Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Læsø Vestkyst

Indeks Læsø Vestkyst

Læsø Vestkyst er en fredet kyststrækning fra Vesterø Havn mod nordøst, til Stokken i sydvest på den nordvestlige del af Læsø.

Indholdsfortegnelse

  1. 66 relationer: Bakkegøgelilje, Blærerod, Blishøne, Djævelsbid, Dværgterne, Flora (botanik), Fugle, Fuglebeskyttelsesområde, Gøg, Græsslette, Grus, Gul snerre, Harekløver, Havterne, Håret høgeurt, Hættemåge, Hede, Hedelyng, Istid, Kattegat, Klit, Klithede, Klyde, Knopsvane, Krat, Krumodde, Krybende pil, Landhævning, Læsø, Læsø Vestkyst, Mosepors, Mosetroldurt, Natura 2000, Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor, Naturfredning i Danmark, Naturtyper i Danmark, Overdrev, Plettet gøgeurt, Rødben, Rørhøg, Revling (art), Rimmer og dopper, Rundbladet soldug, Sand, Sandkryb, Sanglærke, , Smalbladet høgeurt, Stær, Storspove, ... Expand indeks (16 mere) »

Bakkegøgelilje

Bakkegøgelilje (Platanthera bifolia), ofte skrevet bakke-gøgelilje, er en 15-50 cm høj orkidé.

Se Læsø Vestkyst og Bakkegøgelilje

Blærerod

Blærerod (Utricularia) er en planteslægt, der omfatter omkring 180 arter.

Se Læsø Vestkyst og Blærerod

Blishøne

Blishønen (latin: Fulica atra) er en almindelig ynglefugl i Danmark.

Se Læsø Vestkyst og Blishøne

Djævelsbid

Djævelsbid (Succisa pratensis) er en 25-60 cm høj urt, der i Danmark vokser eksempelvis på enge og overdrev.

Se Læsø Vestkyst og Djævelsbid

Dværgterne

Dværgternen (Sternula albifrons) er verdens mindste terne og findes ynglende i kolonier spredt over Europa, Afrika, Asien og den nordlige del af Australasien.

Se Læsø Vestkyst og Dværgterne

Flora (botanik)

Flora, blomsterverdenens gudinde - Mindesmærket i Szczecin, Polen Flora (af latin Flora), er et botanisk begreb, der dækker den samlede mængde plantearter, der lever, har levet eller kan leve inden for et bestemt område.

Se Læsø Vestkyst og Flora (botanik)

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.

Se Læsø Vestkyst og Fugle

Fuglebeskyttelsesområde

Fuglebeskyttelsesområder er særlige naturområder, der skal hjælpe til at opretholde og sikre levestederne for ynglefugle, rastepladser for fugletrækket og overvintringssteder for vintergæster og standfugle.

Se Læsø Vestkyst og Fuglebeskyttelsesområde

Gøg

Gøgen (latin: Cuculus canorus) er en fugl, der findes udbredt over næsten hele Europa og store dele af Asien.

Se Læsø Vestkyst og Gøg

Græsslette

Et græsningsareal i Indre Mongoliet. Et græsningsareal eller en græsslette er betegnelsen på land, som er enten tilsået eller naturligt præget af plantearter.

Se Læsø Vestkyst og Græsslette

Grus

Sten bliver læsset af en pram Grus er i almindelig tale udtryk for en blanding af sten og sand og kan bredt defineret dække jordpartikler med en diameter mellem 2 og 50 mm.

Se Læsø Vestkyst og Grus

Gul snerre

Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.

Se Læsø Vestkyst og Gul snerre

Harekløver

Harekløver (Trifolium arvense), ofte skrevet hare-kløver, er en 10-25 cm høj urt, der vokser på tørre jorde, f.eks.

Se Læsø Vestkyst og Harekløver

Havterne

Havternen (Sterna paradisaea) er en fugl, der er udbredt cirkumpolart på den nordlige halvkugle, fra Grønland i nord til Danmark og Nordtyskland i syd.

Se Læsø Vestkyst og Havterne

Håret høgeurt

Håret høgeurt (Hieracium pilosella) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på tør sandet bund i vejkanter og overdrev.

Se Læsø Vestkyst og Håret høgeurt

Hættemåge

Hættemågen (latin: Chroicocephalus ridibundus) er Danmarks mest almindelige måge.

Se Læsø Vestkyst og Hættemåge

Hede

Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.

Se Læsø Vestkyst og Hede

Hedelyng

Hedelyng (Calluna vulgaris) er en 15-75 cm høj dværgbusk, der vokser på heder og overdrev og i skove og højmoser.

Se Læsø Vestkyst og Hedelyng

Istid

Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.

Se Læsø Vestkyst og Istid

Kattegat

Satellitbillede af Kattegat. Kattegat (svensk: Kattegatt) er et farvand imellem Danmark og Sverige med et areal på ca.

Se Læsø Vestkyst og Kattegat

Klit

Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.

