Indholdsfortegnelse
164 relationer: Adolf af Nassau (tysk konge), Albrecht 1. af Tyskland, Albrecht 2. (Tysk-romerske rige), Arilds tid, Arnulf af Kärnten, Økumenisk koncil, Østfranken, Østrigs regenter, Østrigske kejsere, Bøhmens regenter, Bologna, Burgund, Cieszyn, De sytten provinser, Det Byzantinske Rige, Det Carolingske Rige, Det tysk-romerske Rige, Enevælde, Europa, Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige), Ferdinand 2. (Tysk-romerske rige), Ferdinand 3. (Tysk-romerske rige), Frankere, Frankerriget, Frankiske konger, Frans 1. Stefan (Tysk-romerske rige), Frans 2. (Tysk-romerske rige), Frederik 2. (Tysk-romerske rige), Frederik 3. (Tysk-romerske rige), Frederik Barbarossa, Ghibellinerne, Grevskabet Flandern, Gyldne bulle, Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige), Henrik 3., tysk-romersk kejser, Henrik 4., tysk-romersk kejser, Henrik 5. (Tysk-romerske rige), Henrik 6. (Tysk-romerske rige), Henrik 7. (Tysk-romerske rige), Henrik Fuglefænger, Herskere over Toscana, Hertugdømmet Bayern, Hertugdømmet Parma, Hertuger af Sachsen, Hohenstauferne, Huset Habsburg, Huset Luxemburg, Huset Welf, Investiturstriden, Josef 1. (Tysk-romerske rige), ... Expand indeks (114 mere) »
Adolf af Nassau (tysk konge)
Adolf af Nassau (født før 1250, død 2. juli 1298) var Tysklands konge fra 1292 til 1298.
Se Tysk-romersk kejser og Adolf af Nassau (tysk konge)
Albrecht 1. af Tyskland
Albrecht 1. af Tyskland. Johann Parricida myrder sin farbror kong Albrecht 1. Albrecht 1.
Se Tysk-romersk kejser og Albrecht 1. af Tyskland
Albrecht 2. (Tysk-romerske rige)
Albrecht II af Habsburg Albrecht II af Huset Habsburg (10. august 1397 – 27. oktober 1439) var konge af det Tysk-romerske rige og af Bøhmen og Ungarn.
Se Tysk-romersk kejser og Albrecht 2. (Tysk-romerske rige)
Arilds tid
Udtrykket arilds tid optræder oftest i sammensætninger som "fra arilds tid" og "siden arilds tid" i betydningen "siden de ældste tider" eller "fra meget gammel tid".
Se Tysk-romersk kejser og Arilds tid
Arnulf af Kärnten
Arnulf af Kärnten (født ca. 850, død 8. december 899) var markgreve af Kärnten (876-899) og hertug af Bayern (887-899).
Se Tysk-romersk kejser og Arnulf af Kärnten
Økumenisk koncil
Håndskriftsillustration af første koncil i Konstantinopel 381. Økumenisk koncil (af latin concilium) og økumenisk synode (af græsk synodos – "samme vej") bruges om en kirkelig forsamling af biskopper.
Se Tysk-romersk kejser og Økumenisk koncil
Østfranken
Østfranken Østfranken (regnum francorum orientalium) var et europæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 962.
Se Tysk-romersk kejser og Østfranken
Østrigs regenter
Østrigs regenter fra 976 til 1835.
Se Tysk-romersk kejser og Østrigs regenter
Østrigske kejsere
Den østrigske kejserfane Det østrigske kejserrige udråbtes i 1804 af Franz 1., der indtil 1806 var tysk-romersk kejser.
Se Tysk-romersk kejser og Østrigske kejsere
Bøhmens regenter
WDette er en liste over Bøhmens regenter.
Se Tysk-romersk kejser og Bøhmens regenter
Bologna
Bologna er hovedstad i Emilia-Romagna-regionen i det centrale Italien.
Se Tysk-romersk kejser og Bologna
Burgund
Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.
Se Tysk-romersk kejser og Burgund
Cieszyn
Cieszyn (Těšín, Teschen) er en by i det sydlige Polen med 35.642 indbyggere (2006) i det schlesiske voivodskab ved floden Olza, en biflod til Oder, overfor byen Český Těšín.
Se Tysk-romersk kejser og Cieszyn
De sytten provinser
De sytten provinser eller De sytten nederlandske provinser (nederlandsk: Zeventien Provinciën) var en personalunion af 17 fyrstedømmer i Nederlandene fra 1482 til 1581, som omtrent dækkede Nederlandene, Belgien, Luxembourg, en del af det nordlige Frankrig (Artois, Nord) og en lille del af det vestlige Tyskland.
