Indholdsfortegnelse
28 relationer: De facto, Det danske kongehus, Engelske regenter, Erik 14. af Sverige, Frankrigs monarker, Gustav 3. af Sverige, Högsta domstolen, Högsta förvaltningsdomstolen, Justitsråd, Kabinet (regering), Kancellikollegiet i Sverige, Konge, Konselj, Latin, Middelalderen, Retsvæsen, Romerske kejsere, Stat, Stockholms Slot, Sverige, Sveriges regeringer, Titel (person), Tronfølger (tronarving), Tysk-romersk kejser, Udøvende magt, 1626, 1789, 1801.
De facto
De facto er et latinsk udtryk der betyder "i virkeligheden", faktisk eller "i praksis".
Se Kongelige svenske kancelli og De facto
Det danske kongehus
Prinsgemalen, Prins Joachim og Prinsesse Isabella (april 2010) Det danske kongehus er formelt set en betegnelse for de medlemmer af den danske monarks familie, der har titler af prinser eller prinsesser eller tilsvarende kongelige titler, og som indgår i den danske tronfølge, samt deres ægtefæller.
Se Kongelige svenske kancelli og Det danske kongehus
Engelske regenter
Kongeriget Englands rigsvåben, 1399–1603. Dette er en liste over engelske regenter.
Se Kongelige svenske kancelli og Engelske regenter
Erik 14. af Sverige
Georg von Rosen,''Erik XIV och Karin Månsdotter'', 1871, Nationalmuseum. Erik 14. (født 13. december 1533, død 26. februar 1577) var konge af Sverige 1560-1568.
Se Kongelige svenske kancelli og Erik 14. af Sverige
Frankrigs monarker
Frankrigs monarker tæller de monarker, der har været af Kongeriget Frankrig og dets forgængere (og efterfølgende monarkier), som regerede fra oprettelsen af Frankerriget i 486 med flere afbrydelser til Det andet franske kejserriges fald i 1870.
Se Kongelige svenske kancelli og Frankrigs monarker
Gustav 3. af Sverige
Gustav 3. (født 24. januar 1746, død 29. marts 1792) var konge af Sverige fra 1771 til 1792.
Se Kongelige svenske kancelli og Gustav 3. af Sverige
Högsta domstolen
Högsta domstolen i Bondeska paladset Högsta domstolen er i Sverige den ene af de to sideordnede højesteretter i det almindelige domstolsvæsen.
Se Kongelige svenske kancelli og Högsta domstolen
Högsta förvaltningsdomstolen
Högsta förvaltningsdomstolen på Birger Jarls Torg i Stockholm. Högsta förvaltningsdomstolen er den højeste retsinstans i Sverige i forvaltningsretlige sager.
Se Kongelige svenske kancelli og Högsta förvaltningsdomstolen
Justitsråd
Justitsråd var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret.
Se Kongelige svenske kancelli og Justitsråd
Kabinet (regering)
Et kabinet er en forsamling af fremstående medlemmer af en regering.
Se Kongelige svenske kancelli og Kabinet (regering)
Kancellikollegiet i Sverige
Kancellikollegiet var det statsorgan, der sammen med Kongen fungerede som udøvende magt i Sverige fra 1626 til 1801.
Se Kongelige svenske kancelli og Kancellikollegiet i Sverige
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Se Kongelige svenske kancelli og Konge
Konselj
Gustav V i 1938 Stockholms slot Konselj (svensk før Konseil) er i Sverige et regeringsmøde som ledes af statsoverhovedet.
Se Kongelige svenske kancelli og Konselj
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Kongelige svenske kancelli og Latin
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Kongelige svenske kancelli og Middelalderen
Retsvæsen
Retsvæsen er fællesbetegnelse for den del af statsmagten, som består af domstolene samt politi og anklagemyndighed.
Se Kongelige svenske kancelli og Retsvæsen
Romerske kejsere
alt.
Se Kongelige svenske kancelli og Romerske kejsere
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Se Kongelige svenske kancelli og Stat
Stockholms Slot
Stockholms Slot. Martinus Rørbye, ''Stockholms Slot'', 1848. Stockholms Slot (svensk Stockholms slott) i Stockholm i Sverige er den officielle residens for den svenske regent.
Se Kongelige svenske kancelli og Stockholms Slot
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Se Kongelige svenske kancelli og Sverige
Sveriges regeringer
Sveriges regering er den højeste udøvende myndighed i Sverige.
Se Kongelige svenske kancelli og Sveriges regeringer
Titel (person)
Titel (fra latin titulus "påskrift") hos en person er beskrivende betegnelse for embede, rang eller ægteskabelig status, der bruges som tiltaleform sammen med personens navn.
Se Kongelige svenske kancelli og Titel (person)
Tronfølger (tronarving)
En tronfølger er en betegnelse for den person, der ifølge den fastlagte tronfølgeordning i et arveligt monarki er den nærmeste arveberettigede til at efterfølge den siddende monark på tronen.
Se Kongelige svenske kancelli og Tronfølger (tronarving)
Tysk-romersk kejser
Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.
Se Kongelige svenske kancelli og Tysk-romersk kejser
Udøvende magt
Den udøvende magt refererer til Montesquieus idé om magtens tredeling.
Se Kongelige svenske kancelli og Udøvende magt
1626
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1626 (tal).
Se Kongelige svenske kancelli og 1626
1789
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1789 (tal).
Se Kongelige svenske kancelli og 1789
1801
Året 1801 startede på en torsdag.
Se Kongelige svenske kancelli og 1801