Indholdsfortegnelse
46 relationer: Aktør, Arbejdsgiverforening, Arbejdsmarked, Beskæftigelse, CDU, Centralbank, Demokrati, Den Europæiske Union, Fagforening, Finanspolitik, Forbundsdagen, Freiburg im Breisgau, Hyperinflation, Inflation, Institution, Jurist, Kartel, Keynesianisme, Klassisk liberalisme, Konjunktur, Konkurrence (økonomisk), Korporatisme, Krig, Liberalisme, Marked, Markedsøkonomi, Monopol, Nation, Nationaløkonomi, Nazisme, Neoliberalisme, Oligopol, Overenskomst, Pengepolitik, Professor, Samfund, Skat, Socialliberalisme, Stat, Trepartsforhandling, Tyskland, Valutapolitik, Vesttyskland, Videnskabeligt tidsskrift, Weimarrepublikken, 2. verdenskrig.
- Liberalisme
- Tysklands økonomi
Aktør
En aktør er en person (eller en organisation) som aktivt deltager i en bestemt sammenhæng.
Arbejdsgiverforening
En arbejdsgiverforening eller arbejdsgiverorganisation er en sammenslutning af virksomhedsejere – som modsætning til centralorganisationer, der er sammenslutninger af lønmodtagernes fagforbund.
Se Ordoliberalisme og Arbejdsgiverforening
Arbejdsmarked
Et arbejdsmarked er et marked, hvor arbejdskraft købes og sælges.
Se Ordoliberalisme og Arbejdsmarked
Beskæftigelse
Ved beskæftigelse forstås normalt erhvervsmæssigt arbejde.
Se Ordoliberalisme og Beskæftigelse
CDU
CDU's vælgeropbakning i procent. Berlin-Tiergarten. Angela Merkel er både den første kvindelige kansler og den første kansler fra det tidligere Østtyskland. CDU (Christlich Demokratische Union Deutschlands; dansk: Tysklands Kristelig-Demokratiske Union) er et tysk konservativt-kristendemokratisk politisk parti, der siden grundlæggelsen i 1945 har været blandt de toneangivende i landets politik.
Centralbank
En centralbank er den institution, der forestår udstedelsen af penge og har hovedansvaret for valuta- og pengepolitikken i et land eller en gruppe af lande med fælles valuta, f.eks.
Se Ordoliberalisme og Centralbank
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Se Ordoliberalisme og Demokrati
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Se Ordoliberalisme og Den Europæiske Union
Fagforening
Fagforening er en sammenslutning af arbejdstagere indenfor samme branchegren eller fag.
Se Ordoliberalisme og Fagforening
Finanspolitik
Finanspolitik kan defineres som anvendelsen af offentlige indtægter og udgifter til at påvirke økonomiens virkemåde.
Se Ordoliberalisme og Finanspolitik
Forbundsdagen
Forbundsdagen eller Deutscher Bundestag er Forbundsrepublikken Tysklands parlament, som har sæde i Berlin.
Se Ordoliberalisme og Forbundsdagen
Freiburg im Breisgau
Freiburg im Breisgau (normalt bare Freiburg) er en tysk by i delstaten Baden-Württemberg.
Se Ordoliberalisme og Freiburg im Breisgau
Hyperinflation
Hyperinflation i Argentina. Frimærke fra Weimarrepublikken med et pålydende på 10 millioner Reichsmark. Hyperinflation er meget kraftig og ofte voksende inflation.
Se Ordoliberalisme og Hyperinflation
Inflation
Inflation er et makroøkonomisk fænomen, der henviser til en løbende generel stigning i priserne på varer og tjenesteydelser.
Se Ordoliberalisme og Inflation
Institution
Institutioner er betegnelse for sociale strukturer eller mekanismer til styring og/eller regulering af flere individers samarbejde på en måde, der regulerer flere personers adfærd eller optræden i forhold til hinanden eller i en kombination med det omkringliggende samfund.
