Indholdsfortegnelse
86 relationer: Aarhus Universitet, Aktive højmoser, Avneknippemose, Økologi, Æstuarium, Å-mudderbanke, Ålbæk, Bøg på kalk, Bøg på mor, Bøg på mor med Kristtorn, Bøg på muld, Boblerev, Brunvandet sø, Bugt, Danske arter af planter og dyr som er beskyttet i kraft af Habitatdirektivets Bilag II, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Draved Skov, Ege-blandskov, Elle- og askeskov, Enårig strandvegetation, Enebærklit, Enekrat, Eng, Forklit, Grå/grøn klit, Grårisklit, Græs-indlandsklit, Habitatdirektivet, Havgrotte, Havtornklit, Hængesæk, Hede, Hvid klit, Indlandsklit, Indlandssalteng, Kalk, Kalkoverdrev, Karplanter, Kildevæld, Klint, Klippe (geologi), Klit, Klithede, Klitlavning, Kransnålalge-sø, Krat, Kystklint eller -klippe, Kystlaguner og strandsøer, Landskab, Lavmose, ... Expand indeks (36 mere) »
Aarhus Universitet
Hovedbygningens hovedindgang og Olaf Stæhr-Nielsens keramikrelief, "''Videnskabernes Træ''" med symboler for hvert fakultet "hængende i grenene".http://www.au.dk/uhu/showroom/galleri/emblematikogsymboler/o.staehr-nielsenskerakmikreliefvisdommenstrae/ O.
Se Naturtyper i Danmark og Aarhus Universitet
Aktive højmoser
Tørvemos i frodig vækst på en nydannet højmose. Aktive højmoser er højmoser, som stadig er under dannelse.
Se Naturtyper i Danmark og Aktive højmoser
Avneknippemose
Hvas Avneknippe i en eng af den her beskrevne type. Naturtypen avneknippemose findes mest på en kalkrig bund, og gerne på steder, hvor udnyttelsen består i en ekstensiv engdyrkning.
Se Naturtyper i Danmark og Avneknippemose
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Se Naturtyper i Danmark og Økologi
Æstuarium
Mellerup-Voer færgen (M/F Ragna) på Randers Fjord. Flasken, ved Halleby Å's udløb i Jammerland Bugt (Asnæsværket ses i baggrunden). Et æstuarium eller flodmunding er et vandområde, hvor ferskvand gradvis opblandes med saltvand til brakvand (typisk ved en flodmunding).
Se Naturtyper i Danmark og Æstuarium
Å-mudderbanke
Nikkende Brøndsel og Almindelig Kattehale på en let oversvømmet mudderbanke. Å-mudderbanken kaldes også for "vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter".
Se Naturtyper i Danmark og Å-mudderbanke
Ålbæk
Ålbæk eller Aalbæk ligger på Skagen Odde i det nordligste Vendsyssel.
Se Naturtyper i Danmark og Ålbæk
Bøg på kalk
Rød Skovlilje er karakteristisk for denne naturtype. Bøgebevoksninger på kalkbund er sjældent at finde i Danmark.
Se Naturtyper i Danmark og Bøg på kalk
Bøg på mor
Bøgeskov på sandjord i Mecklenburg-Vorpommern. Bøg på mor er en naturtype, der findes på steder, hvor jorden er sur og næringsfattig.
Se Naturtyper i Danmark og Bøg på mor
Bøg på mor med Kristtorn
Kristtorn og Ene i forgrunden og bøge-højskov i baggrunden. Bøgeskov på morbund er bøgeskove, som står på let, ofte udvasket jord.
Se Naturtyper i Danmark og Bøg på mor med Kristtorn
Bøg på muld
Skovmærke er karakteristisk for denne naturtype. Bøgeskove på muldbund er kendetegnet ved, at jordbunden er neutral eller kun ganske svagt sur eller basisk.
Se Naturtyper i Danmark og Bøg på muld
Boblerev
Fra et boblerev i Den Mexicanske Golf. Boblerev er en revtype og naturtype, som bobler af metangas.
Se Naturtyper i Danmark og Boblerev
Brunvandet sø
Bøllemosen i Jægersborg Hegn i Nordsjælland er et eksempel på en brunvandet sø. Naturtypen Brunvandede vandområder er sjælden i Danmark, men forekommer hist og her.
