Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Termodynamik

Indeks Termodynamik

Termodynamik (termo.

Indholdsfortegnelse

  1. 27 relationer: Abscisse, Adiabatisk proces, Energi, Entalpi, Entropi, Gas, Indre energi, Is, Isentropisk proces, Isobar, Isokor, Isoterm, Naturvidenskab, Ordinat, Rumfang, Statistisk mekanik, Stirlingmotor, Temperatur, Termisk fysik, Termoakustisk varmluftmotor, Termodynamikkens 0. lov, Termodynamikkens 1. lov, Termodynamikkens 2. lov, Termodynamikkens 3. lov, Termodynamisk grænse, Tryk (fysik), Væske.

  2. Energi

Abscisse

Abscissen, ofte betegnet x, er førstekoordinaten i et koordinatsystem.

Se Termodynamik og Abscisse

Adiabatisk proces

Adiabatisk proces af en idealgas, hvor rumfanget får lov at stige under afgivelse af mekanisk energi og den indre energi mindskes herved. En adiabatisk temperaturforandring eller adiabatisk proces består af en luftmasse, som stiger eller synker i atmosfæren, hvorved trykket falder eller stiger, hvilket igen medfører, at temperaturen falder eller stiger – uden at der afgives eller modtages varme til/fra omgivelserne.

Se Termodynamik og Adiabatisk proces

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Termodynamik og Energi

Entalpi

Entalpi H er en sammensat størrelse inden for kemi og fysik og er defineret som summen af et systems indre energi og systemets tryk ganget med dets volumen.

Se Termodynamik og Entalpi

Entropi

Spontan forøgelse af uorden - En irreversibel proces, hvis ikke der tilføres energi. Entropi er et udtryk for den samlede uorden eller tilfældighed i et system.

Se Termodynamik og Entropi

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Termodynamik og Gas

Indre energi

Indre energi U er inden for termodynamikken en betegnelse for den samlede energi i et system.

Se Termodynamik og Indre energi

Is

En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.

Se Termodynamik og Is

Isentropisk proces

Adiabatisk proces - hvis den adiabatiske proces er reversibel er den isentropisk. En isentropisk proces eller reversibel adiabatisk proces er en termodynamisk proces, hvor en indesluttet mængde gas får (langsomt) ændret sit rumfang så entropien er konstant.

Se Termodynamik og Isentropisk proces

Isobar

En isobar er en linje (kurve) gennem de steder, hvor der hersker samme lufttryk.

Se Termodynamik og Isobar

Isokor

En isokorisk proces er en termodynamisk tilstandsændring, der foregår med konstant volumen.

Se Termodynamik og Isokor

Isoterm

En isoterm er en linje (kurve) gennem de steder, der har den samme temperatur.

Se Termodynamik og Isoterm

Naturvidenskab

Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.

Se Termodynamik og Naturvidenskab

Ordinat

Ordinaten, ofte betegnet y, er andenkoordinaten i et (todimensionalt) koordinatsystem, hvor førstekoordinaten betegnes abscissen.

Se Termodynamik og Ordinat

Rumfang

Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.

Se Termodynamik og Rumfang

Statistisk mekanik

Statistisk mekanik beskæftiger sig med at beskrive makroskopiske systemer ud fra deres mikroskopiske delsystemer.

Se Termodynamik og Statistisk mekanik

Stirlingmotor

En Stirlingmotor og generator med 55 kW elektrisk effekt-output. En varmluftmotor med en gas, som undergår en Stirling-kredsproces, kaldes en Stirlingmotor.

Se Termodynamik og Stirlingmotor

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Termodynamik og Temperatur

Termisk fysik

Bose–Einstein-kondensatet er et fænomen inden for termisk fysik. Termisk fysik er en samlebetegnelse for termodynamik og statistisk mekanik, som beskæftiger sig med henholdsvis mikroskopisk og makroskopisk beskrivelser relateret til varme.

Se Termodynamik og Termisk fysik

Termoakustisk varmluftmotor

leder varme til eller fra varmt reservoir – og ''Echangeur froid'' er fransk for varmeveksleren (kuldebro ikke vist) som leder varme til eller fra et koldt reservoir. Den akustiske transducer, f.eks. en højttaler, er ikke vist. Stort set alle termoakustiske varmluftmotorer (eller termoakustiske varmepumper) er termoakustiske Stirlingmotorer.

Se Termodynamik og Termoakustisk varmluftmotor

Termodynamikkens 0. lov

Princippet bag første hovedsætning. Hvis A og B er i termisk ligevægt, og B og C er i termisk ligevægt, vil A og C også være i termisk ligevægt. Termodynamikkens nulte lov drejer sig om termisk ligevægt og er grundlæggende for termodynamikken.

Se Termodynamik og Termodynamikkens 0. lov

Termodynamikkens 1. lov

Termodynamikkens 1.

Se Termodynamik og Termodynamikkens 1. lov

Termodynamikkens 2. lov

Termodynamikkens 2.

Se Termodynamik og Termodynamikkens 2. lov

Termodynamikkens 3. lov

Termodynamikkens 3.

Se Termodynamik og Termodynamikkens 3. lov

Termodynamisk grænse

Den termodynamiske grænse er betegnelsen for, at et fysisk system er så stort, at de statistiske fluktuationer - som de kendes fra den mikroskopiske statistiske mekanik - er negligible, og systemet i stedet kan beskrives vha.

Se Termodynamik og Termodynamisk grænse

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Termodynamik og Tryk (fysik)

Væske

En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.

Se Termodynamik og Væske

Se også

Energi

Også kendt som Termodynamisk.