Se Tysk-romersk kejser og De sytten provinser
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Tysk-romersk kejser og Det Byzantinske Rige
Det Carolingske Rige
Det Carolingske Rige (800-888) var et stort imperium i det vestlige og centrale Europa, der eksisterede i begyndelsen af Middelalderen.
Se Tysk-romersk kejser og Det Carolingske Rige
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Tysk-romersk kejser og Det tysk-romerske Rige
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Se Tysk-romersk kejser og Enevælde
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Se Tysk-romersk kejser og Europa
Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige)
Ferdinand 1. (født 10. marts 1503, død 27. juli 1564) var tysk-romersk kejser og en af de habsburgske kejsere, som regerede Østrig, Tyskland, Bøhmen og Ungarn.
Se Tysk-romersk kejser og Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige)
Ferdinand 2. (Tysk-romerske rige)
Ferdinand 2. (født 9. juli 1578, død 15. februar 1637) var sønnesøn af Ferdinand 1., og var tysk-romersk kejser fra 1619 til 1637.
Se Tysk-romersk kejser og Ferdinand 2. (Tysk-romerske rige)
Ferdinand 3. (Tysk-romerske rige)
Ferdinand 3. (født 13. juli 1608, død 2. april 1657) var kejser i det Tysk-romerske rige 1637 – 1657.
Se Tysk-romersk kejser og Ferdinand 3. (Tysk-romerske rige)
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Se Tysk-romersk kejser og Frankere
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Se Tysk-romersk kejser og Frankerriget
Frankiske konger
Følgende er en liste over frankernes konger.
Se Tysk-romersk kejser og Frankiske konger
Frans 1. Stefan (Tysk-romerske rige)
Frans 1.
Se Tysk-romersk kejser og Frans 1. Stefan (Tysk-romerske rige)
Frans 2. (Tysk-romerske rige)
Frans (Franz) (12. februar 1768 - 2. marts 1835) var som Frans 2. den sidste kejser af det Tysk-romerske rige fra 1792 til 1806 og som Frans 1. den første kejser af Østrig fra 1804 til 1835.
Se Tysk-romersk kejser og Frans 2. (Tysk-romerske rige)
Frederik 2. (Tysk-romerske rige)
Frederik den 2.'s fødsel i 1194 Frederik 2. (26. december 1194 – 13. december 1250), var en af de mest betydningsfulde tysk-romerske kejsere i Middelalderen, og han tilhørte slægten Hohenstaufen.
Se Tysk-romersk kejser og Frederik 2. (Tysk-romerske rige)
Frederik 3. (Tysk-romerske rige)
Friedrich III (født 21. september 1415 i Innsbruck, død 19. august 1493 i Linz) af huset Habsburg var kejser af det Tysk-romerske Rige.
Se Tysk-romersk kejser og Frederik 3. (Tysk-romerske rige)
Frederik Barbarossa
Frederik 1.
Se Tysk-romersk kejser og Frederik Barbarossa
Ghibellinerne
Montefeltros våbenskjold Ghibellinerne (it. Ghibellini) var i højmiddelalderen betegnelsen for det kejsertro parti i Italien.
Se Tysk-romersk kejser og Ghibellinerne
Grevskabet Flandern
978-1-4446-6629-8. Grevskabet Flandern (Het Graafschap Vlaanderen) var et historisk grevskab i Nederlandene.
Se Tysk-romersk kejser og Grevskabet Flandern
Gyldne bulle
Karl 4.s gyldne bulle fra 1356 Gyldne bulle (latin bulla aurea) betegner i almindelighed enhver bulle, der er forsynet med hængende segl af guld.
Se Tysk-romersk kejser og Gyldne bulle
Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige)
Henrik 2. (6. maj 973 – 13. juli 1024 kaldet Henrik den Hellige Heinrich der Heilige) var tysk konge fra 1002 og tysk-romersk kejser fra 1014 til 1024.
Se Tysk-romersk kejser og Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige)
Henrik 3., tysk-romersk kejser
Henrik 3., (28. oktober 1017 – 5. oktober 1056) var tysk konge fra 1039 til 1056 og tysk-romersk kejser fra 1046 til 1056.
Se Tysk-romersk kejser og Henrik 3., tysk-romersk kejser
Henrik 4., tysk-romersk kejser
Henrik 4. (11. november 1050 i Goslar – 7. august 1106 i Liège) var tysk konge fra 1056 og tysk-romersk kejser fra 1084 til 1106.
Se Tysk-romersk kejser og Henrik 4., tysk-romersk kejser
Henrik 5. (Tysk-romerske rige)
Henrik 5. (11. august 1081 - 23. maj 1125) var tysk konge fra 1105 til 1125 og tysk-romersk kejser fra 1111 til 1125 som den fjerde og sidste hersker af det saliske dynasti.
