Indholdsfortegnelse
41 relationer: Andromedagalaksen, Apsis, Australian Associated Press, Brint, Den beboelige zone, Den lokale galaksegruppe, Dværggalakse, Elektrisk ladning, Galakse, Galaktisk halo, Kølen, Kugle, Kuglehob, Laniakea-superhoben, Lille Magellanske Sky, Lysår, Masse (fysik), Observerbare univers, Oortskyen, Orion (stjernebillede), Orion-armen, Parsec, Perseus (stjernebillede), Rød dværg, Rød kæmpe, Rotation, Sagittarius A*, Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen, Skjoldet, Skytten (stjernebillede), Solen, Solsystemet, Sort hul, Stjernegenerationer, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Store Magellanske Sky, Svanen, Sydkorset, The Sydney Morning Herald, Vinkelmåleren, Virgo-superhoben.
Andromedagalaksen
Andromedagalaksens placering i stjernebilledet Andromeda Andromedagalaksen Animation af kollision mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen Andromedagalaksen (af og til kaldet Andromedatågen) – M31 (objekt nr. 31 i Messiers katalog), NGC 224 (objekt nr. 224 i New General Catalogue) – er den største galakse i den lokale galaksehob og med en afstand på 2,3 mio.
Se Mælkevejen og Andromedagalaksen
Apsis
Tegning som viser apsisens placering. Tved Kirkes apsis. Apsis (plur. apsisser eller apsider) kommer af græsk hapsis.
Australian Associated Press
Australian Associated Press (AAP) er et australsk nyhedsbureau, grundlagt i Sydney 1935.
Se Mælkevejen og Australian Associated Press
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Den beboelige zone
Et eksempel baseret på lysstyrke til at forudsige den beboelige zone i et solsystem Den beboelige zone eller guldlokzonen er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden.
Se Mælkevejen og Den beboelige zone
Den lokale galaksegruppe
Den lokale galaksegruppe, også kaldet den lokale galaksehob eller den lokale gruppe, er en galaksehob bestående af 30–40 galakser og med en udstrækning på mellem 5 og 10 mio.
Se Mælkevejen og Den lokale galaksegruppe
Dværggalakse
En dværggalakse er en galakse, som er meget mindre og mindre lysstærk end for eksempel spiral- eller elliptiske galakser.
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Mælkevejen og Elektrisk ladning
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Galaktisk halo
En galaktisk halo er et område, hvor der ikke længere dannes stjerner.
Se Mælkevejen og Galaktisk halo
Kølen
Kølen (Carina) er et stjernebillede på den sydlige himmelkugle.
Kugle
Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.
Kuglehob
En kuglehob er en samling af stjerner/stjernehobe der kan indeholde flere millioner stjerner.
Laniakea-superhoben
Afbildning af de nærmeste superhobe indenfor en radius af én milliard lysår. Laniakea har cirkelcentrum i den første aflange hvide større plet ca. 45 grader oppe for centrum. Cirklens radius går til lidt mere end illustrationens centrum. Illustrationens afgrænsede verdensrums kugle omfatter 63 millioner galakser.
Se Mælkevejen og Laniakea-superhoben
Lille Magellanske Sky
De to Magellanske Skyer Den Lille Magellanske Sky (spansk: Pequeño Nube de Magallanes; engelsk: Small Magellanic Cloud eller SMC), også kendt under katalognummeret i NGC (New General Catalogue) som NGC 292, er en næsten oval dværggalakse i stjernebilledet Tucana (Peberfuglen).
Se Mælkevejen og Lille Magellanske Sky
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Mælkevejen og Masse (fysik)
Observerbare univers
Det observerbare univers, der også med et mindre præcist udtryk kaldes det synlige univers, er en betegnelse, som bruges i Big Bang-kosmologi til at beskrive et kugleformet område af rummet, der ikke strækker sig længere, end at det er teoretisk muligt for en betragter at se objekter i det.
Se Mælkevejen og Observerbare univers
Oortskyen
Oortskyen eller Öpik-Oort-skyen er en hypotetisk sværm af utallige små islegemer (kometkerner), som kredser omkring vort solsystem.