Se Læsø Vestkyst og Klit

Klithede

Klithede i Nationalpark Thy, Hanstholm-reservatet Klithede eller Kystklitter med dværgbuskvegetation er betegnelsen for en prioriteret naturtype i Habitatdirektivets bilag I, som er udpegningsgrundlag for biotoper i Natura 2000.

Se Læsø Vestkyst og Klithede

Klyde

Klyden (Recurvirostra avosetta) er en vadefugl, der er udbredt i Europa og Centralasien samt i Øst- og Sydafrika.

Se Læsø Vestkyst og Klyde

Knopsvane

Lavtflyvende knopsvane. Æg fra knopsvane. Et par med unger, hannen til højre. To knopsvaner vasker sig. Bange knopsvaner flyver væk. Knopsvanen (latin: Cygnus olor) er en andefugl, der har sin primære udbredelse i Europa og det vestlige Asien.

Se Læsø Vestkyst og Knopsvane

Krat

Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.

Se Læsø Vestkyst og Krat

Krumodde

En krumodde er en odde der ofte dannes på lavt vand ved kysterne.

Se Læsø Vestkyst og Krumodde

Krybende pil

Krybende pil (Salix repens) er en op til 2 meter høj busk, der vokser på fugtig bund i f.eks.

Se Læsø Vestkyst og Krybende pil

Landhævning

Skilt i Åbo, der viser havniveau 2000 f.Kr. Store dele af Finland er tidligere havbund og skærgård. Havniveauet straks efter siste istid. Gletcheren over Norden var tykkest i Bottenviken, og landhævningen derfor størst der. Den postglaciale landhævning i Skandinavien, vippelinjen mellem hævning og sænking går tværs gennem Danmark Landhævning er jordskorpens hævning i forhold til havniveau.

Se Læsø Vestkyst og Landhævning

Læsø

Læsø er den største ø i Kattegat beliggende omtrent midtvejs mellem Frederikshavn og Gøteborg.

Se Læsø Vestkyst og Læsø

Læsø Vestkyst

Læsø Vestkyst er en fredet kyststrækning fra Vesterø Havn mod nordøst, til Stokken i sydvest på den nordvestlige del af Læsø.

Se Læsø Vestkyst og Læsø Vestkyst

Mosepors

Mosepors (Myrica gale), ofte skrevet mose-pors, er en 1-1,5 meter høj busk, der vokser på heder og på næringsfattig bund i moser.

Se Læsø Vestkyst og Mosepors

Mosetroldurt

Mosetroldurt (Pedicularis sylvatica), ofte skrevet mose-troldurt, er en 5-15 cm høj urt, der lever som halvsnylter på andre planter.

Se Læsø Vestkyst og Mosetroldurt

Natura 2000

Burgwald i Hessen, Tyskland er et af de mange europæiske Natura 2000-områder NATURA 2000 er et fælleseuropæisk projekt, der drejer sig om naturbeskyttelse.

Se Læsø Vestkyst og Natura 2000

Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor

Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor er en naturplan under det fælleseuropæiske Natura 2000-projekt. Planområdet Læsø og havet syd herfor ligger i Læsø Kommune, og har et samlet areal på 102.714 ha, hvoraf 98.958 ha af hav; På land er 3.130 ha af arealet omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Se Læsø Vestkyst og Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor

Naturfredning i Danmark

Råbjerg Mile er en fredet vandreklit. Naturfredning i Danmark er et redskab til bevarelse og pleje af naturområder, som på grund af deres landskabelige værdi, beliggenhed eller flora og fauna har væsentlig betydning for almenheden.

Se Læsø Vestkyst og Naturfredning i Danmark

Naturtyper i Danmark

Draved i Sønderjylland. Det danske landskab er af Natura 2000 inddelt i naturtyper, der i en officiel klassifikation dels har en benævnelse, dels et kodenummer.

Se Læsø Vestkyst og Naturtyper i Danmark

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.

Se Læsø Vestkyst og Overdrev

Plettet gøgeurt

Plettet gøgeurt (Dactylorhiza maculata) er en 8-75 cm høj orkidé, der i Danmark vokser på overdrev og enge eller i løvskove.

Se Læsø Vestkyst og Plettet gøgeurt

Rødben

Rødben (Tringa totanus) er en vadefugl, der er ret almindelig som ynglefugl i Danmark.

Se Læsø Vestkyst og Rødben

Rørhøg

Rørhøgen (Circus aeruginosus) er en rovfugl med et vingefang på 135 cm.

Se Læsø Vestkyst og Rørhøg

Revling (art)

Revling (Empetrum nigrum), kragebær eller sortebær er en 10-30 cm høj dværgbusk, der i Danmark vokser på heder og i klitter og tørvemoser.

Se Læsø Vestkyst og Revling (art)

Rimmer og dopper

Kalmer Rimmer, syd for Jerup i Vendsyssel Rimmer og dopper er en naturtype som forekommer på det marine forland i Vendsyssel.