Se Tysk-romersk kejser og Henrik 5. (Tysk-romerske rige)
Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
Liber ad honorem Augusti af Peter af Eboli, 1196 Henrik 6. af Staufer-slægten (født i november 1165 i Nijmegen, død 28. september 1197 i Messina) var fra 1169 Romernes Konge og fra 1191 kejser af det tysk-romerske rige.
Se Tysk-romersk kejser og Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
Henrik 7. (Tysk-romerske rige)
Henrik 7. Henrik 7. (ca. 1275 – 24. august 1313) var tysk konge (formelt: Romernes konge) fra 1308 og kejser af det Tysk-romerske rige fra 1312 til 1313.
Se Tysk-romersk kejser og Henrik 7. (Tysk-romerske rige)
Henrik Fuglefænger
Henrik 1., kaldet Henrik Fuglefænger (Heinrich der Vogler), (876 – 2. juli 936) var østfrankisk konge 919—936 og stifter af Det saksiske Hus.
Se Tysk-romersk kejser og Henrik Fuglefænger
Herskere over Toscana
Denne artikel omfatter navne og årstal for Firenzes herskere og Toscanas fyrster (heri medtaget Tuscia i den ældre middelalder).
Se Tysk-romersk kejser og Herskere over Toscana
Hertugdømmet Bayern
Hertugdømmet Bayern var en tysk stat, der eksisterede fra 1180 til 1623, da den blev omdannet til Kurfyrstendømmet Bayern.
Se Tysk-romersk kejser og Hertugdømmet Bayern
Hertugdømmet Parma
Hertugdømmet Parma (Ducato di Parma) var et lille land i det nordlige Italien, som eksisterede af flere omgange.
Se Tysk-romersk kejser og Hertugdømmet Parma
Hertuger af Sachsen
Rækken af hertuger af Sachsen omfatter alle hertuger af stammehertugdømmet Sachsen fra dets opståen omkring år 700 til det blev delt i 1180.
Se Tysk-romersk kejser og Hertuger af Sachsen
Hohenstauferne
Våbenskjold for Hohenstauferne. Hohenstauferne (eller bare Stauferne) var en sydvesttysk (schwabisk) adelsslægt.
Se Tysk-romersk kejser og Hohenstauferne
Huset Habsburg
Huset Habsburg er et af Europas fyrstehuse.
Se Tysk-romersk kejser og Huset Habsburg
Huset Luxemburg
Huset Luxemburg var en adelig familie i middelalderens Luxemburg.
Se Tysk-romersk kejser og Huset Luxemburg
Huset Welf
Guelf eller Welf er en tysk fyrsteslægt, som i middelalderen i forbund med pavemagten bekæmpede de hohenstaufiske kejsere og deres tilhængere ghibellinerne.
Se Tysk-romersk kejser og Huset Welf
Investiturstriden
Investiturstriden var en strid i middelalderen i 1000-1100-tallet mellem de tysk-romerske kejsere og pavestolen om retten til at udnævne personer til høje kirkelige embeder (biskopper, abbeder osv.). Striden sluttede i år 1122 med Wormskonkordatet der var et forlig som styrkede pavemagten.
Se Tysk-romersk kejser og Investiturstriden
Josef 1. (Tysk-romerske rige)
Josef 1.
Se Tysk-romersk kejser og Josef 1. (Tysk-romerske rige)
Josef 2. (Tysk-romerske rige)
Josef 2. (13. marts 1741 – 20. februar 1790) var kejser af det tysk-romerske rige fra 1765 til 1790, og regent i de Habsburgske Arvelande fra 1780 til 1790 som den ældste søn af Maria Theresia af Østrig og den Tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan.
Se Tysk-romersk kejser og Josef 2. (Tysk-romerske rige)
Julius Nepos
thumb Julius Nepos (latin: Flavius Julius Nepos Augustus; født ca. 430, død 480) var vestromersk kejser de facto fra 474 til 475 de jure frem til 480.
Se Tysk-romersk kejser og Julius Nepos
Karl 4. (Tysk-romerske rige)
Karl 4. af Luxemburg (14. maj 1316 – 29. november 1378) var Konge af Böhmen fra 1347.
Se Tysk-romersk kejser og Karl 4. (Tysk-romerske rige)
Karl 5. (Tysk-romerske rige)
Karl den 5. til hest. Maleri af van Dyck. Karl 5. (født 24. februar 1500, død 21. september 1558) blev født i Gent i Nederlandene som søn af Filip 1. den Smukke af Kastilien og Johanne den Vanvittige af Kastilien.
Se Tysk-romersk kejser og Karl 5. (Tysk-romerske rige)
Karl 6. (Tysk-romerske rige)
Karl 6. Karl 6. (født 1. oktober 1685, død 20. oktober 1740), var kejser af det tysk-romerske rige fra 1711 til 1740.
Se Tysk-romersk kejser og Karl 6. (Tysk-romerske rige)
Karl 7. (Tysk-romerske rige)
Karl 7.
