Indholdsfortegnelse
79 relationer: Agronomi, Amnesti, Augusts Kirhenšteins, Autoritarisme, Bachelor, Den Russiske Revolution 1905, Deportation, Det Russiske Kejserrige, Dysenteri, Efterkrigstiden, Eidgenössische Technische Hochschule Zürich, Eksil, Europa, Fascisme, Frimærke, Gulag, Guldalder, Guntis Ulmanis, Houston, Katolicisme, Leipzig Universitet, Letland, Letlands ministerpræsident, Letlands præsident, Letter, Lettisk (sprog), Lettiske lats, Lettiske SSR, Mejeri, Nikolaj 2. af Rusland, Parlament, Pension, Politiker, Portræt, Præsident, Pskov, Riga, Romersk hilsen, Russiske SFSR, Schweiz, Sovjetunionen, Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande, Statskup, Statsminister, Stavropol, Texas, Tyskland, Udvandring, USA, Zigfrīds Anna Meierovics, ... Expand indeks (29 mere) »
- Forsvarsministre fra Letland
- Letlands ministerpræsidenter
- Letlands præsidenter
- Modtagere af Vasaordenen
- Sankt Olavs Orden
Agronomi
Agronomi eller landbrugsvidenskab er videnskaben om jordbrugsdrift.
Amnesti
Amnesti (fra græsk amnestia.
Augusts Kirhenšteins
Augusts Kirhenšteins (i nogle kilder August Kirchenstein; 18. september 1872 i Mazsalaca i Guvernement Livland – 3. november 1963 i Riga i Lettiske SSR) var en lettisk mikrobiolog og pædagog.
Se Kārlis Ulmanis og Augusts Kirhenšteins
Autoritarisme
Autoritarisme er en styreform karakteriseret ved en stærk centralmagt og begrænsede politiske friheder.
Se Kārlis Ulmanis og Autoritarisme
Bachelor
En bachelor eller bachelorgrad (baccalaureus) er en akademisk grad, som erhverves når man har fuldført og bestået en videregående uddannelse, typisk af mindst tre års varighed, inden for et specifikt fagområde.
Den Russiske Revolution 1905
Den Russiske Revolution 1905, også undertiden kendt som den første russiske revolution, var en bølge af blodige politiske protester og sociale opstande i Det Russiske Kejserrige i 1905.
Se Kārlis Ulmanis og Den Russiske Revolution 1905
Deportation
Tyskere deporteres fra Sudeterland efter 2. verdenskrig. Deportation (af latin: deportare.
Se Kārlis Ulmanis og Deportation
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Se Kārlis Ulmanis og Det Russiske Kejserrige
Dysenteri
Dysenteri er en sygdom der medfører alvorlig diarre, ofte med blod i fæces.
Se Kārlis Ulmanis og Dysenteri
Efterkrigstiden
Efterkrigstiden var blandt andet præget af fattigdom i de krigsførende nationer. På filmen ses børn fra Tyskland og Østrig på vej på ferie hos familier i Holland i 1960. Efterkrigstiden er den sædvanlige europæiske og nordamerikanske betegnelse for den periode i verdenshistorien, der strækker sig fra 2.
Se Kārlis Ulmanis og Efterkrigstiden
Eidgenössische Technische Hochschule Zürich
thumb Sporvogn foran ETH Zürichs hovedbygning Biologisk institut Eidgenössische Technische Hochschule (forkortet ETH Zürich) er et teknisk universitet i Zürich i Schweiz.
Se Kārlis Ulmanis og Eidgenössische Technische Hochschule Zürich
Eksil
''Dante i eksil'', maleri af Annibale Gatti. At være i eksil betyder at man er i landflygtighed eller landsforvist, enten fordi man forbydes at rejse tilbage eller risikerer at blive fængslet eller retsforfulgt, hvis man vender tilbage.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Fascisme
Fascesen er et symbol for fascismen Fascisme (fascismo) refererer oprindeligt til en autoritær, politisk bevægelse, som styrede Italien fra 1922 til 1943 under ledelse af Benito Mussolini.
