Indholdsfortegnelse
213 relationer: Abild, Ager-tidsel, Aks (plante), Akselrøn, Almindelig akeleje, Almindelig æble, Almindelig blærenød, Almindelig byg, Almindelig engelsød, Almindelig fingerbøl, Almindelig fuglegræs, Almindelig hasselurt, Almindelig havre, Almindelig husløg, Almindelig hvidtjørn, Almindelig mangeløv, Almindelig mælkebøtte, Almindelig røllike, Almindelig røn, Almindelig rypelyng, Almindelig vin, Almindelig vorterod, Apomixis, Ask (træ), Avnbøg (art), Æble, Ægte ingefær, Ægte kaprifolie, Ærteblomst-familien, Énårig, Bakkestar, Bark (plantedel), Bægerblad, Bær, Bøge-familien, Berberis-slægten, Blad (plantedel), Bladindskæringer, Bladskede, Bladstilling, Blommetræ, Blomst, Blomsterstand, Botaniske fagudtryk, Bregne, Buketspiræa, Busk, Daglilje, Dansk Wikipedia, Døvnælde, ... Expand indeks (163 mere) »
Abild
Abild (Malus sylvestris), også kaldet Skovabild eller Skovæble er en busk eller ofte et træ, der vokser i krat og hegn.
Se Botaniske fagudtryk og Abild
Ager-tidsel
Agertidsel (Cirsium arvense), ofte skrevet ager-tidsel, er en 50-100 cm høj urt, der vokser på agerjord og strandvolde.
Se Botaniske fagudtryk og Ager-tidsel
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Se Botaniske fagudtryk og Aks (plante)
Akselrøn
Akselrøn (Sorbus aria), også skrevet Aksel-Røn, er et op til 15 meter højt træ, der er almindeligt plantet i Danmark.
Se Botaniske fagudtryk og Akselrøn
Almindelig akeleje
''Aquilegia vulgaris'' Almindelig akeleje (Aquilegia vulgaris) er en 40-100 cm høj urt, der er almindelig plantet og i Danmark findes forvildet hist og her.
Se Botaniske fagudtryk og Almindelig akeleje
Almindelig æble
Almindelig æble (Malus domestica), også kaldet spiseæble eller sødæble) er et almindeligt dyrket frugttræ, der også findes forvildet i hegn og skovbryn. De gule, røde eller grønne frugter (æbler) er til forskel fra skovæble altid over 3 centimeter i diameter og træet er uden torne.
Se Botaniske fagudtryk og Almindelig æble
Almindelig blærenød
Almindelig blærenød (Staphylea pinnata) er en stor, løvfældende busk med en opret, åben vækst.
Se Botaniske fagudtryk og Almindelig blærenød
Almindelig byg
''Hordeum vulgare'' Almindelig byg (Hordeum vulgare) er en plante i bygslægten i græs-familien med spiselige frø som bliver brugt til mad til mennesker og dyr og som malt i ølproduktion.
Se Botaniske fagudtryk og Almindelig byg
Almindelig engelsød
Almindelig engelsød (Polypodium vulgare) er en bregne med 10-30 cm lange blade.
Se Botaniske fagudtryk og Almindelig engelsød
Almindelig fingerbøl
Almindelig fingerbøl (Digitalis purpurea) er en 40-130 centimeter høj urt, der vokser i skov, på skrænter og ved gærder.
Se Botaniske fagudtryk og Almindelig fingerbøl
Almindelig fuglegræs
Almindelig fuglegræs (Stellaria media) eller fuglegræsfladstjerne eller blot fuglegræs er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig jord.
Se Botaniske fagudtryk og Almindelig fuglegræs
Almindelig hasselurt
Almindelig hasselurt (Asarum europaeum) eller blot Hasselurt er en stedsegrøn flerårig urt, der i Danmark dyrkes og desuden af og til findes fovildet i naturen.
Se Botaniske fagudtryk og Almindelig hasselurt
Almindelig havre
Almindelig Havre (Avena sativa) er et 50-120 cm højt græs, der som andre korn-arter dyrkes som fødemiddel for dyr og mennesker.
Se Botaniske fagudtryk og Almindelig havre
Almindelig husløg
Almindelig Husløg (Sempervivum tectorum) er en staude med rosetstillede blade.
Se Botaniske fagudtryk og Almindelig husløg
Almindelig hvidtjørn
Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) er en op til 8 meter høj busk, der vokser på skrænter, overdrev og i krat, og hvis frugter er eftertragtede af mange fugle.
Se Botaniske fagudtryk og Almindelig hvidtjørn
Almindelig mangeløv
Almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas) er en bregne med 30-140 cm høje blade.
Se Botaniske fagudtryk og Almindelig mangeløv
Almindelig mælkebøtte
Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) – også kaldt løvetand eller Fandens mælkebøtte – er en 15-45 centimeter høj urt med grundstillede blade og flere centimeter brede, enlige, gule blomsterkurve, der sidder på hule stængler uden blade.
Se Botaniske fagudtryk og Almindelig mælkebøtte
Almindelig røllike
Almindelig røllike (Achillea millefolium) er en 15-50 centimeter høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.
Se Botaniske fagudtryk og Almindelig røllike
Almindelig røn
Almindelig røn (Sorbus aucuparia) er et op til 15 meter højt træ, der er almindelig i Danmark i hegn og lysåbne skove.
Se Botaniske fagudtryk og Almindelig røn
Almindelig rypelyng
Almindelig rypelyng (Dryas octopetala) er en dværgbusk med en krybende eller opstigende vækst.
Se Botaniske fagudtryk og Almindelig rypelyng
Almindelig vin
Almindelig vin (Vitis vinifera) er en løvfældende lian med kraftig vækstform.