Se Tysk-romersk kejser og Karl 7. (Tysk-romerske rige)
Karl den Skaldede
Karl den Skaldede Karl 2. (Charles II), også kaldet Karl den Skaldede (Charles le Chauve), (823–877) var romersk kejser fra 875 til 877.
Se Tysk-romersk kejser og Karl den Skaldede
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Tysk-romersk kejser og Karl den Store
Karl den Tykke
Karl den Tykke Karl den Tykke (Charles le Gros, Karl der Dicke), Karl 2. (som konge af Vestfranken), Karl 3. (som konge af Østfranken), (født cirka 839 i Neidingen, død 13. januar 888) var søn af Ludvig den Tyske og Emma af Bayern.
Se Tysk-romersk kejser og Karl den Tykke
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Se Tysk-romersk kejser og Karolingerne
Kärnten
Kärnten (slovensk: Koroška) er en delstat i Østrig.
Se Tysk-romersk kejser og Kärnten
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Se Tysk-romersk kejser og Kætteri
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Se Tysk-romersk kejser og Kejser
Kejserinde Irene
Irene af Athen (Εἰρήνη ἡ Ἀθηναία; født 752 i Athen, død 9. august 803 på Lesbos) var den byzantinske kejser Leo 4.s gemalinde fra 775 til 780, regent fra 780 til 797 og regerende kejserinde fra 797 til 802.
Se Tysk-romersk kejser og Kejserinde Irene
Kejserriget Nikæa
Rigets udstrækning. Keiserriget Nikæa (græsk: Αυτοκρατορία της Νίκαιας, tyrkisk: İznik İmparatorluğu) var det største af de tre efterfølgere til Det byzantinske rige.
Se Tysk-romersk kejser og Kejserriget Nikæa
Kongeriget Frankrig
Kongeriget Frankrig (Royaume de France) var et middelalderligt og tidligt moderne monarki i Vesteuropa fra 987 til 1792, og forgængeren for den moderne Franske Republik.
Se Tysk-romersk kejser og Kongeriget Frankrig
Kongeriget Italien
Kongeriget Italien eksisterede fra 1861, da Victor Emanuel 2. af Sardinien samlede de italienske stater til et kongerige.
Se Tysk-romersk kejser og Kongeriget Italien
Kongeriget Jerusalem
Kongeriget Jerusalem var et kristent kongerige, som blev etableret i Mellemøsten i 1099 som følge af det 1. korstog.
Se Tysk-romersk kejser og Kongeriget Jerusalem
Kongeriget Napoli
Kongeriget Napoli er navnet på et historisk kongerige i Syditalien, der eksisterede i perioden 1285-1816 og omfattede en større del af det syditalienske fastland.
Se Tysk-romersk kejser og Kongeriget Napoli
Kongeriget Sardinien
Kongedømmet Sardinien, i 1839: Fastlandet Piemonte med Savoyen, Nice og Sardinien i bugten. Kongedømmet Sardinien var igennem mere end fem århundreder en selvstændig stat på øen Sardinien og på fastlandet mod nord, hvor sidstnævnte efterhånden blev det primære tyngdepunkt.
Se Tysk-romersk kejser og Kongeriget Sardinien
Kongeriget Sicilien
Kongeriget Sicilien er en historisk nation i Syditalien, der eksisterede i perioden 1130-1816.
Se Tysk-romersk kejser og Kongeriget Sicilien
Konrad 1. af Franken
Konrad 1.
Se Tysk-romersk kejser og Konrad 1. af Franken
Konrad 2. (Tysk-romerske rige)
Konrad 2., også kaldet Konrad den Ældre (Konrad der Ältere) (ca. 990–4. juni 1039) var tysk konge fra 1024, konge af Italien fra 1026, Tysk-romersk kejser fra 1027 og konge af Burgund fra 1033.
Se Tysk-romersk kejser og Konrad 2. (Tysk-romerske rige)
Konrad 4. af Tyskland
Konrad (25. april 1228 - 21. maj 1254), af Hohenstauferne, var den eneste søn af kejser Frederik 2. fra hans andet ægteskab med dronning Isabella 2. af Jerusalem.
Se Tysk-romersk kejser og Konrad 4. af Tyskland
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Se Tysk-romersk kejser og Konstantin den Store
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Tysk-romersk kejser og Kristendom
Kroatien
Kroatien (Hrvatska) er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien.
Se Tysk-romersk kejser og Kroatien
Kurfyrste
Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.
Se Tysk-romersk kejser og Kurfyrste
Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg
Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg udstrækning. Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg (uformelt Kurfyrstedømmet Hannover, tysk Kurfürstentum Braunschweig-Lüneburg) var det niende kurfyrstedømme i det Tysk-Romerske Rige.