Frimærke
Et frimærke er et lille papirmærke der bruges som betalingsmiddel, og bruges som forudbetaling for ydelser udført af postvæsenet.
Gulag
Kort over Gulaglejre 1923-1961. Gulagfanger på arbejde. Fanger på fangeøen Sakhalin omkring 1903. Gulag (Гла́вное управле́ние лагере́й и мест заключе́ния (ГУЛа́г),; ~ Generaldirektoratet for lejre og fængsler (Gulag)) blev almindeligt kendt under navnet "Gulaglejrene".
Guldalder
Guldalder betegnede i antik tankegang en tabt urtilstand, karakteriseret ved lykke og harmoni.
Se Kārlis Ulmanis og Guldalder
Guntis Ulmanis
Guntis Ulmanis (13. september 1939 i Riga i Letland) er en lettisk politiker, og var den femte lettiske præsident.
Se Kārlis Ulmanis og Guntis Ulmanis
Houston
Houston er den største by i staten Texas og USA's fjerdestørste by med 2.160.821 indbyggere, heraf ca.
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Se Kārlis Ulmanis og Katolicisme
Leipzig Universitet
Universitets hovedbygning ved 500-årsjubilæet i 1959. Det såkaldte ''City-Hochhaus'' blev bygget 1968-72, og var universitets hovedkvarter frem til årtusindskiftet. Nu huser bygningen Mitteldeutscher Rundfunk og lejligheder. Leipzig Universitet (tysk: Universität Leipzig) er et af de ældste universiteter i Europa, grundlagt 2.
Se Kārlis Ulmanis og Leipzig Universitet
Letland
Republikken Letland (Latvijas Republika, Latvejis Republika, Leţmō Vabāmō) er et land i Baltiske region i Nordeuropa.
Letlands ministerpræsident
Republikken Letlands ministerpræsident (lettisk: Latvijas Republikas Ministru prezidents – på dansk også kendt som statsminister eller premierminister) er Letlands regeringschef.
Se Kārlis Ulmanis og Letlands ministerpræsident
Letlands præsident
Letlands præsident er statsoverhoved og øverstkommanderende for Letlands væbnede styrker og har sin residens på Rigas Slot.
Se Kārlis Ulmanis og Letlands præsident
Letter
Letter (latvieši) er Letlands oprindelige befolkning, som i 2011 udgjorde størstedelen (59,50 procent, 1,331 millioner) af det samlede lettiske indbyggertal.
Lettisk (sprog)
Lettisk (lettisk: latviešu valoda (lettisk sprog)) er det officielle sprog i Letland.
Se Kārlis Ulmanis og Lettisk (sprog)
Lettiske lats
Lats var møntfoden i Letland indtil d. 1.
Se Kārlis Ulmanis og Lettiske lats
Lettiske SSR
Den Lettiske Socialistiske Sovjetrepublik (Lettiske SSR; Latvijas Padomju Sociālistiskā Republika; Латвийская Советская Социалистическая Республика) var en unionsrepublik i Sovjetunionen i årene 1940 til 1991.
Se Kārlis Ulmanis og Lettiske SSR
Mejeri
skånsk butik Et mejeri (før i tiden til tider også kaldet et mælkeri) er en virksomhed eller en fabrik hvor mælk, primært komælk, men også fåremælk og gedemælk, forarbejdes til mejeriprodukter som ost, yoghurt, ymer, smør og drikkemælk, som sælges til grossister og forbrugere.
Nikolaj 2. af Rusland
Nikolaj 2. (født 18. maj 1868, død 17. juli 1918) var Ruslands sidste zar fra 1894 til 1917.
Se Kārlis Ulmanis og Nikolaj 2. af Rusland
Parlament
Indenfor i parlamentsbygningen i Australien Et parlament er en lovgivende forsamling.
