Indholdsfortegnelse
66 relationer: Affrikat konsonant, Akkusativ, Altaiske sprog, Approksimant, Aspiration (fonetik), Bindeord (konjunktion), Dativ, Det internationale fonetiske alfabet, Det kyrilliske alfabet, Det latinske alfabet, Devanagari, Diftong, Ethnologue, Finit verbum, Genitiv, Grammatisk køn, Grammatisk tal, Heilongjiang, Imperativ, Indre Mongoliet, Jilin, Kausativ, Kendeord, Kinesisk (sproggruppe), Kirgisistan, Klusil konsonant, Komitativ, Konsonant, Kublai Khan, Ledsætning, Liaoning, Lokativ, Manchuer, Manchuriet, Modus, Mongoliet, Mongolske sprog, Nasal konsonant, Navneord, Nominativ, Objekt (grammatik), Palatal konsonant, Participium, Passiv (grammatik), Republikken Burjatia, Republikken Kalmykija, Rusland, Sanskrit, Sætning (grammatik), Sovjetunionen, ... Expand indeks (16 mere) »
- Mongolske sprog
- Sprog i Mongoliet
- Sprog i Rusland
Affrikat konsonant
Affrikat er en sproglyd sammensat af en lukkelyd og en tilsvarende hæmmelyd.
Se Mongolsk (sprog) og Affrikat konsonant
Akkusativ
Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner.
Se Mongolsk (sprog) og Akkusativ
Altaiske sprog
Den Altaiske sprogfamilie omfatter tre grene.
Se Mongolsk (sprog) og Altaiske sprog
Approksimant
Approksimanter er sproglyde, der involverer at taleorganerne nærmer sig hinanden, men ikke nært nok eller med nok artikulær præcision til at skabe turbulent luftstrøm.
Se Mongolsk (sprog) og Approksimant
Aspiration (fonetik)
Aspiration er en fonetisk betegnelse, som vedrører den luftstrøm som kan følge en obstruent.
Se Mongolsk (sprog) og Aspiration (fonetik)
Bindeord (konjunktion)
Bindeord eller konjunktioner er ord, som gør det muligt at binde ord, sætningsled, syntagmer og sætninger sammen.
Se Mongolsk (sprog) og Bindeord (konjunktion)
Dativ
Dativ eller hensynsfald er en grammatisk kasus (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin.
Det internationale fonetiske alfabet
Det internationale fonetiske alfabet (eller blot IPA fra det engelske navn International Phonetic Alphabet) er et omfattende og udbredt latinbaseret system til at repræsentere sproglyde.
Se Mongolsk (sprog) og Det internationale fonetiske alfabet
Det kyrilliske alfabet
Det kyrilliske alfabet er et alfabet, der bruges blandt andet til at kommunikere på 7 forskellige østeuropæiske/slaviske sprog (bosnisk, bulgarsk, hviderussisk, makedonsk, russisk, serbisk, ukrainsk) udover Østeuropa så gøres der også brug af alfabetet i den asiatiske del af Rusland og i nogle få asiatiske sprog der har været under indflydelse af Sovjetunionen.
Se Mongolsk (sprog) og Det kyrilliske alfabet
Det latinske alfabet
Duenos Inskriptionen, dateret til det 6. århundrede f.v.t. viser en af de ældste former af det latinske alfabet. Det latinske alfabet er det mest brugte alfabetiske skrivesystem i dag.
Se Mongolsk (sprog) og Det latinske alfabet
Devanagari
Devanāgarī (sanskrit देवनागरी devanāgarī "gudebyens (skrift)"), eller nāgarī ("by(skriften)") er et alfabet, der bruges til at skrive flere indiske og nepalisisk sprog.
Se Mongolsk (sprog) og Devanagari
Diftong
En diftong (fra δίφθογγος, diphthongos, "tvelyd") eller tvelyd er inden for fonetikken to vokaler, der forekommer sammen i en enkelt stavelse.