Se Naturtyper i Danmark og Brunvandet sø
Bugt
Udsigt over del af Århusbugten. Når en kystlinje krummer konkavt, opstår der en bugt.
Se Naturtyper i Danmark og Bugt
Danske arter af planter og dyr som er beskyttet i kraft af Habitatdirektivets Bilag II
Danske arter af planter og dyr som er beskyttet i kraft af EUs Habitatdirektiv, Bilag II. Habitatdirektivets Artikel 3 stk.
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi er en en dansk forskningsinstitution der er udsprunget af det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser og hører under Aarhus Universitet, der har en rammeaftale med Miljø- og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Se Naturtyper i Danmark og DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Draved Skov
Naturskove som Draved Skov er under konstant forandring. Her ses træer, som er ved at gå ud og et, som har været dødt længe. Man ser samtidig unge træer, som er på vej op fra underetagen. Draved Skov (dra-ved.
Se Naturtyper i Danmark og Draved Skov
Ege-blandskov
Langå Egeskov er typisk for disse skove på fugtig, græsset bund. Ege-blandskov er skov der er domineret af Eg.
Se Naturtyper i Danmark og Ege-blandskov
Elle- og askeskov
Elleskov i Polen. Elle- og askeskov betegner sådanne skove eller bevoksninger, hvor el og ask er fremherskende træarter.
Se Naturtyper i Danmark og Elle- og askeskov
Enårig strandvegetation
Kveller er en karakteristisk plante i marsken. Enårig strandvegetation er én blandt mange naturtyper, der har dannet grundlag for udnævnelsen af en række beskyttede naturområder i EU, de såkaldte Natura 2000-områder, hvor den har betegnelsen 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand.
Se Naturtyper i Danmark og Enårig strandvegetation
Enebærklit
Ved enebærklit forstås en klit, der er sammenhængende bevokset med enebær.
Se Naturtyper i Danmark og Enebærklit
Enekrat
Fredet (og plejet) enebærkrat ved Salten. Enebærkrat forekommer i forbindelse med stævningsskovdrift.
Se Naturtyper i Danmark og Enekrat
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Se Naturtyper i Danmark og Eng
Forklit
Begyndende klitdannelser med Sand-Hjælme går over i hvid klit i baggrunden Forklit eller Forstrand og begyndende klitdannelser er en naturtype (nummer 2110) på Naturstyrelsens liste over naturtyper der skal beskyttes, og som danner udpegningsgrundlaget for naturplanerne under Natura 2000-netværket i Danmark.
Se Naturtyper i Danmark og Forklit
Grå/grøn klit
Bevoksede indlandsklitter ved Kærsgård Strand Klitter, hvor bevoksningen dækker klitområdet og sikrer dens stabilitet, kaldes grå klit eller grønsværsklit.
Se Naturtyper i Danmark og Grå/grøn klit
Grårisklit
Krybende Pil (''Salix repens'') som Gråris er en underart afGrårisklit er en naturtype i Natura 2000 med betegnelsen 2170 Kystklitter med gråris i Miljøstyrelsens habitatbeskrivelser.
Se Naturtyper i Danmark og Grårisklit
Græs-indlandsklit
Bægerlav under sporedannelse. Græs-indlandsklit er en naturtype der består af mere eller mindre åbne, meget lave bevoksninger.
Se Naturtyper i Danmark og Græs-indlandsklit
Habitatdirektivet
Tinnet Krat. Skovbræmme på sandbund med Stilk-Eg og Skov-Fyr (habitatskovtype nr. 9190: Stilkege-krat). Habitatdirektivet er det direktiv fra den Europæiske Union ("Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992"), der har til formål at sikre sårbare og truede biotoper (habitater) og arter.
Se Naturtyper i Danmark og Habitatdirektivet
Havgrotte
En havgrotte er en grotte, der primært er blevet dannet af havets bølger.
Se Naturtyper i Danmark og Havgrotte
Havtornklit
Havtorn Havtornklit er betegnelsen for kystklitter med Almindelig Havtorn (Hippophaë rhamnoides ssp. rhamnoides), men der kan også være andre buske som hyld og gråris.
Se Naturtyper i Danmark og Havtornklit
Hængesæk
Hængesæk. En såkaldt hængesæk er et plantesamfund dannet af sammenfiltrede rødder og stængler, der forekommer og vokser i overfladen af en mose eller over åbent vand uden nogen forbindelse til bunden.
Se Naturtyper i Danmark og Hængesæk
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.