Se Botaniske fagudtryk og Almindelig vin
Almindelig vorterod
Almindelig Vorterod (Ficaria verna, tidligere Ranunculus ficaria) eller blot vorterod er en 10-30 cm høj urt med hårløse stængler med blade og endestillede blomster.
Se Botaniske fagudtryk og Almindelig vorterod
Apomixis
Mælkebøttens frø er dannet ved apomixis. Apomixis er betegnelsen for naturligt forekommende, ukønnet frø- eller frugtformering hos planter.
Se Botaniske fagudtryk og Apomixis
Ask (træ)
Ask (Fraxinus excelsior), også almindelig ask, er et op til 35 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skov og krat.
Se Botaniske fagudtryk og Ask (træ)
Avnbøg (art)
''Carpinus betulus'' Avnbøg (Carpinus betulus) er et op til 30 meter højt træ, der vokser i skove og krat.
Se Botaniske fagudtryk og Avnbøg (art)
Æble
Billede af æblets stilkende (Red Delicious). Et æble er frugten af sorter af arten almindelig æble (Malus domestica).
Se Botaniske fagudtryk og Æble
Ægte ingefær
Ingefær (Zingiber officinale) er en gammel kulturplante fra Sydøstasien, der bruges som krydderi i mange køkkener over hele verden.
Se Botaniske fagudtryk og Ægte ingefær
Ægte kaprifolie
Ægte Kaprifolie (Lonicera caprifolium) eller blot Kaprifolie er en lian, der dyrkes i haver.
Se Botaniske fagudtryk og Ægte kaprifolie
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Se Botaniske fagudtryk og Ærteblomst-familien
Énårig
Den énårige ukrudtsart, Almindelig Brandbæger (''Senecio vulgaris''), også kaldet "Stolt-Henriks Brandbæger". En énårig plante eller i den raunkjærske inddeling: en therofyt (af græsk thero-.
Se Botaniske fagudtryk og Énårig
Bakkestar
Bakkestar (Carex montana), ofte skrevet bakke-star, er et 5-30 cm højt halvgræs, der vokser i egekrat og egeskove.
Se Botaniske fagudtryk og Bakkestar
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Botaniske fagudtryk og Bark (plantedel)
Bægerblad
Bægerblade vist sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Bægerblad (botanisk latin, sepal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver kronen i Angiospermernes blomster.
Se Botaniske fagudtryk og Bægerblad
Bær
Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.
Bøge-familien
Bøge-familien (Fagaceae) er en familie med 7 slægter og 670 arter, der er udbredt i de kolde, tempererede og subtropiske egne.
Se Botaniske fagudtryk og Bøge-familien
Berberis-slægten
Berberis-slægten (Berberis) er en planteslægt, der er udbredt med ca.
Se Botaniske fagudtryk og Berberis-slægten
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Botaniske fagudtryk og Blad (plantedel)
Bladindskæringer
Skitser af forskellige indskæringer: A: Helt blad, B: Lappet, C: Fliget, D: Finnet, E: Bugtet, F: Håndfliget, G: Håndlappet, H: Trelappet Planters bladindskæringer er vigtige kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Botaniske fagudtryk og Bladindskæringer
Bladskede
Bladskede hos en græsplante. En bladskede er en særlig udvikling af bladfoden især hos planter af Græs-familien (men også hos andre, f.eks. Skærmplante-familien), hvorved der dannes et hylster.
Se Botaniske fagudtryk og Bladskede
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Botaniske fagudtryk og Bladstilling
Blommetræ
Blomme (Prunus domestica) er et lille træ med søde, 20-50 mm store, hængende frugter, der er røde, gule, grønne eller blå.
Se Botaniske fagudtryk og Blommetræ
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Botaniske fagudtryk og Blomst
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Se Botaniske fagudtryk og Blomsterstand
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Se Botaniske fagudtryk og Botaniske fagudtryk
Bregne
Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.
Se Botaniske fagudtryk og Bregne
Buketspiræa
Buket-Spiræa (Spiraea x vanhouttei) er en løvfældende busk med en opret, men efterhånden mere overhængende vækstform.
Se Botaniske fagudtryk og Buketspiræa
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Se Botaniske fagudtryk og Busk
Daglilje
Daglilje (Hemerocallis) er en stor plantegruppe, som vokser vildt i Østasien.
Se Botaniske fagudtryk og Daglilje
Dansk Wikipedia
Dansk Wikipedia er den dansksprogede version af det verdensomspændende encyklopædi-projekt Wikipedia.
Se Botaniske fagudtryk og Dansk Wikipedia
Døvnælde
Døvnælde (Lamium album) er en 20-70 cm høj urt, der vokser i vejkanter og ved bebyggelse.
Se Botaniske fagudtryk og Døvnælde
Dild
Dild (Anethum graveolens) er en enårig urt af skærmplante-familien.
Se Botaniske fagudtryk og Dild
Dobbeltradet
Inden for beklædning refererer dobbeltradet (nogle gange omtalt som toradet) til en jakke, frakke eller vest med et bredt overlappende forstykke med to parallelle rækker af knapper eller spænder til forskel fra en enkeltradet frakke eller jakke, som har et smallere overlap og kun én række knapper.
Se Botaniske fagudtryk og Dobbeltradet
Duetræ
Duetræ (Davidia involucrata) er et lille, løvfældende træ med en regelmæssig, pyramidal vækst, som dog senere bliver mere rund.
Se Botaniske fagudtryk og Duetræ
Duskfredløs
Duskfredløs (Lysimachia thyrsiflora), ofte skrevet dusk-fredløs, er en 25-60 cm høj urt, der vokser på våd bund på f.eks søbredder.