Se Mongolsk (sprog) og Diftong
Ethnologue
The Ethnologue: Languages of the World er en oversigt over mange af verdens sprog som udgives i bogform og på internettet af SIL International (tidligere kendt som "Summer Institute of Linguistics").
Se Mongolsk (sprog) og Ethnologue
Finit verbum
Et finit verbum er en verbalform, der står som styrende verballed i sætningen.
Se Mongolsk (sprog) og Finit verbum
Genitiv
Ejefald eller genitiv (latin casus genetivus "oprindelsesfald") er en kasus.
Se Mongolsk (sprog) og Genitiv
Grammatisk køn
Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.
Se Mongolsk (sprog) og Grammatisk køn
Grammatisk tal
Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord), som bruges i nogle sprog.
Se Mongolsk (sprog) og Grammatisk tal
Heilongjiang
Heilongjiang (Drages Flod) er en provins i Folkerepublikken Kina beliggende i den nordøstlige del af landet.
Se Mongolsk (sprog) og Heilongjiang
Imperativ
Imperativ er en grammatisk form der oftest udtrykker et påbud eller direktiv handling.
Se Mongolsk (sprog) og Imperativ
Indre Mongoliet
Autonom Region Indre Mongoliet (Mongolsk: 35px eller ᠥᠪᠦᠷ ᠮᠣᠨᠺᠤᠯᠤᠨ ᠥᠪᠡᠷᠲᠡᠺᠡᠨ ᠵᠠᠰᠠᠬᠤ ᠣᠷᠤᠨ, Öbür Mongghul-un Öbertegen Jasaqu Orun, simplificeret kinesisk: 内蒙古自治区, pinyin: Nèi Měnggǔ Zìzhìqū) er en mongolsk autonom region i Folkerepublikken Kina.
Se Mongolsk (sprog) og Indre Mongoliet
Jilin
Jilin (kinesisk: 吉林, pinyin: Jílín, Wade-Giles: Chi-lin) er en provins i Folkerepublikken Kina beliggende ved den nordøstlige del af landet.
Kausativ
Kausativ kan henvise til.
Se Mongolsk (sprog) og Kausativ
Kendeord
En artikel eller kendeord er på mange sprog et lille ord, der lægger sig til et navneord (substantiv) og siger noget om dets køn, tal og kasus, og om det er bestemt eller ubestemt.
Se Mongolsk (sprog) og Kendeord
Kinesisk (sproggruppe)
Kinesisk er en sproggruppe i den sino-tibetanske sprogfamilie, hvor mandarin er det sprog eller den dialekt der har flest sprogbrugere.
Se Mongolsk (sprog) og Kinesisk (sproggruppe)
Kirgisistan
Kirgisistan (kirgisisk: Кыргызстан, Kyrgyzstan), også Kirgisien eller fejlagtigt "Kirgistan", officielt den Kirgisiske Republik, er et bjergrigt land i Centralasien mellem Kina, Kasakhstan, Tadsjikistan og Usbekistan.
Se Mongolsk (sprog) og Kirgisistan
Klusil konsonant
Klusiler (lat. clūsilis "som lukker") eller lukkelyde er konsonanter, der dannes ved at taleorganerne lukker helt for luftstrømmen.
Se Mongolsk (sprog) og Klusil konsonant
Komitativ
Komitativ er i grammatik en kasus, der udtrykker ledsagelse, følgeskab, der på dansk udtrykkes ved et præpositionsled ('med', 'sammen med').
Se Mongolsk (sprog) og Komitativ
Konsonant
En konsonant er en sproglyd, der dannes, når luften fra lungerne bremses af andet end stemmebåndene, når den udtales.
Se Mongolsk (sprog) og Konsonant
Kublai Khan
Kublai Khan, Khubilai Khan eller "den sidste af de store khaner" (født 23. september 1215, død 18. februar 1294) var en mongolsk militærleder.
Se Mongolsk (sprog) og Kublai Khan
Ledsætning
En ledsætning er en del af en helsætning inden for sprogvidenskab.
