Hurtigere adgang end browser!
23 relationer: Aarhus Universitet, Arktis, CFC-gas, Danmark, Død zone, Den industrielle revolution, Drivhusgas, Forbrænding, Gas, Havforurening, Industri, Ingeniøren, Jorden, Jordens atmosfære, Klimaændring, Kraftvarmeværk, Kraftværk, Kuldioxid, Læsket kalk, Levevilkår, Plastforurening, Tungmetal, Udstødningsgas.
Aarhus Universitet
Hovedbygningens hovedindgang og Olaf Stæhr-Nielsens keramikrelief, "''Videnskabernes Træ''" med symboler for hvert fakultet "hængende i grenene".http://www.au.dk/uhu/showroom/galleri/emblematikogsymboler/o.staehr-nielsenskerakmikreliefvisdommenstrae/ O. Stæhr-Nielsens keramikrelief Videnskabernes Træ Aarhus Universitet (fork.: AU, eng.: Aarhus University) er Danmarks næststørste universitet målt på antal studerende, og det næstældste (tredjeældste, hvis man medregner DTU).
Ny!!: Luftforurening og Aarhus Universitet · Se mere »
Arktis
Arktis med nordpolen og ishavet. Arktis er området omkring Nordpolen.
Ny!!: Luftforurening og Arktis · Se mere »
CFC-gas
Modeller af CFC-molekyler. Chlorfluorcarboner (CFC) er en gruppe kemiske forbindelser, som består af alkaner, typisk metan eller ethan, hvor brintatomerne er substituerede med klor- og fluoratomer.
Ny!!: Luftforurening og CFC-gas · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Luftforurening og Danmark · Se mere »
Død zone
Røde cirkler viser sted og størrelse af døde zoner. Sorte prikker viser døde zoner af ukendt størrelse, 2008 Billede fra havbunden i den vestlige Østersø Døde zoner, døde områder eller undersøiske ørkner er hypoksiske dvs.
Ny!!: Luftforurening og Død zone · Se mere »
Den industrielle revolution
En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien.
Ny!!: Luftforurening og Den industrielle revolution · Se mere »
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Ny!!: Luftforurening og Drivhusgas · Se mere »
Forbrænding
Forbrænding med flammedannelse. Forbrænding kan også foregå uden flammedannelse. Forbrænding er en exoterm kemisk reaktion, hvor et stof reagerer med en oxidant, typisk med ilt (Oxygen), under varmeudvikling og omdannelsen af stoffet til et andet stof.
Ny!!: Luftforurening og Forbrænding · Se mere »
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Ny!!: Luftforurening og Gas · Se mere »
Havforurening
Havforurening er betegnelsen for skadelige eller potentielt skadelige følger af affald, kemikalier, partikler, urenset spildevand, støj eller invasive arter.
Ny!!: Luftforurening og Havforurening · Se mere »
Industri
Industrianlæg ved Aarhus havn. Industri er fællesbetegnelsen for den del af samfundets vareproduktion, der sker uden for bygge og anlæg samt landbrugs - og råvaresektoren.
Ny!!: Luftforurening og Industri · Se mere »
Ingeniøren
Ingeniøren, også kaldet Nyhedsmagasinet Ingeniøren, er et dansk ingeniør fagblad med fokus på udviklingen indenfor teknologi og naturvidenskab sat i en samfundsmæssig sammenhæng.
Ny!!: Luftforurening og Ingeniøren · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Luftforurening og Jorden · Se mere »
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Ny!!: Luftforurening og Jordens atmosfære · Se mere »
Klimaændring
Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.
Ny!!: Luftforurening og Klimaændring · Se mere »
Kraftvarmeværk
Et kraftvarmeværk (Fynsværket). Et kraftvarmeværk (CHP; Combined heat and power plant) er et kraftværk der producerer elektricitet (kraft) og derudover udnytter overskudsvarmen til at levere varme til fjernvarmenettet.
Ny!!: Luftforurening og Kraftvarmeværk · Se mere »
Kraftværk
Et kulfyret kraftværk i Datteln i Tyskland Et kraftværk er et industrianlæg, der frembringer elektricitet til forbrug i private boliger, offentlige institutioner og industrivirksomheder.
Ny!!: Luftforurening og Kraftværk · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Luftforurening og Kuldioxid · Se mere »
Læsket kalk
Kalciumhydroxid i pulverform. Læsket kalk, kulekalk, tørlæsket kalk (trivialnavne), calciumhydroxid (kemisk navn) eller kalciumhydroxid (Retskrivningsordbogen), Ca(OH)2, er den kemiske forbindelse, der dannes, når man læsker brændt kalk ved at tilføre vand.
Ny!!: Luftforurening og Læsket kalk · Se mere »
Levevilkår
Ved levevilkår forstås de sociale og økonomiske forhold, der sætter rammerne for hvordan, nogen lever.
Ny!!: Luftforurening og Levevilkår · Se mere »
Plastforurening
Plastforurening af en strand på Hawaii. Plastforurening af Coco Beach i Indien. Havskildpadde i et efterladt fiskenet. Plastforurening af en strand på Den Dominikanske Republik. Plastforurening, plastikforurening eller kunststofforurening betegner ophobning af plast i naturen, der sker bevidst eller ubevidst, med den efterfølgende nedbrydning til mindre og mindre plastpartikler.
Ny!!: Luftforurening og Plastforurening · Se mere »
Tungmetal
Grundstoffet Osmium er et tungmetal, og det har en massefylde som er næsten dobbelt så høj som blys. Et tungmetal er generelt defineret som et metal, der har høj massefylde, atomvægt eller atomnummer.
Ny!!: Luftforurening og Tungmetal · Se mere »
Udstødningsgas
Bil-udstødning Udstødningsgas fra et jetfly. Udstødningsgas er gas som forekommer som et resultat af forbrændning af brændstof som benzin eller dieselolie.
Ny!!: Luftforurening og Udstødningsgas · Se mere »