Se Kārlis Ulmanis og Parlament
Pension
En pension er en løbende ydelse, som en person modtager efter at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Politiker
G20 En politiker er en person, der er aktiv i partipolitik eller en person, der har, eller ønsker, et politisk embede.
Se Kārlis Ulmanis og Politiker
Portræt
Et portræt (fransk portrait, af latin protractum, hvad der drages frem for lyset) er ofte en billedlig fremstilling af en person: maleri, fotografi eller en skulptur.
Præsident
Frankrigs daværende præsident François Hollande i 2015. Bush i 1981. Præsident er en gængs titel for et statsoverhoved i en republik.
Se Kārlis Ulmanis og Præsident
Pskov
Pskov (Псков,, gammel russiske stavemåde Плѣсковъ,, Pihkva) er en by, og administrativt centrum i Pskov oblast, Rusland, der ligger omkring 20 km øst for den estiske grænse ved Velikajafloden.
Riga
Riga ((Reiga, livisk: Rīgõ) er hovedstaden i Letland. Byen ligger i Rigabugten ved Østersøen og har indbyggere. Det er den største by i de baltiske stater. Letlands nationalforsamling Saeima, samt regering og præsident har også sæde i byen. Floden Daugava går gennem byen, som har tre hoveddele: Den gamle bydel, centrum på østbredden og Pardaugava på vestbredden.
Romersk hilsen
Udsnit af billedrelief på Trojansøjlen, rejst i Rom i år 113, som viser hvordan kejser Trojan hilses velkommen med løftede arme Romersk hilsen fremstillet i Jacques-Louis Davids maleri "Horatiernes ed" fra 1784 Romersk hilsen (Saluto romano) er en hilsen, som benyttedes i Romerriget.
Se Kārlis Ulmanis og Romersk hilsen
Russiske SFSR
Russiske SFSR, Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik (Росси́йская Сове́тская Федерати́вная Социалисти́ческая Респу́блика, РСФСР) var den største af femten republikker i Sovjetunionen, og også den med flest indbyggere.
Se Kārlis Ulmanis og Russiske SFSR
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Se Kārlis Ulmanis og Sovjetunionen
Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande
den tysk-sovjetiske ikke-angrebspagt Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande er betegnelsen for den militære besættelse af Estland, Letland og Litauen, som Sovjetunionen gennemførte i sommeren 1940 inden for rammerne af Molotov-Ribbentrop-pagten, og som Sovjetunionen gentog i 1944 efter at have være fordrevet fra de baltiske lande af den tyske Wehrmacht i 1941.
Se Kārlis Ulmanis og Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande
Statskup
Et statskup (coup d'état, paladsrevolution, kup) er en magtovertagelse, hvor oprøret udspringer blandt systemets egen magtelite.
Statsminister
Statsminister er titlen på regeringslederen i de nordiske lande.
Se Kārlis Ulmanis og Statsminister
Stavropol
Stavropol, (Ставрополь,, fra 1935-1943 hed byen Vorosjilovsk Den Hvide Hær) er en by i Rusland i det Nordkaukasiske føderale distrikt med indbyggere.
Se Kārlis Ulmanis og Stavropol
Texas
Texas er en delstat i den sydlige del af USA.
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Udvandring
I 1880'erne udvandrede 88.000 danskere til USA. Mange af dem benyttede Dampskibsselskabet Thingvalla, der var blevet oprettet i 1879. På dette billede fra 1890 har maleren Edvard Petersen skildret afrejsen fra Larsens Plads, maleriet findes på ARoS. Triptykon, malet af Eugène Laermans, ''Udvandrere'', 1896, Royal Museum of Fine Arts Antwerp.
Se Kārlis Ulmanis og Udvandring
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Zigfrīds Anna Meierovics
Zigfrīds Anna Meierovics (6. februar 1887 i Durbe i Guvernement Kurland – 22. august 1925 nær Tukums i Letland) var en lettisk politiker og diplomat, der tjente som Letlands første udenrigsminister fra uafhængigheden i 1918 til 1924, og atter fra december samme år til sin død.
