Indholdsfortegnelse
22 relationer: Aluminium, Basalt, Bosættelse på Månen, Brændstof, Buzz Aldrin, Carbon, Grundfjeld, Helium, Himmellegeme, Jern, Klippe (geologi), Kvælstof, Magnesium, Månehav, Månen, Nedslagskrater, Neon, Regolit, Siliciumdioxid, Solen, Solvind, Vand.
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Bosættelse på Månen
Kunstnerkoncept fra 1986 Bosættelse på Månen er et foreslået tilblivelse af permanente menneskelig beboelse eller robotindustrier på Månen.
Se Måneregolit og Bosættelse på Månen
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Buzz Aldrin
Buzz Aldrin (født Edwin Eugene Aldrin den 20. januar 1930) er en amerikansk pilot og astronaut, der i 1969 blev den 2.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Grundfjeld
Et grundfjeld er den del af en klippeplanets skorpe, der ligger under de sedimentære aflejringer.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Se Måneregolit og Himmellegeme
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Klippe (geologi)
Bulbjerg. En klippe er en markant opragende terrænform af geologisk karakter.
Se Måneregolit og Klippe (geologi)
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Månehav
Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Se Måneregolit og Nedslagskrater
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Regolit
Regolit (rɛɡəlɪθ) er et lag af løst, ensartet overfladisk sønderslået eller vejrsmuldret klippe, som dækker fast klippe.
Siliciumdioxid
Siliciumdioxid også kendt som silica er den kemiske samlebetegnelse for stoffer med sumformlen (SiO2).
Se Måneregolit og Siliciumdioxid
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Også kendt som Månejord.