Se Læsø Vestkyst og Rimmer og dopper

Rundbladet soldug

Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia) er en 10-15 cm høj kødædende plante, der vokser i hedemoser og højmoserSigne Frederiksen et al., Dansk flora, 2.

Se Læsø Vestkyst og Rundbladet soldug

Sand

Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.

Se Læsø Vestkyst og Sand

Sandkryb

Sandkryb (Glaux maritima) er en flerårig, 5-10 centimeter høj plante i kodriver-familien.

Se Læsø Vestkyst og Sandkryb

Sanglærke

Sanglærke Sanglærken (Alauda arvensis) er en spurvefugl på cirka 18 centimeter, der forekommer spontant i Europa, Nordafrika og dele af Asien og desuden er introduceret til andre verdensdele.

Se Læsø Vestkyst og Sanglærke

Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.

Se Læsø Vestkyst og Sø

Smalbladet høgeurt

Smalbladet høgeurt (Hieracium umbellatum) er en 40-100 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.

Se Læsø Vestkyst og Smalbladet høgeurt

Stær

Stæren (Sturnus vulgaris) er en spurvefugl, der er udbredt over store dele af verden.

Se Læsø Vestkyst og Stær

Storspove

Storspoven eller den store regnspove (Numenius arquata) er en spove i familien sneppefugle, der yngler i de nordligste og mellemste dele af Europa og Asien.

Se Læsø Vestkyst og Storspove

Strand

Pommern. Strand i Pärnu, Estland. Stranden på Før. Stranden ved Dar es Salaam, Tanzania. Strand er den yderste del af kysten, der støder op mod havet eller en søbred, til dels beskylles af dette.

Se Læsø Vestkyst og Strand

Strandasters

Strandasters (Tripolium pannonicum), ofte skrevet strand-asters, er en 15-60 cm høj urt, der i Danmark vokser på strandenge.

Se Læsø Vestkyst og Strandasters

Strandenge

Strandeng med Engelskgræs i maj. Strandenge er præget af havets nærhed.

Se Læsø Vestkyst og Strandenge

Strandkogleaks

Strandkogleaks også Strand-Kogleaks (Bolboschoenus maritimus) er en art af blomstrende planter fra halvgræsfamilien Cyperaceae.

Se Læsø Vestkyst og Strandkogleaks

Strandmalurt

Strandmalurt (Artemisia maritima), ofte skrevet strand-malurt, er en 15-60 cm høj urt eller halvbusk, der i Danmark vokser på strandenge og i rørsump.

Se Læsø Vestkyst og Strandmalurt

Strandskade

Strandskaden (Haematopus ostralegus) er en vadefugl med en karakteristisk sort og hvid fjerdragt og røde ben og næb.

Se Læsø Vestkyst og Strandskade

Strandtrehage

Strandtrehage (Triglochin maritima), ofte skrevet Strand-Trehage, er en græsagtig vildstaude med en tueformet, opstigende vækst og små, grønlige blomster.

Se Læsø Vestkyst og Strandtrehage

Strandvold med flerårige planter

Bukketorn hører hjemme på den stenede strand. På gamle strandvolde opstår der efterhånden et plantesamfund af flerårige planter.

Se Læsø Vestkyst og Strandvold med flerårige planter

Tagrør

Emmy Thornam, "Siv ved en søbred" Tagrør (Phragmites australis) er et 100-300 centimeter højt græs, der vokser ved lavvandede strandbredder, søer, grøfter og strandenge.

Se Læsø Vestkyst og Tagrør

Tætblomstret hindebæger

Tætblomstret hindebæger Tætblomstret hindebæger (limonium vulgare) er en staude i slægten hindebæger, der oftest står i saltholdige omgivelser.

Se Læsø Vestkyst og Tætblomstret hindebæger

Tusindgylden

Tusindgylden (Centaurium) er en slægt med ca.

Se Læsø Vestkyst og Tusindgylden

Vadefugle

Vadefugle er en gruppe af mågevadefugle, som består af fugle, der oftest søger deres føde ved kysterne eller andre vådområder.

Se Læsø Vestkyst og Vadefugle

Vellugtende gulaks

Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.

Se Læsø Vestkyst og Vellugtende gulaks

Vesterø Havn

Vesterø Havn (eller Vesterø) er en by på den danske ø Læsø i Kattegat.

Se Læsø Vestkyst og Vesterø Havn

Vibe

Viben (latin: Vanellus vanellus) er en vadefugl, der yngler i Europa og Asien.

Se Læsø Vestkyst og Vibe

Vibefedt (plante)

Vibefedt (Pinguicula vulgaris), også kaldt Almindelig Vibefedt, er en kødædende plante i blærerod-familien.

Se Læsø Vestkyst og Vibefedt (plante)

Også kendt som Stokken.

, Strand, Strandasters, Strandenge, Strandkogleaks, Strandmalurt, Strandskade, Strandtrehage, Strandvold med flerårige planter, Tagrør, Tætblomstret hindebæger, Tusindgylden, Vadefugle, Vellugtende gulaks, Vesterø Havn, Vibe, Vibefedt (plante).