Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Komet

Indeks Komet

Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.

51 relationer: August, Ætanol, Bolt, Brint, Det Store Bombardement, Edmond Halley, Giotto (rumsonde), Hale-Bopp, Halleys komet, Harpun, Himmellegeme, Internationale Astronomiske Union, Is, Johann Franz Encke, Jupiter (planet), Kuiperbæltet, Kuldioxid, Leoniderne, Marts, Metan, Meteoritnedslag, Meteoroid, Oortskyen, Pluto (dværgplanet), Rosetta (rumsonde), Shoemaker-Levy 9, Solsystemet, Sublimation (faseovergang), TNT-ækvivalent, Venera-programmet, 10. juli, 11. oktober, 11. september, 14. februar, 14. marts, 1985, 1986, 1992, 2. januar, 2001, 2004, 2005, 2010, 2011, 2014, 21. september, 4. juli, 6. marts, 67P/Tjurjumov-Gerasimenko, 8. marts, ..., 9. marts. Expand indeks (1 mere) »

August

August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.

Ny!!: Komet og August · Se mere »

Ætanol

Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller vinånd, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.

Ny!!: Komet og Ætanol · Se mere »

Bolt

Bolt med møtrik. Forskellige skrue og bolt hovedformer. En større bolt med møtrik. En bolt, også kaldet en maskinskrue, er et skaft med hoved.

Ny!!: Komet og Bolt · Se mere »

Brint

Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Ny!!: Komet og Brint · Se mere »

Det Store Bombardement

En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.

Ny!!: Komet og Det Store Bombardement · Se mere »

Edmond Halley

Edmond Halley. Måske var hans største opdagelse, at den samtidige Isaac Newton, havde formuleret en overbevisende matematisk formel for tyngdekraften. Sir Edmond Halley (født 8. november 1656, død 14. januar 1742) var en engelsk astronom, geofysiker, matematiker, meteorolog og fysiker.

Ny!!: Komet og Edmond Halley · Se mere »

Giotto (rumsonde)

Giottos afbildning af Halleys Komet som Jesu ledestjerne (1304) Halleys Komet fra Jorden Giotto er navnet på ESA's første rumsonde.

Ny!!: Komet og Giotto (rumsonde) · Se mere »

Hale-Bopp

Kometen Hale-Bopp der i 1997 med det blotte øje kunne ses i mere end ét år - hvilket er rekord Hale-Bopp er en komet med en omkreds på ca.

Ny!!: Komet og Hale-Bopp · Se mere »

Halleys komet

Halleys komet i 1986. Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første der udregnede dens bane, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.

Ny!!: Komet og Halleys komet · Se mere »

Harpun

En harpun er et kastespyd med modhage(r) og gerne en line til at indhale byttet.

Ny!!: Komet og Harpun · Se mere »

Himmellegeme

Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..

Ny!!: Komet og Himmellegeme · Se mere »

Internationale Astronomiske Union

Fra den 26. generalforsamling i IAU Den Internationale Astronomiske Union (IAU) forener de nationale astronomiske foreninger fra hele verden.

Ny!!: Komet og Internationale Astronomiske Union · Se mere »

Is

En isblok Iskrystaller dannet ved temperaturer under −30°C ved Alta i Norge Is også kaldet vandis er vands faste tilstandsform.

Ny!!: Komet og Is · Se mere »

Johann Franz Encke

Johann Franz Encke. Johann Franz Encke (23. september 1791 i Hamburg – 26. august 1865 i Spandau) var en tysk astronom.

Ny!!: Komet og Johann Franz Encke · Se mere »

Jupiter (planet)

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Komet og Jupiter (planet) · Se mere »

Kuiperbæltet

Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.

Ny!!: Komet og Kuiperbæltet · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) består af molekyler, der hver især består af ét kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Ny!!: Komet og Kuldioxid · Se mere »

Leoniderne

Leoniderne i 1833 var ekstra stærke. Denne illustration er inspireret af hvordan det så ud i Nordamerika mellem 12. og 13. november. (E. Weiß: "Billedeatlas af stjernerne", 1888) Leoniderne er en meteorsværm som hvert år i november træffer Jorden.

Ny!!: Komet og Leoniderne · Se mere »

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.

Ny!!: Komet og Marts · Se mere »

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Ny!!: Komet og Metan · Se mere »

Meteoritnedslag

En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Tunguska fotograferet af en ekspedition i 1927 Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.

Ny!!: Komet og Meteoritnedslag · Se mere »

Meteoroid

En meteoroid (også kaldet meteoroide) er et lille stenobjekt i kredsløb om Solen.

