Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Nationale Godsejere

Indeks Nationale Godsejere

De Nationale Godsejere var en dansk politisk retning 1864- ca.

Indholdsfortegnelse

  1. 35 relationer: Anton Frederik Tscherning, Bondevennernes Selskab, C.A. Fonnesbech, C.E. Frijs, Danmarks politik, Danmarks Riges Grundlov, Danske besiddelser, De Nationalliberale, Enevælde, Fæstebonde, Gods (større gård), Højre (1848–1866), J.B.S. Estrup, Konge, Landstinget, Ludvig Holstein-Holsteinborg, Mellempartiet, Nationale Venstre, Novemberforfatningen, Reformationen, Regeringen Estrup, Regeringen Fonnesbech, Regeringen Frijs, Regeringen Holstein-Holsteinborg, Rigsråd, Stand (samfundsgruppe), 1536, 1660, 1848, 1849, 1863, 1864, 1865, 1880, 2. Slesvigske Krig.

Anton Frederik Tscherning

Ant(h)on Frederik Tscherning (født 12. december 1795 i Frederiksværk, død 29. juni 1874 i København) var en dansk politiker, officer og krigsminister.

Se Nationale Godsejere og Anton Frederik Tscherning

Bondevennernes Selskab

Johan Christian Drewsen var en af bondevennernes stiftere. Bondevennernes Selskab, også kaldet Bondevennerne, var en politisk forening, der eksisterede i Danmark i anden halvdel af det 19.

Se Nationale Godsejere og Bondevennernes Selskab

C.A. Fonnesbech

Christen Andreas Fonnesbech (født 7. juli 1817 i København, død 17. maj 1880 sammesteds) var en dansk jurist, godsejer og politiker, der var Danmarks 13. statsminister (med titel af konseilspræsident) fra 1874 til 1875.

Se Nationale Godsejere og C.A. Fonnesbech

C.E. Frijs

Christian Emil lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg (8. december 1817 på Frijsenborg – 12. oktober 1896 på Boller) var en dansk godsejer og politiker, der var Danmarks 11. statsminister (med titel af konseilspræsident) fra 1865 til 1870.

Se Nationale Godsejere og C.E. Frijs

Danmarks politik

Danmarks politik finder sted inden for rammerne af et parlamentarisk, repræsentativt-demokratisk, konstitutionelt monarki med forholdstalsvalg.

Se Nationale Godsejere og Danmarks politik

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.

Se Nationale Godsejere og Danmarks Riges Grundlov

Danske besiddelser

Oldenborg. Danmark eller den danske konge har gennem tiderne haft forskellige geografiske besiddelser, dels uden for landets folkelige grænser, dels i form af mistede landsdele (Skånelandene).

Se Nationale Godsejere og Danske besiddelser

De Nationalliberale

De nationalliberale var en retning i dansk politik 1842-1882.

Se Nationale Godsejere og De Nationalliberale

Enevælde

Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.

Se Nationale Godsejere og Enevælde

Fæstebonde

En fæstebonde (gårdfæster, fæster), i flertal fæstebønder, var en landmand, der havde et fæstebrev på en fæstegård.

Se Nationale Godsejere og Fæstebonde

Gods (større gård)

Et gods er en større landbrugsejendom med mere end 20 tønder hartkorn, i de fleste tilfælde svarende til mere end 120 ha land, afhængigt af jordens beskaffenhed.

Se Nationale Godsejere og Gods (større gård)

Højre (1848–1866)

Højre var et dansk politisk parti, der opstod i 1848 og gik i opløsning efter 1866.

Se Nationale Godsejere og Højre (1848–1866)

J.B.S. Estrup

Jacob Brønnum Scavenius Estrup (16. april 1825 i Sorø – 24. december 1913 på Kongsdal) var en dansk godsejer og konservativ politiker, der var Danmarks 12. konseilspræsident (svarende til statsminister) fra 1875 til 1894.

Se Nationale Godsejere og J.B.S. Estrup

Konge

En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).

Se Nationale Godsejere og Konge

Landstinget

Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget.

Se Nationale Godsejere og Landstinget

Ludvig Holstein-Holsteinborg

Ludvig Henrik Carl Herman lensgreve Holstein til grevskabet Holsteinborg (kaldet Holstein-Holsteinborg) (18. juli 1815 på Holsteinborg – 28. april 1892 i København) var en dansk godsejer og politiker, der var Danmarks 12. konseilspræsident (statsminister) fra 1870 til 1874.

Se Nationale Godsejere og Ludvig Holstein-Holsteinborg

Mellempartiet

Mellempartiet, betegnelse på en gruppe i Folketinget og Landstinget.

Se Nationale Godsejere og Mellempartiet

Nationale Venstre

Det Nationale Venstre var et grundtvigsk farvet politisk parti, der var repræsenteret i Folketinget 1864-1870.

Se Nationale Godsejere og Nationale Venstre

Novemberforfatningen

Novemberforfatningen var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmet Slesvig, der blev vedtaget i november 1863 til afløsning af Helstatsforfatningen fra 1855.

Se Nationale Godsejere og Novemberforfatningen

Reformationen

Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.

Se Nationale Godsejere og Reformationen

Regeringen Estrup

Regeringen Estrup var Danmarks regering fra 11. juni 1875 – 7. august 1894, og er dermed den længstsiddende regering i Danmark.

Se Nationale Godsejere og Regeringen Estrup

Regeringen Fonnesbech

Regeringen Fonnesbech var Danmarks regering 14. juli 1874 – 11. juni 1875.

Se Nationale Godsejere og Regeringen Fonnesbech

Regeringen Frijs

Regeringen Krag-Juel-Vind-Frijs var Danmarks regering 6. november 1865 – 28. maj 1870.

Se Nationale Godsejere og Regeringen Frijs

Regeringen Holstein-Holsteinborg

Regeringen Holstein-Holsteinborg var Danmarks regering 28. maj 1870 – 14. juli 1874.

Se Nationale Godsejere og Regeringen Holstein-Holsteinborg

Rigsråd

Rigsrådet er et regeringsorgan Rigrådet var i middelalderen betegnelsen på de rigsorganer i Danmark, Sverige og Norge, hvor den øverste del af adelen og gejstligheden var repræsenteret.

Se Nationale Godsejere og Rigsråd

Stand (samfundsgruppe)

En stand (flertal stænder) er en samfundsgruppe i europæisk historie.

Se Nationale Godsejere og Stand (samfundsgruppe)

1536

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1536 (tal).

Se Nationale Godsejere og 1536

1660

---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigene – 1657-1660 ---- Se også 1660 (tal).

Se Nationale Godsejere og 1660

1848

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).

Se Nationale Godsejere og 1848

1849

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).

Se Nationale Godsejere og 1849

1863

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863, Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1863 (tal).

Se Nationale Godsejere og 1863

1864

1864 var et skudår.

Se Nationale Godsejere og 1864

1865

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1857 (tal).

Se Nationale Godsejere og 1865

1880

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1880 (tal).

Se Nationale Godsejere og 1880

2. Slesvigske Krig

2.

Se Nationale Godsejere og 2. Slesvigske Krig