Se Ordoliberalisme og Institution
Jurist
J.H. Wessels humoristiske fremstilling af en arbejdende jurist (th.), der retter bager for smed, fra digtet ''Smeden og Bageren. Tegningen er af Theodor Kittelsen. En jurist er en person, som beskæftiger sig med jura.
Kartel
Et kartel er en gruppe af virksomheder, hvis mål er at begrænse konkurrence og udbud for at kunne hæve priserne på virksomhedernes produkter og skabe en større indtjening.
Keynesianisme
Keynesianisme er en makroøkonomisk tankegang, der er baseret på økonomen John Maynard Keynes' idéer.
Se Ordoliberalisme og Keynesianisme
Klassisk liberalisme
Klassisk liberalisme (også kendt som traditionel liberalisme og laissez-faire-liberalismeIan Adams, Political Ideology Today (Manchester: Manchester University Press, 2001), 20. eller ganske enkelt liberalisme) er en politisk ideologi, som er fortaler for borgerrettigheder, retssikkerhed, en ureguleret markedsøkonomi og en meget begrænset statsmagt.
Se Ordoliberalisme og Klassisk liberalisme
Konjunktur
En enkel illustration af økonomiske konjunkturer. En markedsøkonomi bevæger sig typisk i svingninger, såkaldte konjunkturer, hvor gode tider (højkonjunkturer) afløses af dårlige tider (lavkonjunkturer) i en uregelmæssig, men tilbagevendende rytme.
Se Ordoliberalisme og Konjunktur
Konkurrence (økonomisk)
Indenfor økonomisk teori spiller begrebet konkurrence en central rolle.
Se Ordoliberalisme og Konkurrence (økonomisk)
Korporatisme
Korporatisme er et politisk og økonomisk system, hvor samfundets forskellige interessegrupper ikke modarbejder hinanden i form af strejker, lockouts, men derimod målbevidst arbejder sammen om at nå til enighed.
Se Ordoliberalisme og Korporatisme
Krig
Glimt fra en moderne krig (Golfkrigen 1991). ''Morgen efter Slaget ved Waterloo'', maleri af John Heaviside Clarke. Resterne af en gruppe Crow-indianere, dræbt og skalperet af Sioux-indianere ca. 1874. Udvalg af våben brugt i Centralasien i 1400-tallet. Ramses 3's gravkammer i Kongernes Dal, som viser egypternes søslag mod havfolkene ca.
Liberalisme
Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.
Se Ordoliberalisme og Liberalisme
Marked
Torvehallerne i København Wet marked i Singapore Et marked eller markedssted er det sted, hvor kunder og handlende i en kortere periode samles for at købe og sælge deres varer, mest almindeligt var det tidligere på torvet i den lokale købstad eller en handelsplads, hvilke indtil næringsfrihedens indførelse havde mere eller mindre eneret på handel og håndværk.
Markedsøkonomi
Marked i Australien, hvor der udbydes varer af flere udbydere til en flerhed af kunder En markedsøkonomi er en økonomisk organisationsform, hvor priserne på alle eller de fleste varer og produktionsfaktorer i økonomien og dermed i sidste ende resurseallokeringen bestemmes af udbud og efterspørgsel på markedet for hver enkelt vare.
Se Ordoliberalisme og Markedsøkonomi
Monopol
Et monopol (fra græsk μόνος mónos og πωλεῖν pōleîn) betegner en virksomhed, der er den eneste udbyder (sælger) af en vare eller tjeneste.
Nation
En nation er en gruppe mennesker, der knyttes sammen af en fælles identitet, typisk i form af fælles historie, sprog og religion.
Nationaløkonomi
Nationaløkonomi er en samfundsvidenskab, der studerer bestemte former for menneskelig adfærd samt skabelse af værdier.