Se Naturtyper i Danmark og Hede
Hvid klit
Hvid klit ved Grenen Ved en hvid klit forstås en klit, hvor vegetationen endnu er så sparsom, at fygning af sand er mulig.
Se Naturtyper i Danmark og Hvid klit
Indlandsklit
En indlandsklit er en naturtype, der består af flyvesand som ikke stammer fra havet, men derimod fra istidsaflejringer i indlandet, mere eller mindre dækket af bevoksninger.
Se Naturtyper i Danmark og Indlandsklit
Indlandssalteng
Almindelig Salturt også kaldet Kveller Indlandssalteng er en prioriteret naturtype i Natura 2000-netværket, dvs.
Se Naturtyper i Danmark og Indlandssalteng
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Se Naturtyper i Danmark og Kalk
Kalkoverdrev
Rundbælg er typisk for denne naturtype. Kalkoverdrev er en naturtype, der består af overdrev og krat på kalkrig bund.
Se Naturtyper i Danmark og Kalkoverdrev
Karplanter
Karplanter (Tracheobionta) er en stor gruppe af planter.
Se Naturtyper i Danmark og Karplanter
Kildevæld
Store Blåkilde med kalkholdigt, rent vand. Ved et kildevæld forstås det sted, hvor grundvandet trænger frem på jordoverfladen som et vældhul, en større vældflade eller som flere småvæld tæt ved hinanden.
Se Naturtyper i Danmark og Kildevæld
Klint
Typisk klint Lerklinter ved Elsegårde Møns klint En klint er en større, stejl klippevæg, sten- eller jordmasse.
Se Naturtyper i Danmark og Klint
Klippe (geologi)
Bulbjerg. En klippe er en markant opragende terrænform af geologisk karakter.
Se Naturtyper i Danmark og Klippe (geologi)
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Se Naturtyper i Danmark og Klit
Klithede
Klithede i Nationalpark Thy, Hanstholm-reservatet Klithede eller Kystklitter med dværgbuskvegetation er betegnelsen for en prioriteret naturtype i Habitatdirektivets bilag I, som er udpegningsgrundlag for biotoper i Natura 2000.
Se Naturtyper i Danmark og Klithede
Klitlavning
Lien Klitlavninger eller Fugtige klitlavninger er betegnelsen for en naturtype der hovedsageligt findes i klitområder langs Jyllands vestkyst til Nordsøen.
Se Naturtyper i Danmark og Klitlavning
Kransnålalge-sø
En Kransnålalge-sø er en kalkrig sø kendetegnet ved, at der vokser kransnålalger på bunden.
Se Naturtyper i Danmark og Kransnålalge-sø
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Se Naturtyper i Danmark og Krat
Kystklint eller -klippe
Havtorn er typisk for de meget sollyse kystskrænter. Gjerrild Klint fra nord Kystklint eller kystklippe er en naturtype, der er meget varieret.
Se Naturtyper i Danmark og Kystklint eller -klippe
Kystlaguner og strandsøer
Kystlagune omkring den tyske ø Hiddensee nær Rügen. Kystlaguner og strandsøer er forholdsvis lavvandede områder med salt eller brakt vand, adskilt fra havet ved smalle landtanger.
Se Naturtyper i Danmark og Kystlaguner og strandsøer
Landskab
Landskab. Et landskab er et geografisk eller naturmæssigt område, et udsnit af jordoverfladen, som er afgrænset mere eller mindre tydeligt fra de omgivende landskaber.
Se Naturtyper i Danmark og Landskab
Lavmose
"Overgangs-rigkær", som det rettelig bør kaldes, er en lavmosetype. Lavmose er i modsætning til en højmose en naturtype, der får tilført vand via vandløb og dræn og eventuelt også gennem grundvandet.
Se Naturtyper i Danmark og Lavmose
Lobeliesø
Vandet i lobeliesøer er typisk meget klart da algevæksten er meget begrænset, her fra Madum Sø i Rold Skov. Betegnelsen Lobeliesø bruges om meget renvandede søer på jordbund med meget lavt mineralindhold – de kaldes også oligotrofe søer.
Se Naturtyper i Danmark og Lobeliesø
Marsk
Den nordfrisiske marsk En marsk er i økologien en biotop, der danner randzone mellem et fladvandet hav og fast land.