Se Botaniske fagudtryk og Duskfredløs
Eg
Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Se Botaniske fagudtryk og Ellipse (geometri)
Enbo
En planteart er enbo eller sambo, når de enkelte planters blomster ganske vist er enkønnede, altså rent hanlige eller hunlige, men dog bæres på samme plante.
Se Botaniske fagudtryk og Enbo
Engforglemmigej
Engforglemmigej (Myosotis scorpioides), ofte skrevet eng-forglemmigej, er en 15-40 cm høj urt, der vokser ved søer og vandløb.
Se Botaniske fagudtryk og Engforglemmigej
Engriflet hvidtjørn
Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna) er den største af vore tre arter af Hvidtjørn.
Se Botaniske fagudtryk og Engriflet hvidtjørn
Engstorkenæb
Engstorkenæb (Geranium pratense), ofte skrevet eng-storkenæb, er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark findes forvildet nær bebyggelse.
Se Botaniske fagudtryk og Engstorkenæb
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Se Botaniske fagudtryk og Enkimbladede
Fåresvingel
Fåresvingel (Festuca ovina), ofte skrevet fåre-svingel, er en græsart, som er meget almindelig i hele Danmark på tør og veldrænet jord.
Se Botaniske fagudtryk og Fåresvingel
Femhannet pil
Femhannet Pil (Salix pentandra) er en stor busk eller et lille træ på 6-10 meter med blanke blade.
Se Botaniske fagudtryk og Femhannet pil
Finnet bispehue
Finnet bispehue (Epimedium pinnatum) er en stedsegrøn staude med rosetstillede blade i en tæt tue eller flade.
Se Botaniske fagudtryk og Finnet bispehue
Fladbælg
Fladbælg (Lathyrus) består af omkring 100 arter, der er én- eller flerårige urter.
Se Botaniske fagudtryk og Fladbælg
Fladkravet kodriver
Fladkravet kodriver (Primula elatior) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på fugtig, næringsrig muldbund i f.eks.
Se Botaniske fagudtryk og Fladkravet kodriver
Fnok
Fnok eller pappus er den botaniske betegnelse for en hårkrans på frøene hos arter af kurvblomst-familien (Asteraceae).
Se Botaniske fagudtryk og Fnok
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Botaniske fagudtryk og Frugt
Frugtanlæg
Frugtanlæg bestående af én frugtknude med fem frie grifler i en undersædig blomst (skovsyre – ''Oxalis acesosella''). Blomstens øvrige dele er ligeledes vist. Frugtanlæg (botanisk latin, gynøcium) eller støvvej er betegnelsen for det eller de hunlige organer i Angiospermernes blomster.
Se Botaniske fagudtryk og Frugtanlæg
Fuglekirsebær
Fuglekirsebær (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.
Se Botaniske fagudtryk og Fuglekirsebær
Gærdesnerle
''Calystegia sepium'' Gærdesnerle (Calystegia sepium), også skrevet Gærde-Snerle, er en 2-3 meter lang slyngende urt, der vokser i rørsump, baneskråninger eller på strandenge og klitter.
Se Botaniske fagudtryk og Gærdesnerle
Gråpil
Gråpil (Salix cinerea), ofte skrevet grå-pil, er en op til 6 meter høj, opret busk, der i Danmark vokser i f.eks.
Se Botaniske fagudtryk og Gråpil
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Botaniske fagudtryk og Græs-familien
Grøn-el
Grøn-El (Alnus viridis) er en løvfældende busk med en opstigende, åben vækst.
Se Botaniske fagudtryk og Grøn-el
Gul bambus
Gul Bambus (Fargesia murielae) er en stedsegrøn busk med en helt særlig, opret til overhængende vækstform.
Se Botaniske fagudtryk og Gul bambus
Gul fladbælg
Gul fladbælg (Lathyrus pratensis) er en 30-90 cm lang, klatrende eller opstigende urt, der vokser på enge og i vejkanter.
Se Botaniske fagudtryk og Gul fladbælg
Gul iris
Gul iris (Iris pseudacorus) er en 60-100 cm høj, løvfældende, flerårig urt med en stiv, opret vækst og gule blomster.
Se Botaniske fagudtryk og Gul iris
Halvbusk
Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.
Se Botaniske fagudtryk og Halvbusk
Haploidi
Haploidi (af græsk haploos.
Se Botaniske fagudtryk og Haploidi
Hassel (art)
Hassel (Corylus avellana), også kaldet skovhassel, er en mangestammet oftest 3-5 meter høj busk af birkefamilien, naturligt udbredt i Europa og Asien.
Se Botaniske fagudtryk og Hassel (art)
Havejordbær
Havejordbær Havejordbær Havejordbær (Fragaria x ananassa) og beslægtede kultivarer er stauder med en tuedannende vækst.
Se Botaniske fagudtryk og Havejordbær
Havtorn (art)
Havtorn (Hippophaë rhamnoides ssp. rhamnoides) er en op til 6 meter høj busk, der vokser i kystnære områder i det nordvestlige Europa inklusive Danmark.
Se Botaniske fagudtryk og Havtorn (art)
Hækberberis
Hæk-Berberis (Berberis thunbergii) er en lille, løvfældende busk med en meget tæt og opret til overhængende, kuplet vækstform.
Se Botaniske fagudtryk og Hækberberis
Hækfuksia
Hækfuksia (Fuchsia magellanica), også skrevet Hæk-Fuksia, er en lille, løvfældende busk med opret, tæt vækstform.
Se Botaniske fagudtryk og Hækfuksia
Høj sødgræs
Høj sødgræs (Glyceria maxima) er en op til 2 meter høj, flerårig græsart med en kraftig, opret vækst.
Se Botaniske fagudtryk og Høj sødgræs
Hønsebenstræ
Hønsebenstræ (Thujopsis dolabrata) eller på japansk Hiba er et mellemstort, stedsegrønt nåletræ med en bredt kegleformet vækstform.
