Hurtigere adgang end browser!
53 relationer: Almindelig engelsød, Almindelig kællingetand, Almindelig røn, Ærteblomst-familien, Ærteblomst-ordenen, Bælgfrugt, Biotop, Bjergrørhvene, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Bladstilling, Blåmunke (art), Blåtop (art), Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Engnellikerod, Engriflet hvidtjørn, Europa, Februar, Fladbælg, Frø (plantedel), Frugt, Gåsepotentil, Hede, Hedelyng, Jordstængel, Juni, Klase, Klithede, Klitrose, Lancet-vejbred, Maj, Mosebunke, Musevikke, Næringsstof (plantenæring), Nordafrika, Overdrev, PH, Planter, Rød svingel, Rod (plantedel), Skov, Skovbryn, Staude, Stængel, Tokimbladede, Urt, ..., Vækstform, Vester Torup, 1971. Expand indeks (3 mere) »
Almindelig engelsød
Almindelig engelsød (Polypodium vulgare) er en bregne med 10-30 cm lange blade.
Ny!!: Kratfladbælg og Almindelig engelsød · Se mere »
Almindelig kællingetand
Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder.
Ny!!: Kratfladbælg og Almindelig kællingetand · Se mere »
Almindelig røn
Almindelig røn (Sorbus aucuparia) er et op til 15 meter højt træ, der er almindelig i Danmark i hegn og lysåbne skove.
Ny!!: Kratfladbælg og Almindelig røn · Se mere »
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Ny!!: Kratfladbælg og Ærteblomst-familien · Se mere »
Ærteblomst-ordenen
Ærteblomst-ordenen (Fabales) er en orden, der består af træer, buske eller urter.
Ny!!: Kratfladbælg og Ærteblomst-ordenen · Se mere »
Bælgfrugt
Et udvalg af forskellige bælgfrugter Ærtebælg. En bælgfrugt er en frugt af planter i ærteblomstfamilien Fabaceae (eller Leguminosae).
Ny!!: Kratfladbælg og Bælgfrugt · Se mere »
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Ny!!: Kratfladbælg og Biotop · Se mere »
Bjergrørhvene
Bjergrørhvene (Calamagrostis epigejos), også skrevet Bjerg-Rørhvene, er en 50-100 cm høj græsart, der vokser på tørre skrænter, strandoverdrev og i skovkanter.
Ny!!: Kratfladbælg og Bjergrørhvene · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Kratfladbælg og Blad (plantedel) · Se mere »
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Ny!!: Kratfladbælg og Bladformer · Se mere »
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Ny!!: Kratfladbælg og Bladrand · Se mere »
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Ny!!: Kratfladbælg og Bladstilling · Se mere »
Blåmunke (art)
Blåmunke (Jasione montana) er en 5-50 cm høj urt, der forneden bærer linjeformede, bølgede, stivhårede blade.
Ny!!: Kratfladbælg og Blåmunke (art) · Se mere »
Blåtop (art)
Blåtop (Molinia caerulea) er et tuedannende græs med en stift opret vækst.
Ny!!: Kratfladbælg og Blåtop (art) · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Kratfladbælg og Blomst · Se mere »
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Ny!!: Kratfladbælg og Blomstring (botanik) · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Kratfladbælg og Danmark · Se mere »
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ny!!: Kratfladbælg og Dækfrøede planter · Se mere »
Engnellikerod
Engnellikerod (Geum rivale), ofte skrevet eng-nellikerod, er en 20-40 cm høj, flerårig urt med kortstilkede blade.
Ny!!: Kratfladbælg og Engnellikerod · Se mere »
Engriflet hvidtjørn
Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna) er den største af vore tre arter af Hvidtjørn.
Ny!!: Kratfladbælg og Engriflet hvidtjørn · Se mere »
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Ny!!: Kratfladbælg og Europa · Se mere »
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Ny!!: Kratfladbælg og Februar · Se mere »
Fladbælg
Fladbælg (Lathyrus) består af omkring 100 arter, der er én- eller flerårige urter.