Se Tysk-romersk kejser og Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg
Kurfyrstendømmet Bayern
Kurfyrstedømmet Bayern er betegnelsen for Hertugdømmet Bayern i tidsrummet fra da hertugen af Bayern blev ophøjet til Kurfyrste i 1623, til oprettelsen af Kongeriget Bayern i 1806.
Se Tysk-romersk kejser og Kurfyrstendømmet Bayern
Kurfyrstendømmet Köln
Kurfyrstendømmet Köln (ty.: Kurfürstentum Köln eller Kurköln) var et kirkeligt fyrstedømme i det tysk-romerske rige fra midten af 900-tallet til begyndelsen af 1800-tallet.
Se Tysk-romersk kejser og Kurfyrstendømmet Köln
Kurfyrstendømmet Mainz
Det kurfyrstelige slot i Mainz Kurfyrstendømmet Mainz (ty.: Kurfürstentum Mainz eller Kurmainz) var et kirkeligt fyrstedømme i det tysk-romerske rige fra midten af 900-tallet til begyndelsen af 1800-tallet.
Se Tysk-romersk kejser og Kurfyrstendømmet Mainz
Kurfyrstendømmet Sachsen
150px Kurfyrstendømmet Sachsen i det tysk-romerske rige. Kurfyrstendømmet Sachsen (Kursachsen, Chursachsen) var et territorium i det Tysk-Romerske Rige (Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation) Sachsen var et kurfyrstendømme frem til 1806, hvor det blev et kongedømme under kurfyrst Friedrich August III af Sachsen, som derfor bliver kaldt kong Friedrich August I af Sachsen.
Se Tysk-romersk kejser og Kurfyrstendømmet Sachsen
Kurfyrstendømmet Trier
Kurfyrstendømmet Trier i 1648. Kurfyrstendømmet Trier (ty.: Erzstift und Kurfürstentum Triereller Kurtrier) var et kirkeligt fyrstedømme i det tysk-romerske rige fra slutningen af 800-tallet og til begyndelsen af 1800-tallet.
Se Tysk-romersk kejser og Kurfyrstendømmet Trier
Kurpfalz
Kurpfalz, formelt Pfalzgrevskabet ved Rhinen (Pfalzgrafschaft bei Rhein), var en stat i Tysk-romerske rige som opstod omkring kongepaladset i Aachen som i højmiddelalderen var den lothringiske pfalzgreves sæde.
Se Tysk-romersk kejser og Kurpfalz
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Se Tysk-romersk kejser og Langobarder
Leopold 1. (Tysk-romerske rige)
Leopold 1. (født 9. juni 1640, død 5. maj 1705) var søn af Ferdinand 3. og af den habsburgske slægt.
Se Tysk-romersk kejser og Leopold 1. (Tysk-romerske rige)
Leopold 2. (Tysk-romerske rige)
Leopold 2. (5. maj 1747 – 1. marts 1792) var kejser af det tysk-romerske rige og regent i de Habsburgske Arvelande fra 1790 til 1792.
Se Tysk-romersk kejser og Leopold 2. (Tysk-romerske rige)
Liudolfingerne
Chronica sancti Pantaleonis. Grundlæggeren af dynastiet Liudolf, hertug af Sachsen er i øverste centrum Liudolfingerne også kaldet det Ottonske dynasti var et saksisk dynasti af tyske monarker, der regerede fra 919 til 1024.
Se Tysk-romersk kejser og Liudolfingerne
Lorraine
Lorraine (fransk) eller Lothringen (tysk) er et område, som i dag ligger i det nordøstlige Frankrig.
Se Tysk-romersk kejser og Lorraine
Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Lothar 1. (Lothar, Lothaire, Lotario) (795–29. september 855) var kejser i det Tysk-romerske rige 817–855 (som sin fars medkejser indtil 840) samt konge af Bayern 815–817, Italien 818–855 og Mellemfranken 840–855.
Se Tysk-romersk kejser og Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Lothar 3. (Tysk-romerske rige)
Lothar 3. af Det tysk-romerske Rige, født som grev Lothar 2.
Se Tysk-romersk kejser og Lothar 3. (Tysk-romerske rige)
Ludvig 2. af Italien
Ludvig 2. (født 825, død 12. august 875) var en tysk-romersk kejser (medkejser fra 850, enekejser 855-875) og konge af Italien 839-875 (kronet med Longobardernes jernkrone af pave Sergius 2. den 15. juni 844).
Se Tysk-romersk kejser og Ludvig 2. af Italien
Ludvig 4. (Tysk-romerske rige)
Ludwig 4.
Se Tysk-romersk kejser og Ludvig 4. (Tysk-romerske rige)
Ludvig Barnet
Ludvig Barnet (Ludwig das Kind) (893 i Altötting i Bayern – 911) var konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 899 til 911.
