Indholdsfortegnelse
39 relationer: Almindelig røllike, Art, Bidende stenurt, Biotop, Blad (plantedel), Bladstilling, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Eng, Engelskgræs (art), Enkimbladede, Europa, Frugt, Græs-familien, Græs-ordenen, Gul snerre, Gulaks, Indikatorværdier (økologi), Jord, Juli, Juni, Kulturplante, Kumarin, Lægeærenpris, Liden klokke, Lugt, Nød, Overdrev, Planter, Rød svingel, Rod (plantedel), Skov, Skovmærke, Staude, Stængel, Trævlerod, Venø.
- Afrikas flora
Almindelig røllike
Almindelig røllike (Achillea millefolium) er en 15-50 centimeter høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.
Se Vellugtende gulaks og Almindelig røllike
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bidende stenurt
Bidende Stenurt (Sedum acre) er en 3-6 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig på åben sandbund, stengærder, overdrev og vejkanter.
Se Vellugtende gulaks og Bidende stenurt
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Se Vellugtende gulaks og Biotop
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Vellugtende gulaks og Blad (plantedel)
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Vellugtende gulaks og Bladstilling
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Vellugtende gulaks og Blomstring (botanik)
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Vellugtende gulaks og Carl von Linné
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Vellugtende gulaks og Danmark
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Vellugtende gulaks og Dækfrøede planter
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Engelskgræs (art)
Stribe af engelskgræs langs Hasle Ringvej i Aarhus. Engelskgræs (Armeria maritima), eller fåreleger, er en vintergrøn plante med en tueformet vækst.
Se Vellugtende gulaks og Engelskgræs (art)
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Se Vellugtende gulaks og Enkimbladede
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Se Vellugtende gulaks og Europa
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Vellugtende gulaks og Frugt
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Vellugtende gulaks og Græs-familien
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Se Vellugtende gulaks og Græs-ordenen
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Se Vellugtende gulaks og Gul snerre
Gulaks
Gulaks (Anthoxanthum) er en slægt med 9 arter, som er udbredt på alle kontinenter (én af arterne findes tilmed på Falklandsøerne), men med hovedvægt i Centralasien.
Se Vellugtende gulaks og Gulaks
Indikatorværdier (økologi)
Indikatorværdier for Knoldet Mjødurt: 755-482 G'''Forklaring:'''7: Let skygge5: Gennemsnitlige varmeforhold5: Voksesteder fra havnærhed til midten af Europa4: Tørke til let fugtighed8: Kalkbund2: Kvælstoffattig jord Den korte betegnelse indikatorværdier dækker over den mere udførlige: økologiske indikatorværdier for planter i Mellemeuropa.
Se Vellugtende gulaks og Indikatorværdier (økologi)
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Juli
Juli er årets syvende måned.
Juni
Juni er årets sjette måned.
Kulturplante
Almindelig Byg er gennem tiderne blevet forædlet til menneskelige formål. Kulturplanter er planter, som gennem dyrkning og forædling (domesticering) er gjort mere egnede til menneskelige formål.
Se Vellugtende gulaks og Kulturplante
Kumarin
Kumarin er en organisk forbindelse, der dannes i mange planter.
Se Vellugtende gulaks og Kumarin
Lægeærenpris
Lægeærenpris (Veronica officinalis), ofte skrevet læge-ærenpris, er en nedliggende urt med 10-30 cm lange stængler med blå blomster i klaser.
Se Vellugtende gulaks og Lægeærenpris
Liden klokke
Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.
Se Vellugtende gulaks og Liden klokke
Lugt
En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Se Vellugtende gulaks og Overdrev
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Vellugtende gulaks og Planter
Rød svingel
Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.
Se Vellugtende gulaks og Rød svingel
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Vellugtende gulaks og Rod (plantedel)
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skovmærke
Skovmærke (Galium odoratum) eller Bukkar er en 10-30 cm høj urt, der vokser i muldrige løvskove, hvor den danner tætte bestande.
Se Vellugtende gulaks og Skovmærke
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Se Vellugtende gulaks og Staude
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Se Vellugtende gulaks og Stængel
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Se Vellugtende gulaks og Trævlerod
Venø
Venø Venø Kirke Venø er en ø beliggende i Limfjorden nord for Struer.
Se også
Afrikas flora
- Almindelig bomuld
- Almindelig gåsemad
- Almindelig ulvefod
- Bredbladet dunhammer
- Burresnerre
- Dichrostachys cinerea
- Draphavre (art)
- Elfenbenspadderok
- Enårig rapgræs
- Enblomstret fladbælg
- Fløjlsgræs
- Gaffelvortemælk
- Gul åkande
- Hjertebladet vandaks
- Hvidkløver
- Jomfru i det grønne
- Kæmpestar
- Klitrose
- Lægebetonie
- Lancetbladet ærenpris
- Lav ranunkel
- Liden andemad
- Liden tusindgylden
- Lysesiv
- Markærenpris
- Morbærfigen
- Oliepalme
- Orientalsk sarsaparil
- Pælerør
- Rød arve
- Rosetvandstjerne
- Skærmvortemælk
- Skovfladbælg
- Snerlepileurt
- Sort natskygge
- Stikkelsbær
- Stor najade
- Strandkogleaks
- Svaleurt
- Tornløs hornblad
- Vandkastanje
- Vandmynte
- Vedbend-slægten
- Vejbredskeblad
- Vellugtende gulaks
- Vellugtende skovranke
Også kendt som Anthoxanthum odoratum.