Indholdsfortegnelse
13 relationer: Differentialregning, Energi, Entropi, Gibbs fri energi, Helmholtz fri energi, Indre energi, Kemisk reaktion, Partikel (fysik), Rumfang, Selvsamling, Termodynamik, Termodynamikkens 2. lov, Termodynamisk ligevægt.
Differentialregning
tangent) viser differentialkvotientens variation ved forskellige x-værdier for funktionen: f(x).
Se Kemisk potential og Differentialregning
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Entropi
Spontan forøgelse af uorden - En irreversibel proces, hvis ikke der tilføres energi. Entropi er et udtryk for den samlede uorden eller tilfældighed i et system.
Se Kemisk potential og Entropi
Gibbs fri energi
Gibbs fri energi G er en tilstandsfunktion kaldet et termodynamisk potential inden for termodynamikken.
Se Kemisk potential og Gibbs fri energi
Helmholtz fri energi
Helmholtz fri energi F er en tilstandsfunktion kaldet et termodynamisk potential, der er udledt fra den indre energi U. Helmholtz fri energi er defineret som hvor T er temperatur, og S er entropi.
Se Kemisk potential og Helmholtz fri energi
Indre energi
Indre energi U er inden for termodynamikken en betegnelse for den samlede energi i et system.
Se Kemisk potential og Indre energi
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Se Kemisk potential og Kemisk reaktion
Partikel (fysik)
Partikel refererer inden for fysikken enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom.
Se Kemisk potential og Partikel (fysik)
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Se Kemisk potential og Rumfang
Selvsamling
komplekser. Selvsamling refererer til, at molekyler spontant kan danne strukturer (aggregater).
Se Kemisk potential og Selvsamling
Termodynamik
Termodynamik (termo.
Se Kemisk potential og Termodynamik
Termodynamikkens 2. lov
Termodynamikkens 2.
Se Kemisk potential og Termodynamikkens 2. lov
Termodynamisk ligevægt
I termodynamik siges et termodynamisk system at være i temodynamisk ligevægt, når det er i termisk, mekanisk og kemisk ligevægt.
Se Kemisk potential og Termodynamisk ligevægt
Også kendt som Kemisk potentiale.