Se Tysk-romersk kejser og Ludvig Barnet
Ludvig den Fromme
Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.
Se Tysk-romersk kejser og Ludvig den Fromme
Luxembourg
Luxembourg, officielt Storhertugdømmet Luxembourg (Groussherzogtum Lëtzebuerg,, Großherzogtum Luxemburg), er en indlandsstat i Vesteuropa.
Se Tysk-romersk kejser og Luxembourg
Maria Theresia af Østrig
Maria Theresia (født 13. maj 1717, død 29. november 1780) var regent i de Habsburgske Arvelande fra 1740 til 1780.
Se Tysk-romersk kejser og Maria Theresia af Østrig
Markgrevskabet Brandenburg
Markgrevskabet Brandenburg (også blot: Mark Brandenburg) er et tidligere rigsumiddelbart territorium og markgrevskab i det Tysk-romerske rige og et historisk landskab i nutidens nordøstlige Tyskland og vestlige Polen.
Se Tysk-romersk kejser og Markgrevskabet Brandenburg
Matthias (Tysk-romerske rige)
Matthias (24. februar 1557 – 20. marts 1619) ver Kejser i det Tysk-romerske rige fra 1612-1619; Han var søn af kejser Maximilian 2. og bror til Rudolf 2. Den 4. december 1611 giftede Matthias sig med Anna af Tyrol.
Se Tysk-romersk kejser og Matthias (Tysk-romerske rige)
Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)
Maximilian 1. af Habsburg (født 22. marts 1459, død 12. januar 1519) var kejser af det tysk-romerske rige fra 1508 til 1519.
Se Tysk-romersk kejser og Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)
Maximilian 2. (Tysk-romerske rige)
Maximilian 2. af slægten Habsburg (født 31. juli 1527, død 12. oktober 1576) var konge af Böhmen fra 1562, konge af Ungarn fra 1563 og kejser af det Tysk-romerske rige fra 1564 til sin død.
Se Tysk-romersk kejser og Maximilian 2. (Tysk-romerske rige)
Mellemfranken
Mellemfranken (Francia Media) var et vesteuropæisk kongerige, der eksistere fra 843 til 855.
Se Tysk-romersk kejser og Mellemfranken
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Tysk-romersk kejser og Middelalderen
Monza
Monza er en by i den italienske region Lombardiet.
Se Tysk-romersk kejser og Monza
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Se Tysk-romersk kejser og Napoleon 1. af Frankrig
Napoleonskrigene
Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.
Se Tysk-romersk kejser og Napoleonskrigene
Ortodokse kirke
Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.
Se Tysk-romersk kejser og Ortodokse kirke
Otto 2. (Tysk-romerske rige)
Otto 2. (955 – 7. december 983 i Rom) var tysk konge og tysk-romersk kejser fra 973 til 983.
Se Tysk-romersk kejser og Otto 2. (Tysk-romerske rige)
Otto 3. (Tysk-romerske rige)
Otto 3. (juni/juli 980- 23. januar 1002) var tysk konge fra 983 til 1002 og tysk-romersk kejser fra 996 til 1002.
Se Tysk-romersk kejser og Otto 3. (Tysk-romerske rige)
Otto 4. af Braunschweig
Otto 4.
Se Tysk-romersk kejser og Otto 4. af Braunschweig
Otto den Store
Otto 1., også kaldet Otto den Store (Otto der Große; 23. november 912 – 7. maj 973), var tysk-romersk konge fra 936 til 973 og den tysk-romerske kejser fra 962 til 973.
Se Tysk-romersk kejser og Otto den Store
Pave
Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.
Se Tysk-romersk kejser og Pave
Pave Benedikt 4.
Benedikt 4. (død juli 903) var pave fra 1.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Benedikt 4.
Pave Benedikt 8.
Pave Benedikt 8. Benedikt 8. (ca. 980 – 9. april 1024) var den katolske pave fra 1012-1024.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Benedikt 8.
Pave Celestin 3.
Pave Celestin 3. (Caelestinus III; ca. 1106 – 8. januar 1198), født Giacinto Bobone, var pave fra 30.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Celestin 3.
Pave Clemens 5.
Bertrand de Got (1264 – 20. april 1314) var pave fra 1305 under navnet Pave Clemens 5. Efter sejren over Bonifacius 8. fik den franske kongemagt for alvor indflydelse på pavernes politik, da den franskfødte Clemens 5.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Clemens 5.
Pave Clemens 7.
Clemens 7. (født 26. maj 1478, død 25. september 1534) var pave fra 18. november 1523 til sin død.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Clemens 7.
Pave Eugenius 4.
Eugenius 4. (oprindelig Gabriele Condulmer, 1383-23. februar 1447) var en italiensk pave.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Eugenius 4.
Pave Formosus
Formosus (ca. 816 – 4. april 896) var pave fra 6.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Formosus
Pave Gregor 7.
