Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Miller-Urey-eksperimentet

Indeks Miller-Urey-eksperimentet

Eksperimentet fra 1953 Portræt af Stanley Lloyd Miller fra 1999 med det originale udstyr Miller–Urey-eksperimentet er et forsøg udført i 1953 af Stanley Miller hos professor Harold Urey på University of Chicago for at undersøge hvilke betingelser, der kan føre til dannelse af biokemiske molekyler som en forudsætning for livets opståen.

Indholdsfortegnelse

  1. 19 relationer: Aminosyre, Ammoniak, Astrobiologi, Blåsyre, Brint, Det Store Bombardement, Enceladus (måne), Europa (måne), Evolution (biologi), Formaldehyd, Hydrotermisk væld, Kuldioxid, Kvælstof, Liv, Metan, Saturn, Svovlbrinte, Svovldioxid, Vand.

  2. Videnskab i 2008

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Se Miller-Urey-eksperimentet og Aminosyre

Ammoniak

Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.

Se Miller-Urey-eksperimentet og Ammoniak

Astrobiologi

Strukturer i ALH84001, der har været tolket som rester af udenjordisk liv. Astrobiologi er det multidisciplinære felt der undersøger de deterministiske betingelser og kontingente hændelser hvorunder liv opstår, distribueres og udvikles i universet.

Se Miller-Urey-eksperimentet og Astrobiologi

Blåsyre

Blåsyre eller hydrogencyanid er en kemisk forbindelse, som har den kemiske formel HCN.

Se Miller-Urey-eksperimentet og Blåsyre

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Miller-Urey-eksperimentet og Brint

Det Store Bombardement

En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.

Se Miller-Urey-eksperimentet og Det Store Bombardement

Enceladus (måne)

Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.

Se Miller-Urey-eksperimentet og Enceladus (måne)

Europa (måne)

Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.

Se Miller-Urey-eksperimentet og Europa (måne)

Evolution (biologi)

En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.

Se Miller-Urey-eksperimentet og Evolution (biologi)

Formaldehyd

Formaldehyd (IUPAC navn: methanal) er det simpleste medlem af stofgruppen aldehyder.

Se Miller-Urey-eksperimentet og Formaldehyd

Hydrotermisk væld

Biogeodiagram af et dybhavsvæld En ''black smoker'', en type af hydrotermiske væld. White smokers ved Champagne Vent på Dominica. Magic Mountain (British Columbia)Magic Mountain hydrotermiske felt, British Columbia, Canada. Vældorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker''.

Se Miller-Urey-eksperimentet og Hydrotermisk væld

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.

Se Miller-Urey-eksperimentet og Kuldioxid

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Miller-Urey-eksperimentet og Kvælstof

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.

Se Miller-Urey-eksperimentet og Liv

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Se Miller-Urey-eksperimentet og Metan

Saturn

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.

Se Miller-Urey-eksperimentet og Saturn

Svovlbrinte

Svovlbrinte eller brintsulfid Svovlbrinte eller brintsulfid (Kemisk Ordbog: sulfan eller dihydrogensulfid) er en uorganisk forbindelse med formlen H2S.

Se Miller-Urey-eksperimentet og Svovlbrinte

Svovldioxid

Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af fyringsolie, kul, dieselolie og industriprocesser, der indeholder svovl.

Se Miller-Urey-eksperimentet og Svovldioxid

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Miller-Urey-eksperimentet og Vand

Se også

Videnskab i 2008

Også kendt som Miller-Urey forsøget.