Indholdsfortegnelse
41 relationer: Aminosyre, Ammoniak, Apollo 11, Asteroide, Asteroidebælte, Ætanol, Basalt, Data, Dværgplanet, Enceladus (måne), Europa (måne), Gravitation, Haumea (dværgplanet), Hiawatha-krateret, Himmellegeme, Hydrosfære, Jorden, Jordens atmosfære, Kuiperbæltet, Kuldioxid, Kvælstof, Lava, Lovejoy, Mars (planet), Månen, Merkur (planet), Meteor, Meteorit, Meteoritnedslag, Miller-Urey-eksperimentet, Nedslagskrater, Saturn, Solen, Solsystemet, Titan (måne), Trans-neptunske objekter, Vand, Venus (planet), Verdensdel, Verdensrummet, (90377) Sedna.
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Se Det Store Bombardement og Aminosyre
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Se Det Store Bombardement og Ammoniak
Apollo 11
Apollo 11-missionen var den første bemandede månelanding.
Se Det Store Bombardement og Apollo 11
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Se Det Store Bombardement og Asteroide
Asteroidebælte
Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.
Se Det Store Bombardement og Asteroidebælte
Ætanol
Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.
Se Det Store Bombardement og Ætanol
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Se Det Store Bombardement og Basalt
Data
Data henfører til en samling af information, som typisk er resultatet af erfaring, observation, eksperimenter eller en mængde af præmisser.
Se Det Store Bombardement og Data
Dværgplanet
Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.
Se Det Store Bombardement og Dværgplanet
Enceladus (måne)
Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.
Se Det Store Bombardement og Enceladus (måne)
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Se Det Store Bombardement og Europa (måne)
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Det Store Bombardement og Gravitation
Haumea (dværgplanet)
Haumea (136108 Haumea, symbol:; tidligere 2003 EL61, også skrevet som 2003 EL61, tidligere øgenavn "julemanden"), er en dværgplanet og Kuiper-bælteobjekt, opdaget i december 2004 med en størrelse på omkring 28 % af Plutos størrelse.
Se Det Store Bombardement og Haumea (dværgplanet)
Hiawatha-krateret
Hiawatha-krateret er et stort nedslagskrater fundet under Hiawatha-gletsjerens isdække i Inglefield Land nord for Thule i det nordlige Grønland.
Se Det Store Bombardement og Hiawatha-krateret
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Se Det Store Bombardement og Himmellegeme
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Se Det Store Bombardement og Hydrosfære
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Det Store Bombardement og Jorden
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Det Store Bombardement og Jordens atmosfære
Kuiperbæltet
Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.
Se Det Store Bombardement og Kuiperbæltet
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Det Store Bombardement og Kuldioxid
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Det Store Bombardement og Kvælstof
Lava
Ti meter høj fontæne af lava Bloklava eller aa-lava. Pudelava. Et kig ned i den gloende lava, Hawaii Volcanoes National Park. Lava er smeltet stenmasse på jordoverfladen (hedder magma i dybden).
Se Det Store Bombardement og Lava
Lovejoy
Lovejoy er et indie-rockband bestående af Wilbur Soot, Ash Kabosu, Joe Goldsmith og Mark Boardman.
Se Det Store Bombardement og Lovejoy
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Det Store Bombardement og Mars (planet)
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Se Det Store Bombardement og Månen
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Det Store Bombardement og Merkur (planet)
Meteor
der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.
Se Det Store Bombardement og Meteor
Meteorit
''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.
Se Det Store Bombardement og Meteorit
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Se Det Store Bombardement og Meteoritnedslag
Miller-Urey-eksperimentet
Eksperimentet fra 1953 Portræt af Stanley Lloyd Miller fra 1999 med det originale udstyr Miller–Urey-eksperimentet er et forsøg udført i 1953 af Stanley Miller hos professor Harold Urey på University of Chicago for at undersøge hvilke betingelser, der kan føre til dannelse af biokemiske molekyler som en forudsætning for livets opståen.
Se Det Store Bombardement og Miller-Urey-eksperimentet
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Se Det Store Bombardement og Nedslagskrater
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Se Det Store Bombardement og Saturn
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Det Store Bombardement og Solen
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Det Store Bombardement og Solsystemet
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Se Det Store Bombardement og Titan (måne)
Trans-neptunske objekter
Solsystemet; Planeterne, Kuiper-bæltet og Oort-skyen (ikke skalatro) Visualisering af de største fundne Trans-neptunske objekter Trans-neptunske objekter (TNOs) er ydre objekter i vores solsystem som alle kredser omkring solen.
Se Det Store Bombardement og Trans-neptunske objekter
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Se Det Store Bombardement og Vand
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Det Store Bombardement og Venus (planet)
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Se Det Store Bombardement og Verdensdel
Verdensrummet
Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af universet, fraregnet stjerner og planeter med den tætte del af deres atmosfære.
Se Det Store Bombardement og Verdensrummet
(90377) Sedna
(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.
Se Det Store Bombardement og (90377) Sedna
Også kendt som Sene kraftige bombardement.