Pave Gregor 7. (født Hildebrand ca. 1015/1028, død 25. maj 1085) residerede fra 1073 til 1085.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Gregor 7.
Pave Hadrian 4.
Hadrian 4. (født som Nicholas Breakspear(e) omkr. 1100 i St Albans, død 1. september 1159 i Anagni) var pave fra den 4. december 1154 til sin død – kirkehistoriens hidtil eneste pave af engelsk oprindelse.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Hadrian 4.
Pave Innocens 3.
Pave Innocens 3. på en freske. Giotto har malet pave Innocens (i sengen), som drømmer om Frans af Assisi, som støtter den væltende kirke. Innocens 3. (eg. Lotario dei Conti di Segni) (22. februar 1161 i Anagni – 16. juli 1216 i Perugia) var pave fra 8. januar 1198 til 16.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Innocens 3.
Pave Innocens 4.
Pave Innocens 4. og Ludvig den Hellige mødes i Lyon, 1248. Malet af Louis-Jean-François Lagrenée (1724-1805). Innocens 4. født Sinibaldo de Fieschi (ca. 1195 – 7. december 1254) var pave fra 25 juni 1243 til sin død i 1254.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Innocens 4.
Pave Innocens 6.
Innocens 6. (født Étienne Aubert 1282 i Beyssac, død 12. september 1362 i Avignon) var pave fra 18. december 1352 frem til sin død.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Innocens 6.
Pave Johannes 10.
Pave Johannes 10., døde i juni 928, var pave fra marts 914 til sin død i 928.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Johannes 10.
Pave Johannes 8.
Johannes 8. (872—882), romer.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Johannes 8.
Pave Julius 2.
Pave Julius 2.s gravmæle Julius 2. (5. december 1443 i Albissola ved Savona i Italien—21. februar 1513), der hed Giuliano della Rovere, var pave fra 1503 til sin død.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Julius 2.
Pave Leo 3.
Pave Leo 3. (ca. 750 i Rom - 12. juni 816) var pave fra 795.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Leo 3.
Pave Leo 4.
Leo 4. (790 - 17. juli 855) var pave fra 10.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Leo 4.
Pave Nikolaus 5.
Nikolaus 5., oprindelig Tommaso Parentucelli (15. november 1397 – 24. marts 1455) var pave 1447-55.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Nikolaus 5.
Pave Paschalis 1.
Paschalis 1. (født Pascale Massimi; død 11. februar 824) var pave fra 25.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Paschalis 1.
Pave Stefan 4.
Stefan 4. (ca. 770 - 24. januar 817) var pave fra juni 816 til sin død i 817.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Stefan 4.
Pave Stefan 5.
Stefan 5 (død 14. september 891) var pave fra september 885 til sin død i 891.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Stefan 5.
Pave Urban 4.
Pave Urban 4. (født omkring 1195 i Troyes, Frankrig, død 2. oktober 1264 i Perugia, Italien) var romerskkatolsk pave fra den 29. august 1261 og siden den 4. september dette år indviet i dette embede.
Se Tysk-romersk kejser og Pave Urban 4.
Protestantisme
Martin Luther Protestantisme er en af de store hovedretninger inden for kristendommen, der opstod ved reformationen som en reaktion mod den katolske kirke og som primært omfatter den evangelisk-lutherske kirke, den reformerte kirke og den anglikanske kirke, men også mere radikale grupper som gendøberne og unitarerne.
Se Tysk-romersk kejser og Protestantisme
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Se Tysk-romersk kejser og Ravenna
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Tysk-romersk kejser og Reformationen
Reims
Reims (udtale) er en by i det nordlige Frankrig, hvor de franske konger traditionelt blev kronet i Notre-Dame de Reims.
Se Tysk-romersk kejser og Reims
Rigs-Italien
Kort over Rigs-Italien i 1789. De mindste af staterne kan ikke ses på kortet. Rigs-Italien (Reichsitalien) eller Kongeriget Italien (Königreich Italien, Regnum Italiae eller Regnum Italicum) var de dele af Italien, der før 1806 hørte under det Tysk-romerske rige.
Se Tysk-romersk kejser og Rigs-Italien
Rigsfyrste
Gravmæle for rigsfyrsten Johann Siebenhirter (1420–1508) En rigsfyrste (tysk Reichsfürst, latin princeps regni) var i Det tysk-romerske rige et adeligt statsoverhovede med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Se Tysk-romersk kejser og Rigsfyrste
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Romernes Konge
Kongetronen i Domkirken i Aachen. Romernes Konge (Rex Romanorum) var i middelalderen en titel brugt af herskeren i det tysk-romerske rige, efter at de var kåret af kurfyrstekollegiet, men før de blev kronet til kejser af paven.
Se Tysk-romersk kejser og Romernes Konge
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Tysk-romersk kejser og Romerriget
Romerske kejsere
alt.