Se Botaniske fagudtryk og Hønsebenstræ
Hedelyng
Hedelyng (Calluna vulgaris) er en 15-75 cm høj dværgbusk, der vokser på heder og overdrev og i skove og højmoser.
Se Botaniske fagudtryk og Hedelyng
Hestekastanje (art)
Hestekastanje (Aesculus hippocastanum) er et op til 30 meter højt, løvfældende træ med en tæt og højt hvælvet krone.
Se Botaniske fagudtryk og Hestekastanje (art)
Hulkravet kodriver
''Primula veris'' Hulkravet kodriver (Primula veris) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig muldbund f.eks.
Se Botaniske fagudtryk og Hulkravet kodriver
Hvid anemone
Hvid anemone (Anemone nemorosa) er en 10-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat, på heder og nordvendte skrænter.
Se Botaniske fagudtryk og Hvid anemone
Hvid okseøje
Hvid okseøje (Leucanthemum vulgare) er en 20-70 cm høj urt, der vokser på agerjord, vejkanter og enge.
Se Botaniske fagudtryk og Hvid okseøje
Hvid-pil
Hvidpil (Salix alba), ofte skrevet hvid-pil, er et op til 25 meter højt træ, der i Danmark vokser f.eks.
Se Botaniske fagudtryk og Hvid-pil
Hvidkløver
Hvidkløver (Trifolium repens), ofte skrevet hvid-kløver, er en krybende urt med 10-30 cm lange stængler.
Se Botaniske fagudtryk og Hvidkløver
Hvidløg
Hvidløg (Allium sativum) er en løgplante, der bruges som krydderurt og lægeplante.
Se Botaniske fagudtryk og Hvidløg
Hyben
Hybenrose thumb Hyben er de orange, højrøde, brune eller sorte frugter fra en af ca.
Se Botaniske fagudtryk og Hyben
Jordbær (frugt)
Jordbær er en flerfolds-samfrugt med et højt indhold af C-vitamin, der anvendes til desserter, i kager, grød og syltetøj og, måske mest ofte, friskplukket med kold fløde og sukker.
Se Botaniske fagudtryk og Jordbær (frugt)
Jordskok
Jordskok (Helianthus tuberosus) er en op til to meter høj urt, der dyrkes på grund af sine næringsrige rodknolde, jordskokker.
Se Botaniske fagudtryk og Jordskok
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Se Botaniske fagudtryk og Jordstængel
Julestjerne (Euphorbia pulcherrima)
Hvidlig julestjerne. Lyserød julestjerne. Julestjernetræ. Julestjerne (Euphorbia pulcherrima) er en prydplante, der oprindeligt kommer fra Mexico, hvor den kan blive 4-5 meter høj.
Se Botaniske fagudtryk og Julestjerne (Euphorbia pulcherrima)
Kapsel (frugt)
bæger. En kapsel er i botanikken en type frugt der normalt bliver tør og åbner sig ved modenhed, så de enkelte frø frigives.
Se Botaniske fagudtryk og Kapsel (frugt)
Karsporeplanter
Karsporeplanter er en lidt ældre betegnelse for en gruppe (Division) af karplanter, der formerer sig vha.
Se Botaniske fagudtryk og Karsporeplanter
Kæmpebjørneklo
Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum), ofte skrevet kæmpe-bjørneklo, er en toårig, urteagtig plante.
Se Botaniske fagudtryk og Kæmpebjørneklo
Kærmysse
Kærmysse (Calla palustris) forekommer i Danmark og en række andre europæiske lande, og kan forekomme i store bestande.
Se Botaniske fagudtryk og Kærmysse
Kørvel
Kørvel (Anthriscus) er en slægt med 3-5 arter, der er udbredt i Syd-, Øst- og Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Central- og Østasien samt Europa.
Se Botaniske fagudtryk og Kørvel
Kepaløg
Kepaløg (Allium cepa) er en flerårig, urteagtig plante, som er tilpasset steppeforhold: både sommertørke og vinterkulde overlever den ved hjælp af sit løg.
Se Botaniske fagudtryk og Kepaløg
Kimblad
Kimbladene ligger parat i uudfoldet tilstand i den lille kim, som ligger inde i frøet.
Se Botaniske fagudtryk og Kimblad
Kinesisk blåregn
Kinesisk blåregn (Wisteria sinensis) er en stor, løvfældende lian eller krybende busk.
Se Botaniske fagudtryk og Kinesisk blåregn
Kirsebærkornel
''Cornus mas'' Kirsebærkornel (Cornus mas), ofte skrevet kirsebær-kornel, er en løvfældende busk eller et lille træ med en bred, flad krone.
Se Botaniske fagudtryk og Kirsebærkornel
Klatrerod
Planterødder kan være udviklet som klatrerødder.
Se Botaniske fagudtryk og Klatrerod
Klokkelyng
Klokkelyng (Erica tetralix), ofte skrevet klokke-lyng, er en 10-25 cm høj, stedsegrøn dværgbusk med en tuet og lidt ranglet vækstform.
Se Botaniske fagudtryk og Klokkelyng
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Botaniske fagudtryk og Knop (plantedel)
Kogle
Opbygning af en kogle ''Pinus coulteri'' Kogler er den forveddede frøstand hos nøgenfrøede planter (Pinophytina eller Gymnospermae).
Se Botaniske fagudtryk og Kogle
Kornblomst
Kornblomst (Centaurea cyanus) er en 40-100 centimeter høj urt, der vokser som ukrudt i kornmarker.
Se Botaniske fagudtryk og Kornblomst
Korsblomst-familien
Korsblomst-familien (Brassicaceae) er en familie med flere end 350 slægter og ca.
