokratisme, der dog ikke er en ideologi.
Se J.B.S. Estrup og Socialdemokratiet
Sorø
Sorø ligger på Midtsjælland og har.
Statsminister
Statsminister er titlen på regeringslederen i de nordiske lande.
Se J.B.S. Estrup og Statsminister
Straffeloven
Straffeloven eller den borgerlige straffelov er en lov, der er skrevet på grundlag af dansk strafferet.
Se J.B.S. Estrup og Straffeloven
Symbol
Vrije Orgelclub Antwerpen FV. Flagsymboler. Religiøse symboler i form af grafiske tegn Et symbol er noget konkret (en ting, et væsen, et dyr, en menneskelig figur eller lignende), som har en bogstavelig betydning i teksten (billedet), men som derudover også har en billedlig (overført) betydning.
Systemskiftet 1901
Påskekrisen), mens Frederik 9. blev den første, der accepterede kongehusets rolle under et folkestyre. Systemskiftet fandt sted d. 24.
Se J.B.S. Estrup og Systemskiftet 1901
Tage Reedtz-Thott
H.E. Kjeld Thor Tage Otto lensbaron Reedtz-Thott (13. marts 1839 på Gavnø – 27. november 1923 på Gavnø) var en dansk lensbaron og konservativ politiker, der var Danmarks 15. konseilspræsident (statsminister) fra 1894 til 1897.
Se J.B.S. Estrup og Tage Reedtz-Thott
Tølløse
Tølløse er en stationsby på det østlige Nordvestsjælland med, beliggende i Tølløse Sogn nær Holbæk.
Tuberkulose
Tuberkulose, MTB eller TB (en forkortelse af tuberkelbakterien) er en udbredt smitsom sygdom ofte med dødelig udgang.
Se J.B.S. Estrup og Tuberkulose
Typograf
Typografer i Indonesien Typograf er en stillingsbetegnelse for dem, der arbejder med bogtryk som håndsætter, maskinsætter eller trykker.
Undløse Kirke
Undløse Kirke er en kirke i byen Undløse, beliggende i Undløse Sogn.
Se J.B.S. Estrup og Undløse Kirke
Valgret
Valgret eller stemmeret er retten til at stemme ved valg og folkeafstemninger.
Venstre
Venstre, officielt Venstre, Danmarks Liberale Parti (partibogstav V), er et politisk parti i Danmark.
Venstrereformpartiet
J.C. Christensen Venstrereformpartiet, eller bare kaldet Reformpartiet, var et udbryderparti fra Det forenede Venstre, der blev stiftet i 1895 efter forliget om Københavns befæstning.
Se J.B.S. Estrup og Venstrereformpartiet
Vestvolden
Et af de på strækningen opførte fredskrudtmagasiner (fra 1903). Et af de krudtmagasiner, som blev bygget i forbindelse med de permanente batterier på Vestvolden. Dette magasin er en del af Paradis Batteri på voldlinje II-III, lidt nord for S-banen (linje A+E) nord for Gl.
Se J.B.S. Estrup og Vestvolden
Visnepolitikken
Visnepolitikken er en ofte anvendt betegnelse for partiet Venstres folketingspolitik i 1880'erne under forfatningskampen (konflikten med Højre og Ministeriet Estrup); især om årene 1883-1886, da Venstre søgte at tvinge regeringen Estrup til at gå af ved at nægte at behandle en stor del af dennes lovforslag, herunder særligt den årlige finanslov.
Se J.B.S. Estrup og Visnepolitikken
W.C.E. Sponneck
Wilhelm Carl Eppingen Sponneck (født 16. februar 1815 i Ringkøbing, død 29. februar 1888) i Hellerup) var rigsgreve og minister. W.C.E. Sponneck var søn af Marius Sabinus Wilhelm Sponneck og Susanne Christine Trojel, han blev i 1832 student fra Sorø Akademi og i 1836 cand.jur., og han blev straks involveret i det danske toldvæsen.