Se Mongolsk (sprog) og Ledsætning
Liaoning
Liaoning (simplificeret kinesisk: 辽宁, traditionel kinesisk: 遼寧, pinyin: Liáoníng) er en provins i Folkerepublikken Kina beliggende i den nordøstlige del af landet.
Se Mongolsk (sprog) og Liaoning
Lokativ
Lokativ er et grammatisk fagudtryk, der betegner en kasus.
Se Mongolsk (sprog) og Lokativ
Manchuer
Hūrca Baturu Janggimboo, en af Qianlongkejserens livvagter (1760). Manchuerne er et tungusisk folk i Manchuriet i den nordøstlige del af det nuværende Kina.
Se Mongolsk (sprog) og Manchuer
Manchuriet
Manchuriet (滿洲; pinyin: Mǎnzhōu) er historisk et område i det nordøstlige Kina, omfattende provinserne Heilongjiang, Jilin og Liaoning samt den nordlige del af Indre Mongoliet.
Se Mongolsk (sprog) og Manchuriet
Modus
Modus (plur. modi) eller måde er en verbal bøjningskategori, der udtrykker, om en handling er f.eks.
Mongoliet
Mongoliet (mongolsk: Монгол улс, den mongolske nation) er en selvstændig indlandsstat beliggende i Øst- og Centralasien.
Se Mongolsk (sprog) og Mongoliet
Mongolske sprog
Kort over den mongolske sprogfamilies udbredelse Den mongolske sprogfamilie er en sproggruppe, som tales i det østlige Centralasien og Sibirien, samt områderne omkring Kalmykien.
Se Mongolsk (sprog) og Mongolske sprog
Nasal konsonant
En nasal lukkelyd fremkommer når velum sænkes, således at luften kan strømme frit gennem næsen.
Se Mongolsk (sprog) og Nasal konsonant
Navneord
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.
Se Mongolsk (sprog) og Navneord
Nominativ
Nominativ (nævnefald) er en grammatisk kasus (et 'fald'), der har som én ud af evt.
Se Mongolsk (sprog) og Nominativ
Objekt (grammatik)
Objekt eller genstandsled (markeret med Δ) er et led i sætningen der betegner den som verbalhandlingen "går ud over".
Se Mongolsk (sprog) og Objekt (grammatik)
Palatal konsonant
Palatale konsonanter udtales ved at tungen trykkes mod ganen.
Se Mongolsk (sprog) og Palatal konsonant
Participium
Participium (latin: egtl. 'deltageform', fordi det er et verbum, der tager del i adjektivernes bøjning og brug, efter græsk metoché (μετοχή)).
Se Mongolsk (sprog) og Participium
Passiv (grammatik)
Passiv eller lideform er en verbalform, der indebærer, at subjektet er den, som handlingen retter sig imod, og ikke den, der udfører handlingen.
Se Mongolsk (sprog) og Passiv (grammatik)
Republikken Burjatia
Republikken Burjatia (Респу́блика Буря́тия) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation.
Se Mongolsk (sprog) og Republikken Burjatia
Republikken Kalmykija
Kort over Kalmykija. Republikken Kalmykija er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation, beliggende i Ruslands sydvestlige hjørne.
Se Mongolsk (sprog) og Republikken Kalmykija
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Se Mongolsk (sprog) og Rusland
Sanskrit
310x310px Sanskrit (संस्कृतम्,, oprindeligt संस्कृता वाक्, ~ korrekt sprog) er Indiens klassiske kultursprog og liturgisk sprog for hinduer, mange buddhister og sikher.
Se Mongolsk (sprog) og Sanskrit
Sætning (grammatik)
Sætningen er en type ordgruppe som tilsammen danner en påstand.
Se Mongolsk (sprog) og Sætning (grammatik)
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Se Mongolsk (sprog) og Sovjetunionen
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Stedord
Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, herunder dansk.
Se Mongolsk (sprog) og Stedord
Subjekt (grammatik)
Subjekt eller grundled (fra latin subjectum, perfektum participium af verbet subjicere, 'lægge under').