Se Kārlis Ulmanis og Zigfrīds Anna Meierovics
1. verdenskrig
1.
Se Kārlis Ulmanis og 1. verdenskrig
11. april
11.
Se Kārlis Ulmanis og 11. april
15. maj
15.
17. juni
17.
17. marts
17.
Se Kārlis Ulmanis og 17. marts
18. november
18.
Se Kārlis Ulmanis og 18. november
1877
---- Forsiden på første nummer af Illustreret Journal - senere Familie Journal'en. 7. Januar 1877 Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1877 (tal).
19. juni
19.
1913
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1913 (tal).
1918
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).
1921
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1921 (tal).
1925
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1925 (tal).
1926
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1926 (tal).
1930'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne – 1930'erne – 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne År: 1930 1931 1932 1933 1934 1935 1936 1937 1938 1939 ----.
Se Kārlis Ulmanis og 1930'erne
1931
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1931 (tal).
1934
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1934 (tal).
1936
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1936 (tal).
1940
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1940 (tal).
1942
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1942 (tal).
1993
Begyndelsen på det internationale årti til bekæmpelse af racisme og diskrimination (1993-2003) ---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1993 (tal).
1999
1999 (MCMXCIX) begyndte året på en fredag.
20. september
20.
Se Kārlis Ulmanis og 20. september
2001
2001 (MMI) begyndte året på en mandag.
21. juli
21.
23. december
23.
Se Kārlis Ulmanis og 23. december
24. marts
24.
Se Kārlis Ulmanis og 24. marts
4. maj
4.
4. september
4.
Se Kārlis Ulmanis og 4. september
5. december
5.
Se Kārlis Ulmanis og 5. december
Se også
Forsvarsministre fra Letland
- Artis Pabriks
- Einars Repše
- Jānis Balodis
- Kārlis Ulmanis
Letlands ministerpræsidenter
- Aigars Kalvītis
- Andris Bērziņš (ministerpræsident)
- Arturs Krišjānis Kariņš
- Augusts Kirhenšteins
- Einars Repše
- Evika Siliņa
- Kārlis Ulmanis
- Laimdota Straujuma
- Letlands ministerpræsident
- Valdis Dombrovskis
- Zigfrīds Anna Meierovics
Letlands præsidenter
- Andris Bērziņš (præsident)
- Edgars Rinkēvičs
- Egils Levits
- Guntis Ulmanis
- Gustavs Zemgals
- Jānis Čakste
- Kārlis Ulmanis
- Letlands præsident
- Vaira Vīķe-Freiberga
- Valdis Zatlers
Modtagere af Vasaordenen
- A.J. Iversen
- Anders Sandvig
- Bernhard Crusell
- Carl Gustaf von Rosen
- Carl Johan Billmark
- Carl Sundt-Hansen
- Cato Guldberg
- Fredrik Henrik af Chapman
- Gustaf Dyrssen
- Hans Stabel
- Herman H.J. Lynge
- Jan Dzierżon
- Jens Edvard Kraft
- Kārlis Ulmanis
- Leif Høegh
- Rudolf Jordan (maler)
- Yngve Larsson
Sankt Olavs Orden
- Anders Sandvig
- Brynjulf Bergslien
- Erling Lorentzen
- H.O. Lange (bibliotekar)
- Hans Dahl (maler)
- Harald Hilarius-Kalkau
- Jacques Chirac
- Joseph Luns
- Kirill Meretskov
- Kārlis Ulmanis
- Magnus Olsen
- Ole Paus
- Per Kleppe
- Peter Nicolai Arbo
- Rudolf Keyser
- Sankt Olavs Orden
- Sigurd Odland
- Thomas Nicolay Fearnley
- Victor Borge
Også kendt som Karlis Ulmanis.