Se Botaniske fagudtryk og Korsblomst-familien
Kranskonval
Kranskonval (Polygonatum verticillatum), ofte skrevet krans-konval, er en 30-90 cm høj, slank staude med hvide blomster, der bruges som prydplante – især i let skyggede bed med svagt sur bund.
Se Botaniske fagudtryk og Kranskonval
Kristtorn (art)
Kristtorn (Ilex aquifolium) er en stedsegrøn busk eller et op til 10 meter højt træ.
Se Botaniske fagudtryk og Kristtorn (art)
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Se Botaniske fagudtryk og Kronblad
Krybende læbeløs
Krybende læbeløs (Ajuga reptans) er en 5-40 cm høj, flerårig urt med rosetstillede blade, der findes i løvskov.
Se Botaniske fagudtryk og Krybende læbeløs
Krydsning
En krydsning eller hybrid er en blanding af to arter, fremkommet ved kønnet formering.
Se Botaniske fagudtryk og Krydsning
Kulsukker
Kulsukker er en slægt, som er udbredt i et område fra Centralasien og Iran over Kaukasus og Lilleasien til Europa, men med tyngdepunktet i Lilleasien.
Se Botaniske fagudtryk og Kulsukker
Kurvblomst-familien
Kurvblomstfamilien (Asteraceae) er den største blandt karplanterne: den rummer 1620 slægter og 23.600 arter, som er udbredt på alle kontinenter (undtagen Antarktis).
Se Botaniske fagudtryk og Kurvblomst-familien
Lammeøre
Lammeøre (Stachys byzantina) er en staude med en busket vækst.
Se Botaniske fagudtryk og Lammeøre
Lancet-vejbred
Lancetvejbred (Plantago lanceolata), ofte skrevet lancet-vejbred, er en flerårig, cirka 10-40 cm høj urt, der vokser på åbne, græsbevoksede arealer.
Se Botaniske fagudtryk og Lancet-vejbred
Lægesalvie
Lægesalvie (Salvia officinalis), ofte skrevet læge-salvie, er en halvbusk eller staude med en løs, opstigende vækstform.
Se Botaniske fagudtryk og Lægesalvie
Løg (plantedel)
Tulipanløg. I det gennemskårne løg ses bladstrukturen. Et løg, er et underjordisk, lodret planteskud med omdannede blade eller bladbasis, der bruges til at oplagre næring (sukker, stivelse m.m.) til brug for plantens vækst næste forår.
Se Botaniske fagudtryk og Løg (plantedel)
Løvemund
Løvemund (Antirrhinum) er en planteslægt med 36 arter, der er udbredt i både Europa, Asien og Nordamerika og med tydelige tyngdepunkter i henholdsvis Middelhavsområdet og Californien.
Se Botaniske fagudtryk og Løvemund
Lian
Kiwiplanten (''Actinidia chinensis)'' er en lian, hvis frugter værdsættes over hele kloden. Lianer (også kaldet slyngplanter eller klatreplanter) er planter, som har rødderne i jorden, men ikke har stængelstyrke nok til at holde sig oprette, og derfor benytter sig af andre muligheder for vertikal støtte (for eksempel andre planter) til at vokse op imod lyset.
Se Botaniske fagudtryk og Lian
Liden klokke
Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.
Se Botaniske fagudtryk og Liden klokke
Majs
Majs (Zea mays) er en afgrøde, som spises rå, kogt, grillet med smør eller laves til cornflakes.
Se Botaniske fagudtryk og Majs
Martsviol
Martsviol (Viola odorata) er en 5-15 cm høj urt, der vokser langs hegn og grøftekanter.
Se Botaniske fagudtryk og Martsviol
Mælkebøtte
Mælkebøtte (Taraxacum) eller løvetand er en slægt af stauder med pælerod og nogle få, hule stængler, hver med en endestillet kurv.
Se Botaniske fagudtryk og Mælkebøtte
Mistelten (art)
Mistelten (Viscum album) er en 20–50 cm høj busk, der som halvsnylter vokser på andre planter, især løvtræer.
Se Botaniske fagudtryk og Mistelten (art)
Moskuskatost
Moskuskatost (Malva moschata), også skrevet Moskus-Katost, er en 30-80 cm høj urt, der i Danmark vokser vildt på f.eks.
Se Botaniske fagudtryk og Moskuskatost
Musevikke
Musevikke (Vicia cracca) er en 25-100 cm lang krybende og klatrende urt, der i Danmark er meget almindelig i eksempelvis vejkanter og klitter.
Se Botaniske fagudtryk og Musevikke
Myrtegedeblad
Myrte-Gedeblad (Lonicera nitida) er en lille, stedsegrøn busk med overhængende vækstform.
Se Botaniske fagudtryk og Myrtegedeblad
Myrtekrukke
Myrtekrukke (Gaultheria mucronata) er en stedsegrøn dværgbusk med opstigende til opret vækst og mange, behårede og tæt forgrenede skud.
Se Botaniske fagudtryk og Myrtekrukke
Navr
Navr (Acer campestre) er en op til 15 m høj, løvfældende busk eller træ med en tæt grenet og ægformet til rund krone.
Se Botaniske fagudtryk og Navr
Nål (plantedel)
Grannåle. En nål er et specialiseret blad.
Se Botaniske fagudtryk og Nål (plantedel)
Nåletræer
Bevoksningen med Almindelig Taks i Munkebjergskoven ved Vejle Ved et nåletræ forstås sædvanligvis en art tilhørende den botaniske orden Gran-ordenen, typisk et træ eller en busk der har nåle i stedet for blade.
