Indholdsfortegnelse
55 relationer: August, Ørkenglas, Ætanol, Bolt, Brint, Den Europæiske Rumorganisation, Det Store Bombardement, Edmond Halley, Giotto (rumsonde), Hale-Bopp, Halleys komet, Harpun, Himmellegeme, Internationale Astronomiske Union, Is, Johann Franz Encke, Kuiperbæltet, Kuldioxid, Leoniderne, Lovejoy, Marts, Metan, Meteor, Meteoritnedslag, Meteoroid, NASA, Oortskyen, Pluto (dværgplanet), Rosetta (rumsonde), Shoemaker-Levy 9, Solsystemet, Sublimation (faseovergang), TNT-ækvivalent, Venera-programmet, 10. juli, 11. oktober, 11. september, 14. februar, 14. marts, 1985, 1986, 1992, 2. januar, 2001, 2004, 2005, 2010, 2011, 2014, 21. september, ... Expand indeks (5 mere) »
- Himmellegemer
- Kometer
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
Ørkenglas
Darwin-glas. Ørkenglas, eng.
Ætanol
Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.
Bolt
Bolt med møtrik. En delvist gennemskåret bolt Forskellige skrue og bolt hovedformer. En større bolt med møtrik. En bolt, også kaldet en maskinskrue, er et skaft med hoved.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Den Europæiske Rumorganisation
ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.
Se Komet og Den Europæiske Rumorganisation
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Se Komet og Det Store Bombardement
Edmond Halley
Sir Edmond Halley (født 8. november 1656, død 14. januar 1742) var en engelsk astronom, geofysiker, matematiker, meteorolog og fysiker.
Giotto (rumsonde)
Giottos afbildning af Halleys Komet som Jesu ledestjerne (1304) Halleys Komet fra Jorden Giotto er navnet på ESA's første rumsonde.
Hale-Bopp
Kometen Hale-Bopp der i 1997 med det blotte øje kunne ses i mere end ét år - hvilket er rekord Hale-Bopp er en komet med en omkreds på ca.
Halleys komet
Halleys komet i 1986. Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første der udregnede dens bane, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.
Harpun
Forhistorie En harpun er et kastespyd med modhage(r) og gerne en line til at indhale byttet.
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Internationale Astronomiske Union
Fra den 26. generalforsamling i IAU Den Internationale Astronomiske Union (IAU) forener de nationale astronomiske foreninger fra hele verden.
Se Komet og Internationale Astronomiske Union
Is
En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.
Se Komet og Is
Johann Franz Encke
Johann Franz Encke (født 23. september 1791 i Hamburg, død 26. august 1865 i Spandau) var en tysk astronom.
Se Komet og Johann Franz Encke
Kuiperbæltet
Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Leoniderne
Leoniderne i 1833 var ekstra stærke. Denne illustration er inspireret af hvordan det så ud i Nordamerika mellem 12. og 13. november. (E. Weiß: "Billedeatlas af stjernerne", 1888) Leoniderne er en meteorsværm som hvert år i november træffer Jorden.
Lovejoy
Lovejoy er et indie-rockband bestående af Wilbur Soot, Ash Kabosu, Joe Goldsmith og Mark Boardman.
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Meteor
der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Meteoroid
En meteoroid (også kaldet meteoroide) er et lille stenobjekt i kredsløb om Solen.
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Oortskyen
Oortskyen eller Öpik-Oort-skyen er en hypotetisk sværm af utallige små islegemer (kometkerner), som kredser omkring vort solsystem.
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Komet og Pluto (dværgplanet)
Rosetta (rumsonde)
Rosetta-sonden Rosetta var en rumsonde, der var bygget og opsendt af Den Europæiske Rumorganisation for at foretage detaljerede undersøgelser af kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.
Se Komet og Rosetta (rumsonde)
Shoemaker-Levy 9
Udsnit af de 21 brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 taget d. 17. maj 1994 Nedslagsmærker på den sydlige halvkugle af Jupiter efter nedslagene Den første paddehattesky viser sig over Jupiters horisont Iohttp://www.physics.unlv.edu/~jeffery/astro/comet/comet.html Shoemaker-Levy 9 images University of Nevada Shoemaker-Levy 9 er navnet på en komet opdaget i 1993 af Eugene Shoemaker sammen med sin kone Carolyn Shoemaker og David Levy.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Sublimation (faseovergang)
Simpelt sublimationsapparat. '''1''' Kølevand ind '''2''' Kølevand ud '''3''' Vacuum/gas line '''4''' Sublimationskammer '''5''' Sublimeret stof '''6''' Startmateriale '''7''' Opvarmning Sublimation (sublimering) er en faseovergang direkte fra fast form til gas uden en mellemliggende væskefase.
Se Komet og Sublimation (faseovergang)
TNT-ækvivalent
TNT-ækvivalent er en enhed, der bruges til at kvantificere energiindholdet i eksplosioner.
Venera-programmet
Model af rumsonden Vega Venera-programmet (fra russisk: Вене́ра, '') var en fællesnævner for de sovjetiske venussonder.
10. juli
10.
11. oktober
11.
11. september
11.
14. februar
14.
14. marts
14.
1985
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1985 (tal).
1986
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1986 (tal).
1992
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1992 (tal).
2. januar
2.
2001
2001 (MMI) begyndte året på en mandag.
2004
2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.
2005
2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.
2010
2010 (MMX) begyndte året på en fredag.
2011
2011 (MMXI) begyndte året på en lørdag.
2014
2014 (MMXIV) begyndte på en onsdag.
21. september
21.
4. juli
4.
6. marts
6.
67P/Tjurjumov-Gerasimenko
Tjurjumov-Gerasimenko (Чурюмова-Герасименко) (også kaldet 67P/Tjurjumov-Gerasimenko) er en komet i en bane om Solen med en omløbstid på 6,45 år og en rotationsperiode på 12,4 timer.
Se Komet og 67P/Tjurjumov-Gerasimenko
8. marts
8.
9. marts
9.
Se også
Himmellegemer
- Himmellegeme
- Komet
Kometer
- Komet
- Kometkerne
- Kometkoma
- Oortskyen
Også kendt som Kometer.