Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Retssamfund

Indeks Retssamfund

Et retssamfund eller en retsstat er et samfund med et veludviklet og civiliseret retssystem, der bygger på principper som lighed for loven, retssikkerhed, adskillelse af statsmagterne og folkets suverænitet.

Indholdsfortegnelse

  1. 36 relationer: Centraladministrationen, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Dommer, Domstol, Etnicitet, Filosofi, Forfatning, Forsamlingsfrihed, Frankrig, Grundlovsforhør, Jean-Jacques Rousseau, Jurist, Køn, Legalitetsprincippet, Legitimitet, Liberalt demokrati, Lov (jura), Lovgivende magt, Lovhjemmel, Magtadskillelse, Monopol, Oplysningstiden, Politi, Princip, Race, Religionsfrihed, Retsfølelse, Retssikkerhed, Retsstat, Retssystem, Robert von Mohl, Samfund, Suverænitet, Udøvende magt, Ytringsfrihed, 1832.

  2. Konservatisme
  3. Liberalisme
  4. Retsfilosofi

Centraladministrationen

Centraladministrationen betegner den mest centrale del af den nationale statsforvaltning i Danmark.

Se Retssamfund og Centraladministrationen

Charles-Louis de Secondat Montesquieu

Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.

Se Retssamfund og Charles-Louis de Secondat Montesquieu

Dommer

Amerikansk dommer fra 2006 En dommer er en embedsmand, der ved en domstol udøver den dømmende magt.

Se Retssamfund og Dommer

Domstol

En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.

Se Retssamfund og Domstol

Etnicitet

Etnicitet er den del af menneskers identitet, der gør dem til medlemmer af et kulturelt fællesskab i form af en etnisk gruppe, der forstår sig selv eller forstås af andre som en gruppe pga.

Se Retssamfund og Etnicitet

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Se Retssamfund og Filosofi

Forfatning

Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.

Se Retssamfund og Forfatning

Forsamlingsfrihed

Forsamlingsfrihed er retten til at forsamle sig uden en forudgående tilladelse.

Se Retssamfund og Forsamlingsfrihed

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Retssamfund og Frankrig

Grundlovsforhør

I Kongeriget Danmark kan politiet tilbageholde en person der er mistænkt for en forbrydelse i op til 24 timer.

Se Retssamfund og Grundlovsforhør

Jean-Jacques Rousseau

Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.

Se Retssamfund og Jean-Jacques Rousseau

Jurist

J.H. Wessels humoristiske fremstilling af en arbejdende jurist (th.), der retter bager for smed, fra digtet ''Smeden og Bageren. Tegningen er af Theodor Kittelsen. En jurist er en person, som beskæftiger sig med jura.

Se Retssamfund og Jurist

Køn

Biologisk kønsbestemmelse udelukkende ud fra kromosomer. Køn er et komplekst og mangfoldigt begreb, som ofte bruges til at inddele individer i kategorier baseret på deres reproduktionssystem.

Se Retssamfund og Køn

Legalitetsprincippet

Legalitetsprincippet omfatter ifølge den overvejende del af den juridiske teori to elementer.

Se Retssamfund og Legalitetsprincippet

Legitimitet

Legitimitet (fra latin legitimare) er grundlaget for den type politisk magt, Det bliver udøvet.

Se Retssamfund og Legitimitet

Liberalt demokrati

repræsentative demokratier i en undersøgelse fra Freedom House i 2017.https://freedomhouse.org/sites/default/files/FH_FIW_2017_Report_Final.pdf Freedom in the World, 2017 Et liberalt demokrati eller konstitutionelt demokrati er den dominerende form for demokrati i det 21. århundrede.

Se Retssamfund og Liberalt demokrati

Lov (jura)

Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.

Se Retssamfund og Lov (jura)

Lovgivende magt

I Danmark er den lovgivende magt i praksis placeret hos Folketinget, der har hjemsted på Christiansborg. Den lovgivende magt er et organ, der har magt til at vedtage love.

Se Retssamfund og Lovgivende magt

Lovhjemmel

Lovhjemmel er indenfor jura udtryk for, at der foreligger en retlig begrundelse for at kunne foretage en given disposition, hvad enten det er private personers eller offentlige myndighed, der må udføre den.

Se Retssamfund og Lovhjemmel

Magtadskillelse

Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.

Se Retssamfund og Magtadskillelse

Monopol

Et monopol (fra græsk μόνος mónos og πωλεῖν pōleîn) betegner en virksomhed, der er den eneste udbyder (sælger) af en vare eller tjeneste.

Se Retssamfund og Monopol

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.

Se Retssamfund og Oplysningstiden

Politi

Væbnet norsk politi med MP5 Danske politibetjente på arbejde i Nordjylland Politiet eller politikorpset er en offentlig myndighed, hvis hovedopgave er at opretholde almindelig orden og sikkerhed samt bekæmpe forbrydelser.

Se Retssamfund og Politi

Princip

juridisk princip.Jacoby, Jeff. http://archive.boston.com/bostonglobe/editorial_opinion/oped/articles/2009/05/10/lady_justices_blindfold/ "Lady Justice's blindfold." ''Boston.com''. 10. maj 2009. 25 October 2017. Et princip (flertal: principper; fra latin principium.

Se Retssamfund og Princip

Race

En race er en gruppe individer indenfor samme dyre- eller planteart, der deler en række markante nedarvede fysiske kendetegn, som adskiller dem fra andre grupper indenfor arten.

Se Retssamfund og Race

Religionsfrihed

Tros- og religionsfrihed er en del af frihedsrettighederne og giver i det store hele mennesker lov til at have den tro, som de selv ønsker, uden den er dem påtvungen på nogen måde.

Se Retssamfund og Religionsfrihed

Retsfølelse

Retsfølelse er udtryk for de holdninger og opfattelser, som borgerne i et retssamfund har af landets retspolitik, domstolenes domme samt straframme, herunder særligt hvorvidt straflængden opfattes som passende og retfærdig.

Se Retssamfund og Retsfølelse

Retssikkerhed

Retssikkerhed er et princip som indebærer at samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, som er klare og gennemskuelige.

Se Retssamfund og Retssikkerhed

Retsstat

I en retsstat er der opstillet en række procedurer, der skal følges i forbindelse med afgørelser, og disse procedurer er sikret af grundloven og er forholdsvis svære at ændre.

Se Retssamfund og Retsstat

Retssystem

Kort over verdens retssystemer. Af de retssystemer der findes i verden i dag, er de tre mest betydningsfulde: Civilretten; common law og religiøs ret.

Se Retssamfund og Retssystem

Robert von Mohl

Robert von Mohl (født 17. august 1799 i Stuttgart, død 4. november 1875 i Berlin) var en tysk retslærd og politiker, dattersønnesøn af J.J. Moser, bror til Hugo och Julius von Mohl.

Se Retssamfund og Robert von Mohl

Samfund

Et samfund er et fællesskab af individer.

Se Retssamfund og Samfund

Suverænitet

Suverænitet Fra (fransk) souveraineté af sovrain, afledet af middelalderlig latin superanus, latin, (superior »højere«) eller højhedsret er en stats selvbestemmelsesret.

Se Retssamfund og Suverænitet

Udøvende magt

Den udøvende magt refererer til Montesquieus idé om magtens tredeling.

Se Retssamfund og Udøvende magt

Ytringsfrihed

Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den 13.

Se Retssamfund og Ytringsfrihed

1832

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1832 (tal).

Se Retssamfund og 1832

Se også

Konservatisme

Liberalisme

Retsfilosofi