Se J.B.S. Estrup og W.C.E. Sponneck
Wolfgang Haffner
Wolfgang Haffner Wolfgang (von) Haffner (10. september 1810 i Valby – 28. april 1887 i København) var en dansk politiker, krigs- og marine- og indenrigsminister.
Se J.B.S. Estrup og Wolfgang Haffner
1. april
1.
1. december
1.
Se J.B.S. Estrup og 1. december
10. oktober
10.
Se J.B.S. Estrup og 10. oktober
11. juni
11.
12. april
12.
14. april
14.
16. april
16.
1825
Året 1825 startede på en lørdag.
1844
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1844 (tal).
1846
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1846 (tal).
1854
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1854 (tal) Overlevende fra angrebet, fotograferet i oktober 1854.
1855
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1855 (tal).
1856
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1856 (tal).
1864
1864 var et skudår.
1865
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1857 (tal).
1867
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1867 (tal).
1868
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1868 (tal).
1869
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1869 (tal)de første skibe i Suez-kanalen.
1870
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1870 (tal).
1874
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1874 (tal).
1875
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1875 (tal).
1876
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1876 (tal).
1877
---- Forsiden på første nummer af Illustreret Journal - senere Familie Journal'en. 7. Januar 1877 Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1877 (tal).
1878
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1878 (tal).
1879
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1879 (tal).
1880
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1880 (tal).
1880'erne
Århundreder: 18. århundrede – 19. århundrede – 20. århundrede Årtier: 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne – 1880'erne – 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne År: 1880 1881 1882 1883 1884 1885 1886 1887 1888 1889 ---- Begivenheder.
1881
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1881 (tal).
1882
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1882 (tal).
1885
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1885 (tal).
1886
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1886 (tal).
1887
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1887 (tal).
1890
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1890 (tal).
1891
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1891 (tal).
1894
Året 1894 startede på en mandag.
1895
i forbindelse med Kvindernes Udstilling gæster verdenspressen udstillingen d. 24. juni. Her ankommer de til Korsør efter en hård overfart fra Kiel, hvor vestenvinden sled godt i den lille postdamper Året 1895 startede på en tirsdag.
1896
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1896 (tal).
1897
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1897 (tal).
1898
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1898 (tal).
1900
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1900 (tal) og 1900 (film).
1901
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1901 (tal).
1908
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1908 (tal).
1912
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 og Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1912 (tal).
1913
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1913 (tal).
1915
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1915 (tal).
21. juni
21.
21. oktober
21.
Se J.B.S. Estrup og 21. oktober
22. september
22.
Se J.B.S. Estrup og 22. september