Se Botaniske fagudtryk og Nåletræer
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Nøgenfrøede
Nøgenfrøede (Gymnospermae) eller gymnospermer er de beslægtede planter, som oftest har frø, som udvikler sig på et åbent blad, modsat de dækfrøede, som gemmer frøene i en kapsel.
Se Botaniske fagudtryk og Nøgenfrøede
Nøgleklokke
Nøgle-Klokke (Campanula glomerata) eller Nøgleblomstret Klokke er en 25-30 cm høj urt, der i Danmark bl.a. vokser på kalkrige skrænter.
Se Botaniske fagudtryk og Nøgleklokke
Nellike-familien
Nellike-familien (Caryophyllaceae) består af ca.
Se Botaniske fagudtryk og Nellike-familien
Opiumvalmue
Opiumsvalmue eller Opiumvalmue (Papaver somniferum) er en 30-80 centimeter høj urt med blåduggede og glatte blade og stængler.
Se Botaniske fagudtryk og Opiumvalmue
Partenogenese
Selje-Røn (''Sorbus intermedia'') har partenogenetisk formering. Partenogenese betyder jomfrufødsel.
Se Botaniske fagudtryk og Partenogenese
Påskelilje
''Narcissus pseudonarcissus'' Påskelilje (Narcissus pseudonarcissus) er en staude som overvintrer ved hjælp af løg.
Se Botaniske fagudtryk og Påskelilje
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Se Botaniske fagudtryk og Pælerod
Pære
Slægten Pære (Pyrus) består af løvfældende, ofte tornede træer eller store buske.
Se Botaniske fagudtryk og Pære
Peberbusk
Peberbusk (Daphne mezereum) eller Pebertræ er en op til 1 meter høj busk, der i Danmark vokser forvildet på muldbund i skove.
Se Botaniske fagudtryk og Peberbusk
Persille
Persille (Petroselinum crispum) er en to-årig plante, der er meget udbredt i europæisk, mellemøstlig og amerikansk madlavning som krydderurt.
Se Botaniske fagudtryk og Persille
Pilblad
Pilblad (Sagittaria) er en planteslægt med ca.
Se Botaniske fagudtryk og Pilblad
Prikbladet perikon
Prikbladet perikum, Prikbladet perikon eller Johannesurt (Hypericum perforatum) er en 40-60 centimeter høj urt, der vokser på overdrev, vejkanter og i lysåbne skove.
Se Botaniske fagudtryk og Prikbladet perikon
Rajgræs
Rajgræs (Lolium) er en slægt i Græs-familien (''Poaceae'').
Se Botaniske fagudtryk og Rajgræs
Rakle
En rakle Rakler fra pil kaldes gæslinger En rakle er en kompakt blomsterstand af reducerede og enkønnede blomster (se f.eks. almindelig hassel).
Se Botaniske fagudtryk og Rakle
Ranunkel-familien
Ranunkel-familien (Ranunculaceae) består af 62 slægter og ca.
Se Botaniske fagudtryk og Ranunkel-familien
Rådhus-vin
Rådhus-vin langs en mur i Ystad. Rådhusvin (Parthenocissus tricuspidata) er en løvfældende lian med tynde, højtvoksende grene og særlige hæfteskiver.
Se Botaniske fagudtryk og Rådhus-vin
Rødeg
Rødeg (Quercus rubra), også skrevet Rød-Eg, er et op til 35 meter højt træ, der i Danmark er plantet hist og her parker og skove.
Se Botaniske fagudtryk og Rødeg
Rødel
Rødel (Alnus glutinosa), ofte skrevet rød-el, er et op til 25 m højt træ, der findes på fugtig og næringsrig bund i skove og moser.
Se Botaniske fagudtryk og Rødel
Rødgran
Rødgran (Picea abies) er et op til 40 meter højt træ, der i Danmark er meget almindeligt plantet på især næringsfattig bund.
Se Botaniske fagudtryk og Rødgran
Rødtræ
Rødtræ (Sequoia sempervirens) er et stort, stedsegrønt nåletræ med brede lidt skælagtige nåle og en trævlet bark.
Se Botaniske fagudtryk og Rødtræ
Ribs-slægten
Slægten Ribs (Ribes) er udbredt med flere end 100 arter i både Europa, Asien, Nordamerika og Sydamerika.
Se Botaniske fagudtryk og Ribs-slægten
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Botaniske fagudtryk og Rod (plantedel)
Rose
Rose (Rosa) er en slægt, der er udbredt med flere end 100 arter i Nordamerika, Europa, Asien og Nordafrika.
Se Botaniske fagudtryk og Rose
Rosen-familien
Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.
Se Botaniske fagudtryk og Rosen-familien
Rundbælg (art)
Rundbælg (Anthyllis vulneraria) eller undertiden kaldt gul rundbælg er en 10-40 cm lang nedliggende eller opstigende urt, der vokser på skrænter, overdrev og i vejkanter.
Se Botaniske fagudtryk og Rundbælg (art)
Russisk mandstro
Russisk mandstro (Eryngium planum) er en opret til overhængende staude med et gråblåt skær.
Se Botaniske fagudtryk og Russisk mandstro
Sæbeurt
Sæbeurt (Saponaria) er en slægt med få arter, der er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus og Europa.
Se Botaniske fagudtryk og Sæbeurt
Sødgræs
Slægten Sødgræs (Glyceria) er udbredt med ca.
Se Botaniske fagudtryk og Sødgræs
Selleri
Selleri (Apium) er en slægt med ca.
Se Botaniske fagudtryk og Selleri
Siv-familien
Siv-familien (Juncaceae) rummer ca.
Se Botaniske fagudtryk og Siv-familien
Skærm (botanik)
En skærm er en blomsterstand, hvor alle blomster er fæstnet samme sted på skuddet og har lige lange stilke.