Se Tysk-romersk kejser og Romerske kejsere
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Tysk-romersk kejser og Romerskkatolske kirke
Rudolf 1. af Tyskland
Rudolf 1. eller Rudolf af Habsburg (1. maj 1218 på slottet Limburg i Breisgau–15. juli 1291 i Speyer) var en tysk fyrste af huset Habsburg, der fra 1273 til 1291 var valgt kejser af det Tysk-romerske rige (formelt: Romernes konge).
Se Tysk-romersk kejser og Rudolf 1. af Tyskland
Rudolf 2. (Tysk-romerske rige)
Rudolf 2. (født 18. juli 1552, død 20. januar 1612) blev tysk-romersk kejser i 1576 efter Maximilian 2. Han havde i nogle år været konge af Ungarn og Böhmen.
Se Tysk-romersk kejser og Rudolf 2. (Tysk-romerske rige)
Salierne
Salierne eller det saliske dynasti var et dynasti i højmiddelalderen.
Se Tysk-romersk kejser og Salierne
Schwaben (stammehertugdømme)
Stammehertugdømmet Schwaben (fra 539 til 744 kaldt Hertugdømmet Alamannien eller Hertugdømmet Alemannien) lå i Mellemeuropa, og det eksisterede frem til 1268.
Se Tysk-romersk kejser og Schwaben (stammehertugdømme)
Sigismund af Luxemburg
Sigismund af Luxemburg''Portræt af Albrecht Dürer (ikke samtidigt)'' Sigismund af Luxemburg (også Siegmund Zikmund Lucemburský; Luxemburgi Zsigmond) (født 15. februar 1368 i Nürnberg, død 9. december 1437 i Znaim i Mähren).
Se Tysk-romersk kejser og Sigismund af Luxemburg
Slaget ved Austerlitz
Slaget ved Austerlitz (eller Trekejserslaget, fordi tre kejsere deltog) var et slag mellem de franske imperiestyrker under Napoleon 1. og en koalition af russiske og østrigske styrker under ledelse af henholdsvis Alexander 1. af Rusland og Frans 2. af det Tysk-romerske rige, der skiftede navn til Frans 1.
Se Tysk-romersk kejser og Slaget ved Austerlitz
Spanske regenter
Spanien blev først et samlet kongerige omkring år 1479.
Se Tysk-romersk kejser og Spanske regenter
Stammehertugdømme
Stammehertugdømmerne var en regional inddeling af det daværende Østfranken (det senere Vesttyskland) i tiden omkring år 1000.
Se Tysk-romersk kejser og Stammehertugdømme
Tidlig moderne tid
Tidlig moderne tid var i Danmark bl.a. kendetegnet ved indførelsen af enevælde. På maleriet af Wolfgang Heimbach ses fejringen ved indsættelsen af den første danske enevældige konge Frederik 3. i 1660 Tidlig moderne tid betegner normalt perioden ca.
Se Tysk-romersk kejser og Tidlig moderne tid
Translatio imperii
Translatio imperii, latin for ”overførsel af verdensherredømme”, er et begreb som opstod i middelalderen i Europa for at beskrive dén lineære udvikling de mente havde fundet sted ved at verdensherredømmet var flyttet fra højkulturer under antikken til det nordlige Europa i deres egen tid.
Se Tysk-romersk kejser og Translatio imperii
Trediveårskrigen
Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland.
Se Tysk-romersk kejser og Trediveårskrigen
Tysk kejser (Tyske Kejserrige)
Den tyske kejsers rigsvåben kronprins Wilhelm, der ville være blevet den fjerde kejser. Tysk kejser (Deutscher Kaiser) var den officielle titel for det Tyske Kejserriges statsoverhoved.
Se Tysk-romersk kejser og Tysk kejser (Tyske Kejserrige)
Tysk-romersk kejser
Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.
Se Tysk-romersk kejser og Tysk-romersk kejser
Valgmonarki
I et valgmonarki bliver monarken indsat efter et valg (hvis monarken er konge, taler man gerne om valgkongedømme).
Se Tysk-romersk kejser og Valgmonarki
Vestfranken
Vestfranken var et vesteuropæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 987.
Se Tysk-romersk kejser og Vestfranken
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Se Tysk-romersk kejser og Vestromerske rige
Wittelsbach
Våbenskjold for Wittelsbach af Bayern Wittelsbach er en tysk fyrsteslægt, der har navn efter borgen Wittelsbach ved Aichach i Oberbayern; den var Bayerns kongehus og et af verdens ældste.
Se Tysk-romersk kejser og Wittelsbach
9. økumeniske koncil
Det 9.
Se Tysk-romersk kejser og 9. økumeniske koncil
Også kendt som Tysk-romerske kejser, Tysk-romerske kejsere.