Indholdsfortegnelse
23 relationer: Bølgelængde, Begivenhedshorisont, Charles Messier, EHF (elektromagnetiske spektrum), Event Horizon Telescope, Galakse, Infrarød stråling, Interferometri, Jomfruen, Jorden, Komet, Kvantefeltteori, Lys, Lysår, Parsec, Plasma, Radiobølger, Radioteleskop, Solen, Sort hul, Stjernetåge, The Astronomical Journal, Virgohoben.
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Begivenhedshorisont
2041-8213. Figure 3. Indenfor den generelle relativitetsteori er begivenhedshorisonten (også kaldet hændelseshorisonten) et punkt i rumtid, hvor hændelser indenfor ikke kan påvirke en observatør udenfor, og hvor gravitationen er så kraftig, at rumtiden krummer så stærkt, at ingenting kan undslippe, end ikke lyset.
Se Messier 87 og Begivenhedshorisont
Charles Messier
Charles Messier (født 26. juni 1730, død 12. april 1817) var en fransk astronom og kometjæger.
Se Messier 87 og Charles Messier
EHF (elektromagnetiske spektrum)
EHF (Extremely High Frequency eller millimeterbølger) er betegnelsen for radiobølger med en frekvens (fra men ikke med) 30 GHz - 300 GHz med bølgelængder (fra men ikke med) 10 - 1 millimeter.
Se Messier 87 og EHF (elektromagnetiske spektrum)
Event Horizon Telescope
Kort over teleskopnetværket EHT. Event Horizon Telescope (EHT) er et stort radioteleskopnet bestående af et globalt netværk af radioteleskoper og som kombinerer data fra adskillige very-long-baseline interferometri (VLBI) stationer rundt omkring på Jorden.
Se Messier 87 og Event Horizon Telescope
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.
Se Messier 87 og Infrarød stråling
Interferometri
Interferometri er betegnelsen for en række måletekniske anvendelser af lysbølgers evne til at udvise interferens.
Se Messier 87 og Interferometri
Jomfruen
Jomfruen (Virgo) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle, hvis klareste stjerne er Spica.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Kvantefeltteori
En kvantefeltteori er en grundlæggende teori, som beskriver mikroverdenen af elementarpartikler – elektroner, fotoner og andre.
Se Messier 87 og Kvantefeltteori
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Parsec
Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Radiobølger
elektriske feltlinjer. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner.
Radioteleskop
Parkes observatory, Australien Ooty radioteleskopet, Indien Jordens atmosfæres transmittans, dvs gennemskinnelighed for elektromagnetiske bølger Very Large Array i New Mexico, United States Et radioteleskop er en specialiseret radioantenne, der anvendes til at modtage radiobølger fra astronomiske radiokilder.
Se Messier 87 og Radioteleskop
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Stjernetåge
En stjernetåge er en lysende interstellar sky (tåge) af støv og gas.
The Astronomical Journal
The Astronomical Journal (ofte forkortet AJ i videnskabelige artikler og referencer) er et fagfællebedømt månedligt videnskabeligt tidsskrift ejet af American Astronomical Society (AAS) og i øjeblikket udgivet af IOP Publishing.
Se Messier 87 og The Astronomical Journal
Virgohoben
Virgohoben er en hob af galakser, som befinder sig i en afstand af omkring 59 ± 4 millioner lysår (18,0 ± 1,2 Mpc) fra Jorden i stjernebilledet Jomfruen (latin: Virgo).
Også kendt som M87*, NGC 4486, PGC 41361, UGC 7654, Virgo A.