Se Ordoliberalisme og Nationaløkonomi
Nazisme
Officielt flag for NSDAP (1920-1945) og Det Tredje Rige (1933-1945). Nationalsocialisme eller nazisme, som er en forkortelse af det tyske Nationalsozialismus (nogle gange forkortet "NS"), er en totalitær, politisk ideologi som opstod i Tyskland efter den første verdenskrig, nogenlunde samtidig med fascismens fremvækst i Italien.
Neoliberalisme
Neoliberalisme eller nyliberalisme er en politisk ideologi, der i modsætning til socialliberalismen og i forlængelse af den klassiske liberalisme er imod enhver form for statslige indgreb i samfundslivet og markedsøkonomien.
Se Ordoliberalisme og Neoliberalisme
Oligopol
Et oligopol er en markedsform, hvor et marked er domineret af få udbydere, såkaldte oligopolister.
Se Ordoliberalisme og Oligopol
Overenskomst
En Overenskomst på arbejdsmarkedet er en kollektiv aftale mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation.
Se Ordoliberalisme og Overenskomst
Pengepolitik
Danmarks Nationalbank Pengepolitik er de handlinger, en centralbank foretager for at påvirke et lands makroøkonomiske situation (inflation, beskæftigelse, produktion, valutakurs mv.).
Se Ordoliberalisme og Pengepolitik
Professor
En professor er en underviser og forsker af højeste rang ved et universitet; stillingen kaldes et professorat.
Se Ordoliberalisme og Professor
Samfund
Et samfund er et fællesskab af individer.
Skat
"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.
Socialliberalisme
Socialliberalisme er en politisk ideologi, som betoner individuelle rettigheder såvel som lige muligheder for alle et lands borgere.
Se Ordoliberalisme og Socialliberalisme
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Trepartsforhandling
En trepartsforhandling er en forhandling mellem de tre centrale parter på det danske arbejdsmarked: Arbejdsgiverorganisationerne, hovedorganisationerne (lønmodtagerne) og Finansministeriet (staten).
Se Ordoliberalisme og Trepartsforhandling
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Ordoliberalisme og Tyskland
Valutapolitik
Valutapolitik er den økonomiske politik, et lands myndigheder (regering og centralbank) fører mht.
Se Ordoliberalisme og Valutapolitik
Vesttyskland
Vesttyskland var 1949-1990 den uofficielle betegnelse for Forbundsrepublikken Tyskland (BRD).
Se Ordoliberalisme og Vesttyskland
Videnskabeligt tidsskrift
Et videnskabeligt tidsskrift er et akademisk fagtidsskrift, i hvilket forskere publicerer videnskabelige artikler.
Se Ordoliberalisme og Videnskabeligt tidsskrift
Weimarrepublikken
Weimarrepublikken (Weimarer Republik) er det uofficielle navn på Det tyske rige for perioden fra 1918 til 1933.
Se Ordoliberalisme og Weimarrepublikken
2. verdenskrig
2.
Se Ordoliberalisme og 2. verdenskrig
Se også
Liberalisme
- Økofeminisme
- Økonomisk liberalisme
- Antikommunisme
- Begrænset statsmagt
- Den engelske Skole
- Frihandel
- Habeas corpus
- Kaarlo Juho Ståhlberg
- Klassisk liberalisme
- Konservativ liberalisme
- Liberal internationalisme
- Liberalisme
- Liberalisme (international politik)
- Liberalkonservatisme
- Liberté, égalité, fraternité
- Meritokrati
- Midterparti
- Nationalliberalisme
- Neoliberalisme
- Ordoliberalisme
- Parlamentarisk republik
- Parlamentarisme
- Positiv særbehandling
- Progressivisme
- Republikanisme
- Retssamfund
- Socialdarwinisme
- Socialliberalisme
- Transhumanisme
- Vejen til Trældom
- Wilsonianisme
Tysklands økonomi
- Ordoliberalisme
- Tysklands økonomi