Se Mongolsk (sprog) og Subjekt (grammatik)
Suffiks
Et suffiks er et eller flere morfemer, der sættes efter et ord for at ændre dets betydning.
Se Mongolsk (sprog) og Suffiks
Syntaks
Inden for sprogvidenskaben er syntaks studiet af regelmæssigheder i dannelsen af sætninger og andre helheder ved kombinationen af ord, eller selve sættet af syntaktiske strukturer i et bestemt sprog.
Se Mongolsk (sprog) og Syntaks
Tempus
thumb thumbTempus (tid) betegner inden for grammatik de bøjningsformer af udsagnsord (verber) der placerer handlingen i tid i forhold til andre handlinger og i forhold til fortælleren (narrator).
Tibet
Tibet (tidligere stavet Thibet; tibetansk:, Bodjul eller Bod, udtales pö på Lhasa-dialekt; kinesisk: 西藏 eller 藏区, pinyin: Xīzàng eller Zàngqū) er en region i Kina, beboet af det tibetanske folk.
Tibetansk (sprog)
Tibetanere Tibetansk er det primære sprog, som tales blandt tibetanere, og det bliver talt i Tibet og området omkring Tibet.
Se Mongolsk (sprog) og Tibetansk (sprog)
Tillægsord
Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).
Se Mongolsk (sprog) og Tillægsord
Tyrkisk (sprog)
Tyrkisk tilhører den tyrkiske, også kaldet tyrko-tatariske, sprogfamilie, der af mange lingvister regnes for en del af en overordnet altaisk sproggruppe.
Se Mongolsk (sprog) og Tyrkisk (sprog)
Tyrkiske sprog
Den tyrkiske sprogfamilie er en vidtforgrenet sprogfamilie i Europa og Asien og omfatter 40 tæt beslægtede sprog, der bliver talt af ca.
Se Mongolsk (sprog) og Tyrkiske sprog
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Se Mongolsk (sprog) og Udsagnsord
Ulan Bator
Ulan Bator eller Ulaanbaatar er hovedstad i Mongoliet.
Se Mongolsk (sprog) og Ulan Bator
Velær konsonant
Velære konsonanter eller velarer udtales ved at tungeryggen trykkes mod den bløde gane.
Se Mongolsk (sprog) og Velær konsonant
Vokal (sprog)
thumb Vokaler (eller selvlyde) er sproglyde, med fri passage for luftstrømmen gennem mundhulen.
Se Mongolsk (sprog) og Vokal (sprog)
13. århundrede
Århundreder: 12. århundrede – 13.
Se Mongolsk (sprog) og 13. århundrede
Se også
Mongolske sprog
- Mongolsk (sprog)
Sprog i Mongoliet
- Kasakhisk (sprog)
- Mongolsk (sprog)
- Mongolske sprog
Sprog i Rusland
- Abazinsk
- Abkhasisk
- Armensk (sprog)
- Aserbajdsjansk (sprog)
- Basjkirsk (sprog)
- Eskimoisk-aleutiske sprog
- Estisk (sprog)
- Finsk (sprog)
- Finsk-ugriske sprog
- Georgisk (sprog)
- Gotisk (sprog)
- Hviderussisk (sprog)
- Ingusjisk
- Jødegeorgisk
- Jiddisch
- Karelsk (sprog)
- Kasakhisk (sprog)
- Kirgisisk (sprog)
- Komipermjakisk
- Krimtatarisk
- Kurmanji
- Letgallisk (sprog)
- Mongolsk (sprog)
- Mongolske sprog
- Ossetisk (sprog)
- Persisk (sprog)
- Romani
- Rumænsk (sprog)
- Russisk (sprog)
- Samiske sprog
- Tadsjikisk
- Tatarisk (sprog)
- Tjetjensk
- Turkmensk (sprog)
- Tyrkisk (sprog)
- Ubykhisk
- Udmurtisk (sprog)
- Uralske sprog
- Usbekisk
- Vepsisk
- Yughisk
Også kendt som Mongolsk (sprog.