Se Naturtyper i Danmark og Marsk
Mose
sphagnum-mosser, der hæver mosens overflade over grundvandsspejlet og danner en højmose. Gangsti i Meenikunno-mosen i Estland Mose betegner et vedvarende sumpet vådområde.
Se Naturtyper i Danmark og Mose
Natura 2000
Burgwald i Hessen, Tyskland er et af de mange europæiske Natura 2000-områder NATURA 2000 er et fælleseuropæisk projekt, der drejer sig om naturbeskyttelse.
Se Naturtyper i Danmark og Natura 2000
Naturtype
En naturtype er et afgrænset naturområde med afgørende træk fælles med andre områder.
Se Naturtyper i Danmark og Naturtype
Næringsrig sø
Næringsrigt vandhul i Den økologiske have i Odder. Denne naturtype, der også kaldes en eutrof sø, findes overalt i kulturlandskabet.
Se Naturtyper i Danmark og Næringsrig sø
Nedbrudt højmose
Udtørret tidligere højmose hvor græsser og anden vegetation vokser til Tidligere højmose hvor buske og træer nu er i stærk tilvækst Nedbrudte højmoser med mulighed for gendannelse er tidligere højmoser, dvs.
Se Naturtyper i Danmark og Nedbrudt højmose
NOVANA
NOVANA (Det Nationale Program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen) er et program under Naturstyrelsen for overvågning af Danmarks natur, herunder Natura 2000-områder.
Se Naturtyper i Danmark og NOVANA
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Se Naturtyper i Danmark og Overdrev
Rev
Terra-satellitten. Rev (synonymt med grund, barn og flak og ofte anvendt synonymt med banke) er den maritime betegnelse for en undersøisk ryg nær havoverfladen.
Se Naturtyper i Danmark og Rev
Revling-indlandsklit
Revling er karakterplante for indlandsklitterne. Revling-indlandsklit er en naturtype der opstår på flyvesand, når det danner indlandsklitter.
Se Naturtyper i Danmark og Revling-indlandsklit
Rigkær
Rigkær udvikler typisk frodig rør- og sump-skov med tiden. Rigkær er en naturtype, der består af moser og enge med vandmættet jordbund med mere eller mindre kalkholdigt grundvand.
Se Naturtyper i Danmark og Rigkær
Sandbanke
Sandbanke ved Fanning Island, Line Islands, Stillehavet. En tidevands sandbanke, som forbinder øerne Waya og Wayasewa ved Fiji. Sandbanker i den nordfrisiske del af Vadehavet (Tyskland) En sandbanke er en ansamling af sand eller grus i en flod, et floddelta eller marint terræn (fx ved kysten).
Se Naturtyper i Danmark og Sandbanke
Søbred med småurter
Ved søbred med småurter forstås områder ved søer og vandhuller, hvor der vokser små amfibiske planter på lavt vand eller på tidvis udtørret bund.
Se Naturtyper i Danmark og Søbred med småurter
Skov- og Naturstyrelsen
Skov- og Naturstyrelsen var tidligere en styrelse under Miljøministeriet.
Se Naturtyper i Danmark og Skov- og Naturstyrelsen
Skovbevokset tørvemose
Tidligere højmose hvor buske og træer nu er i stærk tilvækst Skovbevoksede tørvemoser er tidligere højmoser hvor tørvelaget er under nedbrydning, og hvor der er sket betydelig tilvækst af træer, buske og anden vegetation der ikke forekommer i den aktive højmose.
Se Naturtyper i Danmark og Skovbevokset tørvemose
Sten
Større sten anlagt som bølgebryder. Kirke fra det 13. århundrede bygget af groft tilhuggede sten. En sten er et større eller mindre, løst stykke fast geologisk materiale af bjergart - eller kunstigt fremstillet.
Se Naturtyper i Danmark og Sten
Stilkege-krat
Stilkege-krat i Tinnet Krat med små stilk-eg og større skovfyr på sandbund. Stilkegekrat er en form for bevoksning på mager, sur bund, med forholdsvis små træer, hvor stilk-eg er dominerende træart.
Se Naturtyper i Danmark og Stilkege-krat
Strand
Pommern. Strand i Pärnu, Estland. Stranden på Før. Stranden ved Dar es Salaam, Tanzania. Strand er den yderste del af kysten, der støder op mod havet eller en søbred, til dels beskylles af dette.
Se Naturtyper i Danmark og Strand
Strandenge
Strandeng med Engelskgræs i maj. Strandenge er præget af havets nærhed.
