Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Lægejordrøg

Indeks Lægejordrøg

Lægejordrøg (Fumaria officinalis), også skrevet Læge-Jordrøg, er en 10-60 cm høj, blågrøn urt, der vokser som ukrudt i haver og på marker.

Indholdsfortegnelse

  1. 39 relationer: Ager, Alkaloid, Almindelig brandbæger, Art, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Dækfrøede planter, Drøvtygger, Enårig rapgræs, Februar, Frø (plantedel), Have, Hyrdetaske (plante), Jordrøg, Klase, Maj, Møg, Menneske, Nød, Opiumvalmue, Planter, Ranunkel-ordenen, Rod (plantedel), Ruderat, September, Sort natskygge, Spiring (plante), Spore (botanik), Stængel, Svinemælde, Tokimbladede, Ukrudt, Urt, Valmue-familien, Vækstform.

Ager

Vincent van Gogh, Auvers, 1890 Kornblomster. Ager bruges i nutidsdansk i lighed med ordene "mark" og "vang" om et afgrænset stykke agerjord, hvor der dyrkes en afgrøde.

Se Lægejordrøg og Ager

Alkaloid

Den kemiske struktur af codein kartoflens giftige alkaloid, solanin Den kemiske struktur af reserpin Den kemiske struktur af det psykedeliske alkaloid fra kaktus, meskalin Den kemiske struktur af koffein Alkaloider er en gruppe naturligt forekommende organiske stoffer, sekundære metabolitter, der ud over carbon og hydrogen indeholder nitrogen og produceres i mange organismer som bakterier, svampe, planter og dyr.

Se Lægejordrøg og Alkaloid

Almindelig brandbæger

Almindelig Brandbæger (Senecio vulgaris) eller Stolt-Henriks Brandbæger er en 5-40 cm høj urt, der i Danmark vokser meget almindeligt på lysåben jord.

Se Lægejordrøg og Almindelig brandbæger

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Lægejordrøg og Art

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Lægejordrøg og Blad (plantedel)

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Lægejordrøg og Bladrand

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Se Lægejordrøg og Bladstilling

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Lægejordrøg og Blomst

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Lægejordrøg og Blomstring (botanik)

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Lægejordrøg og Carl von Linné

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Lægejordrøg og Dækfrøede planter

Drøvtygger

Eksempler på drøvtyggere En drøvtygger er et klovdyr, som fordøjer sin føde i 2 trin, først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i en anden mave.

Se Lægejordrøg og Drøvtygger

Enårig rapgræs

Enårig rapgræs (Poa annua) er et 3-30 cm højt græs, der i Danmark vokser næsten overalt på åben jord.

Se Lægejordrøg og Enårig rapgræs

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Se Lægejordrøg og Februar

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Lægejordrøg og Frø (plantedel)

Have

En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.

Se Lægejordrøg og Have

Hyrdetaske (plante)

Hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris) er en 2-70 cm høj urt, der vokser på agerjord og affaldspladser.

Se Lægejordrøg og Hyrdetaske (plante)

Jordrøg

Jordrøg (Fumaria) er en slægt, som er udbredt i Europa, Nordafrika og Asien.

Se Lægejordrøg og Jordrøg

Klase

Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.

Se Lægejordrøg og Klase

Maj

Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.

Se Lægejordrøg og Maj

Møg

Hestemøg Møg er husdyrenes ekskrementer blandet med strøelse, når det bliver betragtet som en ressource, altså som gødning.

Se Lægejordrøg og Møg

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Se Lægejordrøg og Menneske

Nød

Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.

Se Lægejordrøg og Nød

Opiumvalmue

Opiumsvalmue eller Opiumvalmue (Papaver somniferum) er en 30-80 centimeter høj urt med blåduggede og glatte blade og stængler.

Se Lægejordrøg og Opiumvalmue

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Lægejordrøg og Planter

Ranunkel-ordenen

Ranunkel-ordenen (Ranunculales) er en orden af dækfrøede planter, som har følgende fællestræk: De indeholder flavoner; veddet har fluorescens; bladene er spiralstillede.

Se Lægejordrøg og Ranunkel-ordenen

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Lægejordrøg og Rod (plantedel)

Ruderat

Ruderatets planter er ofte kendt som ukrudt. Bemærk den lave, jordstrygende vækstform, som udnytter det mere gunstige mikroklima umiddelbart ved jordoverfladen. Ruderatmark ved industriområde i Ystad. Et ruderat (af rudera.

Se Lægejordrøg og Ruderat

September

September er årets niende måned.

Se Lægejordrøg og September

Sort natskygge

Sort natskygge (Solanum nigrum) er en 10-80 cm høj urt, der i Danmark vokser meget almindeligt på næringsrig bund f.eks.

Se Lægejordrøg og Sort natskygge

Spiring (plante)

Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.

Se Lægejordrøg og Spiring (plante)

Spore (botanik)

Sporer set under et mikroskop En spore indenfor botanikken betegner almindeligvis en haploid mellemgeneration hos sporeplanter, dvs.

Se Lægejordrøg og Spore (botanik)

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Se Lægejordrøg og Stængel

Svinemælde

Svinemælde (Atriplex patula), også skrevet Svine-Mælde, er en 20-70 cm høj urt, der vokser på dyrket jord og omkring bebyggelse.

Se Lægejordrøg og Svinemælde

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Lægejordrøg og Tokimbladede

Ukrudt

Kornblomst - engang et frygtet ukrudt i kornet. DDO definerer ukrudt som "uønsket, vildtvoksende plantevækst, fx i en have eller på en mark".

Se Lægejordrøg og Ukrudt

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Se Lægejordrøg og Urt

Valmue-familien

Valmuefamilien (Papaveraceae), omfatter flere end 40 slægter.

Se Lægejordrøg og Valmue-familien

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Se Lægejordrøg og Vækstform

Også kendt som Fumaria officinalis, Læge-Jordrøg.