Se Botaniske fagudtryk og Skærm (botanik)
Skærmplante-familien
Skærmplante-familien (Apiaceae) er en familie inden for Skærmplante-ordenen.
Se Botaniske fagudtryk og Skærmplante-familien
Slåen
Slåen (Prunus spinosa) er en op til 3 meter høj busk, der i Danmark vokser i f.eks.
Se Botaniske fagudtryk og Slåen
Småbladet lind
Småbladet lind (Tilia cordata) - også kaldt skovlind - er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark vokser i skove og som plantes i parker og alléer.
Se Botaniske fagudtryk og Småbladet lind
Sorus
Sori på undersiden af et sammenrullet bregneblad Undersiden af sporofyl hos ''Dicksonia antarctica''. Hver prik er en selvstændig sorus. En sorus (flertal: sori) kaldes på dansk en sporehushob eller sporehusgruppe, og er en ansamling af sporangier.
Se Botaniske fagudtryk og Sorus
Spelt
Spelt (Triticum spelta) er en af de ældgamle sorter af hvede.
Se Botaniske fagudtryk og Spelt
Spidsløn
Spidsløn (Acer platanoides), også skrevet Spids-Løn, er et op til 25 m højt, løvfældende træ med en tæt og kraftig vækst.
Se Botaniske fagudtryk og Spidsløn
Spore (botanik)
Sporer set under et mikroskop En spore indenfor botanikken betegner almindeligvis en haploid mellemgeneration hos sporeplanter, dvs.
Se Botaniske fagudtryk og Spore (botanik)
Sporehus
Sporehuse (''sori'' - flertal af sorus) hos en bregne. Et sporehus er et såkaldt makro-sporangium, dvs.
Se Botaniske fagudtryk og Sporehus
Spydmælde
Spyd-Mælde (Atriplex prostrata) eller Spydbladet mælde er en 15-70 cm høj urt, der i Danmark vokser ved beskyttede kyster.
Se Botaniske fagudtryk og Spydmælde
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Se Botaniske fagudtryk og Staude
Staude-lupin
Staude-Lupin (Lupinus polyphyllus) eller Mangebladet lupin er en 35-125 cm høj urt, der i Danmark er populær i haver, hvorfra den har spredt sig og findes forvildet mange steder, f.eks langs veje.
Se Botaniske fagudtryk og Staude-lupin
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Se Botaniske fagudtryk og Stængel
Støvdrager
Seks støvdragere i en blomst af Amaryllis eller ridderstjerne (''Hippeastrum''). Støvtrådene er hvide, støvknapperne er mørke, men dækkede af frigivet gulbrunt pollen. Støvdragere sammen med blomstens øvrige dele Støvdrager (syn.
Se Botaniske fagudtryk og Støvdrager
Stor nælde
Stor Nælde (Urtica dioica) (som også kaldes brændenælde) er en 30-200 cm høj, meget almindelig urt, der vokser på næringsrig jord, især omkring bebyggelse.
Se Botaniske fagudtryk og Stor nælde
Storblomstret perikon
Storblomstret Perikon (Hypericum calycinum) er en stedsegrøn dværgbusk med en lav, opret vækstform og talrige udløbere, der gør planten tæppedannende.
Se Botaniske fagudtryk og Storblomstret perikon
Sylfirling
Sylfirling (Sagina subulata) også sylbladet firling eller Syl-firling, er en 2-4 cm høj, nedliggende urt med fem-tallige blomster.
Se Botaniske fagudtryk og Sylfirling
Symmetri
Tre symmetriske figurer og en asymmetrisk figur. Symmetri kommer af græsk syn (.
Se Botaniske fagudtryk og Symmetri
Tandrod
Tandrod (Cardamine bulbifera) er en flerårig, urteagtig plante, der findes i lyse skove på fugtig og mineralrig bund.
Se Botaniske fagudtryk og Tandrod
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Botaniske fagudtryk og Tokimbladede
Torn
Grentorn på Hanespore-Hvidtjørn (''Crataegus crus-galli''). En torn er en hård spids, som sidder på stammen, grenene eller bladene af nogle stængelplanter.
Se Botaniske fagudtryk og Torn
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Botaniske fagudtryk og Træ (organisme)
Trævlekrone
Trævlekrone (Silene flos-cuculi) er en 20-50 cm høj urt, der vokser på fugtige enge.
Se Botaniske fagudtryk og Trævlekrone
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Se Botaniske fagudtryk og Trævlerod
Trævlet palmelilje
Trævlet Palmelilje (Yucca filamentosa) er en tuedannende staude med en enkelt eller nogle få, blomsterbærende stængler.
Se Botaniske fagudtryk og Trævlet palmelilje
Tropæolum
Tropæolum (Tropaeolum) er en slægt med ca.
Se Botaniske fagudtryk og Tropæolum
Tusindfryd (art)
Tusindfryd (Bellis perennis) eller Bellis er en 5-15 cm høj urt, der i Danmark vokser meget almindeligt på lysåbne steder.
Se Botaniske fagudtryk og Tusindfryd (art)
Tvebo
En planteart er tvebo (også kaldet særbo), når de enkelte planter kun bærer enkønnede blomster med det samme køn (enten hanblomster eller hunblomster).
Se Botaniske fagudtryk og Tvebo
Udløber
En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.
Se Botaniske fagudtryk og Udløber
Uldpil
Uld-Pil (Salix lanata) er en lille, løvfældende busk med en lav og nedliggende vækstform.
Se Botaniske fagudtryk og Uldpil
Uligefinnet
Ask har uligefinnede blade. Et blad er uligefinnet, når det er sammensat af et ulige antal småblade.
Se Botaniske fagudtryk og Uligefinnet
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Botaniske fagudtryk og Vækstform
Vedbend (art)
Vedbend (Hedera helix), også kaldet almindelig vedbend, er en stedsegrøn lian, der vokser på muldbund i skove, krat og parker.