Se Naturtyper i Danmark og Strandenge
Strandvold med enårige planter
Kysten ved Elsegårde, Djursland, har de karakteristiske, stenede strandvolde. Strandmælde er en almindlig art på strandvolde Opskyllet fra havet lægger sig typisk i strandvolde, som er rige på organisk materiale, tang-rester, med et højt indhold af gødningsstoffer.
Se Naturtyper i Danmark og Strandvold med enårige planter
Strandvold med flerårige planter
Bukketorn hører hjemme på den stenede strand. På gamle strandvolde opstår der efterhånden et plantesamfund af flerårige planter.
Se Naturtyper i Danmark og Strandvold med flerårige planter
Surt overdrev
Katteskæg (''Nardus stricta'') er karakterplante for denne naturtype. Overdrev og græsheder er lidt mere almindelige end dem på kalkrig jord.
Se Naturtyper i Danmark og Surt overdrev
Tør hede
Hedelyng på tør, mager bund. Tør hede er en naturtypen, der mest forekommer på sandet og udpint jord.
Se Naturtyper i Danmark og Tør hede
Tørt kalksandsoverdrev
Almindelig Sankthansurt på kalkrigt sand. Tørt kalksandsoverdrev findes på skrænter med en kombination af sand og kalk, som er usædvanlig i Danmark.
Se Naturtyper i Danmark og Tørt kalksandsoverdrev
Tørv
Tørveskær i Store Vildmose i slutningen af 1800-tallet. Tørv bruges i flere betydninger.
Se Naturtyper i Danmark og Tørv
Tørvelavning
Rundbladet Soldug Liden Ulvefod Hvid Næbfrø Plantesamfund med Næbfrø, Soldug eller Ulvefod på vådt sand eller blottet tørv er plantesamfund der opstår på vådt sand eller vådt blottet tørv hvor en række af betingelserne for dannelse af en Højmose er opfyldt, specielt skal der være stor tilgang af regnvand, mangel på kalk og mangel på biologisk brugbart kvælstof – altså et vådt men næringsfattigt miljø.
Se Naturtyper i Danmark og Tørvelavning
Tidvis våd eng
Rank Potentil med store, lysegule blomster i efteråret.> Når enge er våde i korte perioder (oftest om foråret), udvikles der en bestemt naturtype, som er domineret af græsarten Blåtop.
Se Naturtyper i Danmark og Tidvis våd eng
Urtebræmme
Døvnælde ved bredden af Århus Å. Denne naturtype opstår, hvor der er rigelig adgang til kvælstof i jorden, og hvor bunden aldrig tørrer helt ud.
Se Naturtyper i Danmark og Urtebræmme
Vade
Vade Vade kaldes den ved ebben tørlagte jord i Vadehavet.
Se Naturtyper i Danmark og Vade
Vadegræssamfund
Engelsk vadegræs er plantet ved Læsø og er ved at spredes derfra. Vadegræssamfund er én blandt mange naturtyper, der har dannet grundlag for udnævnelsen af en række beskyttede naturområder i EU, de såkaldte Natura 2000-områder.
Se Naturtyper i Danmark og Vadegræssamfund
Vandhul
Typisk vandhul, opstået ved tørvegravning. Her er det fra Ungarn. Et vandhul er en lavning i jordoverfladen, der er vedvarende dækket af vand.
Se Naturtyper i Danmark og Vandhul
Vandløb
Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).
Se Naturtyper i Danmark og Vandløb
Vandløb med vandplanter
Vandstjerne (''Callitriche cophocarpa''), som ses midt i billedet, er karakterplante for denne naturtype. Vandløb med vandplanter er stadigvæk almindelige i Danmark.
Se Naturtyper i Danmark og Vandløb med vandplanter
Våd hede
Klokkelyng er karakterplante for fugtige heder. Denne naturtype finder man på de fugtigste steder i større hedearealer eller – mere udbredt – i nærhden af højmoser.
Se Naturtyper i Danmark og Våd hede
Visse-indlandsklit
Håret Visse, en karakterart i indlandsklitterne. Visse-indlandsklit er en naturtype, der findes på steder, hvor flyvesand har dannet klitter langt inde i landet.
Se Naturtyper i Danmark og Visse-indlandsklit
Også kendt som Danske naturtyper, Liste over danske naturtyper beskyttet af Habitatdirektivet, Naturforhold.