Orion (stjernebillede)
En kunstners forsøg på at vise stjernebilledets lighed med sagnhelten Orion. Oriontågen – Stjernetåge som en stjernefabrik i universet Detalje af Oriontågen som fotograferet af NASA. Orion er et stort og klart stjernebillede på den nordlige himmelkugle, der især er fremtrædende på den sydlige nattehimmel om vinteren.
Se Mælkevejen og Orion (stjernebillede)
Orion-armen
Mælkevejens struktur. I diagrammet af galaksen er '''Orion-armen''' navngivet ''Local Spur''. Solsystemet er vist som en gul cirkel. Orion-armen er en af de mindre spiralarme i Mælkevejen hvori Solsystemet sammen med Jorden er beliggende.
Parsec
Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.
Perseus (stjernebillede)
Stjernebilledet '''Perseus''' (''Perseus''). Perseus (Perseus) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.
Se Mælkevejen og Perseus (stjernebillede)
Rød dværg
url-status.
Rød kæmpe
En stjerne som starter med en masse på fra ca.
Rotation
Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.
Sagittarius A*
Sagittarius A* i midten og to lysekkoer, foroven til venstre, fra en nylig eksplosion Sagittarius A* (udtalt: Sagittarius A-stjerne) med standardforkortelsen Sgr A* er et gigantisk sort hul, der udgør Mælkevejens centrum.
Se Mælkevejen og Sagittarius A*
Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen
CGI, af NASA. Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen er et galaksesammenstød, som er forudsagt til at ske om 4 milliarder år mellem de to største galakser i den lokale galaksegruppe - heriblandt Mælkevejen (som f.eks. har solsystemet og Jorden) og Andromedagalaksen, idet de involverede stjerner er tilstrækkeligt langt væk fra hinanden, er det er usandsynligt, at nogen af dem vil kollidere.
Se Mælkevejen og Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen
Skjoldet
Skjoldet (Scutum) er et stjernebillede på den sydlige himmelkugle.
Skytten (stjernebillede)
Skytten (Sagittarius) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.
Se Mælkevejen og Skytten (stjernebillede)
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Stjernegenerationer
Stjerner opdeles af praktiske grunde i såkaldte stjernegenerationer og stjernepopulationer.
Se Mælkevejen og Stjernegenerationer
Stjerner fra fødsel til genfødsel
Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.
Se Mælkevejen og Stjerner fra fødsel til genfødsel
Store Magellanske Sky
Galaksen Store Magellanske Sky i infrarød belysning fotograferet fra Herschel Space Observatory, en mission fra Den Europæiske Rumorganisation, samt NASA's Spitzer Space Telescope. De to Magellanske Skyer Store Magellanske Sky Den Store Magellanske Sky (Large Magellan Cloud eller LMC) er en aflang-oval dværggalakse i stjernebilledet Dorado (Guldfisken).
Se Mælkevejen og Store Magellanske Sky
Svanen
Stjernebilledet '''Svanen''' (''Cygnus''). Svanen (Cygnus) er et markant stjernebillede på den nordlige sommerhimmel.
Sydkorset
Stjernebilledet '''Sydkorset''' (''Crux''). Sydkorset (Crux) er et stjernebillede på den sydlige himmelkugle.
The Sydney Morning Herald
The Sydney Morning Herald (SMH) er et dagblad i broadsheet-format, der udgives af Fairfax Media i Sydney i Australien.
Se Mælkevejen og The Sydney Morning Herald
Vinkelmåleren
Vinkelmåleren el.
Se Mælkevejen og Vinkelmåleren
Virgo-superhoben
Afstande fra den lokale galaksegruppe til udvalgte grupper og hobe inden for Virgo-superhoben. Virgo-superhoben (Virgo SC) eller den Lokale superhob (LSC eller LS) er den irregulære superhob af galakser, som blandt andet omfatter Den lokale gruppe, hvortil Mælkevejen og Andromedagalaksen hører.
Se Mælkevejen og Virgo-superhoben
Også kendt som Mælkevej.