Ny!!: Kratfladbælg og Fladbælg · Se mere »
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Ny!!: Kratfladbælg og Frø (plantedel) · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Kratfladbælg og Frugt · Se mere »
Gåsepotentil
Gåsepotentil (Potentilla anserina), ofte skrevet gåse-potentil, er en krybende, op til 25 cm høj urt, der i Danmark vokser almindeligt f.eks.
Ny!!: Kratfladbælg og Gåsepotentil · Se mere »
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage. En hede er et stykke menneskeskabt natur.
Ny!!: Kratfladbælg og Hede · Se mere »
Hedelyng
Hedelyng (Calluna vulgaris) er en 15-75 cm høj dværgbusk, der vokser på heder og overdrev og i skove og højmoser.
Ny!!: Kratfladbælg og Hedelyng · Se mere »
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Ny!!: Kratfladbælg og Jordstængel · Se mere »
Juni
Juni er årets sjette måned.
Ny!!: Kratfladbælg og Juni · Se mere »
Klase
Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.
Ny!!: Kratfladbælg og Klase · Se mere »
Klithede
Klithede i Nationalpark Thy, Hanstholm-reservatet Klithede eller Kystklitter med dværgbuskvegetation er betegnelsen for en prioriteret naturtype i Habitatdirektivets bilag I, som er udpegningsgrundlag for biotoper i Natura 2000.
Ny!!: Kratfladbælg og Klithede · Se mere »
Klitrose
Klitrose (Rosa pimpinellifolia), ofte skrevet klit-rose, er en 15-50 cm høj busk, der vokser i klitter og på heder.
Ny!!: Kratfladbælg og Klitrose · Se mere »
Lancet-vejbred
Lancetvejbred (Plantago lanceolata), ofte skrevet lancet-vejbred, er en flerårig, cirka 10-40 cm høj urt, der vokser på åbne, græsbevoksede arealer.
Ny!!: Kratfladbælg og Lancet-vejbred · Se mere »
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Ny!!: Kratfladbælg og Maj · Se mere »
Mosebunke
Mosebunke (Deschampsia cespitosa), ofte skrevet mose-bunke, er et 50-150 cm høj græs, der vokser på enge, ved grøfter og i fugtig skov.
Ny!!: Kratfladbælg og Mosebunke · Se mere »
Musevikke
Musevikke (Vicia cracca) er en 25-100 cm lang krybende og klatrende urt, der i Danmark er meget almindelig i eksempelvis vejkanter og klitter.
Ny!!: Kratfladbælg og Musevikke · Se mere »
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Ny!!: Kratfladbælg og Næringsstof (plantenæring) · Se mere »
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Ny!!: Kratfladbælg og Nordafrika · Se mere »
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Ny!!: Kratfladbælg og Overdrev · Se mere »
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
Ny!!: Kratfladbælg og PH · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Kratfladbælg og Planter · Se mere »
Rød svingel
Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.
Ny!!: Kratfladbælg og Rød svingel · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Kratfladbælg og Rod (plantedel) · Se mere »
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Ny!!: Kratfladbælg og Skov · Se mere »
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Ny!!: Kratfladbælg og Skovbryn · Se mere »
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Ny!!: Kratfladbælg og Staude · Se mere »
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Ny!!: Kratfladbælg og Stængel · Se mere »
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ny!!: Kratfladbælg og Tokimbladede · Se mere »
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ny!!: Kratfladbælg og Urt · Se mere »
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Ny!!: Kratfladbælg og Vækstform · Se mere »
Vester Torup
Vester Torup er en by i Han Herred med, beliggende 3 km vest for Klim, 9 km vest for Fjerritslev, 36 km nordøst for Thisted og 40 km vest for kommunesædet Aabybro.
Ny!!: Kratfladbælg og Vester Torup · Se mere »
1971
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1971 (tal).
Ny!!: Kratfladbælg og 1971 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Krat-Fladbælg, Lathyrus linifolius.
