Indholdsfortegnelse
21 relationer: Atommasse, Big Bang, Brint, Deuterium, Galakse, Grundstof, Halo, Helium, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Internationale Astronomiske Union, Interstellart medium, Kernefusion, Kinematik, Lithium, Metallicitet (astrofysik), Opacitet, Spektralklasse, Stjerne, Supernova, Walter Baade, 1944.
Atommasse
Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.
Se Stjernegenerationer og Atommasse
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Se Stjernegenerationer og Big Bang
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Se Stjernegenerationer og Brint
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Se Stjernegenerationer og Deuterium
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Se Stjernegenerationer og Galakse
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Se Stjernegenerationer og Grundstof
Halo
En almindelig '''22° halo''' omkring Solen. En Halo er en ring af lys omkring et objekt.
Se Stjernegenerationer og Halo
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Se Stjernegenerationer og Helium
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Stjernegenerationer og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Internationale Astronomiske Union
Fra den 26. generalforsamling i IAU Den Internationale Astronomiske Union (IAU) forener de nationale astronomiske foreninger fra hele verden.
Se Stjernegenerationer og Internationale Astronomiske Union
Interstellart medium
I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.
Se Stjernegenerationer og Interstellart medium
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Se Stjernegenerationer og Kernefusion
Kinematik
Kinematik betegner den matematiske beskrivelse af bevægelse uafhængigt af bevægelsens årsag.
Se Stjernegenerationer og Kinematik
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Se Stjernegenerationer og Lithium
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Se Stjernegenerationer og Metallicitet (astrofysik)
Opacitet
Opacitet er et begreb og en fysisk størrelse indenfor optikken, som anvendes til at måle transparens, dvs.
Se Stjernegenerationer og Opacitet
Spektralklasse
blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.
Se Stjernegenerationer og Spektralklasse
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Se Stjernegenerationer og Stjerne
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Se Stjernegenerationer og Supernova
Walter Baade
Walter Baade (født 24. marts 1893 i Schröttinghausen, død 25. juni 1960 i Göttingen) var en tysk astronom og astrofysiker.
Se Stjernegenerationer og Walter Baade
1944
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1944 (tal).
Se Stjernegenerationer og 1944
Også kendt som Stjernegeneration, Stjernepopulation, Stjernepopulationer.