Indholdsfortegnelse
31 relationer: Alzheimers sygdom, Autosom, Basepar, Bindevæv, Brystkræft, Centromer, Døvhed, DNA, Escherichia coli, Familiær adenomatøs polypose, Folsyre, Galaktosæmi, Galaktose, Gen, Grøn stær, Hjerne, Hormon, HUGO, Kalium, Kønskromosom, Koagulation, Kollagen, Kromosom, Lyase, Mikrocephali, Mutation, Parkinsons sygdom, Progeria, Prostatakræft, Protein, Trisomi.
Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom (forkortet AD fra engelsk Alzheimer's disease eller Alzheimers) er en kronisk neurodegenerativ sygdom, som er årsag til mellem 60 % og 70 % af alle tilfælde af demens.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Alzheimers sygdom
Autosom
Autosomer er de kromosomer, der ikke er kønskromosomer.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Autosom
Basepar
Basepar er to nukleotider, populært kaldet “baser”, der holdes sammen af hydrogenbindinger mellem de komplementære strenge i DNA og RNA.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Basepar
Bindevæv
Fra venstre mod højre ses bindevæv fra huden, fedtvæv samt bindevæv der omslutter blodkar og nerver. Bindevæv er et stærkt og elastisk materiale, som ligger mellem kroppens væv og organer, hvor det stiver kroppen af, giver den form, og holder sammen på andre væv og organer.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Bindevæv
Brystkræft
Brystkræft er kræft i brystets væv.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Brystkræft
Centromer
Kromosom1. Kromatid2. '''Centromer'''3. Kort arm4. Lang arm En centromer er et område på et kromosom, som indeholder en speciel struktur og sekvens.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Centromer
Døvhed
Døvhed er manglende evne til at høre (latin: surditas).
Se Kromosom 1 (mennesket) og Døvhed
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Se Kromosom 1 (mennesket) og DNA
Escherichia coli
Escherichia colibakterie. Gramfarvning af E. coli bakterier. Optaget E. coli vækst, vist hurtigere. Escherichia coli (kort E. coli) er nem at kende fra andre bakterier ved hjælp af dens evne til at omdanne laktose ved 44 °C, samt dens vækst og farvereaktion på visse typer af kulturmedier.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Escherichia coli
Familiær adenomatøs polypose
Familiær adenomatøs polypose (FAP) er en arvelig sygdom, hvori flere adenomatøse polypper dannes hovedsageligt i tyktarmens epitel.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Familiær adenomatøs polypose
Folsyre
Folsyre (hvis anion kaldes folat) er et af B-vitaminerne (B9).
Se Kromosom 1 (mennesket) og Folsyre
Galaktosæmi
Galaktosæmi er en arvelig enzymdefekt, der medfører nedsat eller manglende evne til at nedbryde galaktose, som er den ene halvdel af mælkesukker (lactose).
Se Kromosom 1 (mennesket) og Galaktosæmi
Galaktose
Fisher-projektion af galaktose; i vandig opløsning vil stoffet primært være på cyklisk form som en hemiacetal Galaktose er et monosakkarid, mere specifikt en aldohexose, der bl.a. indgår i disakkaridet mælkesukker eller laktose.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Galaktose
Gen
Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Gen
Grøn stær
Grøn stær eller glaukom (glaucoma) er forhøjet tryk i øjet, der presser blodårerne sammen, hvilket mindsker blodtilførslen.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Grøn stær
Hjerne
Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Hjerne
Hormon
Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Hormon
HUGO
Illustration af forholdet mellem det humane genoms forskellige komponenter HUGO er en forkortelse for Human Genome Project Organisation, det globale samarbejde om kortlægning af menneskets genom.
Se Kromosom 1 (mennesket) og HUGO
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Se Kromosom 1 (mennesket) og Kalium
Kønskromosom
X og Y kromosom De fleste dyr og mange planter har et antal kønskromosomer.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Kønskromosom
Koagulation
Blodkoagulering ''in vivo'', der ender med et krydsbundet makromolekylært netværk af fibrin Koagulation (lat. coagulatio, sammenløben af væsker) er omdannelse af en flydende væske til en sammenhængende, stivnet masse, et koagel.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Koagulation
Kollagen
Krystalstrukturen i et kollagen Kollagen eller collagen er et uopløseligt protein i bindevæv, sener, hud og ben hos mennesker, pattedyr, fugle padder og fisk.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Kollagen
Kromosom
Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Kromosom
Lyase
I biokemi er en lyase et enzym, der katalyserer opbrydningen af forskellige kemiske bindinger ved hjælp af andre metoder end hydrolyse og oxidation, ofte i forbindelse med dannelsen af en ny dobbeltbinding eller en ny ringstruktur.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Lyase
Mikrocephali
Mikrocephali (synonymer: mikrocefali, mikroencephali. engelsk: microencephaly) er en sjælden neurologisk udviklingsdefekt, hvor hovedet, specielt kraniehvælvingen, er mindre end normalt.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Mikrocephali
Mutation
Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).
Se Kromosom 1 (mennesket) og Mutation
Parkinsons sygdom
Parkinsons sygdom, Paralysis agitans, er en almindelig degenerativ hjernesygdom.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Parkinsons sygdom
Progeria
En ung pige med progeria. Progeria, også kendt som Hutchinson-Gilfords syndrom er en genetisk børnesygdom, der gør at de ramtes kroppe ældes otte gange hurtigere end normalt.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Progeria
Prostatakræft
Prostatakræft er en kræftsygdom i blærehalskirtlen.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Prostatakræft
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Protein
Trisomi
Trisomi er en type kromosomfejl.
Se Kromosom 1 (mennesket) og Trisomi