Se Botaniske fagudtryk og Vedbend (art)
Vedplanter
En vedplante er en plante, som vokser i tykkelsen ved at den har et vækstlag, inderbarken eller kambiet, som danner ved indad og bark udad.
Se Botaniske fagudtryk og Vedplanter
Vegetativ formering
Her ses en træagtig stikling af Blod-Ribs, som netop har dannet de første rødder. Vegetativ formering er fællesbetegnelsen for processer, hvor der etableres nye planteindivider ukønnet, dvs at de er genetisk identiske med deres ophav (moderplanten).
Se Botaniske fagudtryk og Vegetativ formering
Vejbred
Vejbred (Plantago) er en planteslægt med ca.
Se Botaniske fagudtryk og Vejbred
Vejpileurt
Vejpileurt også kaldet Alm.
Se Botaniske fagudtryk og Vejpileurt
Vellugtende pibeved
Vellugtende pibeved (Philadelphus coronarius), eller som den også hedder: uægte jasmin, er en stor, løvfældende busk med en vækstform, der er stivgrenet og opret.
Se Botaniske fagudtryk og Vellugtende pibeved
Vestamerikansk balsampoppel
Vestamerikansk Balsampoppel eller Vestamerikansk Poppel (Populus trichocarpa) er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt plantet langs veje og som læhegn.
Se Botaniske fagudtryk og Vestamerikansk balsampoppel
Vild gulerod
Vild gulerod (Daucus carota) er en 30-80 centimeter høj urt, der i Danmark vokser langs veje og på skrænter.
Se Botaniske fagudtryk og Vild gulerod
Vild tulipan
Vild tulipan (Tulipa sylvestris) eller skovtulipan er en 20-40 cm høj urt i lilje-familien, der i Danmark findes forvildet i parker og nær bebyggelse.
Se Botaniske fagudtryk og Vild tulipan
Yngleknop
Tandrod (''Carmina bulbifera'') med yngleknopper i bladhjørnerne. Yngleknopper (også kaldet bulbils) er specielle formeringsrelaterede organer, som nogle planter danner.
Se Botaniske fagudtryk og Yngleknop
Også kendt som Akselblad, Avne, Blomsterkurv, Dusk (botanik), Dækblad, Fodflig, Grentorn, Hoved (blomsterstand), Kirtelhår, Kvast (botanik), Løg (botanik), Nøgle (botanik), Rodknold, Skulpe, Spaltefrugt, Stenfrugt, Stængelknold, Støtteblad, Svikkel, Svøbblad, Top (botanik), Yderavne.
, Dild, Dobbeltradet, Duetræ, Duskfredløs, Eg, Ellipse (geometri), Enbo, Engforglemmigej, Engriflet hvidtjørn, Engstorkenæb, Enkimbladede, Fåresvingel, Femhannet pil, Finnet bispehue, Fladbælg, Fladkravet kodriver, Fnok, Frugt, Frugtanlæg, Fuglekirsebær, Gærdesnerle, Gråpil, Græs-familien, Grøn-el, Gul bambus, Gul fladbælg, Gul iris, Halvbusk, Haploidi, Hassel (art), Havejordbær, Havtorn (art), Hækberberis, Hækfuksia, Høj sødgræs, Hønsebenstræ, Hedelyng, Hestekastanje (art), Hulkravet kodriver, Hvid anemone, Hvid okseøje, Hvid-pil, Hvidkløver, Hvidløg, Hyben, Jordbær (frugt), Jordskok, Jordstængel, Julestjerne (Euphorbia pulcherrima), Kapsel (frugt), Karsporeplanter, Kæmpebjørneklo, Kærmysse, Kørvel, Kepaløg, Kimblad, Kinesisk blåregn, Kirsebærkornel, Klatrerod, Klokkelyng, Knop (plantedel), Kogle, Kornblomst, Korsblomst-familien, Kranskonval, Kristtorn (art), Kronblad, Krybende læbeløs, Krydsning, Kulsukker, Kurvblomst-familien, Lammeøre, Lancet-vejbred, Lægesalvie, Løg (plantedel), Løvemund, Lian, Liden klokke, Majs, Martsviol, Mælkebøtte, Mistelten (art), Moskuskatost, Musevikke, Myrtegedeblad, Myrtekrukke, Navr, Nål (plantedel), Nåletræer, Nød, Nøgenfrøede, Nøgleklokke, Nellike-familien, Opiumvalmue, Partenogenese, Påskelilje, Pælerod, Pære, Peberbusk, Persille, Pilblad, Prikbladet perikon, Rajgræs, Rakle, Ranunkel-familien, Rådhus-vin, Rødeg, Rødel, Rødgran, Rødtræ, Ribs-slægten, Rod (plantedel), Rose, Rosen-familien, Rundbælg (art), Russisk mandstro, Sæbeurt, Sødgræs, Selleri, Siv-familien, Skærm (botanik), Skærmplante-familien, Slåen, Småbladet lind, Sorus, Spelt, Spidsløn, Spore (botanik), Sporehus, Spydmælde, Staude, Staude-lupin, Stængel, Støvdrager, Stor nælde, Storblomstret perikon, Sylfirling, Symmetri, Tandrod, Tokimbladede, Torn, Træ (organisme), Trævlekrone, Trævlerod, Trævlet palmelilje, Tropæolum, Tusindfryd (art), Tvebo, Udløber, Uldpil, Uligefinnet, Urt, Vækstform, Vedbend (art), Vedplanter, Vegetativ formering, Vejbred, Vejpileurt, Vellugtende pibeved, Vestamerikansk balsampoppel, Vild gulerod, Vild tulipan, Yngleknop.