23. december
23.
Se J.B.S. Estrup og 23. december
24. december
24.
Se J.B.S. Estrup og 24. december
26. maj
26.
5. november
5.
Se J.B.S. Estrup og 5. november
6. juli
6.
6. november
6.
Se J.B.S. Estrup og 6. november
7. august
7.
8. september
8.
Se J.B.S. Estrup og 8. september
Se også
Finansministre fra Danmark
- A.F. Krieger
- Adam Wilhelm Moltke
- Alsing Andersen
- Anders Andersen
- Bjarne Corydon
- C.A. Fonnesbech
- C.G. Andræ
- Charles Brun
- Claus Hjort Frederiksen
- D.G. Monrad
- Edvard Brandes
- Erik Ninn-Hansen
- Finansministeriet
- H.C. Hansen
- Hans Peter Hansen (minister)
- Henning Christophersen
- Hugo Hørring
- J.B.S. Estrup
- K.H. Kofoed
- Kjeld Philip
- Knud Heinesen
- Kristian Jensen
- Lars Løkke Rasmussen
- Mogens Lykketoft
- Nicolai Wammen
- Niels Neergaard
- Pia Gjellerup
- Poul Hansen (Kalundborg)
- Svend Jakobsen
- Thor Pedersen
- Thorkil Kristensen
- Viggo Kampmann
- Vilhelm Buhl
- W.C.E. Sponneck
Indenrigsministre fra Danmark
- A.F. Krieger
- A.S. Ørsted
- Aksel Møller
- Alsing Andersen
- Astrid Krag
- Bertel Dahlgaard
- Bertel Haarder
- Birte Weiss
- Britta Schall Holberg
- C.A. Fonnesbech
- Carl Petersen (politiker)
- D.G. Monrad
- Egon Jensen
- Ejnar Kjær
- Enevold Sørensen
- Hugo Hørring
- Jørgen Jørgensen (Det Radikale Venstre)
- J.B.S. Estrup
- Johannes Kjærbøl
- Karen Jespersen
- Klaus Berntsen
- Knud Enggaard
- Knud Kristensen (statsminister)
- Lars Løkke Rasmussen
- Margrethe Vestager
- Orla Lehmann
- Ove Rode
- P. Munch
- P.G. Bang
- Poul Sørensen (politiker)
- Søren Olesen
- Simon Emil Ammitzbøll-Bille
- Thor Pedersen
- Thorkild Simonsen
- Wolfgang Haffner
Landstingsmedlemmer
- A.S. Ørsted
- Adam Wilhelm Moltke
- Andrass Samuelsen
- Andreas Aagesen (professor)
- C.A. Fonnesbech
- C.E. Frijs
- Carl F. Madsen
- Carl Ploug
- Caspar Peter Rothe Ingerslev
- Edvard Brandes
- Enevold Sørensen
- Erik Scavenius
- F.M. Knuth
- Frederik Moltke (1854-1936)
- Frederik Moltke (udenrigsminister)
- Frederik Treschow (politiker)
- Frits Bülow
- H.N. Clausen
- Hannibal Sehested (konseilspræsident)
- Herman Trier
- Inger Gautier Schmit
- J.B.S. Estrup
- Johan Henrik Deuntzer
- Johannes Forchhammer
- Marie Christensen (1860-1935)
- N.F.S. Grundtvig
- Nicolai Reimer Rump
- Nina Bang
- Olga Knudsen
- Oliver Effersøe
- Orla Lehmann
- P.C. Kierkegaard
- Tage Reedtz-Thott
- Thomas Madsen-Mygdal
- Vilhelm Buhl
- Wolfgang Haffner
Medlemmer af Rigsrådet (1855-1866)
- Balthazar Christensen
- C.A. Bluhme
- C.A. Fonnesbech
- C.E. Frijs
- C.G. Andræ
- Caspar Peter Rothe Ingerslev
- Christen Berg
- D.B. Adler
- H.N. Clausen
- Hans Broge
- J.B.S. Estrup
- P.D. Bruun
Slægten Estrup
- Hector F.E. Jungersen
- J.B.S. Estrup
Statsministre fra Danmark
- A.S. Ørsted
- Adam Wilhelm Moltke
- Anker Jørgensen
- C.A. Bluhme
- C.A. Fonnesbech
- C.C. Hall
- C.E. Frijs
- C.E. Rotwitt
- C.G. Andræ
- C.Th. Zahle
- D.G. Monrad
- Danmarks statsminister
- Erik Eriksen
- Erik Scavenius
- Frederik Julius Kaas
- Frederik Moltke
- H.C. Hansen
- Hannibal Sehested (konseilspræsident)
- Hans Hedtoft
- Helle Thorning-Schmidt
- Hilmar Baunsgaard
- Hugo Hørring
- J.B.S. Estrup
- J.C. Christensen
- Jens Otto Krag
- Joachim Godske Moltke
- Johan Henrik Deuntzer
- Klaus Berntsen
- Knud Kristensen (statsminister)
- Lars Løkke Rasmussen
- Liste over Danmarks statsministre
- Ludvig Holstein-Holsteinborg
- Ludvig Holstein-Ledreborg
- M.P. Friis
- Mette Frederiksen
- Niels Neergaard
- Otto Joachim Moltke
- Otto Liebe
- P.G. Bang
- Poul Hartling
- Poul Nyrup Rasmussen
- Poul Schlüter
- Tage Reedtz-Thott
- Thomas Madsen-Mygdal
- Thorvald Stauning
- Ulrik Adolf Holstein (storkansler)
- Viggo Kampmann
- Vilhelm Buhl
Også kendt som Jacob Brønnum Scavenius Estrup.