Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Metafysik (Aristoteles)

Indeks Metafysik (Aristoteles)

''Metafysik'' i manuskriptet fra 1311/1321, Rom, Vatikanbiblioteket, Vaticanus graecus 256, fol. 124r Første side af ''Metafysik'' i Immanuel Bekkers udgave, 1837 Metafysik (τὰ μετὰ τὰ φυσικά; ta metá ta physiká "Det der er bagved, ved siden af fysikken") er en tekstsamling af Aristoteles om ontologi.

Indholdsfortegnelse

  1. 18 relationer: Andronikos fra Rhodos, Aristoteles, Christian Wolff (filosof), Erkendelsesteori, Filosofi, Form, Kontradiktionsprincippet, Kosmologi, Lykeion, Metafysik, Naturlig teologi, Ontologi (filosofi), Platon, Platonisk realisme, Pythagoras, Stof, Substans, Væren.

Andronikos fra Rhodos

Andronikos fra Rhodos var en fornyer af den aristoteliske filosofi.

Se Metafysik (Aristoteles) og Andronikos fra Rhodos

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Se Metafysik (Aristoteles) og Aristoteles

Christian Wolff (filosof)

Christian (von) Wolff (Wolf eller Wolfius, født 24. januar 1679 i Breslau, død 9. april 1754 i Halle) var en tysk friherre, filosof og matematiker med viden på mange områder.

Se Metafysik (Aristoteles) og Christian Wolff (filosof)

Erkendelsesteori

Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.

Se Metafysik (Aristoteles) og Erkendelsesteori

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Se Metafysik (Aristoteles) og Filosofi

Form

Form har flere betydninger.

Se Metafysik (Aristoteles) og Form

Kontradiktionsprincippet

Kontradiktionsprincippet eller modsigelsens grundsætning er et logisk princip, som påpeger, at noget ikke kan være både én ting og dets modsætning på samme tid.

Se Metafysik (Aristoteles) og Kontradiktionsprincippet

Kosmologi

Kosmologi har flere betydninger.

Se Metafysik (Aristoteles) og Kosmologi

Lykeion

Detalje fra ''Athens skole'' af Raphael. Lykeion var først et offentligt mødested i en lund uden for Athen, dernæst et idrætsanlæg (gymnasium).

Se Metafysik (Aristoteles) og Lykeion

Metafysik

middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.

Se Metafysik (Aristoteles) og Metafysik

Naturlig teologi

Naturlig religion er det filosofiske modstykke til åbenbaringsreligion og behandler spørgsmålet om, hvad man kan vide om Gud ud fra fornuften.

Se Metafysik (Aristoteles) og Naturlig teologi

Ontologi (filosofi)

Ontologi (fra græsk on (ὤν),.

Se Metafysik (Aristoteles) og Ontologi (filosofi)

Platon

Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.

Se Metafysik (Aristoteles) og Platon

Platonisk realisme

Platonisk realisme eller ekstrem realisme er den filosofiske position at universalier eller abstrakte objekter eksisterer objektivt og udenfor menneskets sind.

Se Metafysik (Aristoteles) og Platonisk realisme

Pythagoras

Illustration af den pythagoræiske læresætning Pythagoras fra Samos (født 570 f.Kr., død 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.

Se Metafysik (Aristoteles) og Pythagoras

Stof

Stof kan bruges i flere sammenhænge.

Se Metafysik (Aristoteles) og Stof

Substans

Inden for filosofi er substans noget grundlæggende, noget selvstændigt, en grundlæggende del af verden.

Se Metafysik (Aristoteles) og Substans

Væren

Væren er et særdeles bredt begreb omhandlende det, at der er noget.

Se Metafysik (Aristoteles) og Væren