Indholdsfortegnelse
35 relationer: Bark (plantedel), Bær, Blad (plantedel), Bladformer, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Busk, Californien, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Frugt, Gedeblad, Gedeblad-familien, Gift, Gren (plantedel), Jord, Juni, Kartebolle-ordenen, Klima, Knop (plantedel), Krat, Kyst, Læhegn, Løn-slægten, Løvfældende, Maj, Næbhassel, PH, Planter, Rod (plantedel), Skovbryn, Skygge, Tokimbladede, Vækstform.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Californisk gedeblad og Bark (plantedel)
Bær
Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.
Se Californisk gedeblad og Bær
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Californisk gedeblad og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Californisk gedeblad og Bladformer
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Californisk gedeblad og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Californisk gedeblad og Blomst
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Californisk gedeblad og Blomstring (botanik)
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Se Californisk gedeblad og Busk
Californien
Californien (tidligere på dansk Kalifornien, engelsk: California) er den mest folkerige delstat i USA.
Se Californisk gedeblad og Californien
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Californisk gedeblad og Dækfrøede planter
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Californisk gedeblad og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Californisk gedeblad og Frugt
Gedeblad
Gedeblad (Lonicera), også kaldet kaprifolie eller kaprifolium (af latin caper 'buk' og folium 'blad') er en planteslægt som er udbredt i Nordamerika, Europa og Østasien med hen ved 200 arter af stedsegrønne eller løvfældende buske og lianer.
Se Californisk gedeblad og Gedeblad
Gedeblad-familien
Gedeblad-familien (Caprifoliaceae) er en familie inden for planteriget, som består af buske, små træer eller (sjældnere) urter eller lianer.
Se Californisk gedeblad og Gedeblad-familien
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Se Californisk gedeblad og Gift
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Californisk gedeblad og Gren (plantedel)
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Se Californisk gedeblad og Jord
Juni
Juni er årets sjette måned.
Se Californisk gedeblad og Juni
Kartebolle-ordenen
Kartebolle-ordenen (Dipsacales) omfatter 2 familier, 45 slægter og ca.
Se Californisk gedeblad og Kartebolle-ordenen
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Se Californisk gedeblad og Klima
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Californisk gedeblad og Knop (plantedel)
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Se Californisk gedeblad og Krat
Kyst
Møn kysten En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder.
Se Californisk gedeblad og Kyst
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Se Californisk gedeblad og Læhegn
Løn-slægten
Løn (Acer) er en slægt af små og store løvtræer, hvoraf flere er vildtvoksende i Danmark.
Se Californisk gedeblad og Løn-slægten
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Californisk gedeblad og Løvfældende
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Se Californisk gedeblad og Maj
Næbhassel
Næbhassel (Corylus cornuta), også skrevet Næb-Hassel, er en løvfældende busk med en opret, åben vækst.
Se Californisk gedeblad og Næbhassel
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Californisk gedeblad og Planter
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Californisk gedeblad og Rod (plantedel)
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Se Californisk gedeblad og Skovbryn
Skygge
Skygge af tekst Skygge af et træ En skygge er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en lyskilde.
Se Californisk gedeblad og Skygge
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Californisk gedeblad og Tokimbladede
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Californisk gedeblad og Vækstform
Også kendt som Kalifornisk Gedeblad, Kalifornisk Gedeblad (Lonicera ledebourii), Lonicera ledebourii.