Ny!!: Komet og Meteoroid · Se mere »

Oortskyen

Oortskyen eller Öpik-Oort-skyen er en hypotetisk sværm af utallige små islegemer (kometkerner), som kredser omkring vort solsystem.

Ny!!: Komet og Oortskyen · Se mere »

Pluto (dværgplanet)

Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.

Ny!!: Komet og Pluto (dværgplanet) · Se mere »

Rosetta (rumsonde)

Rosetta-sonden Rosetta var en rumsonde, der var bygget og opsendt af Den Europæiske Rumorganisation for at foretage detaljerede undersøgelser af kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.

Ny!!: Komet og Rosetta (rumsonde) · Se mere »

Shoemaker-Levy 9

Udsnit af de 21 brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 taget d. 17. maj 1994 Nedslagsmærker på den sydlige halvkugle af Jupiter efter nedslagene Den første paddehattesky viser sig over Jupiters horisont Iohttp://www.physics.unlv.edu/~jeffery/astro/comet/comet.html Shoemaker-Levy 9 images University of Nevada Shoemaker-Levy 9 er navnet på en komet opdaget i 1993 af Eugene Shoemaker sammen med sin kone Carolyn Shoemaker og David Levy.

Ny!!: Komet og Shoemaker-Levy 9 · Se mere »

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. ''Billedet er langt fra de korrekte størrelsesforhold''. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer som den binder til sig gennem sin gravitation.

Ny!!: Komet og Solsystemet · Se mere »

Sublimation (faseovergang)

Simpelt sublimationsapparat. '''1''' Kølevand ind '''2''' Kølevand ud '''3''' Vacuum/gas line '''4''' Sublimationskammer '''5''' Sublimeret stof '''6''' Startmateriale '''7''' Opvarmning Sublimation (sublimering) er en faseovergang direkte fra fast form til gas uden en mellemliggende væskefase.

Ny!!: Komet og Sublimation (faseovergang) · Se mere »

TNT-ækvivalent

TNT-ækvivalent er en enhed, der bruges til at kvantificere energiindholdet i eksplosioner.

Ny!!: Komet og TNT-ækvivalent · Se mere »

Venera-programmet

Venera betyder Venus på russisk og Venera-programmet var en fællesnævner for de sovjetiske venussonder.

Ny!!: Komet og Venera-programmet · Se mere »

10. juli

10.

Ny!!: Komet og 10. juli · Se mere »

11. oktober

11.

Ny!!: Komet og 11. oktober · Se mere »

11. september

11.

Ny!!: Komet og 11. september · Se mere »

14. februar

14.

Ny!!: Komet og 14. februar · Se mere »

14. marts

14.

Ny!!: Komet og 14. marts · Se mere »

1985

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1985 (tal).

Ny!!: Komet og 1985 · Se mere »

1986

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1986 (tal).

Ny!!: Komet og 1986 · Se mere »

1992

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1992 (tal).

Ny!!: Komet og 1992 · Se mere »

2. januar

2.

Ny!!: Komet og 2. januar · Se mere »

2001

2001 (MMI) begyndte året på en mandag.

Ny!!: Komet og 2001 · Se mere »

2004

2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.

Ny!!: Komet og 2004 · Se mere »

2005

2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.

Ny!!: Komet og 2005 · Se mere »

2010

2010 (MMX) begyndte året på en fredag.

Ny!!: Komet og 2010 · Se mere »

2011

2011 (MMXI) begyndte året på en lørdag.

Ny!!: Komet og 2011 · Se mere »

2014

2014 (MMXIV) begyndte på en onsdag.

Ny!!: Komet og 2014 · Se mere »

21. september

21.

Ny!!: Komet og 21. september · Se mere »

4. juli

4.

Ny!!: Komet og 4. juli · Se mere »

6. marts

6.

Ny!!: Komet og 6. marts · Se mere »

67P/Tjurjumov-Gerasimenko

Tjurjumov-Gerasimenko (Чурюмова-Герасименко) (også kaldet 67P/Tjurjumov-Gerasimenko) er en komet i en bane om Solen med en omløbstid på 6,45 år og en rotationsperiode på 12,4 timer.

Ny!!: Komet og 67P/Tjurjumov-Gerasimenko · Se mere »

8. marts

8.

Ny!!: Komet og 8. marts · Se mere »

9. marts

9.

Ny!!: Komet og 9. marts · Se mere »

Omdirigeringer her:

Kometer.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »