Indholdsfortegnelse
37 relationer: Art, Bark (plantedel), Barkpore, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Botaniske fagudtryk, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Frugt, Fuglekirsebær, Fuji, Gren (plantedel), Høstfarve, Japan, Japansk kryptomeria, Japansk lærk, Japansk zelkova, Kina, Kirsebær, Knop (plantedel), Korea, Kultivar, Løvfældende, Nektar (planter), Planter, Podning, Rod (plantedel), Rosen-familien, Rosen-ordenen, Skov, Solcypres, Spiring (plante), Stamme (plantedel), Tokimbladede, Træ (organisme), Vækstform.
- Fuglekirsebær
- Kirsebærslægten
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Japansk kirsebær og Bark (plantedel)
Barkpore
Barkporer hos Tibetansk Kirsebær (''Prunus serrula''). En barkpore består af noget løst væv, der er opbygget af celler med store indbyrdes ("intercellulære") mellemrum i korklaget hos sekundært forstærkede organer og i barken på træagtige stængler og rødder hos de tokimbladede planter.
Se Japansk kirsebær og Barkpore
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Japansk kirsebær og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Japansk kirsebær og Bladrand
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Se Japansk kirsebær og Botaniske fagudtryk
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Japansk kirsebær og Dækfrøede planter
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Japansk kirsebær og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Fuglekirsebær
Fuglekirsebær (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.
Se Japansk kirsebær og Fuglekirsebær
Fuji
Fuji-bjerget Udsigten fra Fuji (1974). Fuji set over Tokyos skyline i Shinjuku Vandrere bestiger Fuji Hokusai Bjerget Fuji (af japansk 富士山 Fujisan, 富 fu.
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Japansk kirsebær og Gren (plantedel)
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Se Japansk kirsebær og Høstfarve
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Japansk kryptomeria
'' Cryptomeria japonica '' ''Cryptomeria japonica'' Japansk kryptomeria eller japangran (Cryptomeria japonica) eller på japansk sugi (杉), er et stort, stedsegrønt nåletræ med en slank og kegleagtig vækstform.
Se Japansk kirsebær og Japansk kryptomeria
Japansk lærk
Japansk lærk (Larix kaempferi) er et op til 40 m højt nåletræ med en bred, kegleagtig vækstform.
Se Japansk kirsebær og Japansk lærk
Japansk zelkova
Japansk zelkova (Zelkova serrata) (japansk: Keyaki) er et lille, løvfældende træ med en gennemgående stamme.
Se Japansk kirsebær og Japansk zelkova
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Kirsebær
Kirsebærtræets (Prunus avium, 'Stella') frugt. Kirsebær (Prunus) er en slægt af træer eller buske med ca.
Se Japansk kirsebær og Kirsebær
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Japansk kirsebær og Knop (plantedel)
Korea
Koreas placering i Asien Korea (한국 hanguk) er en halvø i Østasien.
Kultivar
Gråstenæblet er en gammel sort eller kultivar. En kultivar (cultivar) eller en sort er en særligt udvalgt type af en bestemt planteart.
Se Japansk kirsebær og Kultivar
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Japansk kirsebær og Løvfældende
Nektar (planter)
Nektar udskilles i dråber hos ''Sansevieria thyrsiflora''. Nektar er en sukkerholdig væske, der dannes i blomsterne hos tokimbladede og enkimbladede planter.
Se Japansk kirsebær og Nektar (planter)
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Japansk kirsebær og Planter
Podning
En kopulation med flere ædelris på en ældre gren af Sød-Kirsebær. Podning er et generelt udtryk for en vegetativ formeringsmåde.
Se Japansk kirsebær og Podning
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Japansk kirsebær og Rod (plantedel)
Rosen-familien
Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.
Se Japansk kirsebær og Rosen-familien
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Se Japansk kirsebær og Rosen-ordenen
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Solcypres
Solcypres (Chamaecyparis obtusa) er et stort, stedsegrønt nåletræ.
Se Japansk kirsebær og Solcypres
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Japansk kirsebær og Spiring (plante)
Stamme (plantedel)
På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.
Se Japansk kirsebær og Stamme (plantedel)
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Japansk kirsebær og Tokimbladede
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Japansk kirsebær og Træ (organisme)
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Japansk kirsebær og Vækstform
Se også
Fuglekirsebær
- Almindelig hæg
- Dværgkirsebær
- Fuglekirsebær
- Fujikirsebær
- Japansk kirsebær
- Kernefjerner
- Kirsebær (frugt)
- Surkirsebær
- Tibetansk kirsebær
Kirsebærslægten
- Abrikos (frugt)
- Abrikos (træ)
- Almindelig hæg
- Bjergkirsebær
- Blomme (frugt)
- Blommetræ
- Dværgblodblomme
- Dværgkirsebær
- Dværgmandel
- Ferskentræ
- Fuglekirsebær
- Fujikirsebær
- Glansbladet hæg
- Japansk kirsebær
- Kirsebær
- Kirsebær (frugt)
- Kræge
- Laurbær-kirsebær
- Manchurisk kirsebær
- Mandel
- Portugisisk laurbærkirsebær
- Rosenmandel
- Sakhalinkirsebær
- Slåen
- Surkirsebær
- Tibetansk kirsebær
- Weichseltræ
Også kendt som Prunus serrulata.